Kredsløbsforstyrrelser

Hans Peter H. Michaelsen, major, Forsvarsakademiet1- Institut for Militære Operationer.2

Inden læseren føler for stort ubehag og tager sig til hjertet, må jeg hellere afsløre, at dette ikke er en artikel i et lægevidenskabeligt tidsskrift, men en artikel om Krigsførelsens Kredsløb og hvordan dette kredsløb kan påvirkes og forstyrres.

Formål

Formålet med artiklen er at analysere Krigsførelsens Kredsløb i en nutidig situation og – med afsæt i de eksisterende beskrivelser af Krigsførelsens Kredsløb – at udvide modellen til brug i en tid, hvor der ikke eksisterer veldefinerede militære modstandere for dansk forsvar. I stedet indsættes forsvarets militære virkemidler (eller rettere kapabiliteter) til løsning af opgaver i en række væsensforskellige – og ofte komplekse konflikter. Jeg vil herunder argumentere for en videreudvikling af Krigsførelsens Kredsløb som model - specielt i relation til kapabilitetsudvikling i forsvaret. Desuden vil jeg – i respekt for den/de oprindelige model(ler) samt det tilknyttede begrebsapparat – analysere, hvorledes udefrakommende forstyrrelser påvirker Krigsførelsens Kredsløb. Slutteligt vil jeg give et bud på et
nyt navn til modellen i respekt for den originale model og dens anvendelighed.
Læserne er meget velkomne til at kommentere artiklen på hphmic@mil.dk
 

Baggrund

Krigsførelsens Kredsløb (i det efterfølgende benævnt KK) er en udbredt og velkendt model blandt danske officerer. Denne artikel bygger på en række kilder, der alle behandler emnet og modellen i forskellige sammenhænge:
   Militært Tidsskrift, 114. årgang, 1985: Her har major S. Bergstein ved Forsvarsakademiet i artiklen "Om voldens teknologi"" (p.45-75) analyseret udvikling og anvendelse af militær teknologi med udgangspunkt i KK.
   Carl von Clausewitz: Om Krig bind III. (Rhodos 1986). I kapitlet ”Krigsfilosofi og Militærteorier” (p. 931-982) har daværende strategilærer på Forsvarsakademiet oberstløjtnant K.V. Nielsen behandlet militærteorier ud fra Clausewitz3 og han redegør for KK i de to afsnit ”Forandringer i krigsførelsen” og ”Den indre sammenhæng i krigsførelsen”4.
   Militært Tidsskrift, 116. årgang, 1986: I artiklen ”Krigens principper” (p. 81-93) redegør de to forfattere major Svend Bergstein og oberstløjtnant K.V. Nielsen for krigens principper med udgangspunkt i Clausewitz.
   Militært Tidsskrift, 133, 1-2004. Her har daværende Premierløjtnant (nu major) Mikkel Storm Hansen udarbejdet en artikel (Krigsførelsens kredsløb, p. 176-201). hvor han gennemgår KK modellens baggrund og oprindelse5 tillige med at han gennemfører en grundig analyse af modellens enkelte elementer – både det indre og ydre kredsløb samt sammenhængene imellem disse. Tillige forsøger han at falsificere modellen og viser derved modellens styrke og forklaringskraft. Artiklen  kan anbefales for alle med interesse for KK oprindelse og anvendelsesmuligheder.
Efter denne indledende afdækning af centrale kilder vil jeg kort beskrive KK indre og ydre ring.

 
Kredsløbets indre ring (det indre kredsløb)

KK indre ring med elementerne doktrin - teknologi - organisation er den ”klassiske” og enkle model (se figur 1).
Jf. K.V. Nielsen6 …”eksisterer der således for den enkelte krigsførende en indbyrdes sammenhæng, en korrelation i krigsførelsen, mellem den militære organisation, den af denne anvendte teknologi (våben og andet materiel) samt de anvendte doktriner, efter hvilke den krigsførende søger en afgørelse i vekselvirkning med en modpart.”
K.V. Nielsen anfører dernæst: ”Man kan betegne denne korrelation ”Krigsførelsens kredsløb”. Et dynamisk system, hvor de indgående komponenter (doktrin, teknologi og organisation) næppe  nogensinde kan være i fuldendt balance, men vil være underkastet en evig tilpasningsproces” og lidt senere …”befinder dette system sig ikke i et tomrum men er en del af det sociale system, idet krig er en social foreteelse”7.
Dernæst angives at krig er en tvekamp og egen KK (og dermed egen evne (kapabilitet)) må stilles  over for modstanderens (fjendens) tilsvarende. Derved udledes modellen hvor A og B kapabiliteter  stilles over for hinanden og stedse må fordre en optimering af den enkelte parts kredsløb for at sikre en fordelagtig udgang af tvekampen8.

KK har i dansk forsvar ofte været anvendt til illustration af sammenhænge imellem enheders, værns samt dansk forsvars organisation, teknologi og doktrin. Især når der har været tale om studie- og udviklingsvirksomhed samt konceptudvikling, hvor udviklingen af disse elementer spiller en betydeligrolle. I disse tilfælde er modellen ofte set anvendt i en mere enkel form således:

Modellen er set både med og uden angivelse af ”uddannelse”. Formodentligt er uddannelse anført i modellen for at illustrere, at personellet i organisationen skal uddannes i anvendelse af den rådige teknologi under iagttagelse af de fastlagte doktriner hvilket giver særdeles god mening. Modellen illustrerer på glimrende vis, at de enkelte elementer gensidigt påvirker hinanden, således at ændringer i ét element vil aflede konsekvenser for modellens øvrige elementer. Modellen vurderes således meget loyal over for det oprindelige kildemateriale.11
Når grundelementerne doktrin, organisation og teknologi desuden illustreres grafisk i firkantede ”kasser” opnås den effekt, at der synliggøres grænser (interne/eksterne) for, hvor meget og hvor  hurtigt indholdet i disse kasser kan ændres. Med andre ord introduceres der en stabilitet/træghed i de enkelte elementer der illustrerer, at det kræver en vis portion ihærdighed at ændre faktorerne og  deres indbyrdes forhold.

 
Kredsløbets ydre ring (det ydre kredsløb)

Både i Om Krig bind III12 og i Om voldens teknologi13 redegøres for, hvorledes elementerne i KK dikteres af det omgivende samfund. Samfundets befolkningstal samt den økonomiske og politiske  situation sætter rammerne for den militære organisation. Samfundets økonomiske og teknologiske formåen sætter rammerne for den teknologi den militære organisation kan anskaffe og håndtere. Samfundets ideologi og moralske normer sætter rammerne for de militære doktriner. Idet en nations forsvar nødvendigvis må afspejle det omgivende samfund -- og i et demokrati være underlagt  demokratisk politisk kontrol -- er det indlysende, at rammerne for forsvarets doktriner, teknologi og organisation overordnet set fastlægges politisk.

Hverken i Om Krig eller i Om voldens teknologi er det omliggende samfund dog illustreret ved nogen model, og først i Storm (2004) introduceres KK modellen15 som både indeholdende et ydre og indre kredsløb. Denne model (som gengives i to varianter herunder) har jf. Storm sin oprindelse på Hærens Officersskole, Faggruppe KRIH/STAT 1994. Det er ikke lykkedes undertegnede at afdække modellens præcise oprindelse, men modellen vurderes meget loyal over for de ovenfor beskrevne samfundsfaktorer.16 Da modellen på glimrende vis grafisk illustrerer disse faktorer, og også i Storm (2004) er gjort til genstand for en meget overbevisende analyse, vurderes modellen som en naturlig videreudvikling af den ”klassiske” model for KK.

Det vurderes derfor sandsynligt, at modellen er udviklet på baggrund af et studie af det anførte kildemateriale, idet den loyalt illustrerer de samfundsfaktorer, som påvirker krigsførelsens indre kredsløb jf. beskrivelserne i Om Krig III og Om voldens teknologi.

I denne udvidede model synliggøres de centrale samfundsfaktorer som påvirker samt rammesætter samfundets militære magtapparat (forsvaret) og der illustreres at der sker gensidige påvirkninger i både den indre og den ydre ring ligesom der sker påvirkninger imellem de to ringe. I begge modeller står teksten ”Det ydre miljø” i midten, hvilket formodentligt henviser til modstanderen jf. figur 1. Det er derfor undertegnedes opfattelse, at angivelsen af det ”ydre miljø” er illustreret i centrum af modellen for netop at pointere, at fokus er på balancen mellem den militære entitet (bestående af doktrin-teknologiorganisation) og de operative vilkår, som denne indgår/opererer i. Miljø kan i den sammenhæng både være nationalt og internationalt afhængig af militærets sikkerhedspolitiske
funktion/hovedopgave.

Modellens forklaringskraft er nu væsentligt udvidet idet den dels – om end på et noget simplificeret niveau – illustrerer de samfundsfaktorer der påvirker udviklingen af samfundets militære  magtapparat (fx at samfundets udviklingsniveau har betydning for, hvilken teknologi militæret har til rådighed etc.) og modellen illustrerer tillige, at samfundet påvirker (styrer) militæret, men også at militæret påvirker det omgivende samfund. Modellen er bl.a. vurderet velegnet til forskning i komplekse militære og militærpolitiske sammenhænge17.

 
Teorifelt

KK som model kan betragtes som en systemisk model. Den illustrerer et samfund (et samfundssystem) hvor samfundets/samfundssystemets enkelte elementer interagerer og skaber rammer/vilkår for samfundets militære magtapparat. Det militære magtapparat (forsvaret) udgør også et system (et militært system) som løser de opgaver, det pålægges af det omgivende samfund og hvis ultimative raison d´etre er, at forsvare dette samfund mod udefrakommende (militære) trusler. Militæret/forsvaret består af teknologiske systemer, organisationer/organisatoriske systemer og doktriner (som nok bedst kan betegnes som ”tankesystemer”). Ergo er der tale om et system af systemer, der vekselvirker.

Systemteorien vurderes derfor velegnet til at beskrive og analysere såvel samfundssystemet og det militære system samt interaktionerne mellem disse. Det er systemteoriens ”lov” at alle systemer har et formål samt input og output. Når vi anskuer forsvaret som et system af systemer, kan vi gøre det på flere niveauer.
Vi kan fx se forsvaret som en helhed (på makroniveau) og studere dets formål, som jo er angivet i Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation. Vi kan studere forsvarets input (økonomi, personel og teknologi) samt derefter studere forsvarets output (beredskab, suverænitetshævdelse, varetagelse af myndighedsopgaver, indsættelse i internationale missioner etc.).

Vi kan også ”zoome ind” på forsvaret på meso-niveau (fx på et enkelt værn, en våbenart, en værnsfælles myndighed (fx Forsvarsakademiet)) og foretage samme analyse. Endeligt kan vi anskue et enkelt element (fx en underafdeling, en eskadrille, et enkelt våbensystem etc.) på mikroniveau og igen foretage lignende analyse.
I hver af disse analyser springer nogle centrale systemiske spørgsmål i øjnene: Hvad er systemets formål samt hvad er input og hvad er systemets output? Med andre ord: Hvilke opgaver skal det militære system udføre? Hvilke ressourcer (input) ”tilflyder” systemet. Og endelig: Hvordan er systemets evne (kapabilitet) til at udføre disse opgaver? (altså levere output – eller på nydansk: Evnen til at ”levere varen”).

 
Kapabilitetsbegrebet

Det er sjældent, at vi anvender ordet kapabilitet i dansk forsvar. Vi ved, hvad det vil sige at være kapabel18. På engelsk anvendes udtrykket ”military capability”, når man beskriver, hvad en militær styrke kan anvendes til. I det tidligere anførte kildemateriale, er kapabilitetsbegrebet udbredt og et helt centralt begreb i relation til KK, men begrebet kapabilitet har af én eller anden grund aldrig rigtig vundet indpas i forsvarets sprogbrug i samme grad som KK. Vi taler derimod ofte om kapaciteter og forsvaret har også udgivet et direktiv for den operative kapacitetsudviklingsvirksomhed i forsvaret.19 Vi taler endda undertiden om helstøbte kapaciteter.

I S. Bergsteins og K.V. Nielsens fælles artikel: ”Krigens Principper” 20 anføres det i afsnittet Afgørelses- og kapabilitetsbegrebet (p. 83-84): ”Den militære afgørelse frembringes gennem kampen, som gennemføres af den militære organisation under anvendelse af våben og anden teknologi og i overensstemmelse med hensigtsmæssige doktriner. Disse tre elementer udgør i fællesskab den samlede evne til at kæmpe, kapabiliteten.” Tillige angiver S. Bergstein og K.V. Nielsen at kapabiliteten er et videre begreb end kapacitet, som i denne forbindelse kun dækker organisation og teknologi.21

I Om Krig III angives kapabilitetsbegrebet således22: ” de to modstandere A´s og B´s militærstrategiske kapabiliteter bør være optimerede til at kunne gennemtvinge den militærstrategiske afgørelse. I krigsudbruddet støder de to kapabiliteter sammen i kampen. Denne militærstrategiske afgørelse kan opløses i et hierarki af del-afgørelser og dermed i et hierarki af del-kapabiliteter, endende i det laveste, såkaldt taktiske niveau, hvor afgørelsen for den enkelte soldat falder i det ”mikro-operationsmiljø”, hvor han befinder sig.”

Èt af de helt centrale budskaber i r.t. KK er altså, at resultatet af en optimering af krigsførelsens kredsløb resulterer i en kapabilitet23. Denne kapabilitet indsættes ved krigsudbruddet mod modstanderen (fjenden).
Denne betragtning omkring den regulære tvekamp giver rigtig god mening i en situation med en veldefineret fjende - som fx under den kolde krig. I en situation hvor den potentielle fjende er kendt; og hans kapabilitet i stor udstrækning også kendt, kan denne i høj grad være dimensionerende for egen kapabilitetsudvikling. I nutidens sikkerhedspolitiske situation, hvor der ikke er en veldefineret fjende i form af et andet samfunds militære magtapparat, kan det være endog særdeles vanskeligt at ”spejle” egen kapabilitet i modstanderens ditto. Følgelig må vi lede efter andre faktorer, der dimensionerer udviklingen af forsvarets kapabiliteter.

I tvekampens dialektiske24 situation var militærets/forsvarets opgave at indsætte sin(e) kapabilitet(er) mod fjendens og fremtvinge en fordelagtig afgørelse. I nutidens komplekse operationsmiljøer pålægger samfundet (det politiske niveau) forsvaret at anvende del-kapabiliteter til løsning af international opgaver der understøtter Danmarks sikkerhedspolitiske interesser i et tæt samspil med andre kapabiliteter leveret af Danmarks allierede.

Følgelig må det være opgaven/opgaverne som ”udfordrer” kapabiliteten/kapabiliteterne og dermed må kapabiliteten/kapabiliteterne kunne være i stand til at løse den/de pålagte opgave/opgaver. Dermed kan opgaven sættes overfor kapabiliteten og krigsførelsens kredsløb kan derved også anvendes i en situation, hvor der ikke er en veldefineret militær modstander.
Tre aktuelle eksempler fra dansk forsvars internationale indsats i de seneste par år illustrerer dette. Eksemplerne er noget simplificeret beskrevet.
 

  1. Forsvaret får til opgave at bidrage til etablering af sikkerhed i Helmand. Forsvaret planlægger at indsætte en Bataljonskampgruppe (BTNKG) i tæt samarbejde med britiske enheder. BTNKG tildeles materiel og der anvendes doktriner for opgavens udførelse. Den samlede organisation trænes bedst muligt i opgaveløsning inden udsendelse, og forsvaret deployerer derefter en del-kapabilitet til løsning af den pålagte opgave.
  2. Forsvaret får til opgave at bidrage til piratbekæmpelse ved Afrikas Horn. Der udpeges en organisatorisk enhed (et fleksibelt støtteskib) samt det nødvendige materiel. Enheden/organisation trænes under anvendelse af udarbejdede doktriner, og forsvaret  deployerer sin del-kapabilitet til løsning af de pålagte opgaver.
  3. Forsvaret får til opgave at bidrage til sikring af befolkningen i Libyen mod Gadaffis overgreb (han anvender sin militære kapabilitet mod civilbefolkningen i hans eget land). Forsvaret deployerer en del-kapabilitet (et kampflybidrag) som med sin organisation, materiel, og doktrin samt den nødvendige træning indsættes sammen med andre nationers del-kapabiliteter til løsning af de pålagte opgaver.

 
Fælles for alle ovennævnte del-kapabiliteter gælder:

  • at de indsættes i komplekse situationer og operationsmiljøer, hvor der ikke nødvendigvis er en klart defineret fjende/modstander,
  • at del-kapabiliteterne har en iboende fleksibilitet, der gør, at de kan tilpasses ændringer
    i de pålagte opgaver samt
  • at opgaveløsningen sker i et tæt og integreret samarbejde med andre nationers tilsvarende
    og/eller supplerende del-kapabiliteter.

 
Det vurderes derfor meningsfuldt, at illustrere både opgave og kapabilitet i relation til den klassiske model for krigsførelsens kredsløb. Derved kan modellen anvendes til at illustrere, hvorledes en politisk pålagt opgave afleder krav til forsvarets etablering af en kapabilitet der muliggør løsning af den pålagte opgave. Dette afleder igen krav til, hvorledes organisation, doktrin og teknologi sammensættes mhp. at tilvejebringe en kapabilitet, der er i stand til at løse den pålagte opgave25.

 
Forslag til udbygget model

Nu kan en model for KK, som også indeholder opgave og kapabilitet, illustreres alene med krigsførelsens indre kredsløb for derved alene at fokusere på det militære element (forsvaret). Imidlertid udformes forsvarets opgaver af det omgivende samfund (in casu folketing og regering). For at modellen også skal have forklaringskraft i r.t. de ydre påvirkninger der sker på samfundets militære magtapparat, vurderes det derfor mest hensigtsmæssigt at udbygge den udvidede model af krigsførelsens kredsløb med opgave samt kapabilitet. På baggrund af ovenstående foreslås derfor denne udvidede/tilpassede model:

Modellen tager udgangspunkt i den/de pålagte opgave/opgaver, som afleder krav til den ”klassiske” trekant (doktrin, teknologi, organisation). Uddannelse anføres eksplicit for at illustrere, at organisationens medlemmer skal være uddannet i anvendelsen af den rådige teknologi under anvendelse af de fastlagte doktriner27. Enheden (organisationen) skal derefter trænes i løsningen af de pålagte opgaver for også reelt at kunne generere/opretholde evnen hertil28. Først herefter kan der med rette være tale om, at forsvaret besidder en kapabilitet, der er i stand til at udføre den pålagte opgave.
Modellens ydre ring er kun skitseret på overordnet niveau. Der fokuseres her primært på samfundets sikkerhedspolitiske grundlag som har direkte betydning for tildeling af opgaver og indsættelse/anvendelse af forsvarets kapabiliteter. I modellen ligger dog implicit (jf. fig. 3), at alle elementer i krigsførelsens kredsløb påvirkes af det omgivende samfund.

Risikoen ved at inkludere flere faktorer i den eksisterende model er, at den bliver mere kompleks at arbejde med. Såfremt den udvidede model besidder tilstrækkelig forklaringskraft til også at kunne anvendes til anskueliggørelse af mere komplekse sammenhænge, må enkelheden således vige for øget forklaringskraft og dermed en øget anvendelighed. Derfor har jeg også undladt at anføre de enkelte elementer i det omgivende samfund (samfundssystemet) idet antallet/omfanget af disse elementer/faktorer kan diskuteres. S. Bergstein giver dog et godt bud på, hvilke samfundsfaktorer der eksplicit påvirker og sætter rammerne for forsvarets organisation, teknologier og doktriner.29

 
Modellens anvendelse

Modellen vurderes anvendelig på alle niveauer fra makro- over meso- til mikro-niveau. På makro-niveau kan den illustrere, hvorledes en alliance (NATO) eller ”Coalition of the Willing” (CotW) indsætter sine militære (og evt. andre) kapabiliteter til løsning af en politisk bestemt opgave – evt. sanktioneret ved en FN resolution. Medlemslandene i NATO/CotW sammensætter styrkebidrag som tilsammen er kapable til at løse de angivne opgaver. For at den samlede kapabilitet gælder, at de enkelte del-kapabiliteter må være interoperable (såvel teknologisk, som doktrinært og  organisatorisk) for effektivt at kunne indsættes samlet i opgaveløsningen.
Når modellen anvendes til at sammensætte internationale styrkebidrag bestående af nationale del-kapabiliteter, vil disse del-kapabiliteter hver i sær afspejle struktur, økonomi og ideologi i de enkelte samfund som udsender disse del-kapabiliteter. Dette forhold peger på, at de enkelte samfundssystemer må være nogenlunde ensartede i ideologi og udviklingsniveau mv., for at de enkelte militære del- kapabiliteter kan sammensættes til et effektivt hele. I modsat fald vil de enkelte nationale del-kapabiliteter have store forskelle i fx. teknologisk niveau, doktriner samt i organisatorisk opbygning samt i uddannelsesniveau hvilket vil svække del-kapabiliteternes interoperabilitet og dermed effektivitet.

På mikro-niveau afleder opgaven krav til en underafdeling, en kampplatform el. lign, således at KK enkelte elementer i sammenhæng med træning opbygger den nødvendige kapabilitet til den pålagte opgaveløsning. Særligt ved international opgaveløsning, hvor Danmark udsender mindre bidrag; fx et antal kampfly el. en fregat, stilles der høje krav om interoperablitet og dermed en tæt integration med andre landes del-kapabiliteter. Her kan man populært tale om at de enkelte del-kapabiliteter – ligesom Legoklodser – skal kunne sammensættes til en samlet kapabilitet.
For ikke at ”forplumre” anvendelsen af KK i forsvaret vil jeg foreslå, at ovennævnte model benævnes kapabilitetsmodellen og følgelig anvendes som en grafisk videreudvikling af den ”originale” model om Krigsførelsens Kredsløb.

 
Kapabilitetsudvikling

Såfremt modellen anvendes til analyse af kapabílitetsudvikling vil trægheden i et militært system skinne i øjnene. Såfremt opgavekomplekset ændres markant vil dette kræve en analyse af de afledte krav til forsvarets teknologi (materiel), organisation og doktriner. Specielt materielanskaffelser kan lide under langsommelige processer, hvor der går adskillige år fra kravene identificeres indtil nyt materiel er anskaffet og indfaset, personel er omskolet, organisation og doktrin er tilpasset og organisationen er trænet i løsning af nye opgaver30. Risikoen er, at når kapabiliteten er klar til indsættelse, så har opgavekomplekset ændret sig igen. I så fald er kapabiliteten forhåbentlig så fleksibel, at den fortsat kan anvendes til løsning af det ændrede opgavekompleks.
Det er derfor en særlig udfordring at tilvejebringe fleksible og bredt anvendelige militære kapabiliteter, der kan tilpasses løsning af morgendagens (ukendte?) opgaver, således at politikerne (Folketinget/Regeringen) til stadighed har en sikkerhedspolitisk værktøjskasse med et varieret udvalg af militære virkemidler (kapabiliteter) til rådighed, idet dette vil give et antal politiske handlemuligheder og dermed også politisk fleksibilitet.
Trægheden i materielanskaffelsesprocesser31 kan her være en stor udfordring. Et svar på nogle af disse udfordringer kan være at anskaffe standardvarer/-produkter32 samt en forøget brug af ”spiral development”, hvor ny teknologi implementeres trinvist og nye kapabiliteter derved udvikles gradvist og løbende tilpasses nye eller ændrede opgaver. Sidstnævnte kan imidlertid styringsmæssigt være ganske udfordrende, idet det vil være vanskeligt præcist at forudsige den økonomi, der kræves og den tid det vil tage såfremt en kapabilitet skal udvikles gradvist, og den fremtidige opgave ikke er klart defineret.

 
Yderligere anvendelse af Krigsførelsens Kredsløb

Lad os afprøve modellens anvendelighed i en situation, hvor forsvaret indsætter militære kapabiliteter i internationale operationer. Vi kan fx tage udgangspunkt i Afghanistan, nærmere betegnet Helmand-provinsen, som er et samfund præget af usikkerhed og ustabilitet. Lokalsamfundet har ikke en militær kapabilitet, vi skal bekæmpe, men der eksisterer interne og eksterne paramilitære og kriminelle grupperinger, som "skjuler sig" i det omgivende samfund og med mellemrum ønsker at bekæmpe udenlandsk tilstedeværelse. Disse grupperinger kan analyseres under anvendelse af KK indre kredsløb: Fx er der typisk tale om netværksorganiserede grupper, der med en kombination af enkle våben og kommerciel teknologi anvender ukonventionelle doktriner i forsøget på at neutralisere vores/ISAF konventionelle militær fordel.
Nu deployeres en militær kapabilitet (organisation, doktrin og teknologi) til området med den opgave at påvirke det omgivende samfund på en sådan måde at sikkerhedssituationen forbedres og der gives rum for udvikling af civilsamfundet. Anvendes KK dialektiske model (fig. 1) som analysemodel afsløres de markante forskelle i de to parters anvendelse af doktrin, organisation og teknologi. Anvendes KK modellen (figur 3) ”efterlades” den ydre ring (eget samfund) derhjemme – men det sætter naturligvis stadig rammen for den militære indsats. Den militære kapabilitet ”omplantes” i et helt andet samfund, som har sin egen ideologi, politiske struktur samt økonomisk udviklingsniveau.
Nu skal det stedlige samfund påvirkes i en hensigtsmæssig retning og dette kan fx ske
ved anvendelse af kinetiske og/eller ikke kinetiske virkemidler (såvel militære som ikke-militære). Umiddelbart kan der fokuseres på forbedring af sikkerhedssituationen hvor den naturlige handling vil være at bekæmpe (evt. nedkæmpe) de militante grupperinger i samfundet. Imidlertid kan disse grupperinger godt bestå af ”daglejere” som ”hyres” af Taliban el. evt. kriminelle grupperinger. Eliminering af sådanne ”daglejere” vil formodentlig også påvirke lokalsamfundet negativt såfremt lokale familiefædre/forsørgere dræbes. Det er derfor indlysende, at en effektiv og permanent  påvirkning af det stedlige samfund kræver anvendelse af andet og mere end kinetiske virkemidler (våbenmagt) – fx anvendelse af informationsoperationer og opbygning af civilsamfundets strukturer. Hertil kommer opbygning af samfundets militære kapaciteter (kapacitetsopbygning). En opbygning som nok rettere burde betegnes som kapabilitetsopbygning.

Den danske militære kapabilitet har en fast organisation samt den medbragte teknologi til rådighed. Som udgangspunkt kan teknologi og organisation ikke ændres ud over den ramme, der er givet i f.m. deployering af kapabiliteten - men teknologi og organisation kan naturligvis ændres inden for de "medbragte" rammer. Imidlertid er doktrinen fri. Giver den doktrin, der anvendes fra start, ikke de nødvendige resultater, kan doktrinen justeres undervejs i missionen - særligt hvis situationen i operationsområdet (det omgivne lokalsamfund) ændres. En tilpasning til en ændret situation kræver derfor først og fremmest doktrinær fleksibilitet, men også teknologisk samt organisatorisk fleksibilitet inden for de givne rammer. Fsva. doktrinen er der ingen rammer - der kan/må med andre ord "tænkes ud af boksen", såfremt de ønskede resultater (effekter) ikke opnås ved anvendelse af den fastlagte doktrin. En sådan evne til at tilpasse doktrin, organisation og teknologi til dynamiske
ændringer i operationsmiljøet betegnes på engelsk: ”Battlespace Agility”33

I relation til KK modellen vil det hjemlige samfund stadig rammesætte (og dermed begrænse) den militære kapabilitet og påvirkningerne vil her primært ske fra samfundet (KK ydre ring) mod forsvaret (KK indre ring). I en udsendelse til et konfliktområde vil den militære kapabilitet (sammen med andre nationers kapabiliteter) påvirke det ustabile samfund - forhåbentlig i den ønskede retning. Dvs. påvirkningerne vil primært ske fra KK indre ring mod den ydre ring. Uhensigtsmæssige/kontroversielle begivenheder i operationsområdet vil med dagens globale internetbaserede nyhedsmedier lynhurtig spredes til og påvirke det hjemlige samfund og kan derfor nemt påvirke og evt. yderligere begrænse den udsendte militære kapabilitets handlemuligheder (in casu begrænse doktrinen).
Dvs. også i dagens komplekse konflikter, hvor militære kapabiliteter35 udsendes til løsning af opgaver, som ikke omfatter "klassisk" konflikt mod andre nationers militære styrker, har KK som model særdeles god forklaringskraft, hvilket igen må tilskrives modellens universelle styrke. Læseren kan evt. selv reflektere over modellens anvendelse i andre operationer, hvor forsvarets kapabiliteter udsendes, fx anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn el. flyvevåbnets indsats i Libyen.

 
Kredsløbsforstyrrelser

I dette afsnit vil jeg se nærmere på de påvirkninger (forstyrrelser), der kan ske af KK, og jeg vil fortrinsvis fokusere på den teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling har altid påvirket militære organisationer og anvendelsen af militære virkemidler. Adskillige gange i krigshistorien har nationer/styrker som har formået at integrere ny teknologi samt foretage de nødvendige tilpasninger af organisation og doktrin, haft operative fordele. Fx i det tyske Blitzkrig koncept, hvor integreret anvendelse af kampvogne, nærstøttefly samt kommunikationsmidler resulterede i afgørende forandringer i det tyske militære styrkers organisation og doktriner og dermed militære kapabilitet36.
Af Om Krig, III fremgår37: ”De største ændringer i krigsførelsen må tilskrives resultatet af afgørende politiske, økonomiske og sociale udviklinger i samfundsstrukturen som helhed.”
Krigsførelsens kredsløb som model har netop sin styrke i illustrationen af de gensidige påvirkninger og tilpasninger, der konstant må foregå såvel i den militære organisation som i samspillet mellem samfundet og dets militære magtapparat. Hvilke faktorer påvirker krigsførelsens kredsløb – eller måske rettere kapabilitetsudviklingen mest?
I en verden hvor informationsteknologiens påvirkninger (GPS, mobiltelefoni, internet, digitale nyhedsmedier, sociale medier etc.) mærkes overalt på kloden, bør teknologiens betydning ikke undervurderes. Imidlertid viser modellen klart, at teknologien ikke er noget i sig selv – det er anvendelsen af teknologien som for alvor rykker ved de vante forestillinger. Oprørsgrupper og/eller terrornetværk anvender fx i vid udstrækning kommerciel teknologi som mobiltelefoner og internet til at dele viden samt samarbejde uden hensyn til afstande.

Dette forhold giver netværksorganiserede grupperinger en række fordele frem for hierarkiske organisationer, idet førstnævnte naturligt opererer i løse og fleksible netværksstrukturer. Nu har den kommercielle informationsteknologi dramatisk udvidet lokale grupperingers muligheder for ”networking” på tværs af tid og sted. Dette forhold betyder bl.a., at viden omkring effektive metoder til bekæmpelse af udenlandsk militær tilstedeværelse på få dage kan spredes fra den ene ende af Afghanistan til den anden.
Kommerciel teknologi anvendes også til dødelige våbensystemer (fx til udløsning af improviserede sprængladninger), og grænserne mellem kriminalitet, terror og oprørskamp udviskes. Fx har somaliske pirater anvendt åbne informationer på internettet38 omkring den aktuelle skibstrafik omkring Afrikas Horn til planlægning af hvilke mål, der skal forsøges angrebet og kapret. Hvis vi anvender KK til analyse heraf, ser vi sammenhængen mellem en overordnet ideologi (fx Al-Queda og Taliban), gruppernes/cellernes doktriner, deres anvendelse af alment tilgængelig teknologi samt deres organisation i autonome netværksorganisationer uden hierarkiske strukturer.
Disse forhold har afgørende betydning for de opgaver vestlige militære styrker tildeles af deres regeringer i de enkelte samfund. Derfor har specielt udviklingen i opgavekomplekset samt den teknologiske udvikling stor betydning for, hvorledes vi udvikler militære kapabiliteter, der også reelt er kapable til at løse de opgaver som stilles i tidens komplekse operationsmiljøer39.
Den afgørende udfordring i en dynamisk omskiftelig verden må derfor være, at sikre fokus på sammenhængen mellem udviklingen i opgavekomplekset og den teknologiske udvikling. Som en integreret del af et højteknologisk vidensamfund med en veluddannet arbejdsstyrke, bør (må) forsvarets teknologiske niveau afspejle det omgivende samfunds teknologiske niveau. Derfor må nye teknologier løbende implementeres i forsvarets kapabiliteter for at understøtte løsningen af opgavekomplekset men samtidigt må vi stedse arbejde på at foretage de nødvendige tilpasninger i doktrin og organisation for også at udnytte teknologiens potentialer.

 
Modellens svagheder

Idet modellen er udviklet ved grundige studier af Clausewitz: Om Krig, ligger det implicit i modellens natur, at krig betragtes som en rationel aktivitet og at den er politisk styret. Med andre ord: At krig er en fortsættelse af politik – blot med andre midler. Clausewitz udgangspunkt i forhold til forståelsen af krigens iboende natur var den teoretiske anskuelse af krig som socialt fænomen og et politisk instrument. Krig er et instrument for politik. Den må nødvendigvis bære politikkens karaktertræk, den må måle med politikkens målestok. Krigens førelse er derfor i sine hovedkonturerer selv politik – en politik der har ombyttet pennen med kården, men ikke er holdt op med at tænke med sine egne love40.
Krigen som socialt fænomen er derfor rationelt forankret i politikken.
Samspillet mellem samfundet og dets militær er imidlertid sjældent fuldstændigt rationelt. På flere niveauer opstår irrationelle faktorer som kan undergrave KK modellens rationalitet, fx industriinteresser (kan fx fremme en bestemt teknologi el. våbenanskaffelse) lokalpolitiske interesser (kan fx fremme og opretholde særlige del-kapabiliteter idet disse kan udgøre væsentlige arbejdspladser og dermed indkomstgrundlag i en landsdel/lokalsamfund), værnsinteresser (kan fremme egne del-kapabiliteter og eller våbenarter). På politisk niveau kan rationaliteten undergraves af manglende erkendelse af landets sikkerhedspolitiske situation og derved er der risiko for at militæret ikke opbygges på baggrund af et rationelt sikkerhedspolitisk grundlag men måske i stedet på baggrund af ønsketænkning. Sådanne rationalitetsundergravende faktorer kan dermed underminere den rationalitet der er indbygget i KK og kapabilitetsudviklingsmodellen.
En yderligere diskussion af krigen (og kapabilitetsudvikling) som en rationel aktivitet skal jeg afstå fra her, men interesserede læsere kan med fordel konsultere Jeppe Plenge Trautners interessante artikel herom: ”Responding with kindness or in kind? On conceptions of war and the democracies´ responses to military threats”41.

Vurdering af alternative modeller

Krigsførelsens Kredsløb samt kapabilitetsmodellen står ikke alene, når der søges efter modeller med forklaringskraft i forbindelse med fx udvikling af militære kapabiliteter. Den mest udbredte er den amerikanske DOTMLPF42 model som også anvendes i NATO samt i Storbritannien og også har vundet indpas i dansk forsvar. Denne model besidder også god forklaringskraft, og i f.t. KK har den flere faktorer med. Imidlertid kræver det ikke nogen større analyse at se, at de to modeller er meget ens. DOTMLPF indeholder flere faktorer, men ”Materiel and Facilities” er jo indeholdt i teknologien, som blot er et bredere begreb. Ligeså er ”Organization, Personnel and Leadership” indeholdt i organisationen, idet denne ikke giver megen mening under personel og ledelse/ledere. Træning indgår i kapabilitetsmodellen, og interoperabilitet betegner de nødvendige sammenhænge mellem de enkelte del-kapabiliteter.

En afgørende forskel fremkommer, når vi ser på modellerne grafisk, idet DOTMLPF illustreres lineært, hvilket betyder, at modellen ikke umiddelbart afslører sammenhængen og de gensidige påvirkninger imellem de enkelte dele. Her har KK og kapabilitetsmodellen væsentligt større forklaringskraft.

 
Konklusion

Krigsførelsens Kredsløb besidder indlysende forklaringskraft i mange sammenhænge. Den oprindelige dialektiske model, hvor to kapabiliteter udkæmper en tvekamp, er udfordret af situ ationer, hvor staters militære virkemidler (kapabiliteter) indsættes i komplekse operationer i ustabile samfund, og hvor der ofte ikke er en klar defineret militær modstander at kæmpe imod. Derimod udfordres den militære kapabilitet af netværksorganiserede grupperinger, som opererer integreret i de enkelte samfund43.
Disse forhold peger på det hensigtsmæssige i at udvikle modellen med opgaver og kapabilitet – deraf kapabilitetsmodellen. Modellen giver generelt mulighed for at analysere og visualisere 1) sammenhænge mellem samfundet og dets militære magtapparat, 2) sammenhænge mellem militære del-kapabiliteter og 3) sammenhænge mellem delkapabiliteternes enkelte elementer. Tillige giver modellen god forklaringskraft mht. gensidige påvirkningsfaktorer, når en militær kapabilitet udsendes til stabilisering i et ustabilt samfund.
Modellen er skalérbar fra makro- over meso- til mikro-niveau og besidder dermed forklaringskraft i mange forskellige situationer. På baggrund heraf anbefales modellen derfor også anvendt i r.t. kapabilitetsudvikling i forsvaret, hvor den vurderes anvendelig til illustration af de overordnede krav en politisk opgaveanvisning stiller til opbygningen af effektive og fleksible militære kapabiliteter.

 
Perspektivering

Modellen vurderes også at have potentiale mhp. anvendelse uden for det militære domæne. Tag for eksempel folkeskolen: En folkeskole består af en organisation (herunder lærere) som anvender undervisningsteknologi (bøger og IT mv.) samt doktriner (fx pædagogiske metoder). Folkeskolen opererer i det omgivende samfund, som sender børn til folkeskolen, hvor de undervises og udvikles for tilslut at indgå i samfundet som borgere og private individer. Folkeskolen afspejler det omgivende samfund og dets ideologi, strukturer og normer samt det økonomiske udviklingsniveau.
Tag for eksempel anvendelse af IT i folkeskolen: Der har i en årrække været politisk fokus på anvendelse af ny IT fx smartboards og tablets. Ved anvendelse af KK modellen afsløres, at IT i skolen intet er i sig selv. Kun ved ændring af undervisningsmetoder og uddannelse af lærere opnås en effekt af IT i folkeskolen. Ergo bør fokus være på samspillet mellem teknologi, organisation og doktriner (metoder/pædagogik) for derigennem at opnå den nødvendige kapabilitet til at uddanne folkeskoleelever i takt med udviklingen i det omgivende samfund.
Ovennævnte eksempler på anvendelse i andre sammenhænge er kun meget overfladisk berørt. Jeg vil overlade det til læseren at forsøge sig med anvendelse af KK og/eller kapabilitetsmodellen i andre ikke-militære sammenhænge.

 
Bibliografi

Militært Tidsskrift, 114. årgang, 1985:
Carl von Clausewitz: Om Krig bind III. (Rhodos 1986).
Militært Tidsskrift, 116. årgang, 1986:
Militært Tidsskrift, 133, 1-2004.
Karsten J. Møller: ” Den videregående officersuddannelse i det 21. århundrede: War Studies
eller krigsvidenskab som kerneelement?” Forsvarsakademiet, 2007.

 
Noter

1 Forfatteren er ved artiklens udgivelse tiltrådt tjeneste ved Forsvarets Materieltjeneste.
2 Tak til kollegerne MJ Peter H. Sølling samt Dr. William Mitchell for konstruktiv kritik og sparring ifm. udarbejdelsen af artiklen.
3 Om Krig I, p.7
4 Om Krig III, p. 958-960
5 Modellen skulle angiveligt være ”undfanget” af K.V. Nielsen i forbindelse med et studiearbejde på
Forsvarsakademiet i 1965 (Militært Tidsskrift 133, p. 176).
6 Om Krig III p. 959
7 Ibid, p. 959
8 Her refererer K.V. Nielsen til Bergstein: ”Voldens Teknologi” p.49.
9 ”Om voldens teknologi”, p. 49 samt Om Krig III, p. 960.
10 Ingen specifik kilde – men modellen blev bl.a. anvendt adskillige gange under forfatterens gennemgang
af stabskursus på Forsvarsakademiet i 1998-99.
11 ”Om voldens teknologi” samt Om Krig, III.
12 Om Krig III, p.958-959
13 ”Om voldens teknologi”, pp. 48-50. Her redegøres meget grundigt og overbevisende for  sammenhængen imellem krigsførelsens indre kredsløb og det ydre miljø i form af det omgivende samfund.
14 De to modeller er næsten identiske idet modellen til neden for inkluderer en række pile som illustrerer de påvirkninger der sker mellem samfundets og dets militære magtapparat. Modellen til venstre er jf. K.J. Møller: Den videregående officersuddannelse.., p. 12, modellen til højre er jf.  Mikkel Storm Jensen ”Krigsførelsens Kredsløb” i Militært Tidsskrift, 133, 1-2004, p. 177.
15 Militært Tidsskrift 133 årgang – nr.1, april 2004. p. 177
16 Om Krig III, p. 958-959
17 K.J. Møller: Den videregående officersuddannelse., Forsvarsakademiet 2007, p. 11-12
18 Kapabel: Fra fransk capable, afledt af latin capere (Den danske ordbog).
19 FKODIR 140-2, 2011-8 (TTJ)
20 Militært Tidsskrift, 116, 1987, p. 84
21 Ibid, p. 84
22 Om Krig III, p. 960
23 Kapabilitet: Det at være kapabel; det at være i stand til noget (Den danske ordbog).
24 Dialektisk: vekselvirkningen mellem to el. flere (modsat rettede) størrelser (Den Danske Ordbog).
25 Modellen betinger ikke at kapabiliteten kun kan tilvejebringe på én måde. Tværtimod lægger
modellen op til at der kan være flere forskellige måder at tilvejebringe kapabiliteten på under forskellig anvendelse af elementerne doktrin, teknologi samt organisation.
26 Modellen er bl.a. udviklet pba. af egen hovedopgave på STK-II,1998-99: ”Fremtidig flerværns doktrinudvikling”
27 Doktriner kan i en bredere sammenhæng også betegnes som metoder, procedurer og processer.
28 Forsvarets missionsorienterede uddannelser er netop et eksempel på forsvarets enheder under så realistiske forhold som muligt tilstræbes trænet i den forudsete opgaveløsning i missionsområdet.
29 Organisationen etableres inden for samfundets sociologiske rammer. Teknologien afhænger af samfundets økonomiske og teknologiske formåen. Doktrinen afhænger af samfundets moralske normer. (”Om voldens teknologi” p. 50)
30 Et eksempel herpå er opbygning af en taktisk troppetransport (TTT) kapabilitet.
31 Materielanskaffelser er underlagte love og regler omkring udbudsprocesser, industrisamarbejde,
kompensationskøb samt politiske godkendelsesprocesser.
32 Commercial-of.the-Shelf (COTS) og/eller Military-of-the-Shelf (MOTS).
33 Læs mere i Dr William Mitchell: Battlespace agility in Helmand: Network vs. Hierarchy C2, Research Paper, Forsvarsakademiet, 2011.
34 Modellen er egen videreudvikling af fig. 3 samt 4.
35 I sådanne tilfælde betegnes kapabiliteterne ofte styrkebidrag.
36 Modstanderen er dog ofte hurtig til at drage lære af sine nederlag, hvilket tyskerne kom til at
erfare fra midten af 1942 og frem til krigens afslutning. Både englænderne og russerne fik vendt
kapabilitets-kapløbet til deres fordel.
37 Om Krig III, p. 958
38 Fx www.marinetraffic.com
39 I Om Krig, III p. 958 peges også på, at de teknologiske og politiske forandringer er de afgørende
faktorer.
40 Om Krig III, p. 936
41 Artiklen er udarbejdet på baggrund af Jeppe Plenge Trautners PhD afhandling: “Beliefs and the
politics of Modern Military Interventions” Aalborg Universitet, 2009. Dansk resumé heraf kan læses
http://vbn.aau.dk/files/49962170/spirit_phd_series_24.pdf
42 DOTMLPF: Doctrine, Organization, Training, Materiel, Leadership & education, Personnel and
Facilities. Modellen anføres undertiden også som DOTMLPFI hvor også Interoperability indgår.
43 Fx Rupert Smith og hans ”War amongst the people”-tese i bogen “Utility of Force”.

 

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidsskrift_141.aargang_nr.4_2013.pdf

Litteraturliste

Del: