Landgangen på Bornholm. Baggrunden set med sovjetrussiske øjne - Anmeldelse

af redaktør Th. Jensen, Bornholms Tidende, hft., 27 s., pris: Kr. 29,85, Antikvariat Richard Levin ApS, Kbh. 1976. 

Sovjetunionens luftstyrkers bombardement af Bornholm den 7. og 8. maj 1945 har for danskere altid stået som uforståelig, unødvendig og en sejrsberust, hensynsløs stormagts spil med musklerne over for en halsstarrig, men allerede nedkæmpet fjende.
Emnet er behandlet af bl.a. ovennævnte sovjetrussiske kaptajn af 2. grad i det sovjetrussiske krigshistoriske tidsskrift nr. 5/1966 og nu udgivet på dansk af ovennævnte atikvariat. Det giver russernes opfattelse af såvel de taktiske som politiske årsager til Bornholms bombardement og besættelsen af øen og den rent militære udførelse af denne. Som sådan er den interessant for en dansker at læse og giver - bortset fra den politiske og nationale vagtsomhed, der nødvendigvis under hele læsningen er påkrævet at udvise - en hel del nyt om situationen i Østersøområdet i de kaotiske dage i april-maj 1945.
På grund af øens beliggenhed var Bornholm fra at være etapeområde i foråret 1945 pludselig blevet frontområde, og for storadmiral Dönitz var den nu af vital betydning for de tyske evakueringstransporter fra østfronten, som afprøvningsbase (trods manglende vanddybde) for u-både og som fremskudt »søfort«, der dækkede indsejlingen til bælterne og til Pommern- og Mecklenburgbugterne for de sovjetrussiske u-både og flystyrker. 
Under russernes hurtige fremtrængen langs Østersøkysten kæmpede store tyske styrker stadig i masser af »lommer« langs kysten, hvor de med fortvivlelsens kraft gravede sig ned og dannede veritable mere eller mindre små »Dunkerque-stil- linger«. De gjorde her modstand til det sidste, medens der fra disse isolerede brohoveder dag og nat på alt, hvad der overhovedet kunne flyde, forsøgtes at evakuere tropper og tysktalende dele af civilbefolkningen for for enhver pris at undgå det frygtede russiske krigsfangenskab og komme til at kapitulere til vestmagternes styrker.
Selv efter den tyske kapitulation fortsattes modstanden fra disse isolerede stillinger og efter Krigsmarinens direkte ordre de desperate søtransporter mod Bornholm, Danmark og Eckernførdebugten, hvad der gjorde russerne opbragte og var med til at udløse bombardementet og den senere besættelse. 
Det er en sælsom epilog til 2. verdenskrigs historie at læse om dette brogede, tragiske spil i en del af dansk rigsområde omkring kapitulationen. Tragisk, men for ståeligt med russiske øjne og på baggrund af 5 års kompromisløs krig angreb de russiske flådestyrker nådeløst disse ofte totalt forsvarsløse tyske fragtdampere, havarerede marinefartøjer, slæbedampere, pramme m.m., der - fyldt til rælingerne med desorganiserede, demoraliserede tropper og civile mænd, kvinder og børn - og sendte adskillige af disse fartøjer til bunds med torpedoer.
For den hidtil herostratisk berømte, halsstarrige marinekommandant på Bornholm, Kapitän zur See von Kamptz, der kategorisk erklærede at ville overgive sig til vestmagterne, men ikke til russerne, var det således meget forståeligt blot at vinde nogle få døgn, inden de russiske styrker evt. gik i land på øen, der med de til rådighed stående 2. rangs styrker under den fra østfronten fordrevne general Wuthmann overhovedet ikke lod sig forsvare. Derved ville endnu flere flygtende skibe østfra finde asyl på øen og evt. få videre skibslejlighed til dansk område eller til egnen omkring Kiel eller Flensborg, hvor de ville være under vestmagternes »beskyttelse«.
Vi ved i dag mere om østmagterne, end vi gjorde i 1945. På baggrund af denne viden er vi nok tilbøjelige til stiltiende at registrere og forstå både de tyske troppers og især civilbefolkningens paniske »kosak-« og »kommissærskræk«, om end det vel er lige så naturligt, at artiklens forfatter, den russiske kaptajn, der gjorde krigen med mod den i hans land indtrængende og hærgende fjende, føler, at nedkæmpningen af Østersøkystens modstands- lommer og angrebene på de efter kapitu- lationsundertegnelsen fortsatte søtransporter (der ofte nægtede overgivelse og evt. gjorde modstand) var i overensstemmelse med krigens love og sædvaner og en retfærdig gengældelse. 
Transporterne var ikke forgæves. Det lykkedes Dönitz i tidsrummet 23. januar - 8. maj 45 at evakuere 2.022.602 personer fra Kurland, Øst- og Vestprøjsen, Pommern og Mecklenburg, et tal, man - set ud fra et fagligt synspunkt - må tage hatten af for. 
Den bornholmske lokalhistoriker, redaktør Th. Jensen, Bornholms Tidende, har løbende forsynet artiklen med en række glimrende uddybende/korrigerende og tilsyneladende velunderbyggede kommentarer, der af og til giver et helt andet billede af bestemte begivenheder og tilstande, end artiklen giver udtryk for, hvilket vel kun var at vente. 
Det er en interessant fremstiling, som det kendte københavnske antikvariat Richard Levin ApS her har udsendt, og den kan anbefales til enhver, der er interesseret i Danmarks og især 2. verdenskrigs historie. 

E. O. A. Hedegaard

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_106_aargang_sep-okt.pdf

 

Del: