Ledelse og uddannelse - Boganmeldelse

Som omtalt i januar-nummeret har tidsskriftet også anmodet en pædagog om at vurdere den af Skolekommandoen udarbejdede håndbog Ledelse og uddannelse - Militær pædagogik. Skoledirektør Holger Knudsen, Ballerup, giver i det følgende sin vurdering af bogen.

Overalt i samfundet er uddannelsens problematik i vore dage i focus. Baggrunden herfor er ligetil. I alle samfundets led har den hastigt fremskridende tekniske udvikling afsløret, at teknikkens væsentligste begrænsning ligger i menneskets muligheder for at indrette sig under de vilkår, som teknikken skaber for os.
At løse dette problem er et pædagogisk anliggende, idet pædagogikken, som også anført i nærværende bog, beskæftiger sig med opdragelsens og undervisningens mål og de praktiske grundprincipper vedrørende de veje, der antages at føre mod de stillede mål.
Med bogen »Ledelse og uddannelse« må det med respekt erkendes, at Hærkommandoen inden for sit område har gjort sin skyldighed for at give sine medarbejdere en kvalificeret baggrund for at indsnævre kløften mellem de af teknikken skabte vilkår og menneskets muligheder for at trives under disse vilkår.
Som det naturligt er at vente med den baggrundsviden, der i dag står til vor rådighed, anviser bogen vejen til problemets løsning gennem en detaljeret indsigt i såvel den tekniske problematik som i de menneskelige adfærds- og reaktionsmønstre. I det hele taget må denne detaljerede analyse og den systematiserede opdeling af den faktisk foreliggende viden om disse forhold betegnes som den helt store landvinding med denne bog, idet en sådan ikke hidtil har været til rådighed for nogen uddannelsessektor her i landet.

At arbejdet med at frembringe en sådan bog er overvældende, står enhver klart blot ved en hastig gennemlæsning, og der kan derfor være grund ville vises over for os«, thi, »vi vil ikke tro på Nødvendigheden af en forberedelse til krigsmæssige operationer«. 16)
Omsider skabte forholdene - også inden for regeringen - et ønske om at søge en række tekniske forbedringer af værnene gennemført.
Kort efter nytår 1937 forelå udkast til ændret forsvarsordning fra forsvarsminister Alsing Andersen. Generalkommandoen fandt det for sit vedkommende utilstrækkeligt, og nogen bred politisk dækning kunne udkastet ikke mønstre.
Da lovforslaget i foråret 1937 kom til afstemning, undlod Venstre at stemme, mens de konservative stemte imod.
I forhold til loven af 1932 bød loven af 7. maj 1937 ikke på nogen væsentlige effektivitetsforøgelser. Der skulle årligt indkaldes 1200 flere rekrutter, men til gengæld blev garnisons- og hjælpetropperne nedskåret med 2300 mand. Til modernisering af hærens materiel bevilgedes over en 5 års periode 10 mill. kr. 17)

Med Tysklands annektion af Østrig i marts 1938 såedes ny uro og nervøsitet, og trods radikal modstand gennemførtes i april loven, der stillede 50 mill. kr. til rådighed for beredskabsfremmende formål, herunder bl. a. hurtigere anskaffelse af det materiel, der var forudset efter 37 ordningen. Mens freden langsomt døde i Europa, gav de sidste år inden 2. verdenskrig tegn på en begyndende nyorientering inden for det danske socialdemokrati i partiets holdning til forsvarsspørgsmålet, men en frigørelse for den radikale dominans nåedes ikke.
Som i 1914 besluttedes i september 1939 en formering af en sikrings- styrke til hæren - nu på 36.000 mand. Men den hjemsendtes påny, inden begivenhederne tog fart.
Som i 1864 vågnede viljen til i sidste øjeblik at yde økonomiske ofre. I januar 1940 fik forsvarsministeren bemyndigelse til at foreslå en bevilling på 65 mill. kr. til afhjælpning af forsvarets mangler. Men tidspunktet var - også denne gang - forpasset. Og den 9. april afløstes 30ernes radikale drømme om fredelig sameksistens med besættelsens realiteter.

-----

Efter 2. verdenskrig begyndte hærens virksomhed på grundlaget af resterne af 1937 ordningen, men støttet af den inspiration, der strømmede fra enige udtalelser i landets tre store partier om »Aldrig mere en 9. April«.
Efterhånden som det blev åbenbart, at FN så lidt som Folkeforbundet kunne garantere medlemslandenes beståen, og under indtrykket af den voksende europæiske øst—vest spænding søgtes først mod et nordisk forsvarssamarbejde.
Da bestræbelserne herfor strandede i februar 1949, tog statsminister Hans Hedtoft den ansvarsfulde og vanskelige beslutning at søge Danmarks sikkerhed beskyttet inden for Atlantpagten:

»Intet ansvarsbevidst dansk parti kan nu tage ansvaret for at lade Danmark henligge som et tomrum, hvis sikkerhed alene er afhængig af FN«. 18)

Efter atlantpagttilslutningen i april 1949 afløstes 1937-loven af forsvars- lovene af 1950-51, der med bred politisk støtte fra såvel socialdemokraterne som Yenstre og konservative kom til at danne rammen om en 10-årig systematisk opbygning af landets værn.
Under ingen tidligere forsvarsordning har værnene nået et så effektivt materielt stade som under 1950-51 lovene. Dette skyldes ikke alene den amerikanske våbenhjælp på ca. 4500 mill. kr., men også den udtalte politiske vilje til at ofre de nødvendige nationale midler. Og den brede politiske støtte, som 5 skiftende regeringer frem gennem 50erne ikke ændrer det fundamentale i, skaber en personeltilgang til værnene, der er uden sidestykke. Af hærens ca. 2500 faste officerer er mere end 1000 tilgået inden for disse loves rammer, der med deres alvorsprægede forholdsordre synes at give løfte om, at landets sikkerhed er blevet hævet over snævre partipolitiske hensyn.

Med den aftagende våbenhjælp, den stedfindende våbentekniske udvikling og den inflationsskabte udhuling af 1950-51 lovenes økonomiske bærekraft bliver en ny forsvarsordning på tærsklen til'60erne en nødvendighed.
Den økonomiske afstand til NATO-styrkemålene kan ikke overvindes og forlig indgås mellem socialdemokrater, konservative, venstre, radikale og Danmarks Retsforbund med vedtagelsen af loven om forsvarets organisation af 31. marts 1960.
Fra nu af viser tjenestetidsspørgsmålet en beklagelig forstærket tendens til at udgøre et centralt stridsspørgsmål mellem partierne.
En afgørende forbedring i værnenes planlægningsvirksomhed opnås imidlertid på et andet område ved, at værdien af de årlige driftsmidler bliver fastholdt ved automatisk regulering for pris- og lønbevægelser.
Ved den herefter følgende tilpasning i 1966 placeres værnskommando- erne som selvstændige forvaltningsorganer med vidtgående administrative til at opholde sig nærmere ved den metode, der overhovedet har gjort arbejdet muligt, idet den burde kunne efterlignes af andre.

Næsten al den litteratur, der på dansk foreligger om pædagogiske problemer, er skrevet af enkeltpersoner. Dette indebærer, at værkerne altid er præget af de begrænsninger, som det personlige erfaringsområde og selve tidsfaktoren helt nødvendigt må sætte for forfatteren. Disse problemer har Hærkommandoen sat sig ud over ved at overlade hele forfatterarbejdet til et udvalg af medarbejdere, der tilsammen har rådet over den fornødne ekspertise inden for de mange detailområder, som emnet nødvendigvis må række over.

Fordelene ved denne metode er flere. Vigtigst af alt er det, at den overhovedet gør det muligt at få arbejdet fra hånden, men værd at nævne er det også, at den giver en stor sandsynlighed for, at standpunkterne gennem den forudgående drøftelse i forfatterkollegiet sikres en rimelig gennem- prøvning og afvejning, før de bringes til torvs. Samtidig sikrer man sig, at der er stor sandsynlighed for, at de medtagne problemstillinger også har relevans for de læsere, som bogen henvender sig til.
Når denne metode i særlig grad er lykkedes i det foreliggende tilfælde, må det dog også ses i sammenhæng med, at forfatterkollegiet har været begunstiget af at have et solidt udgangspunkt i en meget fast og entydig formålsformulering for den ledelse og uddannelse, der skulle beskrives.
I al sin enkelhed må denne jo uden modsigelse gå ud på at bringe objektet for såvel ledelsen som uddannelsen i en sådan tilstand, at han har de størst mulige chancer for at overleve på en slagmark. Dette er et eksakt problem, der lader sig analysere, såfremt man besidder den tilstrækkelige indsigt i alle de aspekter, der har indflydelse herpå.

Afgørende for resultatet er det dog, hvilken vægt man i analysen tillægger de forskellige aspekter, man tager op til behandling. Der er derfor her grund til at udtrykke en anerkendelse af den vægt, man har tillagt de menneskelige adfærds- og reaktionsmønstre som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af en pædagogik, der, så længe den ikke afgørende kommer på tværs af uddannelsens hovedformål, bygger på hele den almindelige pædagogiks erkendelse af motivationen som den egentlige drivkraft ved tilegnelsen af ny viden og nye færdigheder.
Den kollektive tilblivelsesproces har imidlertid også sin pris, hvilket kommer tydeligt til syne i nærværende bog. Prisen betales i form af, at de enkelte forfattere må neddæmpe deres personlige udtryksform og holdning til stoffet af hensyn til bogens helhedsvirkning. Savnet af den personlige og engagerende udtryksform giver fremstillingen et næsten klinisk præg, hvilket gør tilegnelsen af stoffet meget vanskeligt. Dette går igen i det afsluttende register med ordforklaringer, der nærmest får karakter af definitioner.

En sammenfattende vurdering må derfor give til resultat, at medens bogen betyder en stor landvinding inden for litteraturen om voksenpædagogik ved konsekvent at behandle de medtagne temaer i lyset af den pædagogiske videnskabs indvundne erfaringer, har den i selve sin fremstillings- metodik undladt at gøre brug af de aktiviserende midler, som den selv gør sig til talsmand for.
Det sidste kunne i nogen grad være afhjulpet ved, at man i højere grad havde belyst de fremsatte tanker gennem eksempler, som området er så rigt på, ved at opstille problemer til overvejelse eller løsningsforsøg eller ved at inspirere til selv at gøre iagttagelser i forbindelse med stoffet.
Til slut finder jeg grund til at gøre Hærkommandoen opmærksom på, at det ikke vil være rimeligt, at man forbeholder en sådan bog alene for sin egen virksomhed. Man bør benytte lejligheden til at finde ud af, hvorledes et salg til andre interesserede kan organiseres. Andre styrelser har tidligere benyttet Statens trykningskontor til en sådan opgave. Jeg har den første stak af bestillinger klar.

Holger Knudsen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_feb.pdf

 

Litteraturliste

Del: