Ledelse i Forsvaret - det formelle grundlag

Forsvaret er i den favorable situation, at vi i årtier systematisk har arbejdet med det, der ofte betegnes som moderne ledelse.
For ledelse har altid været udøvet. Af den simple grund, at der skal ledelse til for at få et målrettet arbejde eller opgaver udført.
Alle de ledelsesformer, vi har set gennem tiderne, findes og praktiseres i dag, og alle de ledelsesformer, vi i dag praktiserer, har været kendt og praktiseret op gennem tiderne. Tænk bare på begreber som: Valgkonger, enevælde, ting (vikingeting), håndværkerlaug, husbond/tjenestefolk, udnævnelse (formel ledelse), andelsbevægelse. Ud af disse brogede eksempler ser vi også, at meget forskellige ledelsesformer har fungeret side om side.

Foto: Forsvaret.dk

Dette forhold - at forskellige ledelses- og samarbejdsrelationer skal eksistere og anvendes side om side og i supplement til hinanden - er måske det vigtigste vilkår for det, vi i dag betegner som moderne ledelse.

Som nævnt er grundlaget for at vi i forsvaret i dag er meget bevidste om ledelsesudøvelsen, skabt gennem årtiers arbejde.

Den mere formelle og regelbundne ledelsesform blev i 1960èrne afløst af et ønske om at skabe velfungerende samarbejdsrelation mellem de forskellige personalegrupper og mellem ledere og medarbejdere. Dette blev understøttet af en omfattende kursus- og uddannelses virksomhed som handlede om kommunikation, mødeledelse og formelle samarbejdssystemer, og hvor ideerne om elevens ansvar i forbindelse med uddannelse og læring også blev lanceret.

I 1970´erne blev vort væsentligste ledelsesparadigme fastlagt: Hvilke vilkår skal lederen søge at tilvejebringe for at medarbejdere skal kunne løse opgaverne mest hensigtsmæssigt og hvilke betingelser er nødvendige at kende i forhold til den enkelte for at medarbejderne kan fungere bedst muligt.

Dette førte bl.a. til udviklingen af medarbejderudviklings og bedømmelses-systemet FORPUBS, der gennem en dialog skulle skabe den bedste overensstemmelse mellem de vilkår og de ressourcer, den enkelte var omfattet af og besad, og de krav og betingelser der var tilstede.

Dette grundlæggende paradigme er fortsat gældende og først nu ved at vinde forståelse i samfundet generelt.

Populært sagt: For at have lige store muligheder for at udvikle sig skal der tilvejebringes forskellige vilkår for de enkelte.

Fra denne mere enkeltperson orienterede indsats flyttede Forsvaret i 1980´erne fokus på organisationen og enhederne. Der arbejdedes med virksomheds kulturer og der udvikledes en ledelses filosofi baseret på filosofi, etik og normer.

På dette meget tidlige tidspunkt - i forhold til store dele af det omliggende samfund - var forsvaret altså i gang med at arbejde med værdi baseret ledelse.

Det er på dette tidspunkt at ledelsesprincipper og pædagogiske principper formuleres og udgives i bogform for første gang.

Arbejdet med værdier som en yderligere udvikling i relation til kulturer fortsætter i 1990´erne, hvor også det omliggende samfund for alvor bliver optaget af dette centrale nødvendige ledelsesområde.

Forsvarets ledelsesprincipper er blevet revideret så sent som i 1996 og indeholder blandt andet nogle meget afgørende begrebsdefinitioner (FKODIRLE 121-5).

·         Ledelse er adfærd, som udøves med henblik på at skabe, opretholde og udvikle optimale vilkår for andres opgaveløsning.

·         Ekspertise betegner de egenskaber og faglige færdigheder, som berettiger til bestridelse af funktioner i forsvaret.

·         Vilkår betegner de faktiske omstændigheder, som et menneske eller en organisation udøver sin virksomhed under.

·         Funktionsbetingelser er den kombination af omstændigheder, under hvilke et menneske eller en virksomhed nyttiggør og udvikler ekspertisen.

·         Etik er personligt forpligtende retningslinier bl.a. i valget mellem ret og uret eller mellem sandt og falsk.

Disse meget betydningsfulde definitioner skaber så grundlaget for ledelse som ligeledes er beskrevet i direktivet.

Grundlag for ledelse i forsvaret

Forsvarets særpræg. Ledelse udøves på baggrund af, at forsvarets enheder skal have evnen og viljen til at kæmpe. I yderste fald kan opgavens løsning nødvendiggøre, at den enkelte må sætte sit eget og andres liv på spil og tage andres liv, hvor situationen kræver det.

Fælles værdier. En høj grad af gensidig tillid og loyalitet samt identifikation med forsvaret kræves og skabes bl.a. af de særlige vilkår for forsvarets virke. En anden overordnet fælles værdi er den generelle opfattelse, at personellet er forsvarets væsentligste ressource. Skabelse og opretholdelse af sådanne fælles værdier er nødvendig for, at forsvaret kan løse sine opgaver effektivt. Ledelse ved eksempel i kombination situationsbestemt og personbestemt er en væsentlig medvirkende faktor til skabelse og opretholdelse af fælles værdier.

Effektivitet. Effektivitet kræver kvalitetsarbejde og - indsats til rette tid og sted med målet for øje samt accept heraf. Målrettet involvering i opgaveløsning afhænger af accepten af målet. Derfor inddrager ledere på alle niveauer de undergivne niveauer i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang, når mål skal sættes. Behovet for kvalitet i den daglige opgaveløsning medfører, at ledere på alle niveauer tilstræber, at ekspertise på eget og andre niveauer har de bedst mulige vilkår for at blive anvendt, når mål skal nås.

Udvikling. På alle niveauer er ledernes personlige engagement i at skabe visioner en forudsætning for, at udviklingsmål bliver sat og nået. Beredskab til at løse nye opgaver og hensyn til helheden kræver, at ledere på alle niveauer yder aktiv støtte til kreative og fornyede kræfter. Dette medvirker til at forberede forsvaret på fremtidige udfordringer. Den fornyelse, som følger heraf, forudsætter visioner, som bygger på fælles værdier.

Troværdighed. Lederens troværdighed afhænger af overensstemmelsen mellem lederens menneskesyn, ansvarsbevidsthed, etik og den adfærd, som lederen udtrykker i ord og handling. Den enkelte skal opleve indflydelse som reel adgang til at meddele sig, blive hørt og søgt forstået. Den enkelte skal opleve personligt medansvar”.

Foruden ledelsesprincipperne danner også de pædagogiske principper grundlaget for al samarbejde og ledelse i forsvaret.

Pædagogiske principper er ikke blot grundlag for uddannelse og undervisning de omfatter grundlaget for ledelse og uddannelse baseret på: Samfundssyn, menneskesyn, værdisyn.

Dette er beskrevet i publikationen Pædagogiske Principper for Forsvaret (FKOPUB PS 180-1) der er autoriseret af Forsvarschefen og netop udgivet.

Arbejdet med en revision af de pædagogiske principper er foregået i samarbejde med direktøren for Søren Kierkegaard Forskningscenter dr. N.J. Cappelørn og lektor S.B. Andersen, Københavns Universitet og har strakt sig over de sidste par år.

I de pædagogiske principper beskrives i nutidig sprogbrug de grundlæggende faktorer der har betydning for Forsvarets mest omfattende virksomhed: Uddannelse.

Samfundssyn, menneskesyn og værdigrundlag er trukket frem og præciseret til brug i den sammenhæng, hvor der er tale om holdningsdannelse og karakterudvikling af Forsvarets ansatte.

De pædagogiske principper støtter og udvider de elementer vedrørende menneskesyn og værdier der kan udledes af Forsvarets ledelsesprincipper og de hidtil gældende pædagogiske principper. Det reflekterer endvidere de tilkendegivelser Forsvarets øverste ledelse gennem de sidste år har givet udtryk for på disse områder, bl.a. i Vision 2010 og Forsvarets personalepolitik.

De beskrevne værdier er endvidere tydeligt indeholdt i den værdiidentifikation, der fandt sted ved Forsvarschefens tjenestestedchef konference i november 2001 og som er gengivet i Værnskontakt.

De særlige værdier, der beskrives i Pædagogiske Principper for Forsvaret, tydeliggør de dele af dette værdigrundlag, der har speciel betydning for arbejdet mellem mennesker under uddannelse samt ved udvikling af ledere i Forsvaret og i øvrigt i alle samarbejdsrelationer.

De her beskrevne værdier er i meget høj grad gensidigt forpligtede og er med til at tegne Forsvarets placering i det danske samfund.

Grundsubstansen i forsvarets samfundssyn, menneskesyn og værdisyn er beskrevet således i den nye publikation:

Forsvarets principper for udannelse

Forsvarets principper for ledelse og uddannelser har som sit grundlag et samfundssyn, et menneskesyn og et værdisyn.

Samfundssyn
Forsvarets samfundssyn hviler på det danske demokratiske samfund med dets regler, love og forordninger.

Forsvaret er en integreret del af samfundet og skal som sådan udvikle sig i takt med det. Det betyder, at forsvaret ikke alene skal lade sig påvirke af, men også selv yde påvirkning på det danske samfund.    

Forsvaret har særlige opgaver i krise og krig, hvilket blandt andet medfører udsendelse til opgaver i områder uden for landets grænser. Disse områder vil ofte være præget af andre kulturer, traditioner og værdier; derfor må det danske forsvar beskæftige sig med disse forhold også i hverdagen.

Da krig, krigslignende forhold og politisk uro ofte medfører, at moralske, etiske og værdibestemte holdninger går i forfald, er det af afgørende betydning, at det danske forsvars personel kender og ønsker at opretholde det danske samfunds demokratiske principper og etiske normer, de anerkendte menneskerettigheder og de tiltrådte konventioner om krigens love.

Menneskesyn
Forsvarets menneskesyn hviler på det almindeligt, fremherskende menneskesyn i Danmark. Da dette menneskesyn er betydeligt mere varieret og diffust end det danske demokratiske samfundssyn, er der et klart behov for at beskrive forsvarets menneskesyn.

Med menneskesyn menes her det syn på mennesket, som forsvaret ønsket at efterleve. Men da forsvaret gennem sin uddannelse øver en formende indflydelse på samfundets borgere, er dets menneskesyn også udtryk for de forhold, det ønsker at fremme såvel i forsvaret selv som i det danske samfund i øvrigt.

Forsvaret har den opfattelse, at menneskeliv er værdifuldt, og at forsvaret gennem sin uddannelse og opgaveløsning skal søge at bevare såvel egne som andres liv. Forsvaret har endvidere den opfattelse, at mennesket er indstillet på at tage selvstændigt ansvar og rede til aktivt at ville dygtiggøre sig til at løse opgaver.          

Internationaliteten og pluraliteten vedkommer alle i forsvaret; derfor skal der skabes mulighed for at fremme både intern og ekstern dialog. Forståelsen for og accepten af forskellighed og fremmedartethed er altid rådende i forsvaret. Da mennesket også har behov for at føle tilhørsforhold, vil forsvaret fremme forståelsen af de overordnede værdier, så de kan udmønte sig i normer i de organisatoriske enheder.

Værdisyn
Forsvarets værdisyn hviler på det almindeligt fremherskende værdisyn i det danske demokratiske samfund, men dets grundværdier vil være mere specifikt formulerede med henblik på dets særlige funktion som forsvar.

Forsvaret tror på grundværdiers betydning, dels for menneskets almindelig liv og færden i samfundet, dels for forsvares særlige funktion i samfundet med de specifikke opgaver, det skal løse.

Men da forsvaret opererer med samfundsskabte og tidsbestemte værdier, må det integrere de ændringer, der løbende finder sted i det omgivende samfund, i ledelse og uddannelse og afstemme sine specifikke værdier efter dem.              

Da værdier er bærende i uddannelsen af forsvarets ledere og undervisere findes det hensigtsmæssigt dels at fremlægge det værdisyn, som forsvaret står for og ønsker at fremme, dels at opstille det sæt af specifikke grundværdier, der gør sig gældende i forsvaret, for at sikre, at de kan være til hjælp i den personlige udvikling og danne grundlag for samspillet mellem forsvarets personel.

Forsvarets grundværdier er: troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed”.

Når vi så omfattende beskriver grundlaget for vort ledelsesvirke skyldes det først og fremmest, at forsvaret som organisation og med de opgaver vi har, altid vil stå overfor meget store ledelsesmæssige udfordringer specielt i forbindelse med vort indsatsvirke.

Ledelse består i at få udført opgaver også når de er ubehagelige og farlige.

Vi står med udfordringen at: I handlingens øjeblik er det enkelte menneske suverænt!

Vi står med behovet for at kombinere formel autoritet og personlig autoritet.

I tillæg til disse helt fundamentale krav til ledelse står vi i vor almindelige daglige virksomheds ledelsessituation med udfordring mellem ledelse og styring.

Der skal findes en balance mellem lederskab og mangement og der skal navnlig bygges bro mellem vort kendte ledelsesbegrebsapparat og de begreber som indførelsen af virksomheds modellen DEMAP nødvendiggør.

Med et fuldt moderne og opdateret grundlag for vort ledelsesvirke er vi godt rustet til de udfordringer, vi kender, og de nye vi endnu ikke kender.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.4_2003.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.