Logistiske principper - et udkast til formulering

Kommandørkaptajn (I) Ib Jørgensen, der underviser på Forsvarsakademiets stabskursus for Intendanturofficerer søger i denne artikel at opstille en række principper for logistikken i lighed med de for krigsførelsen alm indeligt anerkendte principper.

Logistiske retningslinier og bestemmelser bør udarbejdes på et fælles principielt grundlag, hvis der, indenfor den ramme de danner, skal kunne opbygges et effektivt vir ­kende logistisk system.

En medvirkende årsag til at de store forsøg, der gennem de sidste 10 år er gjort på at opbygge et logistisk system indenfor det danske forsvar, hidtil har givet meget magre resultater, er manglende principiel stillingstagen til logistikkens væsen og karakter.

Med nogen ret hævdes det, at principperne opstår som den logiske konsekvens af logistikkens formål: At tilsikre, at de kvantiteter og kvaliteter af ressourcer, som de militære styrker behøver, er til stede på det tidspunkt og i den tilstand, de behøves, for at den militære operation kan gennemføres tilfredsstillende. Dette formål har da også direkte og indirekte tjent som vejledning ved opbygning af værnenes logistiske systemer og strukturer; men det er ikke et principielt grundlag, skønt det måske er blevet forvekslet med et sådant.

Vedtagne, veldefinerede og velkendte principper sikrer ikke altid den fuldkomne succes, men træffes afgørelserne indenfor rammerne af sådanne, er de som oftest rigtige; medens det samme meget sjældent er tilfældet, når beslutninger skal tages uden at være baserede på et principielt grundlag.

Nøglen til et effektivt logistiksystem er imidlertid ikke alene at finde indenfor en samling enkelte principper. Den findes snarere i forståelsen af princippernes indbyrdes relationer og samhørigheden mellem principperne og de formål, der danner baggrunden for det logistiske arbejde. Hvis principperne skal være til nytte, er et tilbundsgående kendskab til deres indhold og deres anvendelse i den foreliggende situation nødvendig. Formålet med det efterfølgende er at skabe forståelse herfor.

Formulering af logistiske principper.

Principper — indenfor et hvilket som helst foretagende - defineres først efter lange studier og analyser af hele den virksomhed, som foregår indenfor området. Krigens principper - som oprindeligt angivet af Jomini og Clausewitz — blev formuleret efter grundige studier af en hel serie felttog og flere århundreders slag.

Det er en betydningsfuld kendsgerning, som måske kan fremme definitionen af logistiske principper, at forbindelsen mellem strategi/taktik og logistiker af en så intim karakter, at de principper, som leder den ene også må danne grundlag for de principper, der skal lede den anden. Strategi og taktik er de videnskaber, der planlægger udnyttelsen af ressourcer for at opnå militære og nationale mål. Logistik er den videnskab, der forbereder ressourcerne til deres anvendelse gennem strategi og taktik. Forbindelsen mellem strategi/taktik og logistik er derfor så snæver, at man kan anvende næsten helt ensartede ledelsesprincipper. Krigens principper, der i al almindelighed er erkendte og gennemprøvede, vil derfor give rimeligt grundlag for udformningen af de logistiske principper, som i flere tilfælde vil være nærmest identiske med krigens principper og i andre tilfælde vil kunne supplere og komplettere disse.

De logistiske principper kan derfor, indtil der er formuleret andre, fastsættes som værende:

Målsætningsprincippet.

Strategi/taktik-logistik-princippet.

Koordinationsprincippet.

Integreringsprincippet.

Udviklingsprincippet.

Spredningsprincippet.

Fleksibilitetsprincippet.

Kontrolprincippet.

Økonomiprincippet.

Follow-up-princippet.

Personelkravsprincippet.

Disse principper, der ikke er sideordnede, vil i det følgende blive diskuteret.

Målsætningsprincippet.

Enhver logistisk bestræbelse skal være ledet af en klart formuleret målsætning. Målsætningen må i tilstrækkelig omfang være motiveret og specificeret, så den tillader kontinuerlig måling af den grad, hvori det logistiske arbejde har opfyldt formålet. De logistiske formål er kun af værdi, for såvidt de støtter de operative formål. De logistiske formål må derfor kontinuerligt ændres, så de følger den operative hensigt og udvikling.

Logistikken har som en del af den totale militære indsats een eneste berettigelse: At yde støtte til de operative enheder. Det virkelige formål med logistikken bliver derfor at yde støtte på den mest effektive måde samtidig med, at der tilsikres rimelig økonomi med ressourcerne. Denne målsætning for den logistiske udøvelse lader sig opdele i mere begrænsede målsætninger og desuden i underformål for de enkelte kommandoer, baser, enheder og personer.

Den enkeltes anstrengelser må derfor betragtes som et bidrag til helheden. Dette kan imidlertid kun opnås, hvis hver enkelt oplyses om formålet, forstår det og arbejder henimod det. Der kan kun opnås effektivitet i logistikken, såfremt der hos den enkelte findes en sikker fornemmelse af hensigten med det arbejde, der er ham pålagt. Den logistiske målsætning kan opdeles og etableres i to af hinanden afhængige områder: Den vidtgående målsætning og de begrænsede målsætninger. De begrænsede målsætninger eksisterer indenfor rammerne af den samlede vidtgående målsætning, men den vidtgående målsætning, der er formuleret som en langtidsplanlægning, lader sig kun gennemføre på baggrund af udførelsen af de midlertidige målsætninger. Det er muligt, at de vidtgående målsætninger aldrig bliver opfyldt; de kan enten eksistere for at være retningsgivende og motiverende for det logistiske arbejde, eller ford i de virkelig skal opfyldes, men over en længere periode. De begrænsede målsætninger indkalkulerer derimod de til rådighed værende ressourcer og opbygges som skridt på vejen imod det langsigtede mål. På en måde er de vidtgående målsætninger af strategisk natur, hvorimod de begrænsede målsætninger er af taktisk natur. Målsætningen bliver af endnu større betydning, når den ses i relation til integrerings-, koordinations- og kontrol-funktionerne, som er indbygget i logistikken. Logistikken er karakteriseret ved sammenblanding af organisation, funktioner og ressourcer. Effektivitet i den logistiske virksomhed kræver derfor en kompensation for denne sammenblanding. Målsætningen og fremfor alt en fornemmelse af formålet udgør denne kompensationsfaktor. Målsætningen tjener som en almindelig vejledning for de forskellige aktiviteter, som udfører logistik funktioner, og det veldefinerede formål tjener som den samlende faktor, der bevirker, at sammenblandingen kan funktionere. Målsætningen bliver derfor af den største betydning for den logistiske effektivitet. En klar forståelse og accept af målsætningen som vejledende for alt logistisk arbejde giver den bedste mulighed for dens opfyldelse.

Den grundlæggende målsætning for logistisk støtte tager sigte på etablering, opretholdelse og modernisering. Heraf er den sidste vigtigst i fredstid.

- Den midterste vigtigst i krigstid.

Eksempler:

Alle kender slogan’et: >>Mere forsvar pr. krone«. Dette er på sin vis udtryk for en målsætning; en langsigtet målsætning henimod hvilken de logistiske anstrengelser bør være rettet. At det så vil være vanskeligt at fastslå, hvornår målet er nået, har mindre betydning. Slogan’et er stadig anvendeligt som formålsparagraf, som retningsviser, og som motivering for arbejdet indenfor den materielle logistik. Indenfor devisen kan man så etablere forskellige former for kortsigtede målsætninger, f. eks. reduktion af de i lagerbeholdninger bundne investeringer uden nedsættelse af det militære beredskab. Økonomiske/effektivitetsmæssige målinger af det militære operative beredskab lader sig udføre ved anvendelse af det amerikanske METRI-system og kan være midlet, hvormed en målsætning for større operativ beredskabseffektivitet kan opnås for mindre investeringer.

Strategi taktik-logistik-princippet.

Logistikken er snævert knyttet til strategi og taktik. På den ene side er udførelsen af de logistiske funktioner afhængige af strategi og taktik, og på den anden side er planlægning af strategi og taktik afhængig af logistik. Dette fordrer forståelse og opmærksomhed på alle niveauer og alt personel.

De militære styrkers kraft er afhængig af de til rådighedværende ressourcer. En del af forberedelsen af disse ressourcer varetages af logistikken, og en del af anvendelsen af ressourcerne planlægges strategisk og taktisk. Gennem en kombination af disse forberedelser og anvendelser etableres den militære styrke, således at den kan opfylde den fastsatte målsætning. Denne opbygning kan kun blive effektiv i det øjeblik, afhængigheden mellem strategi, taktik og logistik er anerkendt og gennemført under udførelsen af alle 3 funktioner.

Anerkendelsen af denne afhængighed har sine rødder i accepteringen af den kendsgerning, at både den militære operation og den militære administration indenfor det kommandosystem, i hvilket de begge eksisterer, er involveret ligeligt i strategi, taktik og logistik. Det betyder, at man må anerkende eksistensen af logistiske operationer såvel som taktiske og strategiske operationer, logistiske kommandoer såvel som taktiske og strategiske kommandoer. »Operationer« og »kommandoer« kan ikke udelukke logistik-faktoren, fordi logistik er en nødvendig forudsætning for deres virksomhed. På samme måde, som der er strateger og taktikere, er der logistikere. Kunstige barrierer, som forsøger at ignorere fællesskabet mellem stategi, taktik og logistik, er stærkt ødelæggende for effektiviteten. Betragter man det militære system, tegner det sig således:

Logistik udgør en integreret del af helheden. Uden logistik ville systemet ikke eksistere. Målsætning, strategi og taktik planlagt og udviklet uafhængigt og/eller uden kendskab til logistiske muligheder, har alle chancer for at mislykkes. Behov for ressourcer - materialiseret i styrker og operationer - danner grundlaget for den logistiske virksomhed. Det omfang, i hvilket logistikken opfylder behovet for ressourcer indenfor det militære system, har hæring på opfyldelsen af den samlede målsætning. Logistikken stiller de fundamentale spørgsmål: Hvilke styrker skal forsynes, hvor og under hvilke forhold? Strategi og taktik skal give svaret. Det er indenfor rammerne af strategi og taktik, at de operative enheders omfang og placering besluttes, og det er styrkerne og ikke strategien og taktikken, som logistikken forsyner.

At overse afhængighedsforholdet mellem strategi, taktik og logistik er det samme som at overse det fundamentale krigsførelsesprincip formuleret af general Antoine H. Jomini: »Anvend strategiske manøvrer med det formål at bringe den største mængde af egne styrker ind i et koordineret angreb mod det svageste punkt i fjendens styrke«. Efterlevelsen af dette princip er ikke mulig uden integrering af logistik, taktik og strategi. Allerede i den indledende, grundlæggende planlægning af strategi og taktik bør samhørighedsprincippet bringes i anvendelse. Planlægning, der foretages uden hensyn til dette princip, har god mulighed for at blive urealistisk og værdiløs på et tidligt tidspunkt.

Eksempler:

Det gamle slagord: »Sørg for at komme der først med det meste «illu­strerer kort og fyndigt princippet. Strategien kræver her en tidlig placering af styrkerne, som skal være tilstede i et større omfang end fjendens. Taktikken består hovedsageligt i hurtig bevægelse; men både strategien og taktikken er helt afhængig af logistikken, transportmidlerne, bespisningen af styrkerne og genforsyningen med våben og ammunition. Søværnets operative Kommando har nær forbindelse med de ressourcer, som er centreret ved flåde stationerne. De taktiske operationer kan derfor planlægges under hensyntagen til den til enhver tid herskende logistiske situation, og under disponeringen af de til rådighed værende ressourcer kan flåde stationerne hos den operative kommando få prioriteret enhedernes materielle krav.

Et studie af f.eks. invasionen i Normandiet og McArthur’s krigsførelse i Stillehavet er anskuelsesundervisning i afhængighedsprincippet. Det har i disse operationer været åbenlyst, at den anvendte grundlæggende strategi og specielle taktik har været helt afhængig af den kontinuerligt effektive udførelse af de logistiske funktioner varetaget af de logistiske styrker.

For at disse styrker kunne operere effektivt måtte de som en integreret deltager i krigsførelsen være fuldt informerede om forestående operationer.

Koordinerinssprincippet.

Koordinering er den vigtigste bestanddel i enhver logistisk bestræbelse. Det er midlet, der anvendes, når den logistiske bestræbelse skal knyttes til de operative enheder, der skal forsynes; det er metoden, der skaber sammenhæng mellem den enkelte funktion og den samlede bestræbelse. Logistisk støtte, som mangler koordination, avler vanskeligheder og taber målsætningen af syne.

Logistik har altid, i et vist omfang, bestået i prioritering og rokeringer af mangelvarer i et forsøg på at dække de operative enheders behov. Denne form for forvaltning praktiseres fortsat, og kravet til logistikken er derfor bl. a. at få mere ud af mindre. Muligheden for at kunne opfylde et sådant krav består i evnen til at kunne koordinere anstrengelsernes egne bestanddele. Koordineringsprincippet er nært beslægtet med integreringsprincippet. Koordinering omfatter de administrative processer, som skal tilsikre fælles indsats af logistikkens forskellige bestanddele. Integrering omfatter fysisk sammenslutning af beslægtede bestanddele med henblik på at reducere antallet af selvstændige funktion som råder, der, så længe de er selvstændige, har tilbøjelighed til at komplicere den totale logistiske indsats. Efterhånden som større integrering opnås, er der behov for mindre koordinering og vice versa. De to princippers anvendelsesmuligheder er omvendt proportionale. Koordinering indgår i mange af de øvrige her behandlede principper, men fortjener alligevel sit eget, ikke mindst fordi koordinering er selve grundlaget for effektivitet og Økonomi.

På sin vis er koordinering både midlet til at opnå og resultatet af effektivitet - og er samtidig nøglen til fleksibilitet. Koordinering skal ikke anvendes som en mirakelkur mod dårlig organisation og ineffektiv kontrol, men bør opstå uden fødselsveer på baggrund af de opgaver, som tildeles logistikkens forskellige komponenter. En forudsætning herfor er imidlertid, at også opgaverne er koordinerede i et omfang, så de både er klart beordrede, umiddelbart forståelige, positivt modtagne og uden indhold af dublering. Opgaver af en sådan art avler den koordinering, der er nødvendig for effektiv støtte til enhederne.

Eksempler:

Det omhandlede princip illustreres måske bedst i forvaltning en af de moderne våbensystemer, som vinder mere og mere indpas. Anvendelsen af disse våben varetages nødvendigvis af en integreret organisation, og sikring af deres effektivitet stiller store krav til en koordineret logistik-indsats. Her er kravene efterhånden så store, at de peger i retning af det næste princip: Integrering. Det er et spørgsmål, om ikke koordination mellem taktik og logistik er endnu vigtigere end koordinering mellem logistikkens bestanddele. Medens General Pattons lyn-felttog gennem Frankrig og Tyskland er et godt eksempel på, hvad denne form for koordination kan betyde for succes, er Napoléons Moskva-felttog et udmærket eksempel på manglende koordinerings fremkaldelse af militære fiaskoer.

Integrationsprincippet.

Logistikkens effektivitet er direkte proportional med den integration, der er opnået mellem de forskellige støttefunktioner. Operative enheder har brug for støtte, der ydes som en fælles indsats, ved hjælp af hvilken deres behov dækkes af et integreret logistisk system. Usammenhængende, sporadisk logistisk støtte virker hæmmende på operative enheders beredskab.

Effektiv logistisk støtte kan ikke leveres stykvis ad forskellige kanaler. Den er summen af materielle midler og menneskelig erfaring. Den effektive støtte opstår i det integrerede system. Den logistiske støtte er en del af det militære system; men den er samtidig et system i sig selv. Dens primære opgaver omfatter normfastsættelse af ressourcer svarende til de militære enheders behov samt fremskaffelse, fordeling, vedligeholdelse og udskillelse af disse ressourcer. Dens funktioner omfatter planlægning, projektering, forskning, udvikling, konstruktion, indkøb, produktion, forsyning, vedligeholdelse, transport, rekruttering og uddannelse af personel. Effektivitet og økonomi er begreber, der ikke altid behøver at være sammenfaldende. De er lige ved at være det, når nært beslægtede arbejdsområder lægges sammen, når dublering undgås, og når den service, der skal ydes, flydende lader sig afvikle gennem det administrative støtteorgan. Integrering er her midlet, effektiv logistik er resultatet.

Men der må ikke administreres for administrationens skyld, og kun integrering, som medfører bedre service til de militære enheder, er ønskelig. Integrering foreslået alene udfra ønsket om bedre økonomi, bør forinden den eventuelt iværksættes først vurderes udfra den effektivitetsfremmende og/eller - hæmmende indflydelse på de militære enheder. 

Eksempler:

Igennem den sidste halvesnes år har Søværnet under opbygningen af de nye flådestationer anvendt integreringsprincippet. For såvidt angår den forsyningsmæssige virksomhed er denne blevet fuldt integreret, og det samme er gældende for den tekniske service. Skellet imellem den tekniske service og den materielle forsyning er imidlertid bevaret. »Størstebrugerprincippet« er et godt eksempel på en forvaltningsmetode, der ligger uden for koordineringsprincippet, og som uden at medføre større organisatoriske omlægninger indeholder integreringsprincippet.

Udviklingsprincippet.

Et logistisk system må opbygges således, at det uden vanskelighed kan acceptere forandringer opstået på grund af udvikling. Følger systemet med udviklingen, er det muligt at ændre logistikkens opbygning og teknik, således at kaos undgås. Udviklingen indenfor de logistiske funktioner er nødvendig, dersom der kontinuerligt skal ydes effektiv støtte til de stadigt mere teknisk komplicerede militære enheder.

Selvom selve formålet med logistik: »At yde støtte til de operative enheder«, ikke ændres, sker der kontinuerligt ændringer i de operative styrkers opbygning og taktik. Alene kravet om operativ effektivitet kræver kontinuerlige forandringer. Imidlertid skifter de militære styrker ikke pludselig karakter. Medens dele måske bliver moderniserede eller modificerede, er der andre, der forbliver uændrede. Logistikken må derfor være opmærksom på både fortid, nutid og fremtid. Behovet for det grundlæggende formål med støtte til de militære enheder har ikke ændret karakter siden militære enheders opståen. Kun teknikken og organisationen for den forsyningsmæssige støtte har ændret sig. Og i et militært system sker dette ved evolution. Årsagen hertil er bl. a., at medens stater kan tale om begrænset, almindelig og total krig, vil en krig for den enkelte militærperson altid være total, fordi han risikerer at blive slået ihjel. Han vil derfor være utilbøjelig til i hast at afvige fra de metoder, der erfaringsmæssigt har støttet ham i tilfredsstillende omfang. Resultatet bliver således, at samtidig med at udviklingen introducerer nye forbedrede metoder, holdes der fortsat fast på de »gode« gamle. Der er indlysende farer ved en sådan udviklingsproces. Den største er de komplikationer, den kan medføre. Komplicerede systemer kan være eneste løsning, og er derfor ikke nødvendigvis af det onde; men i betragtning af at logistikkens formål kun kan efterleves gennem mange menneskers koordinerede og integrerede indsats, bliver det pludselig af den største betydning, at arbejdet ikke vanskeliggøres på grund af administrative, organisationsmæssige eller funktionelle komplikationer, der samtidig virker som fejlkilder. Forenkling af forvaltningssystem et kan betragtes som en målsætning, men ikke som et princip, fordi den er relativ og ikke styrende. Det skal samtidig erindres, at jo mere komplicerede opgaverne bliver, jo hårdere kravene formuleres, jo mindre enkelt kan støttestrukturen opbygges.

Forenklingsformålet afføder undersøgelser med henblik på at finde frem til de enkleste forvaltningsformer, som tilsikrer, at den stillede opgave løses effektivt. Udviklingsprincippet skal anvendes under behandlingen af de komplicerede forvaltnings former med henblik på opnåelse af forenkling, og under arejdet med at bringe den eksisterende forvaltning i overensstemmelse med den tidssvarende. Det er herunder særdeles vigtigt, at der skabes forståelse for, at udvikling ikke altid betyder, at der skal lægges noget til, men måske også at der skal fjernes noget; det være sig uanvendeligt materiel, forældede metoder, unødvendige funktioner, m.v.

Eksempler:

Søværnets forsyningsforvaltning, der i løbet af ca. 7 år har udviklet sig fra spredte, forskelligt forvaltede magasiner indenfor Holmen-området til et mere tidssvarende decentraliseret, integreret og koordineret forsyningssystem, er - alle dets fortsatte mangler ufortalt - et udmærket eksempel på udviklingsprincippet i det logistiske system. Den stedfindende integrering af Hærens og Søværnets tekniske tjenester viser en evolutionær udvikling præget af den moderne teknologis krav bl. a. til forvaltning af avancerede våbensystemer.

Spredningsprincippet.

Logistisk støtte til militære enheder ydet på rette tidstidspunkt og i rette mængde sikres bedst ved spredning af ressourcerne. Spredningen består dels i at fordele nøje afbalancerede materielmængder direkte hos de brugende enheder, dels i beskyttelse af beredskabsbeholdninger ved fordeling .

Det er ikke en nations samlede ressourcer, som er afgørende for den militære indsats, thi kun de materielle midler, som på det givne tidspunkt befinder sig til rådighed for den operative enhed, er af betydning, i det øjeblik krigshandlinger pågår. Ved normering placeres i fredstid maksimale ressourcer og muligheder direkte ved de operative enheder. Opbygningen af ressourcer finder sted på et tidspunkt, hvor styrkerne ikke har behov for at anvende dem. Denne væsentlige spredningsregel danner baggrund for beredskab. At man ved spredning af reserverne beskytter disse mod ødelæggelse er umiddelbart indlysende. Men denne anvendelse af spredningsprincippet kan kun praktiseres i et omfang, som ikke virker generende for genforsyningen af de operative enheder.

Fra tidernes morgen har tilstedeværelsen af forsyninger, på de tidspunkter, hvor der var behov for dem, været af betydning, og spredning af lagre for at opnå beskyttelse er kendt fra enhver krig. I nyere tid er antallet af forsyningsgenstande steget til et omfang, der gør mobilitet af alle typer næsten umulig, og dette er årsagen til den velkendte form for spredning, som består af ressourcernes integrering i større, spredte lagre. Det er imidlertid en kendsgerning, at moderne våben og våbenbærere har gjort sådanne fastliggende, store depoter særdeles sårbare, og at det må overvejes, om ikke yderligere spredning er nødvendig. En nærliggende metodik er undersøgelser af mulighederne for i større omfang end tidligere at gøre beredskabsbeholdningerne mobile, enten ved yderligere at placere reserver direkte ved den brugende, operative enhed, eller ved at udbygge de mobile, logistiske enheder. I virkeligheden er det vel sådan, at krigsførelsens grundprincipper, der bl. a. omhandler mobilitet og reserver, kræver det her omhandlede logistik-princip.

Styrkernes mobilitet sikres ved at sprede ressourcer til brugerne. På tilsvarende måde som visse styrker må holdes i reserve for at kunne sættes ind i tilfælde af, at uforudsete situationer skulle opstå under kampen, må der være en tilgængelig reserve af ressourcer, som kan anvendes hvor og når, der opstår behov. For at anvende det her behandlede princip kræves først og fremmest forståelse af beredskabets og bevægelsesfrihedens betydning for militære enheder. Spredning, der alene skal sikre materielle midler mod ødelæggelse, bør således kun iværksættes, hvor der ikke skabes et modsætningsforhold til de her nævnte militære krav.

Eksempler:

Da Pearl Harbour for 25 år siden blev angrebet, fandtes store militære ressourcer på basen, men der var kun ammunition ved én af kanonstillingerne. Tilgengæld blev den spredning af ressourcerne, som den amerikanske flåde derpå udførte ved at genforsyne stillehavsflåden til søs, altafgørende forudfaldet af denne del af krigen. Udviklingen af udrustningslister og decentralisering af Søværnets beholdninger på 3 flådestationer kan i en vis udstrækning anvendes som eksempel på det her behandlede princip.

Fleksibilitetsprincippet.

Hvis ikke logistikken hurtigt kan tilpasse sig skiftende omstændigheder, vil den ikke kunne imødekomme de mobile operative enheders krav. Eftersom logistik kun eksisterer for at kunne imødekomme enhedernes krav, vil tilsikring af fleksibilitet være af største vigtighed.

Styrkernes bevægelighed og den mobile logistik skal støttes og fremmes af det logistiske system. Systemet skal let kunne tilpasse sig ændringer i strategi, taktik og operativ teknik. Fleksibilitet må således være tilstede i alt logistisk arbejde, og derfor danne et princip. Evnen til hurtigt og sikkert at kunne reagere i overensstemmelse med skiftende situationer er kendetegnet på effektiv logistik. De militære enheders fleksibilitet er i nyere tid blevet mere og mere afhængig af den forsyningsmæssige fleksibilitet. Det er ikke tilstrækkeligt at være i besiddelse af de rigtige forsyninger, det er vigtigt at have dem det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Dette er målsætningen for den logistiske fleksibilitet.

Etableres et usmidigt logistisk system er der militært lagt op til katastrofale tilstande. Stivhed forhindrer, at de vigtige krigsprincipper, som omfattes af initiativ, koncentration, mobilitet og koordination, kan bringes i anvendelse. Et logistisk system, som er ufleksibilt, stiller sig hindrende i vejen for de militære styrkers frie operation. I stedet for fuldt og helt at kunne koncentrere sig om den militære opgave, må enhederne udøve virksomhed i skyggen af de restriktioner, der pålægges dem i logistisk henseende. Medens det er helt oplagt, at den moderne logistik er i færd med at opnå en erkendt betydning, som ligger langt over tidligere tiders, er det vigtigt altid at erindre, at logistik som et selvstændigt begreb er formålsløst. - Logistik eksisterer kun som en støttefunktion. Militære sejre vindes ved at operative enheder anvender de til rådighed stillede ressourcer, ikke ved opbygning af ressourcer i det logistiske system. Den endelige beslutning må altid træffes af den myndighed, som skal benytte ressourcerne. Strategiske og taktiske beslutninger må - på trods af at det er vigtigt at iagttage logistiske forudsætninger - fortrinsvis træffes udfra operative vurderinger. Det logistiske fleksibilitetsprincip vil styrke og opmuntre til iagttagelse af logistiske forudsætninger, og princippets anvendelse vil være lettest gennemførligt, hvis det logistiske kontrolprincip samtidigt benyttes.

Eksempler:

Den nyere krigshistorie rummer utallige eksempler på, hvor nødvendigt det for de operative enheder har været, at det logistiske system har været fleksibelt. General Eisenhovers bog »Crusade in Europe« omhander i stor udstrækning disse problemer. I sin bog » Logistics in the National Defence« omtaler Admiral Eccles, hvorledes en taktisk ændring i invasionsplanerne, General Bradley’s fremstød mod øst, medførte, at de forsyningsmæssige problemer blev meget store. General Walter Bedell Smith udtalte i den anledning bl. a. »Det er ingen sag at ændre taktiske planer i en fart og sende tropper afsted i nye retninger. At afpasse »logistikken« til den ændrede taktiske situation er betydelig mere vanskelig. Det medfører flytning af store materiel-oplæg og ammunitionslagre, som samtidig skal være kontinuerligt leveringsdygtige«. Og efter en længere beskrivelse af alle de forsøg, der blev gjort på at etablere en effektiv forsyningsorganisation afpasset til den ændrede situation, konstaterer generalen, at resultatet var blevet, at de omhandlede styrker havde måttet forsynes næsten udelukkende ad luftvejen.

Kontrolprincippet.

For at sikre ressourcernes kvalitet og kvantitet, og deres tilstedeværelse på det tidspunkt, da de skal anvendes ved de kæmpende enheder, er det nødvendigt at kontrollere ressourcernes opbygning. Militær, logistisk kontrol skal tjene til sikring af enhedernes beredskab. Andre kontrolfunktioner falder uden for militære, logistiske opgaver.

Der eksisterer to former for kontrol indenfor logistikken:

- Kontrol med logistiske funktionsområder med henblik på skabelse af effektivitet indenfor det interne logistiske system. (»Den administrative logistik« ).

- Kontrol med det samlede forsyningssystemsevne til at yde effektiv service overfor de operative enheder. (»Den operative logistik«). Den første af disse to kontrolfunktioner kan defineres som forvaltningskontrol, der har til formål at sikre perfektion og integration indenfor de administrative områder; den anden er operativ kontrol, hvis formål det er at kombinere forskellige administrationsformer og - funktioner med henblik på at opnå perfektion i serviceydelse til militære enheder. Den forvaltningsmæssige kontrol koncentrerer sig om effektivitet og økonomi inden for de enkelte logistiske funktioner; den operative kontrol koncentrerer sig om forsyningsstøttens tilstrækkelighed i forhold til de operative krav. Begge kontrolfunktioner arbejder henimod det samme mål: Bedst mulig støtte af enhederne. Spørgsmålet om forsyningsstøttens underlæggelsesforhold debatteres ofte. Erfaringen har vist, at et områdes operative chef ikke nødvendigvis behøver at have den logistiske støtte direkte underlagt. I mange henseender vil et sådant ansvar kun betyde en forøget administrativ byrde og ikke mere effektiv forsyningsstøtte.

Operativ kontrol med den logistiske virksomhed kan udmærket henlægges under en særlig kommando, hvis chefen iagttager de logistiske principper, som her er behandlet. Kommandomyndigheden bør i almindelighed, for såvidt angår de logistiske funktioner, fastlægges udelukkende under hensyn til opnåelse af det mest effektive resultat. Dens placering er helt og holdent afhængig af de særlige omstændigheder, der er tilstede i den foreliggende situation. Hvis kommandomyndigheden udøves på et fastlagt principielt grundlag, er det af mindre betydning, hvem der udøver den. For såvidt angår den operative kontrol er det altså ikke så meget et spørgsmål om hvem, men snarere om hvordan, denne kontrol udøves med henblik på at skabe den bedst mulige atmosfære mellem de enheder, der skal have forsyningsstøtten, og den logistiske aktivitet. Forsyningselementet skal kontrolleres kommandomæssigt, på en måde der sikrer overholdelse af de grundlæggende logistiske principper. Især må der lægges vægt på, at de operative styrker får de mængder og kvaliteter af resourcer, de har behov for, på det tidspnnkt hvor de har brug for dem for på tilfredsstillende måde at kunne fuldføre de operative mål. Det er yderst vigtigt for den operative chef at vide, hvad han kan forvente at kunne modtage fra det logistiske element, og det er vigtigt for den logistiske chef, at vide, hvad der forventes af ham. I det omfang den operative chef og den logistiske chef lærer at arbejde sammen, opstår der den største operative kontrol med logistikkens effektivitet.

Opmærksomheden henledes på, at logistik ikke er et arbejdsområde, som er tildelt eller kontrolleret af nogen enkelt organisation. Logistikken er ikke nøje afgrænset indenfor det militære system; men eksisterer og udføres indenfor hver echelon. Dette medfører, at ligetil det øjeblik ressourcerne skal anvendes, forberedes de indenfor det logistiske system. Denne forberedelse udføres på alle niveau er fra den nationale industri til den enkelte soldat, og der foretages og administreres en vis kontrol på hver eneste echelon. Imidlertid er det logistiske kontrolprincip det samme på hver echelon, og denne kontrol består i en tilsikring af, at kvalitet og kvantitet af ressourcer bliver stillet til rådighed for de militære styrker på det tidspunkt, hvor de tilfredsstillende kan sikre udførelsen af den tildelte militære opgave. Den førstnævnte form for kontrol omhandler forvaltningsfunktionen og består i, at den logistiske virksomheds økonomi og effektivitet måles. Målingen skal finde sted både internt og externt. Den interne måling af den logistiske aktivitet er oftest stærkt økonomisk præget. Den externe måling skal derimod udtrykkes i effektivitet. Af disse to er den sidste langt den vigtigste, thi logistikkens effekt bestemmer operationens effek­tivitet.

Interne målinger tjener til at identificere de særlige svagheder og fejl, som medfører, at det logistiske system ikke udelukkende arbejder henimod effektiv forsyning af de militære enheder. Interne kontrolfunktioner har kun værdi, når de har snæver forbindelse til den logistiske effektivitet, der kontrolleres externt. Kontrolfunktionerne varetages rigtigt, når de på den operative og den logistiske chefs vegne afvejer den logistiske støtte udtrykt ved et mål for styrkernes beredskab. Kontrolfunktionerne er urationelt anvendte, hvor de kun fortæller om relativ effektivitet indenfor den interne logistiske funktion. Eksempler: Danmarks geografiske placering og de heraf afledte strategiske og taktiske forhold, som dels kræver at militære styrker kan indsættes på meget kort varsel, dels må erkende at stationære forsyningsetablissementer er meget sårbare, medfører, at der stilles helt specielle krav til dansk logistiks evne til i fredstid at tilsikre, at alle enheder kontinuerligt er fuldt forsynede med alle normerede ressourcer. Alene herved opnås et acceptabelt beredskab. Kontrolfunktionerne bliver derfor primært effektivitetsorienterede og sekundært rationaliseringsprægede.

Økonomiprincippet.

Effektiv logistik er at yde mere under anvendelse af mindre ------ at udvise økonomi med ressourcer. Den praktiske økonomi består i at undgå udtømning af krigsreserver (beredskabsbeholdninger) samtidig med at enhedernes forsyninger opretholdes i overensstemmelse med fastsatte normer. Beholdningsøkonomi opnås ikke blot ved at veksle kvalitet til kvantitet, men udvikles gennem den mest effektive forvaltning af ressourcerne. Behold­ningsmængderne kan i et vist omfang erstattes med transport - og omvendt.

Der eksisterer ni former for ressourcer, som skal sikre at de operative enheder kan løse deres opgaver. Af disse udgør personel, forsyning og anlæg de materielle ressourcer. Service (vedligeholdelse), transport og kommunikation udgør de funktionelle ressourcer. Bevillinger, tid og teknologi kan betegnes som de abstrakte eller »styrende« ressourcer. For såvidt angår de materielle og funktionelle ressourcer, kan det forekomme formåls tjenligt og økonomisk at gennemføre den logistiske opgave med færrest mulige ressourcer. Det er imidlertid farligt at gøre »økonomi« og »færrest mulige« til synonymer. »Færrest mulige« kan betyde, at der er for lidt, medens »økonomi« dækker tildeling af netop de ressourcer, som er nødvendige, for at den militære enhed effektivt kan udføre sin opgave. »Færrest mulige« omhandler kun kvantitet. »Økonomi« tager derimod hensyn til både kvalitet og kvantitet. Økonomisk planlagt logistik resulterer ikke altid i størst mulig begrænsning. Imidlertid kan anvendelse af det økonomiske princip under hensyntagen til kvalitet i visse tilfælde medføre, at der opnås en kvantitativ begrænsning. En sådan anvendelse af det økonomiske princip har sine rødder i kontrol-princippet, og leder gennem spredningsprincippet, hen i mod det militære princip, der kræver, at enhederne er mobile. Med andre ord vil reducerede kvantiteter, tilladt ved forbedringer af kvalitet, fremme opfyldelsen af sprednings- og mobilitetskravene.

Den kendsgerning, at det herom handlede princip under 1. og 2. verdenskrig kun i yderst ringe omfang fandt anvendelse, er ikke begrundelse nok for stadig at lade det ligge. Denne tidligere mangel på opmærksomhed skyldes, at man dengang ikke henregnede penge, tid og teknologi til de logistiske ressourcer. Der er endnu mange, som stiller sig tvivlende overfor penges henførelse til det logistiske, og vel endnu flere som modsætter sig en sådan placering af begreberne tid og teknologi. Det er da også indlysende at disse »varer« ikke kan tildeles de operative enheder på samme måde som de andre ressourcer kan. På den anden side viste det sig, at økonomiske ressourcer, tidsfaktorer og teknologi under både 1. og 2. verdenskrig blev så afgørende for opbygningen af det materielle beredskab, at de må henregnes som logistiske ressourcer. De abstrakte ressourcer kan betegnes som »styrende«, idet de bestemmer omfanget og arten af de materielle og funktionelle ressourcer. Den tid, der er til rådighed, vil sammen med de økonomiske muligheder, bestemme antallet af personer, mængderne af materielle forsyninger og størrelsen af militære anlæg, og den forhåndenværende teknologi vil afgøre kvaliteten af de materielle og funktionelle ressourcer.

For såvidt angår personel- og materielforsyningsmæssige ressourcer, anlæg og budgetter har logistisk, økonomiske vurderinger vedr. deres administration og forvaltning længe været praktiseret. Det økonomiske princip lader sig imidlertid også anvende på tidsfaktoren, og det er den moderne teknologi, som kræver, at der nu tages større hensyn til dennefaktor. Der kræves tid til at være på højde med den potentielle fjendes militære styrke, tid til at forberede og organisere civilforsvaret, tid til at opretholde det materielle og funktionelle beredskab. Spørgsmålet er ikke blot: Hvor megen tid er der til rådighed? - Det er snarere: Udnyttes den rigtigt — rent kvalitetsmæssigt? God logistisk økonomi kræver, at tiden forvaltes rationelt samt, at den tid, der forbruges, bliver anvendt til at producere kvalitet.

Eksempler:

Eksempler, der baserer sig på krigserfaringer, er bedst anvendelige for belysning af de militære, logistiske principper. Det er omhandlede princip stod bl. a. sin prøve under invasionen i Nordfrankrig i 1944. I august blev det allierede hovedkvarters materielstab anmodet om at skaffe tilstræk­kelig materiel til, at de øjeblikkelige fremskridt kunne opretholdes i samme omfang og med samme hastighed, som de hidtil var blevet udført. Gennem den mest økonomiske fordeling af forhåndenværende ressourcer blev det beregnet, at kun 11 amerikanske divisioner ville være i stand til at fortsætte fremskridtene, og det endda med en drastisk reduceret vedligeholdelse svarende til 162 ton pr. dag for infanteridivisioner og 247 ton for kæmpende panserdivision er. De fremrykkende divisioner måtte ikke medtage tungt artilleri og kun 50 af middelsvært artilleri. Ammunitionsforbruget måtte samtidig begrænses til 1/3 af det normale .---------- At kampen kunne videreføres og endog gennemføres hurtigere end oprindeligt planlagt er et godt eksempel på, at det økonomiske princip har praktisk værdi.

For såvidt angår spørgsmålet om forbedret kvalitet som middel til at opnå mindre kvantitet henledes opmærksomheden på Polaris-ubådenes behov for bl. a. reservedele og de her tilknyttede genforsyningsfaktorer. Ved anvendelse af normale normeringsmetoder og tidligere benyttede kvalitetskrav ville opgaven have været umulig. Ved forbedringer af kvaliteten, og under hensyntagen til andre logistiske-økonomiske vurderinger lykkedes det imidlertid drastisk at nedbringe antallet af reservedele uden at sænke det operative beredskab.

Follow-up-princippet.

Direktiver og bestemmelser skal udarbejdes i fuld overensstemmelse med vedtagne principper og målsætninger. De bør først udsendes, når fuld efterleven på alle trin kan og vil blive kontrolleret.

Follow-up-princippet er nært knyttet til principperne om målsætning og kontrol. Når det medtages som selvstændigt princip, og ikke blot betragtes som en vigtig funktion, skyldes det den nuværende manglende erkendelse og anvendelse af funktionen. Ofte kan man i gamle bestemmelser, som fortsat er teoretisk gældende, finde løsninger på de vanskeligheder, der for tiden kæmpes med. Årsagen til, at bestemmelserne ikke har kunnet løse problemerne er som regel, at den ordregivende myndighed ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at den for enhver implementering nødvendige follow-up-virksomhed er blevet udført.

Det kræver kun en ringe arbejdsindsats at udarbejde og udsende et direktiv. Det er ofte forbundet med hårdt arbejde og mange vanskeligheder at sikre overholdelse og udførelse af givne bestemmelser. Direktiver omfattende funktioner tillagt lavere trin i det logistiske system (1-2. echelon) ses til tider efterlevet i større omfang end bestemmelser vedr. virksomheden inden for højerestående myndigheder (3-4. echelon). Disse myndigheders administrations- og forvaltningsformer har imidlertid afgørende indflydelse på de underlagte enheders mulighed for udøvelse af de her placerede logistiske funktioner. Derfor er fuld overensstemmelse mellem den øverste, direktiv givende myndighedsbestemmelser og de højeste udøvende myndigheders praksis af afgørende betydning for direktivernes virkning på det samlede system.

Særlige omstændigheder kan kræve, at der i visse situationer afviges kraftigt fra givne bestemmelser. Sådanne situationer opstår under krig og vedrører oftest de kæmpende, operative enheder. Afvigelser af denne art fra de logistiske, administrative direktiver har som regel meget ringe ind­flydelse på logistiksystemets virksomhed. Tilsvarende situationer vil sjældent forekomme for de mere tilbagetrukne højere, logistiske instanser (forvaltende myndighed/teknisk tjeneste) og afvigelser på dette plan volder straks vanskeligheder og nedsætter effektiviteten. Generelt er bestemmelser, som ikke efterleves, af tvivlsom værdi. I visse tilfælde er de særdeles skadelige for systemets funktion. Ved gennemført follow-up-virksomhed omfattende alle bestemmelser udsendt i fredstid sikres logistisk effektivitet i krigstid. Den samlede logistiske virksomhed udgør et system, som kun kan styres, såfremt direktivgivende impulser har indflydelse på alle trin og uhindret kan kommunikeres. Denne doktrin må forstås og efterleves af alle personer i systemet, - Follow-up-virksomhed skal sikre, at dette er tilfældet.

Eksempler:

Kong Christian den Syvende udsendte den 13 dec 1770 et af Schumacher udarbejdet direktiv for Admiralitets og General Commissariats Collegium indeholdende bl. a. følgende. »Dieser ihre Abliengenheit ist es darüber zu halten, dass denen Verordnungen nachgeleht werde; sie haben desfals Rede und Antwort zu geben, und müssen solchen nach aller Strenge und ohne Nach sicht in Ausübung bringen. Von dieser Meiner Willens Meinung hat das Admiralitäts und General Commissariats Collegium, alle diejenigen, die es angeht, und womit es in Absicht zu errinem, keine Sachen bei sich liegen zu lassen, oder in die Länge zu zichen, sondern alles in gehöriger Ordnung und unnöthigen Aussenthalt zu Endschaft zu bringen und auszufertigen«.

Datidens militære, logistiske forvaltning bar præg af de klare direktivers krav bl. a. til follow-up-virksomheden, og på trods af tysk sprogbrug synes bestemmelserne at have været forståeligt kommunikerede og i høj grad efterlevede. Hverken tidligere eller senere har dansk militær logistikorganisation, i relation til mål og midler, været mere effektiv.

Personelkravsprincippet.

Logistik fremtræder som resultat af menneskers arbejdsindsats. Flexibilitet, integration, kontrol og koordination af logistik opstår som følge af menneskeligt initiativ, opfindsomhed og under samarbejde. I den grad personel villigt, dygtigt og engageret deltager i det logistiske arbejde, bliver de logistiske processer effektive.

Logistik er trods alle mekaniske og materielle ingredienser fundamentalt et produkt af personers indsats. Personer er både årsagen til og løsningen på problemerne indenfor logistikken. Lægges det økonomiske princip til grund for en personelvurdering bliver spørgsmålet »kvalitet - kvantitet« et problem, idet der ikke findes nogen erstatning for personelkvalitet. Alligevel sker det alt for ofte, at der her gøres forsøg på at erstatte mindre kvalitet med kvantitetet. Resultatet bliver den desværre velkendte situation, hvor man finder personellet travlt beskæftiget med at skabe »sager«, der vil være i stand til at beskæftige dem. Derved opstår større komplikation og mindre effektivitet. Ved at fremme kvaliteten opnås der samtidig mulighed for at reducere kvantiteten. Ved kontinuerlige tekniske forbedringer effektiviseres materiellet. På samme måde burde de personelle kvalifikationer opbygges, og i den henseende er der indenfor de seneste år sporet en ganske betydelig fremgang. Dette betyder dog ikke, at det endnu er almindeligt accepteret, at de logistiske personelkvalitetskrav er lige så vigtige som de operative og taktiske. Også i logistikken er den menneskelige hjerne begyndt at omsætte idéer, så de lader sig behandle maskinelt. Endnu kniber det dog for de samme hjerner at omsætte maskinernes resultater til praktisk arbejde. Også her må der konstateres en alvorlig mangel på professionalisme indenfor det logistiske felt.

Foruden initiativ og dygtighed er den individuelle pålidelighed en vigtig faktor i logistik. Alt for ofte betragtes pålidelighed som værende identisk med blind overholdelse af skrevne bestemmelsers bogstav. Den pålidelighed, der er behov for indenfor logistik , er den, der ydes af personer, som ufravigeligt arbejder på at få den mest effektive ydelse ud af den ham tildelte funktion, under fuld hensyntagen til de moralske og lovmæssige restriktioner, der er pålagt ham. Han gør ikke alene tingene på denne bestemte måde, fordi de altid har været udført sådan, eller fordi en gammel bestemmelse siger, at dette er metoden. Han benytter metoden, fordi der derved opnås den mest effektive service til de militære enheder. Han vil, dersom han under disse bestræbelser kommer på tværs af givne bestemmelser, stille sig og sine foresatte overfor spørgsmålet om bestemmelserne er rigtige, og netop dette er et udtryk for hans loyalitet. På trods af materielle mangler klares den kritiske situation ofte ved hjælp af personellets indsats. Der ydes dette ekstra, der medfører, at man bliver i stand til at overkomme manglerne og de materielle fejl. Gennem erfaring, opfindsomhed og improvisation bringes systemet til at virke på trods af, at det logisk betragtet må forekomme at være uarbejdsdygtigt. Den logistiske chef, som er klar over, hvad hans personel i virkeligheden er i stand til at yde, og som effektivt leder denne ydeevne og sørger for at få den til yderligere at udvikle sig, er den chef, der er mest sikker på, at hans virksomhed vil kunne løse de opgaver, den kan blive stillet overfor.

Eksempler:

De situationer, hvor dette princip spiller ind, er utallige og omfatter den samlede logistiske funktion. Læseren bedes blot erindre egne erfaringer, kun at tænke på den logistiske støtte der kræves i dag, og forestille sig den, der forventes af fremtiden, for at kunne forstå behovet for at medarbejderprincippet formuleres - og at det efterleves. Det logistiske system er opbygget af individer, dets funktion er resultatet af menneskelig viden og kunnen, og dets evne til i en given situation at kunne klare de stillede opgaver afhænger af personellets dygtighed, erfaring, opfindsomhed og loyalitet. 

Ib Jørgensen.

Kildehenvisning:

Naval Research Logistics Quarterly Jun i 1961. Artikel af R. M. Shoemaker, Lt Col, UASF.
 
PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon logistiske_principper.pdf

Litteraturliste

Del: