Maritim doktrinudvikling - sådan gør v i ! - nr. 2

My work brought me into close contact with officers from all services, and I
came to understand that the Navy in particular did business differently.

H. Norman Schwarzkopf

Foto: Forsvaret.dk

Militært Tidsskrift (MT) har ønsket en afrunding af temaet vedrørende doktriner
med fokus på processen omkring doktrinarbejdet i Danmark og hvorledes
doktrinudvikling finder sted. I den forbindelse er jeg blevet bedt om, at redegøre for
søværnets doktrinudvikling og for hvorledes denne indpasses i NATO- og den
nationale proces.
Efter at have opfrisket min hukommelse om indholdet af artiklerne i MT nr.
5/97 med temaet - "Maritim Doktrinudvikling " og atter studeret MT nr. 4/97 -
"Luftstridskræfters mulig-heder" - og MT nr. 1/98 - "Hærens Doktrinudvikling"
fandt jeg , at vedrørende maritim doktrin-udvikling er spørgsmålene allerede
besvaret. Jeg kunne således blot begrænse mig til at henvise til de tre artikler om
maritime forhold i MT nr. 5 og den efterfølgende artikel af orlogskaptajn T. 0.
Jørgensen i MT nr. 2/98 - "Doktriner - anakronisme, fiktion eller blot en værnsspecifikfobi".
Når chancen for at gøre yderligere bemærkninger til emnet doktriner alligevel
er kommet mig i hænde, agter jeg at gribe den og redegøre for, hvorledes jeg finder,
søværnet bedst fortsætter arbejdetmed "Maritime doktriner" og deres sammenhæng
med øvrige doktrinkomplekser.

Doktriner opfattes forskelligt
Ikke overraskende tager flere af de tidligere artikler udgangspunkt i NATOs
definition på begrebet" Doktrin", og MTs temanumre om doktriner afdækker
heller ikke overraskende, at begrebet opfattes differentieret alt efter hvilken
uniformsfarve, der er knyttet til øjnene der læser. Forskellene afspejles allerede i
temahæfternes titler "Luftstridskræfters muligheder", "Maritim doktrinudvikling"
og "Hærens doktrinudvikling". For de to førstnævnte indebærer allianceforholdet,
det operative miljø og stridskræfternes karakteristika en internationalitet, der har
ført til den udvikling i doktriner, som temahæfterne skildrede.
Indtil det tidspunkt, hvorjegblev anmodet om at bidrage til MT emnedebat om
doktriner, havde jeg kun anvendt ordet nogle få gange og alene på engelsk. Det var
i arbejdet med at ajourføre introduktionerne til NATOs maritime operative og
taktiske publikationer nødvendiggjort af udviklingen mod "Joint" og "Combined".
I arbejdsgrupperne, der varetog arbejdet, medvirkede officerer i alle uniformsfarver
og dækkende et bredt udsnit af NATOs nationer. På intet tidspunkt førte arbejdet
til drøftelser, der havde lighed med debatten i MT og jeg opfangede ikke at
"Doctrine" kunne være et problematisk ord. Det står mig nu klart, at ordet ikke kan
oversættes til det danske ord "Doktrin" som dækkende for NATOs doktrindefinition.
Ordet "Koncept" forekommer i den sammenhæng, at være en præcisere
oversættelse til dansk og repræsentativ for de to værn, der i dagligdagen anvender
engelsk som operativt sprog.
Med dette in mente, har jeg forstået, at flyvevåbnets officerer opfatter doktriner
som optioner, der kan bringes i anvendelse på alle krigens niveauer afhængig af
situationen, de ønskede resultater og de rådige midler. Søværnets officerer opfatter
doktriner som overordnede anvisninger, der kombinerer alliancens kollektive og
medlemsnationernes individuelle maritime principper. Hærens officerer, har jeg
forstået, opfatter doktriner som anvisninger på fremgangsmåder i forskellige faser
af landkampen. På de udførende niveauer udmøntes doktriner i den flyvende verden
i "Operationsinstruktioner", i den maritime verden i "Procedurer" og i den landmilitære
verden i "Doktriner".
Forskellene i opfattelsen af begrebet doktriner hidrører fra en lang udvikling,
som reflekterer den virkelighed, som værnene har levet i og lever i snarere end en
bevidst stræben efter at være forskellig. Lidt rammeligt kan vel konstateres, at
ingen forsvarsgren har patent på begrebet doktriner, og at de inden for hvert værn
udgør det professionelle, intellektuelle grundlag for værnets virke og indsats. Sådan
bør begrebet anskues og sådan bør dets værnsvise applikation anerkendes og
respekteres.
Og mulighederne for inspiration og for at lære nyt er mangfoldige. De senere
år har forsvaret oplevet en virkelighed, som vore ældre kollegaer måtte tilvejebringe
i "Settings" til brug for studier, teoretiske spil eller øvelser. Alle taler vi udfra
erfaring og citatet først i artiklen er i denne sammenhæng tankevækkende og kan
med en vis kunstnerisk frihed i relation til situation, tid og sted påhæftes kommanderende
generaler og admiraler fra andre "Services".
 

Fremtidig maritim "doktrinudvikling”
Metodikken der i NATO ligger til grund for den maritime doktrinudvikling er vel
afprøvet og løbende tilpasset våben-, sensor- og skibstypefremskridt samt kommunikations-
og informatikudviklingen. Det samme gælder den ikke ubetydelige
del af den maritime verden, der udgøres af "Maritime Air", hvadenten luftfartøjerne
er skibs- eller landbaserede og eventuelt ubemandede. Som et direkte resultat af
Golfkonflikten i 1990/91 forstærkede NATOs flåder via bl.a. MAS NAVAL
BOARD bestræbelserne på at metodisere arbejdet med "Combined" og "Joint"
begreberne og styrke doktrinudviklingen på området. Synlige resultater er f.eks.
"The Inter Service Board" og "Allied Joint Publication 1" - Allied Joint Operations
Doctrine -. For så vidt angår alliancens mari-time doktriner forekommer grundlaget
at være i orden for de næste mange års aktive udvikling såvel maritimt som "Joint".
Om nogen, vil vanskelighederne i den kommende maritime doktrinuvikling
antageligvis hidrøre fra Partnership for Peace (PfP) og associerede aktiviteter samt
indlemmelsen i NATO af nye medlemsnationer, hvor blandt de tre første kun Polen
besidder en orlogsflåde. To områder frembyder ikke uventet problemer, nemlig
teknik og sikkerhedsforhold.
De hidtidige PfP- og "In the Spirit of PfP"-øvelser søværnets enheder har
deltaget i har klarlagt, at teknisk udgør kommunikation og informatik de betydeligste
hindringer, medens sømands-mæssige og skibstekniske forhold ikke er til gene
for det umiddelbare samarbejde og en fælles udvik-ling. Det foreløbige flådesamvirke
med de nye partnere har ikke overraskende afsløret , at de tidligere
Warzawapagtflåder doktrinmæssigt givet kan bidrage med interessante aspekter og
fremgangsmåder.
Allerede tidligt i flådesamvirket med tidligere Warzawapagt nationer og de nye
stater, der opstod ved afviklingen af Sovjetunionen , tilvejebragtes i MAS Naval
Board regi simple proce-durer og regler som grundlag for et begyndende samvirke
på det taktisk/operative niveau. EXT AC 1000 serien, hvor EXTAC er forkortelsen
for experimental tactics1, blev udarbejdet til brug for fælles NATO og PfP øvelser
og tog udgangspunkt i uklassificerede eller lavt klassificerede dele af NATOs
grundlæggende taktisk/operative publikationer. Successen har været betydelig i
relation til samarbejdet på havet og enheder fra de tidligere modparter sejler med
en naturlig selvfølgelighed nu rundt ved siden af hinanden og ofte integreret i
grupper.
Denne på mange måder positive udvikling, rummer på den anden side risiko
for, at NATOs flåders professionelle niveau daler og tempoet i fornyelsen af NATO
maritime doktrin-kompleks bliver reduceret. Omfanget af PfP og "In the Spirit of
PfP" og de dertil medgående res-sourcer hindrer, at NATOs nyeste og avancerede
operative og taktiske fremgangsmåder af klassifi-kationsmæssige årsager, har
kunnet øves i tilstrækkelig omfang og den eksperimentelle virksomhed har måttet
indskrænkes.
Det er min overbevisning, at den maritime doktrinudvikling også i fremtiden
for Danmarks vedkommende må være integreret i NATOs maritime doktrinudvikling.
Problemerne vil være, at overkomme tekniske hindringer og at finde den
optimale balance mellem at passe på det doktrinkompleks vi har og at inddrage nye
partnere i udviklingen på en måde, så den maritime verden ikke skal sejle rundt
med "to sæt" doktriner.
 

Fremtidig "Joint” doktrinudvikling
I landoperationer fremstår "Vand" som hindringer og anvendes derfor som
operative grænser eller skillelinier. I klassiske maritime operationer fremstår "Land"
som hindringer og udgør operative grænser. Luftoperationer er ikke på samme
måde berørt af operative grænser stammende fra geografiske forhold. I landoperationer
opereres i to dimensioner med fronter og linier, begreber der er uden
betydning i maritime- og luftoperationer, hvor enhederne/grupperne individuelt må
tilvejbringe den fornødne sikkerhed for operationerne i tre dimensioner. På
konfliktscenen er luftmilitære- og maritime operationer aktuelle i alle faser af
konfliktspekret. Det vil sige fra længe før en situation bliver til en begyndende
krise, der udvikler sig til en konflikt, der måske ender med krigslignende tilstande
eller regulær krig, fordi sådanne operationer ikke medfører flere suverænitetsmæssige
konsekvenser, end man selv ønsker. Landoperationer vil altid og ufravigeligt
medfører suverænitetsmæssige konsekvenser, og er derfor som hovedregel aktuelle
i den senere del af konfliktspektret. Dertil kommer at indsættelse af landstyrker har
en langt mere definitiv karakter end flåde- og flystyrker, der hurtigt kan føres frem
og trækkes tilbage.
Disse få og banale udsagn rummer ganske illustrativt nødvendigheden af at
have fælles opfattelser for at kunne arbejde operativt sammen og samtidigt
vanskelighederne ved at tilveje-bringe sådanne værktøjer. Indtil for ganske nyligt
har problemet i større militære nationer været overkommet ved at råde over en
fjerde "Service", nemlig marineinfanteri. I Danmark er marine-infanteri, omend
gammelt, ikke et ukendt fænomen. Soldatesken var navnet på gruppen af landmilitært
uddannede gaster, der tidligere var permanent om bord i orlogsflådens
skibe. Og Bornholms Værn blev førhen omtalt som marineinfanteriet, måske fordi
regimentsmærkets motiv er et skib eller måske fordi regimentsmærket er symbolet
på særlige opgaver eller forhold ?
Golfkonflikten blev, efter ophøret af den kolde krig, en effektiv "Eye-opener"
for betydningen af "Joint operations". Personligt tror jeg, at den britiske indsat i
Falklandskrigen i 1982 efterfølgende såvel i NATO som i de enkelte medlemsnationer
har været til megen inspiration i udviklingen af "Joint" og "Combined" samarbejdsformer,
der tvunget af omstændighederne begyndte at omfatte mere end
traditionelle "Navy", "Maritime Air", TASMO og "Marines" måder at gøre tingene
på.
Det er min opfattelse, at doktrinudvikling må reflektere og doktriner dikteres
af det operative miljø hvori de skal bringes i anvendelse og tilpasses det niveau, der
er udførende. Hvor de operative miljøer møder hinanden må doktriner tilvejebringes,
der binder tingene sammen i den udstrækning det ikke allerede er sket.
Doktriner styres ikke alene af værnstilhørsforhold, men af det operative miljø
og de operative konditioner der hersker, hvor enhederne indsættes. At opfatte
begrebet "Joint" som værnsfælles er efter min mening misvisende og ufuldstændigt.
Den rette forståelse af begrebet bør være - fælles indsats - eller flerværns indsats,
hvor to eller måske alle tre værn løfter opgaverne sammen.
 

Indpasning af maritim "doktrinudvikling" i NATO og den nationale
proces

Som redegjort for i min tidligere artikel har søværnets doktrinudvikling været
integreret i og en del af NATO maritime doktrinudvikling fra alliancens start. Jeg
har begrundet formodning om, at dette vil fortsætte med de justeringer af metode
og emner, som medlemslandene bliver enige om.
Jeg vil herefter, som anmodet, forsøge at beskrive hvorledes en national proces
kunne tilrettelægges og samordnes, idet en fortsat integration i NATO processen er
fundamentet. Ingen tvivl hersker i mit sind vedrørende behovet for en stærkere
national markering udadtil, og jeg er overbevist om, at Danmark har noget at
tilbyde i alle aspekter af doktrinudvikling. Det er også blevet tydeligt, at internt er
der brug for at formidle oplysning for at skabe indsigt og forståelse samt deraf
følgende gensidig respekt, inspiration og tillid til "Naboernes" måde at gøre tingene
på.
Som udgangspunkt vil jeg konstatere, at der i øjeblikket ikke eksisterer en
national proces, men at værnene hver især har eller har medvirket til et hensigtsmæssigt
og veletableret doktringrundlag, der er i konstant udvikling. Doktrinerne
er forskellige og tjener varierende formål, hvilket ikke er overraskende, da
grundlaget er vidt forskellige miljøer, der betinger vidt forskellige operationsmåder
og -traditioner.
Endvidere kan jeg konstatere, at doktrinudviklingen i NATO med nødvendige
arbejds-redskaber og -metoder er ajour med udviklingen også i relation til nye
aktuelle aspekter f.eks. "Joint" og "Peace Support Operations" samt kommende
medlemslande og PfP-kredsen af nationer.
Nationalt er vi godt klædt på med en nylig ajourført Forsvarskoncept og de
operative kommandoers tillagte ansvar for doktrinudvikling inden for deres
respektive ansvarsområder. I samarbejde med materielkommandoerne har de ope
rative kommandoer organiseret sig og etableret særlige arbejdsprocesser netop med
det formål respektivt at kunne bidrage til doktrinudvikling eller selv udvikle
doktriner.
Doktrin er godt, men for meget doktrin er ikke nødvendigvis af det gode.
Opfattes eller oversættes "Joint" som "Værnsfælles" kan der skabes associationer
om en ensartethed som begrebet i andre sammenhænge signalerer, og som ind
imellem har til konsekvens at størstebrugerens måde at gøre tingene på nyder
fremme. "Joint" betyder, at to eller flere "Services" er sammen om en opgave og
også nationalt må betydningen være to eller tre værn, altså "Flervæms"
I etableringen af en national proces finder jeg det vigtigt, at de forskellige
doktrinopfattelser respekteres og fastholdes. Og at variationerne og mangfoldigheden
i form og metode udnyttes til gensidig og fælles inspiration. I konsekvens heraf
er det min holdning, at en decideret national proces formentlig er unødvendig. I
stedet kunne etableres en "Policy", der reflekterer forskellighederne og samordner
doktrinudviklingen, hvor der er berøringsflader såvel i niveau som i operationsformer.
En sådan national policy kunne have Forsvarskoncepten som det overordnede
grund-lag, for derefter at opridse hvilke af de mange bud på "Krigens Principper"
dansk forsvar bekender sig til. Næst efter kunne fastlægges overordnede principper
for dansk militær doktrinudvikling f.eks. ved at bestemme om denne skal være
integreret i NATO doktrinudvikling, ren national eller differentieret afhængig af
emne og forhold. Sluttelig kunne den indeholde anvisninger på overordnede
arbejdsformer og metoder, der kunne sammenknytte de operative kommandoers
allerede eksisterende strukturer f.eks. ved etablering af et "Koncept- og doktrinråd"
under FKO med medlemmer fra de doktrinansvarlige myndigheder.
At belyse et problem med illustrative eksempler har ikke sjældent vist sig
nyttigt. Eksemplet jeg har haft i tankerne under skrivningen af dette indlæg var US
militære reaktion på ambassadebombninger i Afrika i begyndelsen af August
måned. Fra positioner i internationalt farvand i Rødehavet og Omangolfen afleverede
US NAVY overfladeenheder krydsermissiler gennem lufthavet mod udvalgte
mål på jorden i Sudan og Afghanistan. Et godt eksempel på US NAVYs nyligt
udviklede koncept "From the Sea", hvor "Powerprojection" udføres fra det åbne hav
uden suverænitetsmæssige komplikationer og i en situation med formel fredsrutine.
Jeg finder eksemplet sætter debatten om doktrinudvikling i perspektiv. Som
udgangspunkt blev antaget at dansk forsvar havde et problem, men føljetonen om
doktriner og de tilknyttede foredrag i Krigsvidenskabeligt Selskab har medvirket
til at afmystificere begrebet doktriner og klarlagt, at værnenes doktrinære grundlag
i stort omfang er ajourført eller på vej dertil. At vi i værnene anvender en differentieret
terminologi er ikke hindrende for en kommende styrkelse og koordinering af
flerværnsarbejdet med udgangspunkt i Forsvarskoncepten.
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_127_aargang_nov.pdf

Litteraturliste

Del: