Krisestyring og ny teknologi

Kommandøren var i perioden 1990 til 1993 den første “Director Crisis
Management Department” ved NATO SCHOOL (SHAPE), Oberammergau.
Som Chef fo r Studiesektionen ved Forsvarsstaben var kommandøren leder a f
Forsvarschefens forbindeis es gruppe til regeringen.

Foto: Forsvaret.dk

Indledning
I Militært Tidsskrift nr. 5 1996 omtaler oberstløjtnant I. J. Bager anvendelsen af ny
teknologi i stabstjenesten. Det anføres i indledningen, at forsvarets personel har
taget informationsteknologien til sig i en sådan grad, at der reelt er tale om et
demonstreret ønske om en informationsteknologisk revolution. Det fremgår, at der
eksisterer et meget stort potentiel i den nye teknologi, og at hurtig og sikker
informationsformidling hører blandt de nye systemers mange kvaliteter. Et
umiddelbart skøn indikerer, at dansk forsvar står særdeles godt rustet til at møde
nye informations teknologiske udfordringer. Jeg vil i det følgende diskutere
samspillet mellem den nye teknologi og de opgaver, der gemmer sig bag begrebet
krisestyring.
 

Krisens dynamik
Det er karakteristisk for beslutningsprocessen i krisesammenhæng, at fornemmelsen
af tidsnød og en overvældende kompleksitet påvirker beslutningstagerne, som ofte
vil føle frustration og utålmodighed. Hvad sker der? Vi må vide mere! Hvem er
aktørerne? Og som hovedregel kræves hurtig og sikker kommunikation. De
sikkerhedspolitiske realiteter stiller krav om kollektiv, samordnet handling, hvor
beslutningstagerne må kunne vælge mellem politiske, diplomatiske, økonomiske og
militære midler, herunder variationer og kombinationer af virkemidlerne. At gøre
det kræver et fleksibelt sind og originale tankesæt og vil, alt andet lige, ofte være
en langvarig proces kendetegnet af modstridende hensyn.
Erfaringsmæssigt opstår der hurtigt en overophedet proces omfattende blandt
andet informationsindsamling relateret til krisens særlige karakter. Vi ved også, at
opgaverne omfatter vidt forskellige scenarier. Beslutningstagerne og deres stabe vil
søge oplysninger i dokumenter og databaser, og hidtil er processen sket mere eller
mindre manuelt, og har omfattet en visuel-manuel proces for at kunne omsætte de
foreliggende data til information. Teknologien kan umiddelbart fremme denne
proces (datafusionen eller informationsmanagement) og omsætte rå data til
information, idet information defineres som data samlet i en organiseret og
bearbejdet sammenhæng med det formål at understøtte beslutningsprocessen.
 

Behov for kommunikation
Listen af mulige aktører er lang og omfatter blandt andre nationerne med deres
politiske og militære strukturer, hjælpeorganisationer, medierne, etniske, religiøse
og ideologiske grupperinger, for blot at nævne nogle typiske interessenter. Det siger
sig selv, at netop samspillet mellem så vidt forskellige faktorer stiller ganske særlige
krav til krisestyring, og spørgsmålet er, hvordan teknologien kan hjælpe til at
fremme bestræbelserne på at undgå kriser mellem dem, eller i det mindste nedtone
omfanget.
Analyser viser samstemmende, at der er behov for hurtig, sikker, og redundant
kommunikation med den nødvendige kapacitet. En umiddelbar og næppe særlig
overraskende konklusion er dermed, at teknologien kan understøtte krisestyringen
med sikre informatiksystemer og dermed fremme mulighederne for udveksling af
synspunkter og data. Mængden af informationer og dimensionen i informationsspektret
fremgår indirekte af følgende skema, hvor jeg har anført mulige ingredienser
i en krisestyringsmodel.

Informationsindhentning
Det er oplagt, at hvert enkelt element i modellen i sig bærer informationer og data,
som beslutningstagerne må forholde sig til. Informationsindhentning er dermed et
centralt anliggende og data skal kategoriseres, klassificeres, bearbejdes og
forelægges i en form, der tillader sortering og anvendelse. Når krisen spidser til,
vil strømmen af informationer som hovedregel også tiltage og dermed volumen af
tilgængelige data. Samtidig med, at datastrømmen tiltager får beslutningstagerne
erfaringsmæssigt stadig mere vanskeligt ved at bevare overblikket med tilsvarende
risiko for at begå fejl Spørgsmålet melder sig her, hvordan teknologien kan hjælpe
med til at kontrollere og håndtere strømmen af data eller modsat, om den utilsigtet
vil sløre billedet ved at formidle alt for mange informationer?
Parallelt med informationerne vedrørende krisen skal gældende procedurer og
økonomiske og politiske begrænsninger tages i betragtning. Endelig tilkommer
kravet om at beskrive den indbyrdes interaktion mellem de aktuelle faktorer og
mekanismer. Hvordan er virkningen af en beslutning på kort sigt? På mellemlangt
sigt og på langt sigt? Vil en foranstaltning, som på kort sigt er attraktiv, også på
langt sigt tjene formål?
 

National informatik strategi
Dansk forsvar bliver stadig mere afhængig af informationsteknologi (IT) og de
administrative og operative opgaver løses i stigende omfang ved anvendelse af
moderne, elektroniske hjælpemidler. I konsekvens heraf har Forsvarsministeriet
udsendt Forsvarets overordnede IT-strategi, som er opbygget på otte normgivende
principper for den fremtidige anvendelse og anskaffelse af informationsteknologi.
Principperne i IT-strategien er udsendt som cirkulære i Kundgørelse for Forsvaret
B.2-13 den 20. december 1996.
Strategien omfatter krav om gnidningsløs og sikker udveksling af oplysninger,
hvilket tilgodeser de overordnede krav til informationsudveksling også i krisestyringssammenhæng.
Målet er over en årrække at gennemføre en teknologisk
konvergering således, at alle applikationssystemer i nødvendigt omfang indbyrdes
kan udveksle data, hvilket selvsagt også er meget hensigtsmæssigt i sammenhæng
med krisestyring.

IT-strategien baserer sig på følgende principper:
1.: Ensartet arkitektur.
2.: Fælles teknologisk infrastruktur.
3.: Data distribueres fra den naturlige kilde.
4.: Fællesskab afløser autonome systemer.
5.: Sikkerhedsgodkendte standardprodukter anvendes.
6.: Informatiksystemerne udvikles og vedligeholdes efter evolutionære principper.
7.: Sikkerhed i overensstemmelse med nationale- og NATO bestemmelser.
8.: Veldefineret ansvarsfordeling etableres mellem berørte interessenter.

Det kan dermed konstateres, at der foreligger en koncernfælles IT-strategi hvis
indhold umiddelbart understøtter de brugerkrav, som en teknologisk understøttet
krisestyringskoncept betinger. Ved indgangen til 1997 er ledelses- og koordinationsstrukturen
for informatikvirksomheden i forsvaret fuldt igangsat. I forbindelse
med artiklens emne påkalder arbejdet på projektsiden med Forsvarets Integrerede
Informatiknetværk ( FIIN) sig stor opmærksomhed, og FIIN vil, når infrastrukturen
er fuldt udbygget, kunne anvendes som et meget moderne krisestyringsnetværk.
 

Ledelsesinformation
Forsvarets øverste ledelse (FØL) vil, som omtalt af oberstløjtnant Bager, få tilgang
til Forsvarskommandoens ledelsesinformationssystem (FKO LIS). Dette system vil
blive integreret i Dansk Forsvars Management og Ressourcestyringssystem
(DeMars) og kan i fredstid levere grundlag for beslutninger af policy-mæssig
karakter med henblik på direktivgivning til kommandomyndighederne. LIS leverer
samtidig et opdateret situationsbillede for det regionale område og dækker særligt
udpegede områder af interesse i forbindelse med danske styrker indsat i internationale
operationer. I krise leverer systemet, udover fredstidsopgaverne, også
grundlaget for føring af danske styrker indtil kommandooverdragelse.
LIS skal endvidere beskrive status for beredskabsopbygningen og levere
grundlag for forsvarets samarbejde med øvrige totalforsvarskomponenter. Endelig
skal LIS kunne levere informationsgrundlag for FØL anbefalinger til regeringen i
forbindelse med krisestyring. LIS vil få sine oplysninger fra en række andre
systemer, således værnenes kommando-, kontrol - og informationssystemer,
dedikerede efterretningssystemer og meteorologisystemer. Endvidere skal systemet
kunne håndtere manuelle input baseret på indkomne informationer via signalnettet,
fax, telefon eller E-post.
På baggrund af de bredt anlagte funktionsområder for LIS vil Forsvarschefen
kunne formulere en situationsvurdering og dertil knytte de nødvendige direktiver
og ordrer, ligesom rådgivning til de politiske beslutningstagere vil kunne formidles
på det bedst mulige grundlag. Bruger-grænsefladen må være enkel og logisk
opbygget med kort svartid for overordnede data. Det fremgår, at LIS vil udgøre et
vigtigt grundlag for forsvarets indsats i krisestyringssammenhæng.
 

Forskningstjenesten og Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
råder over en række faciliteter og betydelig know how, som efter min opfattelse skal
medinddrages i udmøntningen af et nationalt koncept for krisestyring, herunder
opbygning af et integreret netværk af SITCENTRE. En analyse af de grundlæggende
præmisser for krisestyring viser, at en lang række emner er studie-relevante og
følgelig bør underkastes en akademisk videnskabelig behandling, der eksempelvis
kan omfatte følgende:

Grundlæggende momenter:
- Definition og fastlæggelse af essensen i en krise.
- Krisens årsager
- Krisens struktur
- Modsætninger og tendenser
- Krisens deformation

Løsninger:
- Politiske løsninger
- Diplomatiske løsninger
- Økonomiske løsninger
- Militære løsninger

Mekanismernes elementer:
- International lov
- Individuel lov
- Fredsbevarende styrker
- NGOs
- Fredsbevægelser
- Forhold mellem internationale aktører f.eks. NATO, WEU, EU, FN og

OSCE
- Forholdet til RUSLAND
- Politiske regimer og deres ledere
- Niveau af tillid
 

Denne opremsning af krisestyringsrelaterede faktorer er ikke udtømmende, men
mere end antyder kompleksiteten i krisestyringsopgaverne. Forskning, der dækker
sådanne områder, vil kunne bidrage med en systematisk behandling og muliggøre
en hensigtsmæssig strukturering af foreliggende data og sikre, at de ordnes i en
operativ tilgængelig sammenhæng.
Teknologisk bør FOFT og FE efter min opfattelse være rustet med kraftfulde
ressourcer, hvormed forskning og dataindsamling kan gennemføres. FOFT fysiske
beliggenhed dør om dør med Forsvarsakademiet tilsiger, at en sådan datakraft også
kan udnyttes i undervisningsbrug eller understøtte krisestyringsøvelser og reelle
kriser. Såfremt den nødvendige sikkerhed kan etableres, bør FFT og FE derfor
tilsluttes FIIN og indgå i netværket. Analysearbejdet kan efterfølgende anvendes
som grundlag for computersimulering af potentielle kriser (hotspots), hvilket i givet
fald efter min opfattelse udgør et andet vigtigt opgavesæt for FOFT og FE.
Forsvarets Forskningsanstalt i Sverige og tilsvarende institutioner i blandt andet
Tyskland og Østrig, har i en årrække eksperimenteret med computerassisteret
krisestyring og der findes tilgængelige modeller på markedet.
Via en sådan simulering kan der tilvejebringes nye indgangsvinkler til
forståelse og håndtering af krisen hvis den skulle komme, men hertil kommer, at
resultaterne samtidig vil kunne indgå i den forebyggende krisehåndtering og
medvirke til, at krisen ikke udvikler sig.
 

Opgaver for et situationscenter
Et situationscenter (SITCENTER) er det sted, hvor informationsstrømmen samles
og understøtter krisestyringsprocessen. NATO HQ råder over en sådan facilitet,
som har til opgave inden for det totale NATO kommunikationssystem at tilvejebringe
de nødvendige faciliteter til at sikre konsultationsprocessens aktiviteter.
Hovedopgaven er dermed at garantere en kontinuerlig udveksling af informationer
mellem NATO HQ, hovedstæderne og de militære myndigheder. Centret moniterer
samtidig politiske, militære og økonomiske sammenhænge af interesse for NATO.
I rollen som informationsformidler råder centret over computerfaciliteter, alle
dokumenter, rapporter, kort og referencebøger, som er nødvendige for at understøtte
konsultations- og krisestyringsopgaver.
 

Nationale SITCENTRE
Regeringens krisestyringsorganisation vil i givet fald blive etableret i faciliteter
beliggende i udenrigsministeriet. Samtidig råder regeringen over 2 anlæg, hvor
vitale dele af statsadministrationen kan videreføre regeringens opgaver og holde
kontakten til vore allierede. Den teknologiske formåen bør i sagens natur være på
det bedst mulige niveau.
Forsvaret råder over et antal SITCENTRE med forskelligt teknologisk stade,
men der er endnu ikke tilgang til et fællesdefineret, procesorienteret system
hvilende i en overordnet koncept. Det rådige udstyr kendetegnes ved høj grad af
autonomi, rimeligt teknologisk stade, men kun begrænset grad af interface med
andre SITCENTRE. Hjemmeværnets tilsvarende faciliteter er i princippet meget
enkle og bruger i begrænset omfang moderne teknologi.
Forsvarsministeriet opbygger for øjeblikket et SITCENTER og FE har tilsvarende
opbygget en facilitet. I totalforsvarssammenhæng råder politiet og beredskabsstyrelsen
over situationsfaciliteter, men de er i princippet autonome og der foreligger ikke
et overordnet, fællesbrugerorienteret koncept.
Sammenfattende råder nationen over et forskelligartet kompleks af SITCENTRE,
med varierende teknologisk stade og begrænset mulighed for IT-understøttet
udveksling af data. Det fremgår imidlertid at teknologien, der skal anvendes til en
systemopbygning, er tilgængelig og under hurtig implementering i forsvaret.
 

Teknologiens våger
Hvorledes skal de teknologiske muligheder nu bedst muligt udnyttes for at
understøtte beslutningsprocessen i forbindelse med krisestyring? I denne sammenhæng
er det nødvendigt, at de myndigheder og personer, der til sin tid skal bruge de
nye systemer, sikres indflydelse på den endelige udformning af brugerfladen.
Risikoen for “information - fatigue” er til stede, men den kan afværges ved omhyggeligt
at måle muligheder mod behov.
Det er derfor obligatorisk også at se lidt nærmere på de eventuelle negative
sider af den fagre nye teknologi og spørgsmålet om, hvad teknologien ikke skal eller
kan gøre, presser sig på. Mange kender formentlig følelsen af, at stablen af sager
i indskuffen synes at vokse dag for dag, flere og flere informationer, data og
diagrammer lægges frem - ofte langt flere end det er praktisk muligt at læse igennem,
endsige at huske og forstå. Man taler om “information overload” og lægevidenskaben
kortlægger for tiden den tilhørende medicinske kondition under
overskriften “information fatigue syndrome”. Konsekvenserne omfatter bl.a.
paralysering af ànalyseprocessen med umiddelbar negativ effekt på beslutningsprocessen
til følge.
Undersøgelser bekræfter, at “information fatigue” medfører, at vigtige beslutninger
udsættes og beslutningstagernes overblik sløres af ”informations-støj”. Forudsigelserne
om, at informationsteknologien ville introducere det papirløse kontor
forekommer vildt overdrevne, og dagens beslutningstagere risikerer simpelthen at
drukne i mere eller mindre rå data, der ikke er omsat til håndterbare, overskuelige
informationer. Konsekvensen er “informations-stress”, hvor beslutningstagerne
råder over alt for mange informationer samtidig med, at de arbejder i kapløb med
tiden.
 

Status
Det fremgår, at der nationalt i forsvaret er satset særdeles målrettet på IT-området,
og der foreligger velbeskrevne tekniske retningslinier. På den anden side er det min
opfattelse, at der endnu mangler en tilsvarende, fuldt udbygget forståelse for,
hvorledes vi navigerer uden om informatikkens våger og undgår at falde i.
Vi må derfor udvikle en intellektuel koncept, der beskriver hvordan de store
mængder data ønskes præsenteret og anvendt. Koncepten må beskytte beslutningstagerne
og sikre, at den immaterielle proces, herunder erfaringsdannelsen, der er en
forudsætning for, at de rigtige beslutninger kan træffes, også gives de rigtige
omstændigheder for udvikling.
Teknologien skal blandt andet anvendes til at analysere de enkelte krisestyringsfaktorer
og den indbyrdes interaktion. Teknologien skal udnyttes til at give overblik,
ro og bedre tid og teknologien skal bruges med det formål, at det menneskelige
intellekt gives de bedst mulige konditioner for at nyttiggøre det, som teknologien
blandt andet ikke kan give os: Intelligens, abstraktionsevne, dømmekraft og sidst,
men ikke mindst, talent til at træffe de rigtige beslutninger.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_126_aargang_mar.pdf

 

Litteraturliste

Del: