Let infanteri i atomtidsalderen

- en anmeldelse

Som værende af betydelig interesse i forbindelse med de forestående ændringer i vore hærenheders organisation, giver kaptajn J. C. Essemann, Forsvarsministeriet, her en udførlig anmeldelse af Franz Uhle-Wettlers nyudkomne bog: »Leichte Infanterie im Atomzeitalter«.

Hærkommandoen udsendte i juli måned meddelelse om, at det var dens hensigt at ændre vor nuværende brigadeorganisation, således at dækningsstyrken blev stærkt mekaniseret og kom i besiddelse af stor kampkraft, mens bl. a. de motoriserede infanterienheder først skulle opstilles ved mobilisering. Samtidig oplystes det, at der fremover skal indgå infanteri i panserbataljonerne og panser i infanteribataljonerne. Denne meddelelse må, ikke mindst i forbindelse med den nylig sted fundne om organisering af de svenske brigader og den stigende mekanisering af den vesttyske hær, fremkalde diskussion med hensyn til vore kampenheders antal, størrelse, organisation, bevæbning og udrustning. Det er derfor naturligt, at det må vække betydelig interesse, når det tyske forlag »Wehr und Wissen« nu udsender Franz Uhle-Wettlers bog » Leichte Infanterie im Atomzeitalter«, og det viser sig, at denne bog rummer en sønderlemmende kritik af den tyske hærs organisation, og retter en manende advarsel til hærledelsen om, at mekanisering og tekniske hjælpemidler i den grad har taget magten fra brugerne i hæren, at hærens kampkraft må betegnes som ganske utilstrækkelig og dens organisation ganske ude af trit med virkeligheden.

Forfatterens kritik retter sig især mod, hvad han kalder den tyske hærs overmekanisering, og selv om kritikken derfor i øjeblikket umiddelbart kan forekomme kun at være af akademisk interesse herhjemme, rummer den dog en analyse af en række problemer som ikke kan forbigås i tavshed. En del af Mettlers kommentarer til taktik og organisationer velkendte, men den koncentration af ubehagelige sandheder der fremsættes i bogen, må være en påmindelse om, at fastsættelsen af en realistisk organisation kun kan foretages på grundlag af gennemgribende studier af krigserfaringer, tilbundsgående operationsanalyser og afholdelse af realistiske troppeforsøg.

Bogen tager sit udgangspunkt i styrke forholdet mellem NATO og Warszawapagten, og påpeger at NATO’s styrkemål i Europa er 30 divisioner, et antal man bl. a. er nået frem til ved at antage, at et styrkeforhold på 1:3 vil muliggøre et forsvar. Denne antagelse er formentlig rigtig hvis man betragter et mindre frontafsnit, men er fejlagtig på det plan der her er tale om. Tyskerne havde således i efteråret 1943 et styrkeforhold på østfronten overfor russerne på 1:1,3, men kunne alligevel ikke hindre en fortsat russisk fremtrængen. Det betragtes med megen skepsis at atomvåben skulle kunne styrke forsvaret, da også russerne har disse våben og kan bruge dem langt mere hæmningsløst i fjendtligt landområde, end NATO - enhederne kan i eget landområde. Hertil kommer, at NATO på forhånd har fraskrevet sig initiativet, hvorved fjenden får mulighed for at koncentrere sine styrker hvor han ønsker det, og kan tillade sig at acceptere en underlegenhed på andre frontafsnit uden væsentlig risiko. NATO har aldrig været i stand til at opstille mere end 24 divisioner i Europa, hvorfor det ikke har været muligt at nå det ønskede styrke forhold på 1:3. Det må derfor betragtes som overordentlig tvivlsomt, om NATO med den eksisterende styrke vil være i stand til at standse et østligt angreb, og om modangreb til genoprettelse af situationen vil der ikke kunne være tale. NATO har i dag færre divisioner i Europa end en andenrangsstat som Polen havde i 1939.

Årsagen til dette forhold er den enkle, at de mekaniserede division er er så kostbare, at det ikke i det demokratiske Vesteuropa er muligt at opstille det fornødne antal. Når dette er fastslået og der samtidig formentlig ikke kan herske uenighed om, at divisionernes antal er for lille, må der findes nye veje til løsning af problemet. Løsningen må være at opstille billigere division er end de nuvæ rende, det vil sige divisioner, der ikke er udrustet med de mekaniserede divisioners kostbare materiel. Der bør således kun opstilles det antal mekaniserede divisioner, der er nødvendigt til at føre kampen i åbent terræn, mens kampen i det lukkede terræn overlades til lette infanterienheder. Til fordel for denne løsning taler bl. a., at en betydelig del af det europæiske landområde er uegnet til kamp med mekaniserede enheder, som ikke i dette terræn er i stand til at udnytte deres bevægelighed og ildkraft. Hertil kommer, at de mekaniserede enheder har for lidt infanteri til at kæmpe i lukket terræn og derfor er afskåret fra at danne blot nogenlunde sammenhængende fronter. Udgangspunktet for løsningen af vestens forsvarsproblem må således være, at man ikke bør kæmpe i alle terræn typer med enheder med samme organisation og udrustning, men tilpasse enhederne efter det terræn de skal kæmpe i.

Forholdet kæmpere - ikke kæmpere.

En af de væsentligste årsager til at de moderne mekaniserede divisioner er så kostbare at opstille, er det uhensigtsmæssige forhold mellem kæmpere og ikke kæmpere. Hvis man kaster et blik tilbage på Korea krig en, og her betragter den mindst mekaniserede af de amerikanske division styper: den motoriserede infanteridivision, vil man konstatere at en sådan division bestod af ca. 16.000 mand med ca. 4800 køretøjer. Af de 16.000 mand anvendtes således 4800 alene til at transportere divisionen. Hertil kom 1600 mand, hvis beskæftigelse udelukkende gik ud på at holde de 4800 køretøjer rullende. Prisen for divisionens bevægelighed var således ca. 2/5 af dens styrke. Af de resterende små 10.000 mand anvendtes hovedparten naturligvis i stabs-, signal- og føringsenheder, ingeniørenheder, artillerienheder, luftværnsartillerienheder og forsyningsenheder, og som den beskedne lille rest kom så divisionens egentlige berettigelse: kæmperne. Endelig bør det ikke glemmes, at for hver kampdivision der var indsat, var der bag fronten indsat 50.000 mand til at støtte og forsyne divisionen. Der er her kun betragtet den motoriserede infanteridivision, vender man sig mod den mekaniserede division, bliver tallene endnu mere grelle end de her anførte.

Når man derfor vil mekanisere sin hær, må man have disse perspektiver i erindring. Det synes indlysende , at det vil være en fordel for en let infanterideling på 30 mand at afgive fire mand og i stedet få en kampvogn med fire mands besætning. Problemet er nu blot det, at de 30 mand kunne klare sig selv i ret lange perioder uden væsentlige forsyninger. Kampvognen kræver derimod både betydelig vedligeholdelse og betydelige forsyninger og her til kræves personel. Spørgsmålet er  derfor i virkeligheden ikke, om man vil afgive 4 mand fra den lette deling og få en kampvogn i stedet, men om man vil afgive hele den lette deling og få en kampvogn i stedet. Dette spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares, idet det må afhænge af under hvilke vilkår man påregner at skulle kæmpe. Skal der kæmpes i dagslys i Midtjylland, vil kampvognen formentlig være at foretrække, men skal der kæmpes i mørke, i Vestjyllands hegnfyldte terræn, i Silkeborgområdet eller i Nordsjælland eller Københavns-området, vil de 30 mand i den lette deling være at foretrække. Givet er det, at mekaniserer man en hær, kommer der et punkt, hvor mekaniseringen ikke længere betaler sig, fordi det lette infanteris størrelse bliver for ringe. En vis infanteristisk minimumsgrænse vil altid være tilstede, og den vil være bestemt af kravet til at kunne kæmpe i mørke og tåge. af det terræn hvori der skal kæmpes, samt af forudseenhed med hensyn til infan teriets mulighed for at klare sig fysisk og moralsk under kampen.

Sikrings- og forsynignsproblemer.

Et andet af den moderne mekaniserede hærs ømme punkter er sikrings-og forsyningsproblemet. De talrige kommandostationer, forsyningsområder, depoter, sanitetsinstallationer m. v., der befinder sig bag fronten, er erfaringsmæssigt i besiddelse af meget ringe kampkraft og kampvilje, hvis de bliver angrebet, hvad enten det er af gennembrudte fjendtlige enheder eller af luftlandsatte styrker. Vort lokalforsvar og hjemmeværn råder i nogen grad bod på disse enheders manglende muligheder for at sikre sig selv, men også kun i nogen grad, idet deres angrebsevne er begrænset. Sikringsproblemet er dog formentlig herhjemme det mindste. Forsyningsproblemet er langt større. Spærrende flygtning ekolonner, atombombede byer, ødelagte broer og veje, fjendtlige luftlandsatte småenheders overfald på kolonner og faglige enheder eller større luftland satte enheders erobring og fastholdelse af vigtige vejknudepunkter, vil være katastrofale for den mekaniserede hærs kamp. Hertil kommer, at den forudsete fjendtlige luftoverlegenhed vil komme til at volde betydelige kvaler. Luftværn er en af NATO’s svagheder, selv om amerikanernes beslutning om at indføre Sidewind er og Redeye raketter samt Vulcan kanoner vel nu bringer skred i anskaffelserne i de øvrige NATO-lande. Det kan til sammenligning med vort luftværn anføres, at tyskerne så sent som i februar 1945 havde op mod 32.000 luftværnskanon er alene i Luftwaffe. Hertil kom hærens og marinensluftværn. Til sammenligning kan også tjene, at Hanoi eftersigende i øjeblikket er forsvaret af 7000 luftværnskanoner. Den store mekanisering kræver, at vældige mængder af forsyninger konstant transporteres frem til enhederne, og at reparation af de kostbare bæltekøretøjer hurtigt og let kan finde sted. Erstatning skøre tøjer findes kun i ringe omfang eller slet ikke på grund af materialets kostbarhed, og selv ret korte afbrydelser af den faglige tjenestes virke, vil derfor omgående nedsætte den mekaniserede hærs bevægelighed og kampkraft. Det paradoksale er ligeledes, at da kampenhederne er udrustet med bæltekøretøjer, rykker de ofte frem gennem terrænet uden hensyntagen til vejnettet, men skal de have deres forsyninger, må vejene ryddes for modstand, således at de faglige enheders hjulkøretøjer kan komme frem. Selv den mest mekaniserede enhed er derfor i ret vid udstrækning tvunget til at holde sig til vejnettet, således at den er sikker på, at forbindelsen bagud ikke går tabt.

En opgørelse fra kampene i Frankrig i 1940 viser, at de tyske kampvogne gennemsnitligt var til reparation tre gange i løbet af de seks uger krigen varede. En opgørelse fra Østfronten i 1943 viste, at 31 % af kampvognene konstant var til reparation ved værkstedsenbederne nærmest fronten. Tyskernes fingerregel under krig en var, at ved en panserdivision måtte der for hver 100 kampvogne tilgå divisionen tre nye om dagen, hvis divisionen skulle holde sin styrke. Alle divisionens kampvogne var således stort set udskiftet i løb et af en måned. På baggrund af dette reparationsbehov må egen reparationskapacitet betragtes. Er reparationsenhederne tilstrækkelige i antal, er de tæt bag fronten, eller skal materiellet transporteres langt tilbage? Kan forsyningslinierne holdes åbne, når fjenden anvender atomvåben og luftlandsætninger i baglandet, eller vil forsyningstjenesten bryde sammen, således at de mekaniserede enheder i løbet af få dage er sat ud af spillet på grund af manglende faglig støtte?

Disse spørgsmål må kunne besvares positivt, hvis de mekaniserede enheder skal kunne holde til det pres, der vil blive lagt på dem unde ren kommende krig. Kan de ikke det, vil de mekaniserede enheder ikke kunne holdes kampduclige indtil en oversøisk forsyningstjeneste er etableret, hvilket formentlig vil tage uger eller måske måneder. Kampdueligheden vil under alle omstændigheder kun kunne opretholdes, hvis det fornødne reservemateriel er til disposition. At placere alt sit tunge materiel i kampenhederne og undvære en reserve er en uhensigtsmæssig løsning. Bedre vil det være at nøjes med et mindre antal mekaniserede enheder og lade motoriseret infanteriløsekampopgaverne i det terræn, hvor de mekaniserede enheder har vanskeligt ved at løse dem.

Terræn og bevægelighed.

I Vesttyskland er terrænets indflydelse på enhedernes virkemuligheder meget betydelig, idet ca. 50% af arealet er dækket af skov eller bebyggelse. Til trods for dette forhold er de tyske panser- og infanteridivisioner hinanden meget lig, og begge stærkt mekaniserede. De tyske division er vil således have meget vanskeligt ved at opstille den fornødne infanteristyrke til at kæmpe i skove og byer, og der synes umiddelbart at være behov for divisioner, som i højere grad tager sigte på at kæmpe i disse områder.

I Danmark er kun ca. 22% af lande t dæ kket a f skov og bebyggelse, og vi ha r d e rfo r ik k e i samme grad behov fo r le t in fan te ri. A t vi alligevel ba r et behov, ved enhver bataljons- elle r kom pagnich e f i in fan terie t, blo t han én gang h a r været tvunget t il at kæm pe i m ørke e lle r i uoverskueligt terræn. U n d e r sådanne v ilk å r m angler vi kam p troppe r, og undvæ rer t il gengæld gerne vore kø re tø je r og meget af det tungere m ateriel. Inden terrænets in d fly d else forlades, er der dog måske g rund t il at kaste et b lik ud i frem tiden . B o rn h olm er idag den del a f landet, hvor bebyggelsen og skovene optager den største del a f terrænet, n em lig 29 cf . V e s t jylla n d følge r lig e e fter m ed 27 %. Im id le r tid er fo rh old en e jo således, at når m an i 1960 gør op, at 22 % a f landets ove rflade dækkes af skov og bebyggelse, så er dette pro cen ttal konstan t voksende. U d v ik lin g s ­ planerne sigter på, at alene landets bebyggede areal skal udgøre 15 °/<, mens de rekrea tive om råder som skov, sommerhusbebyggelse, k lit te r m. v. skal udgøre 43 c/c. A f egen tlig opdy rke t agerjord b liv e r der k u n 39 f t ilbage, m od tid lig e re ca. 76 °/c. D enne æ nd ring i landets udseende må n a tu rlig vis tages i be tragtning ved al frem tid ig organisationsplanlæ gning , og denne må yde rlige re tage hensyn til, at de fo rskellige land sdele u d vikle r sig m ed fo rs k ellig hastighed.

M a n går idag in d fo r bevægelig kam p, men det må erindres, at bevasgelig kam p opnås ik k e blo t ved at give enhederene bæ ltekøretø jer. K am pen er ik k e i ordets egentlige be tydning bevægelig, hvis enhederne skal køre uden om byer, landsbyer, skove og kupe re t terræn, og løb e r fast hver gang de støder in d i et sammenhængende lu k k e t terræn. E n h ed e rn e er h elle r ik k e bevægelige, hvis de ik k e kan følges op af det nødvendige faglige apparat, fo rd i fjenden sidde r på alle bye r og skove og blo ke re r vejnettet. U n d e r II V e rd e n sk rig opgav forsvareren næsten a ltid h u rtig t bye r og skove, så snart han så sig om- e lle r forbigået af fjendens panserstyrker, men dengang vidste forsvareren også, at n å r fjendens panserstyrker var passeret, v ille det fjen d tlig e in fa n te ri i løbe t a f ko rt tid in d fin d e sig i så stor mængde, at kam p på stedet var håbløs. Idag følge r der in tet talstæ rkt in fa n te ri e fter panserstyrkerne, og slet ik k e i tils træ k k elig mængde til at rense store terræ nom råder, der forsvares hårdnakket. D e frem rykkende m ekaniserede enheder v il således h u rtig t kunne komm e i vanskeligheder på grund a f m anglende fagtig støtte, fo rd i angrebsrumm et ik k e er renset.

Infanteriets kvalitet og uddannelse.

M en s in fan terie ts størrelse i en m oderne m ekaniseret hæ r således er ved at bliv e et problem , er dets kv alite t og uddannelse det i ik k e m in d re grad. Jo fle re tekniske h jæ lp em idle r en hæ r råder over, jo fle re sp e cialister kræ ver den. D e r kræves h ø jt k v a lifice re t personel t il at betjene og vedligeholde det kom plice red e m a teriel, t il at kø re bæ ltekøretø jer, betjene kanoner og ra d io e r elle r t il at virk e som ordonnanser. Resultatet h e ra f bliv e r, at alt v elk v alifice re t personel udtages som be falingsmæ nd e lle r t il at betjene og vedligeholde de tekniske h jæ lpem idle r. D en del, der som le t in fa n te ri skal løse de egentlige kam popgaver, b liv e r den rest, som ligge r un d e r gennem snittet, e lle r som ik k e anses fo r at være tils træ kkelig t karakterstæ rke t il at m an tø r be tro dem ko stbart m ateriel. D et pa rado k ­ sale i denne u d v ik lin g er, at hele den d el a f personellet, som ligge r over gennem snittet, udtages m ed det eneste fo rm ål at skulle støtte de egentlige kam p troppe r, mens kam p troppernes standard k u n tillæ gges ringe be tydning. O g dog e r det b la n d t dette personel m an fo rlan ge r at fin d e den frem ragende og in itia tiv rig e enkeltkæm per, som a ltid fo rstår førerens tan ker og h an dle r i helhedens interesse; som lyn sna rt danner sig et overb lik over situa tionen uanset f je n d tlig be skydning e lle r kamm erater, der fald e r om k rin g ham , og som takket være sin selvstændighed og v ilje til at kæm pe få r knæ kke t m odstanderen. K a n det egen tlig overraske, når general M a r s h a ll i sin analyse a f in fan terienhede rnes k am p kom m er til det resultat, at k u n en forsvindende lille del skyder på fjenden , og en endnu m in d re del drømm er om at udvise in itia tiv og snarrådighed fjf. A rm y , A p r il 1966 side 41).

P å det uddannelsesmæ ssige om råde synes de r i ø je b lik k e t at herske den opfattelse, at jo m ere teknisk præget en enhed er, jo længere u dd an n elsestid kræ ver den. V e d denne op fattelse fo rbig å r m an im id le r tid den fo r uddannelsestidens længde lang t væ sentligere fak to r, at jo større selvstændighed m an kræ ver a f personellet, jo længere må uddannelsestiden være. M a n fo rb ig å r no rm alt, at jo m ere teknisk en enhed bliv e r, jo m in d re selvstæ ndighed kræves der a f den enkelte soldat. D en le tte in fan te ris t er h u rtig t uddanne t fo r såvidt angår hans ren t tekniske kunnen , m en han kræ ver de rim od en meget lang uddannelsestid , fo rd i han no rm alt skal løse sine opgaver i byer, skove og m ørke, h vo r der stilles enorm e k ra v t il hans selvstændighed. H a n skal ved løsningen a f sin opgave være i stand t il at gøre sig opgaven kla r , indlev e sig i gruppe førerens m anøvreide og handle h u rtig t og ta k tisk rig tig uden overvågning e lle r ordre.

D et er im id le r tid ik k e mæ rkeligt, at m an oftest fo rbig å r disse k ra v til in fan teristen , nå r talen er om uddannelsestid . N å r det d re je r sig om betjening a f teknisk ud s tyr er kravene om uddannelsestid de rim od klare , fo r b a r m an ik k e givet personellet den fo rnødn e uddannelse , v irk e r m aterie lle t sim pelt hen ikke , og det konstateres le t - også i fredstidsøvelser, og v il også fra p o litis k side bliv e erkendt. D en d å rlig t uddannede in fan te ris t røb e r de rim od sin m anglende kunn en ved at fo rråde sin gruppe, fo rd i han ik k e kan optræ de feltmæ ssigt; han løb e r in d i fjendens m askingevæ rild , han b liv e r ram t a f fjendens fin sky tter, går in d i fjendens m ine felter, skyder ik k e på det farlig ste m ål på det rig tige tid spu n k t og b liv e r i bedste fa ld h u rtig t taget t il fange. E k sem plern e fra I I V e rd e n sk rig er talrig e på, hvorledes en d å rlig t uddannet in fan te rien h ed lid e r u h y re tab i en kam p , som en bedre uddannet naboenhed udkæm per uden væ sentlige tab. D øden på kam ppladsen er således den direk te følge a f d å rlig elle r k o r t u dd an ­ nelse, og denne konsekvens registreres som bekend t ik k e i fredstid.

D e t er en alm in d elig erfaring , at det unge erstatningsm andskab fald e r hurtigst, nå r enheden komm er i kam p , mens den æ ldre grundstamm e i enhederne h a r be tydelig t større overlevelsesm uligheder. D e t frem gå r h elt kla rt, at in fan teris ten , som m odtager en ord re fra sin fø re r og skal u d fø re den uden at b liv e kon trolle re t, kræ ver en uddannelsestid , de r er m indst lig e så lang som den, der gives det teknisk mest specialiserede personel. Disse fo rh o ld sp ille r også en ro lle ved enhedernes k rig sop s tillin g . M a n går i ø je b lik k e t in d fo r den tankegang, at m an i fred stid k u n behøver at have de teknisk mest kræ vende enheder ops tille t, mens de m in d re kom ­ plicerede in fan te rien h ede r først behøver at bliv e o p s tille t ved et k rig sudb rud . Dette m ed fø re r im id le r tid be tydelige ulem per. D e t le tte in fa n te ri er kendetegnet ved i meget ringe grad at være et konglom e ra t a f personel og m ateriel. K u n den sikkerhed , der lig g e r i at personellet ken d e r h in ­ anden og stoler på hinanden , giver en in fan te rienh ed sin kam pvæ rdi. E n in fan terienhed , der fø rst m obiliseres ved krig sudb rudde t, således at u d ­ dannelsen ligge r år tilbage og personellet ik k e kender hinanden t il bunds, v il lid e meget be tydelige tab. E n udskydelse a f de le tte in fan terienhede rs o p s tillin g t il et k rig su d b ru d må d e rfo r nødvendigvis betales m ed soldaters liv.

H e r til komm er, at de i fred s tid ops tillede m ekaniserede enheder k u n på p apire t er kam pberedtc. D e m angler deres faglige støtte, og v il d e rfo r meget h u rtig t bliv e slid t op. De lette in fan te rien h ede r kræ ver derim od k u n ringe fa glig støtte, og kan lettere kla re sig igennem de første vanskelige døgn, in d til de faglige enheder er opstille t, og de m ekaniserede enheder kan virk e fuld tu d , uden at det går unødig t ud over deres kam pkra ft.

Infanteriets kamptab.

Væ sen tlig t m ed hensyn t il de lette in fan terienh ede rs antal, kvalite t og uddannelse er de tab, der må forudses at v ille blive tilfø je t disse enheder. In fan terie ts kam p tab viser en stadig stigende tendens a f to årsager: E n stadig større våben virknin g bringes i anvendelse i m oderne k rig , men til gengæld b liv e r den del a f hærens samlede styrke denne våben virkning rettes im od m in d re og m indre . I K o re a k rig en fa ld t 92 c/< af tabene på in fan terie t, og dette fo rh o ld bevirkede bl. a., at hvis en division s personelstyrke gik ned på grund a f kam ptab , så betød et fa ld på selv nogle få pro cen t a f den samlede styrke, at division en ik k e var kam pdu clig . D e r var sim pelt ben ik k e fle re kæm pere tilbage. N u spilled e an talle t a f kæm pere en alta fgørende rolle i K orea , mens be tydningen i N o rd a frik a e lle r i U k ra in e n a tu rlig vis v ille være langt m indre , da m o b ilite t og ild k ra ft lie r v ille være afgørende. D et forekomm er im id le r tid betæ nkeligt, at en p a n s crin fan te rib rigad e idag k u n kan o p s tille samme an tal kæm pere som en in fan te rib a taljo n unde r I I Verden skrig . D enne lille personelgruppe skal stort set alene fø re al kam p i skove, byer, klitom rå d e r elle r om råder med mange hegn, samt i m ørke elle r usigtba rt vejr.

Betragtes tabsberegninger fra de seneste krige , få r m an et udma-rket in d try k a f in fan te rie ts vilk å r: Den gennem snitlige leve tid er således op ­ g jort til:

30 dage fo r che fe r fo r in fan te rib a taljon e r.

21 dage fo r che fe r fo r lette kom pagnier.

7 dage fo r deling sførere fo r lette delinger,

75 dage fo r m enige i lette kom pagnier.

Overføres disse tal t il danske fo rh old , må vi i løbet af den første måneds kam p påregne at skulle tilfø re erstatningspersonel til vore b rigader således:

20 che fer fo r in fan te rib a taljon e r,

100 che fe r fo r lette kom pagnier.

850 deling sførere fo r lette delinger.

3000 m enige fra lette kom pagnier.

Disse tal ba r na tu rlig vis en vis interesse fo r personelerstatningstjenesten, men de b a r også en anden be tydning: In fan terie ts m o ral b liv e r alvo rlig t rygtet, enhederne b liv e r ik k e sam arbejdet, fo rd i der ik k e er tid t il at ryste personellet sammen, ind en det er dræ bt elle r såret, det lykke s ik k e de hastigt skiftende førere at læ re m andskabet at kende, og m andskabet når ik k e at få t illid til fø rerne ind en disse atter forsvinder. D e store tab i forbind else med m andskabets ringe kvalite t bevirker, at faren fo r at det lette in fan te ris m o ral b ryd e r sammen i løbe t a f k o rt tid b liv e r stadig større. Pe rsonellets kvalite t og uddannelse e r ik k e blo t fo r ringe, der er alt fo r lid t a f det. K om p a g nie r og b a taljone r kan ik k e træ kkes ud af kam pen m ed h e n b lik på h vile og reorganisering, m en v il h u rtig t fo rblød e og bryde psykisk sammen. A t tabene in d en fo r denne våbenart er så stor, er m an ofte tilb ø je lig til at glemme. Betragtes f. eks. am erikanernes kam p i Vie tn am , lyde r tabene på nogle få tu sind m and om året som meget lid t i fo rh o ld t il de 330.000 soldater, der er i landet. M a n glemm er blo t at ud a f de 330.000 mand er næppe m ere end de 30.000 reelle kæmpere, og fo r dem er selv nogle få tu sind m and et betragtelig t tal).

Kampvilkårerne.

E fte r disse m ere e lle r m ind re generelle be trag tninger over det m oderne in fan te ris v ilk å r og m ulighede r, vender forfa tteren sig m od vilk å ren e på atom kam ppladsen og de m uligheder, der her er fo r at kæmpe og overleve. Det slås indledning svis fasi, at det lette in fan te ris stærkeste egenskab, den sejge fastbolden i en udbygget stilling , nu er frataget det a f atomvåbnene. Lyk k e s det ik k e at fin d e en ny kam pm åde fo r det lette in fan te ri, v il dette synke ned t il at blive h jæ lpestyrker fo r de m ekaniserede enheder, og v il som eneste opgave have at sikre disse og rense byer og skove bag dem. Idag søger m an at kæmpe forsvarskam p meget bevægeligt med såvel m ekaniseret som m otoriseret in fan te ri, uden at man dog ba r in fan te ri nok t il at kunne beherske det lu k k ed e terræn elle r kæm pe e ffek tiv t i mørke. A tom fa ren undgås dels ved at ka-mpe bevægeligt, og dels ved at op re tholde en stor spredning , og der er d e rfo r lie r grund t il at undersøge, h vilk en grad af bevægelighed og h vo r stor spredning , der egen tlig er nødvendig. Desuden må det undersøges, om den organisation , ud ru s tning og bevæ bning enhederne har, giver reel m uligh ed fo r at opnå den nødvendige bevægelighed og spredning.

Spredningen er afhæ ngig af bcvæ geligheden. E r m an meget beva'gelig og udnyttes denne bevægelighed, kan m an i bø j grad afstå fra sp rednin ­ gen, idet fjenden ik k e v il kunne nå at indsæ tte atom våben mod vore enheder, inden de ba r fly ttet sig. H a r man derim od ringe bevægelighed,  kræves der be tydelig spredning , således at m an n o k byd e r et m ulig t, men ik k e noget lønn ende atommål. Bevæ geligheden m å måles i den tid , det tager fjenden at erkende et a tomm ål og indsæ tte et atomvåben. K a n m an ik k e nå at fly tte sig inden fo r dette tid srum , besidder m an ik k e atom ar bevægelighed.

Spredningen er nødvendig , fo rd i atomvåben, napalm bom ber, raketkastere og andre fladevåben v il kunn e tilin te tg ø re in fan te rien h ede r selv i udbyggede s tillinge r. D e t er som følge h e ra f ik k e tils træ kkelig t, at en brigade pla cere r sine enheder in d e n fo r et stort rum , således at der er be tydelige afstande im ellem de enkelte kon cen tra tioner. Disse kon cen tration e r v il b liv e sat ud a f spille t, om ik k e a f atom våben så a f de øvrige fje n d tlig e fladevåben . Lø sningen på spredningsproblem e t må d e rfo r ik k e søges i at lægge afstand m ellem kon cen tra tionerne , m en i at opløse k o n ­ centrationerne . H e rv ed v il også en større sammenhæng i forsvarerens fro n t kunne opnås. P ro blem e t i ø je b lik k e t er, at er det enkelte m odstandspunkt svagt, v il angriberen m ed sin ild kunne tvinge forsvareren b o r t e lle r tilin te tg ø re ham . E r m odstandspunktet stærkt, må angriberen også være stærk, og da han ik k e ønsker at danne fo r store kon cen tra tioner, anvender han helle re et atom våben end han selv udsæ tter sig fo r at udgøre et stort atommål. A n g rib e ren k an evt. opdage forsvarerens m odstandspu n k te r gennem o p kla rin g m ed fly , og v il da have god tid t il at indsæ tte atomvåben. E rk e n d e r han fø rst m odstandspunkterne, n å r han kom m er i k am p m ed dem, v il han kunn e træ kke sig tilb age og udløse atomvåben. Opdager forsvareren, at angriberen frig ø r sig, k an han k u n fly tte sig fra sin s tillin g , hvis han er i besiddelse a f m ind s t samme kam pbevæ geliglied som fjenden . E n m o toriseret in fan te rien h ed kan ik k e tilla d e sig at fo rlade sine udbyggede s tillin g e r og udsætte sig fo r i åbent terræ n at bliv e angrebet a f en m ekaniseret m odstander, som v il have le t s p il over fo r den. Den m otoriserede in fan te rien h ed b a r im id le r tid også van skelig t ved at fo rlade sin k am p s tillin g , id e t den m ekaniserede m odstander ha r m uligh ed fo r h u rtig t at frig ø re sig ganske k o rt tid fø r atom våbnet udløses, mens en m otoriseret enhed kræ ver be tydelig tid fo r at kunn e fly tte sig. E n d e lig v il det være en le t sag fo r angriberen at tvinge en m otoriseret enhed t il at fo rb liv e på stedet, b lo t ved at indsæ tte kon ven tion elt a r tille ri m od den i tid srumm et m ellem egen frigørelse og atomvåbnets udløsning .

D et lette (m otoriserede) in fan te ris kern ep roblem er, at skal det fastholde et terræn, er det bundet til d e lle terræn og altså ubevægeligt. E r m an ubevæ gelig e r der k u n én m ulig h ed fo r at undgå tilin te tgø relse af atom våben: m an må være lille . H a r m an d e rfo r ik k e tils træ k k elig t med pansrede m andskabsvogne t il at gøre in fan te rie t bevægeligt, må det om ­ organiseres og dets ta k tik tilrettelægges således, at det ik k e kom m er t il at udgøre atommål.

Som hovedregel fo r im ødekomm else a f spredningskravet kan m an f. eks. fastsætte, at der a ld rig in d en fo r et 20 k t atomvåbens virknin g sradiu s må finde s m ere end ét kom pagni in fan te ri. H e rv ed v il der im id le r tid opstå be tydelige h u lle r i egen forreste lin ie , hvorved m uligh eden fo r at afvise fje n d tlig e angreb svækkes. Dette forsøger m an at tilgodese ved at skabe en stor dybdeg ruppering , m en det viser sig unde r øvelser og k rig s spil, at der på grund af m ellem rumm ene m ellem forsvarerens enheder er en tendens t il h u rtig t at ind tage en lin e a r o p s tillin g , således at h u lle rn e nok lukkes, m en dybdeg rupperingen t il gengæld går tabt. H e rv ed går im id le rtid ideen i forsvaret tabt, og fjenden få r m ulig h ed fo r ved udnyttelse af atom våben at gennem bryde den lin e a re op s tilling . Tendensen t il at in d ­ tage den lin e a re o p s tillin g må d e rfo r fjernes, og in fan te rie t m å kæmpe således, at dybden bevares. D et er d e rfo r nødvendig t at undersøge, h v o rfo r den lin e a re o p s tillin g opstår.

De enheder, der danner de forreste m odstandspunkter, e r o fte ik k e i besiddelse af samme kam pbevæ gelighed i åbent terræ n som angriberen , og risik e re r d e rfo r at b liv e slået stykkevis. Dette kan forsvareren ik k e acceptere, og han tvinges d e rfo r t il at indsæ tte dele a f sin pansrede reserve, hvorved den lin e a re o p s tillin g straks ind træ ffe r. E r de forreste enheder i besiddelse a f stor bevægelighed, må de ved det fje n d tlig e angreb kæm pe udvigende; m en fo r at tvinge fjenden t il kon cen tra tion , må h u lle rn e im e llem dem e fterhånden ud fyldes a f reserverne, og den lin e a re o p s tillin g in d træ ffe r igen. H vis forsvareren ik k e baserer sin kam p på anvendelse af atom våben, behøver lia n im id le r tid ik k e at frem tvinge en f je n d tlig k o n ­ centra tion , m en k an angribe m ed sine reserver. D e t ses således, at den lin e a re o p s tillin g k an undgås, såfrem t forsvarerens enheder alle er i besiddelse a f samme bevæ gelighed som fjenden . D e t ha r det lette (m o to riserede) in fa n te ri k u n i lu k k e t terræn.

Y o r forsvarskam p er p rim æ rt tilre ttelag t m ed h e n b lik på im ødegåelse a f koncen trerede fje n d tlig e in d b ru d . A n g rib e r m odstanderen over bred fro n t - som den russiske d o k trin fo re sk rive r - v il han h u rtig t kunn e lo k a ­ lise re h u lle rn e i forsvarerens fron t, søge at h old e de om liggende s tillin g e r nede m ed ild og ry k k e frem gennem hulle rne . H e rved frem tvinge r han den lin e a re o p s tillin g hos forsvareren, id e t han enten tvinger de forreste enheder tilbage e lle r reserverne frem , således at h u lle rn e i forsvarerens o p s tillin g lukkes. A n g rib e ren k an derpå slå h u l i fron ten m ed atom ­ våben. Konsekvensen synes således at være, at en dybdeg ruppere t brigade ik k e kan spærre et rum , id e t fjenden , hvis dybdeg rupperingen op re th oldes, v il kunn e tvinge forsvareren tilbage over b red fron t og derved bolde bevægelsen flydend e uden at danne atomm ål. A n g rib e ren kan k u n tvinges t il at udgøre atomm ål, livis angreb over bred fro n t kan afvises, således at fjenden tvinges t il koncen tra tion . M a n kan så spørge sig selv, om atom ­ våben overhovedet kan fin d e anvendelse på kam ppladsen , e lle r om det er en opfattelse baseret på fo rk e rte forudsæ tninger.

Årsagerne til den lineare tendens under forsvarskamp, kan nu opgøres således:

- m ellem rum m ellem egne kam penbeder k an k u n u tils træ k kelig t spærres m ed ild og hin d rin g e r,

- det ik k e pansrede in fa n te ri m angler kam pbevæ gelighed i åbent terræn, og angriberen få r derved m ulig b ed fo r at slå forsvareren stykkevis, elle r tvinger ham til at indsæ tte sine reserver og indtage en lin e a r op s tilling . D e t ik k e pansrede in fa n te ri kan ik k e frigøres og trækkes u d a f kam pen tils træ k k elig t h u rtig t til, at forsvarskam pen kan udkæm pes e fter de gældende p rin cip p e r ,

- brigaderne er ik k e homogene, m en b a r enheder m ed fo rs k ellig k am p ­ bevægelighed, hvorved b rigaden k u n få r samme kam pbevæ gelighed som den langsom ste a f sine enheder.

Det må slås fast, at i m oderne kam p må enhederne være hom ogene (jf. den svenske panserbrigade m/63), ellers k an brigadens enheder ik k e føres e fter samme re tning slinie r, og b rigaden hæmmes i sine m uligheder. In ­ fan terie t m å fo r at beskytte sig m od fjendens fladevåben have m indst samme bevægelighed som modstanderen.

Forsvarskamp

A tom fa ren hin d re r, at det le tte in fa n te ri kæm per i større enhed end kom pagni, samt at der er m ere end ét kom pagni in d en fo r f. eks. et 20 k t atomvåbens virkning sradiu s . A t kæm pe i en sådan o p s tillin g er im id le r tid i m od s trid m ed de alm in d elig e k am pp rin cip p e r, som kræ ver tyngde i kam pen. D e rim o d er spredningen i god overensstemmelse med p rin c ip ­ perne fo r partisankam p , og det er måske væ rd at e rind re , at det, en m oderne hæ r er mest h jæ lpeløs overfor, netop er partisaner, og at der erfaringsmæ ssigt kræves en tid o bb elt overmagt fo r at besejre dem.

D a den m ekaniserede hæ r kræ ver enorm e forsyninge r og h a r ringe in fan te ris tisk kam pk ra ft, undgår den gerne h ik k e t terræn, hvor den ik k e k an udny tte sin m ekaniserede bevægelighed og store ild k ra ft , men hvor det er an tallet af kæmpere, der er afgørende. D et synes d e rfo r af interesse at studere den m oderne hærs in d re p ro ­ blem er i fo rbin d else m ed partisankrigen s natur. F o r det lette in fan te ri er forsvaret den stærkeste kam pm åde, og styrken i forsvaret ligge r bl. a. i selv at kunn e vælge terræ n, og i at det id eelle terræn netop er ugunstigt fo r den m ekaniserede angriber. H e r til komm er, at det lu kkede terræn, byer og skovom råder, i nogen grad hæmm er atomvåbnenes ind flydelse , bl. a. fo rd i m ålop kla rin g en er vanskelig. Y d e rlig e re v il anvendelsen af atom våben i sådanne om råder skabe meget be tydelige h in d rin g e r fo r den m ekaniserede angriber, mens det lette in fan te ri kun i m ind re grad v il bliv e generet.

H v o r de lette kom pagnier er placeret om fjen d tlig e tyngdeakser, v il fjenden na tu rligvis , selv om terræ net er lu kke t, kaste kom pagnierne , således at disse må vige ud og lade fjenden passere fo rbi. F jen d en v il således uden større vanskelighed kunne skabe sig et gennem brud; men på et elle r andet tid spun k t v il generne ved ik k e at have renset terrænet bag sig tvinge angriberen t il standsning. De omgåede enheder v il spærre angriberens forsyningsveje, angribe kolonner, forsyningsom råder, kom ­ m andostationer, kam pstø tteenheder m. v. og tvinge angriberen t il at foretage en rensning. H a r forsvareren først tvunget angriberen t il at rense det terræn, ban ang riber igennem , er meget vundet. A n g rib e ren kan nu ik k e rykke hæm ningsløst frem , m en må benytte sin ringe in fan te ris ty rke t il at nedkæm pe m odstanden selv i de lu k k ed e terræ nom råder. Dette er en kostbar affære, som v il koste angriberen store tab, der k u n vanskeligt kan erstattes. Det er altså gennem udnyttelse a f pa rtisan tak tikken ly k ­ kedes forsvareren at tvinge angriberen t il at kæmpe i et fo r ham ugunstigt terræn, hvor ban ik k e kan anvende sin pansring, sin m ekaniserede bevægelighed og sine lang træ kkende våben. E n kam p fø rt e fter disse p rin cip p e r v il m ed føre meget løse fron ter. Det lette in fan te ri v il skabe u sikke rh ed i fjendens bagterræn, og kunne sikre egne m ekaniserede enheders fla n k e r og derigennem skaffe dem større ope ra tion s frihed . F jen d en v il ved angreb i åbent terræ n k u n n e tvinge vore m ekaniserede enheder tilbage , m en han b a r ik k e vundet kam pen fø r han ha r tilkæ m pe t sig sine forsyningsakser og sikret dem i fornøden udstræ kning.

Angreb.

D et lette in fan te ris angrebskra ft i åbent terræ n bestemmes alene a f den støtte, der ydes det. A ng reb sk ra ften k an k u n forøges gennem m ere ild , m ens selve in fan terienheden s størrelse ik k e sp ille r nogen rolle . A ng reb i åbent terræ n tilk om m e r d e rfo r alene panser og panserin fan teri. D e t lette in fan te ris styrke ligge r som om talt i forsvar a f et fo r in fan te rivåb en gunstigt terræn. Dets angrebsstyrke ligge r d e rfo r i at kunn e in filte re re , sætte sig fast i et velvalg t og b e tydning s fuld t terræn, og derpå tvinge fjen den til unde r ugunstige v ilk å r at angribe det etablerede støttepunkt. Sådanne støttepunkter k an f. eks. placeres langs fjendens forsyningsakser i tils lu tnin g t il bye r elle r skovom råder. In fan te rie t b ø r k u n u d fø re egentlige angreb i m ø rke e lle r m od en i in fa n te rik am p uvan t m odstander (forsyningsom råder, a r tille ris tillin g e r o. lign .). D enne in filtra tio n s te k n ik blev bl. a. anvendt a f nordkoreanerne i Koreak rigen , og årsagen, t il at overlegne am erikan ske styrker ik k e kunne kla re sig, var udelu kkende , at n ordkoreanerne tvang am erikanerne t il at angribe i van skelig t terræn, h vo r den am erikan ske tekniske overlegenhed ik k e ku n n e komm e t il ud tryk .

Organisation.

U a fhæ ngighed a f terræ n og forsyninger, lydlø sh ed og besvæ rlig erkendelse a f dets tilstedevæ relse, er det le tte in fan te ris styrke. D e t m å være le t bevæbnet og organiseret således, at kom pagnier og t il dels delinger kan kæm pe selvstændigt. E v en tu elle tunge våben m å indgå på kom pagni elle r delingsplan . D en a fsiddede kam p kræ ver meget kam ppersonel, og dette fås bedst ved at have store kom pagnie r og delinger, id e t stabs- og h jæ lpepersonellets om fang derved h iiv e r mest hensigtsmæssigt i fo rh o ld t il an talle t a f kæmpere. T i l gengæld må g ruppe r og delinge r ik k e være fo r store, da de så er besvæ rlige at føre. I m ø rke e lle r uoverskuelig t terræ n er en gruppe på syv m and van skelig n o k at fø re k o n tro l over, en g ruppe på ti yderst besværlig. P å den anden side skal grupperne være personelstæ rke, og tanken fald e r d e rfo r n a tu rlig t på den am erikan ske m arinein fan te rio rganisa tion . Følges m a rin ein fan te rie ts organisation , k a n en le t gruppe bestå a f en g ruppe føre r og 12 m and, som igen er opd elt i tre h o ld (teams). Disse teams er hlo t de fo r in fan te rik am p alm in d elig e kam ph old , som h e r er organisato risk fastslået, og gruppe føre ren fø re r ik k e den enkelte m and i gruppen, m en k u n sine tre hold . O rganisa tionen h a r den fo rd el, at gruppen e r pe rsonelstæ rk og k an kæm pe selv om den lid e r alvo rlig e tab. Dens h o ld kan løse selvstændige opgaver i forbind else m ed sik ring , overvågning, p a tru lje rin g ni. v. O rganisa tionen er uæ ndret siden 1943, h vilk e t tyder på, at m an er meget tilfre d s med den, og den m å ses som en videre førelse af tredelingen i in fan te rienh ede r helt ned på gruppeplan . H o ld fø re re n ( fire team leader) kæm per k u n selv med. når det er påkrævet, og virk e r n o rm alt k u n som tak tisk fører.

D en lette delin g må t il a fsiddet kam p have tre grupper, og delingens størrelse b liv e r derved på godt og vel 40 mand. K om pagnie t må tilsvarende have tre delinge r samt en tung delin g udrustet med m orterer og lette panservæ rnsvåben (f. eks. C a rl Gustav). D e tunge sektioner må have rig elig t m ed m andskab, således at såvel våben som am m unition kan transporteres uden liru g a f køretø jer. D a delingerne o fte v il kæm pe ret selvstændigt, må kom pagniche fen i komm andosektionen liave en elle r to lette grupper, dels som um id d elb a r reserve og dels t il sin egen sikring . K om ­ pagniet v il h ere fte r have en styrke på ca. 225 mand. B a taljon en k an have fire kom pagnier samt et stabskom pagni, der bl. a. in d eh old e r en le t d elin g t il sik rin g af bataljonschefen . Opbygges en b a taljon efter disse p rin cip p e r , v il den kunne indsætte 57 % a f sin styrke i a fsiddet kam p, mens en pan se rin fan te rib a taljon kun kan indsæ tte 31 c/c. H e r til komm er, at ba taljonen er således udrustet og i besiddelse af en sådan personelstyrke , at den gennem længere tid kan u n d ­ være køretø jer, h v ilk e t en p a n se rin fan te rib a taljon ik k e v il kunne , da den hverken kan transportere sine våben elle r sin am m unition uden køretø jer. Bogen rum m er videre et forslag t il en b rigadeorganisa tion efter samme p rin cipp e r, således at der på dette tro p p e trin skabes et sundt fo rh o ld m ellem kæm pere og ik k e kæmpere. V ed brigaden må dog findes en vognpulje samt en helikop terenh ed , der hl. a. benyttes t il evakuering a f sårede fra a fskårne enheder.

Afslutning.

Som det v il frem gå af den foretagne gennemgang, rum m er bogen en ræ kke interessante perspektiver. N ogle ba r be tydelig interesse også fo r danske fo rh old , andre k u n begrænset interesse. Bogen peger im id le r tid på en ræ kke problem e r, som gang på gang b liv e r g jort t il genstand fo r diskussion herh jemm e , og konsekvenserne a f valg a f organisa tion og tak ­ tik b liv e r analyseret på en tilbundsgående m åde som k u n kan give den h jem lig e diskussion in spira tion . H v o r det ba r været m ulig t, er der peget på danske fo rh old , som svarer lil de i bogen an førte tyske. 

J. C. Esseman.

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon anmeldelse-_let_infanteri_i_atomtidsalderen.pdf

Litteraturliste

Del: