Krig fra Først til Sidst: Festskrift til Knud J.V. Jespersen

Anmeldt af Kjeld Hald Gjalster

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2006. 348 sider, 350 kr.

 

Heri redegør Carlsen for festens genstands rosværdige indsats for militærhistorien i en tid, hvor dens stjerne – i hvert fald i de første mange år – ikke stod højt på det danske akademiske firmament. Knud Jespersen beskrives her i sine egenskaber af såvel forsker, underviser og kollega som kongelig ordenshistoriograf. Det er en kort og god biografi ledsaget af glimrende fotos af Jespersen – som altid stilfuldt påklædt til den til enhver tid aktuelle højtidelige begivenhed.

I sit indlæg ’Om opdragelse til borger og soldat’ skriver Signe Isager om Xenofons vurdering af den miltære opdragelses betydning for det demokratiske samfund med den persiske kongesøn Kyros’ opvækst som udgangspunktet. Isager viderebringer den såkaldte Kyrupædis anvisninger på ’livslang læring’, som det sikkert ville hedde i dag, startende med den førmilitære uddannelse af drenge, fulgt af egentlig miltær træning af unge og voksne samt de noget ældre mænds blivende tilknytning til statens militære organisationer. Der er tale om en oplæring i kampteknikker såvel som statens mere fredelige anliggender og sociale konstruktion. Kyrupædien, der blev oversat til dansk i 1766, beskrives som eksempel på nytteværdien af en bredt favnende militær skoling med udgangspunkt i statens forsvarsbehov til gavn for konge og borgere og dermed for landet. Man fornemmer parallellen til Machiavellis tese om, at ’gode love og gode våben er grundlaget for enhver stat, for uden gode våben findes der ingen gode love, og hvor der er gode våben følger de gode love af sig selv’.

Tønnes Bekker-Nielsen beretter om Taciti afsky for de selvpromoverende prætorianerpræfekter, hvis eksempel gerne skulle afskrække læserne fra lignende egoisme i magt- og moralspørgsmål. Bekker-Nielsen gør opmærksom på det  samtidshistoriske aspekt hos Tacitus, hvad der – bemærker han – ikke på nogen måde forringer beskrivelsernes værdi som kildeskrifter; bl.a. finder han i Annales, hvor Tacitus skriver om Domitians sidste regeringsår, et værdifuldt supplement til en ellers noget dunkel historie.

Kurt Villads Jensen antyder i sit indlæg, at der er tale om en ’militær revolution’ omkring år 1200 af en kaliber svarende til den, der kendetegner Den Militære Revolution i det 16. og 17. århundrede. Han underbygger denne teori med en beskrivelse af den teknologiske udvikling på militære kerneområder: artilleriets kastemaskiner og ingeniørvæsenets belejringstårne, miner og murbrydere. At en ’militær revolution’ også kræver sideløbende udvikling i den militære organisation og doktrin beskrives ikke nærmere i indlægget; men da militærteknologiske ændringer altid går hånd i hånd med udviklingen på disse to områder, kan vi vel antage, at de er implicit tilstede. Jensen trækker linier tilbage til Vegetius, men påpeger også de nordiske kilders forankring i den større europæiske sammenhæng. Han beskriver i forbindelse med den anvendte teknik de respektive fordele ved de forskellige konstruktioner af kastemaskiner – torsion og kontravægt. Hvad ingeniørvirksomheden angår får vi redegørelser for konstruktion og virkemåde for væddere og de tilhørende ’skildpadder’, der som små, men holdbare, tage skulle beskytte rambukpersonellet mod stenkast, pile og anden beskydning fra den fæstning vædderne var indsat for at slå hul på. Kurt Villads Jensen giver en – pladsen taget i betragtning – forholdsvis fyldig skildring af minørernes virksomhed og af belejringtårnenes funktion og konstruktion. Endelig er det værd at nævne, at man efter endt læsning er blevet beriget med viden om en terminologi, der for mange nok ellers ville være forblevet et dunkelt kodesprog.

At krigen er et anliggende, hvor kongemagt, adel og andre folk af stand spiller – eller gerne vil spille – en iøjnefaldende rolle, sættes i relief af to meget oplysende indlæg. Gunner Lind giver læseren en fin orientering om den, i forhold til f.eks. Prøjsen, forholdsvis egalitære struktur af det danske officerskorps i enevældens Danmark-Norge, og Heinz Durchardt beskriver levende Habsburgernes kujonagtige flugt under den sidste store tyrkerbelejring af Wien i 1683, hvor det overlodes til prins Eugen af Savoyen og kong Sobiesky of Polen m.fl. at rage kastanjerne ud af ilden. Kejserens noget mangelfulde varetagelse af sin primære pligt som folkets beskytter sætter Durchardt i relief ved sin træffende beskrivelse af sejrsmedaljen, der på aversen prydes af kejser Leopold i triumfatorpositur og kun på bagsiden har portrætteret de øvrige ikke-tyrkiske hovedpersoner.

Forholdene i Østeuropa tages under kyndig behandling i et indlæg af Erik Kulavig om Laningrads belejring under Den Store Fædrelandskrig. Han gør her op med myten om folkets patriotiske sindelag og det nære bånd mellem parti, diktator og folk. Hans kilder taler om regimets yderst hårdhændede bekæmpelse af ethvert tilløb til systemkritik og en udbredt defaitisme blandt byens borgere som følge af den alvorlige hungerssituation, der i flere tilfælde førte til kanibalisme. Kay Lundgren-Nielsens giver en redegørelse for general Jaruzelskis periode og indførelselsen af krigstilsatand i Polen i 1981 samt den langsomme men sikre kollaps af det sovjetiske styres indflydelse og det polske arbejderpartis nationale overherredømme. Han udvider også læserens forståelse for personen Jaruzelski gennem en beskrivelse af hans familieforhold, opvækst og karriere under og efter Anden Verdenskrig.

Festskriftet indeholder herudover en række andre indlæg med krigen som omdrejningspunkt samt nogle stykker, hvor denne ikke spiller nogen hovedrolle, heriblandt Helge Gamraths informative skildring af den europæiske hovedstads oprindelse i det middelalderlige Italien.

For nærværende anmelder står festskriftet således som en vellykket hyldest til en person, der har viet hovedparten af sit professionelle liv til krigshistorien og dermed været stærkt medvirkende til dens overlevelse og styrkelse i en periode, hvor den var lidet agtet. Det er tillige et værk, der giver den ikke-specialiserede læser nogle gode indgange til en række betydningsfulde krigshistoriske temaer, som frister til videre fordybelse.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.2_2006.pdf

 

Del: