Kost/effektivitet?

1. OBLT S. Brynel er i et par artikler her i tidsskriftet fremkommet med nogle betragtninger vedrørende fly kontra missiler1).Betragtningerne har hovedsageligt været af ren økonomisk og kost/effektiv karakter. Sidst har overvejelserne mundet ud i et forslag til en styrkemålsplan for FLV af 19852).
2. I det følgende vil der blive taget to forhold op, der har relation til det ovennævnte forslag:
a. Det foreslåede FLV 1985 evne til at løse de opgaver, der skal løses af et dansk forsvar, hvis truslen skal imødegås.
b. Validiteten af de økonomiske betragtninger og den påståede besparelse på 1500 mio. kr.
 
Evne til opgaveløsning.
3. Dansk forsvar og hermed FLV’s opgave er ret bredt formuleret i forsvarschefskifte 1975, så bredt at der i 1985 formentlig ingen ændring er sket. Disse opgaver omfatter ;3)
a. I fredstid:
(1) Overvågning af dansk territorium og tilstødende interesseområder.
(2) Præsentation af en tilstedeværelse og håndhævelse af hævdvundne folkeretformulerede rettigheder.
(3) Deltagelse i øvelser med allierede styrker såvel indenfor som udenfor dansk område.
(4) Afvisning af krænkelser. En afvisning skal være klar, metoder og midler skal være kontrollerede og hensigtsmæssige i en styrkegrad, der er nøje afstemt til situationen.
 
b. I spændingsperioder:
(1) Intensivering af overvågning.
(2) Prompte imødegåelse af krænkelser.
(3) Øgning af kontrol med dansk interesseområde, dels for at imødegå aggression, dels for at kunne understrege et politisk standpunkt ved hjælp af militære dispositioner.
(4) Virke som et alsidigt og fleksibelt instrument i regeringens krisestyring.
(5) Foretage observation og vurdering af truende styrkers sammensætning og handlemåde på tæt hold, samt indrapportere hurtigt.
 
c. FLV opgaver under krigsforhold:
(1) Tilvejebringelse af operationsfrihed for stridskræfter af alle værn ved gennemførelse af luftkrig.
(2) Luftforsvar mod fjendtlige fly, især med henblik på forsvar af installationer som er nødvendige for modtagelse af forstærkninger, genforsyning af disse og som er nødvendige, for at forsvaret kan fortsætte sine operationer.
(3) Deltagelse i invasionsforsvar. Amfibie- og luftlandestyrker angribes, inden de når dansk territorium.
(4) Støtte til hærens og søværnets operationer.
(5) Deltagelse i overvågning og fremskudt rekognoscering.
 
FL V 1985 evne til deltagelse i løsning af forsvarets fredstidsopgave.
4.
a. Ad 3.a. (1) Da det foreslåede FLV ikke råder over egentlige rekogno- scerings(recce)enheder, må overvågning indskrænkes til at omfatte radarovervågning af luftrummet. FLV kan således kun i meget begrænset omfang støtte søværnet (SVN) i overfladeovervågning.
b. Ad 3.a. (2) FLV 1985 vil, med et reduceret antal fly til rådighed, kun i meget begrænset omfang være i stand til at demonstrere udenfor dansk territorium. Missiler kan kun anvendes til håndhævelse af rettigheder ved direkte engagement. Herefter må eksistensen af en ren fredstilstand være ret tvivlsom.
c. Ad 3.a. (3) Deltagelse i øvelser med allierede styrker på dansk territorium vil for missilstyrkens vedkommende kun afføde en forøget elektronisk aktivitet. Deltagelse i øvelser udenfor dansk territorium vil for missilstyrkens vedkommende være ensbetydende med en tids- og ressourcekrævende deployering. Enheden kan modsat en flyvende enhed ikke hurtigt re- deployere, hvis behovet skulle opstå.
d. Ad 3.a. (4) Som tidligere nævnt kan missiler kun anvendes til afvisning af krænkelser ved gennemførelse af engagement. Yderligere flyver et Cruise-missil så lavt, så det hurtigt kommer udenfor radiorækkevidde, d.v.s. når det én gang er affyret, er der forsvindende kort tid til at fortryde, og bringe missilet til sprængning inden målet. Med bemandede fly har man et fleksibelt krisestyringsinstrument, der kan anvendes til skydning, rapportering,videregivelse af signaler, eventuel afgivelse af varselsskud, der klart kan identificeres som sådanne, og endelig kan passende bevæbnede fly engagere såvel overflade- som luftmål.
 
FL V 1985 evne til deltagelse i løsning af opgaver i spændingsperioder.
5.
a. Ad 3.b. (1) FLV kan ikke intensivere overvågningen af overfladebilledet, da der ingen midler er til overvågning. Et antal luftforsvarsraket (SAM) enheder kan indsættes til overvågning af luftrummet som supplement til kontrol- og varsling-enhedernes overvågning. Hvis dette imidlertid skal foregå effektivt vil det kræve en integrering af SAM- systemet i NADGE-systemet. Denne udgift er ikke medregnet i det stillede forslag.
b. Ad 3.b. (2) Som nævnt i pkt. 4.d.
c. Ad 3.b. (3) Et missil-system kan kun dårligt anvendes til understregning af et politisk standpunkt. Når man én gang har erklæret, at man har systemerne og er villig til at bruge dem, er yderligere understregning kun mulig ved vedligeholdelse af et konstant højt og konstaterbart beredskab, hvilket er nedslidende på personel og materiel. Med fly har man mulighed for, uden at ændre aktivitetsniveauet væsentligt, at flytte daglige træningsflyvninger og øvelsesvirksomhed til den del af luftrummet, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
d. Ad 3.b. (4) Et FLV der består af såvel SAM som overflade-til-over- flade missiler (SSM) er nok alsidigt, fordi en lang række måltyper kan engageres, men fleksibiliteten er indskrænket til valg af måltype. Fly kan derimod anvendes til decideret magt demonstration, f.eks. ved flyvning med synlig bevæbning nær en modparts styrker eller ved gennemførelse af simulerede angreb, eksempelvis mod en styrke fra modpartens SVN nær dansk område.
e. Ad 3.b. (5) Observation og vurdering af en truende styrke kan af FLV kun gennemføres med fly. Disse er kun til rådighed i meget begrænset omfang i FLV 1985.
 
FLV 1985 evne til deltagelse i løsning af opgaver under krigsforhold.
6.
a. Ad 3.c. (1) FLV 1985 er velegnet til deltagelse i visse dele af en luftkrig. Cruise-missiler kan anvendes til angreb på fjendtlige flyvestationer, SAM-stillinger, radarstationer og kommandocentraler, hvis disses positioner er kendt, med stor nøjagtighed. Dette vil formentlig være tilfældet for flyvestationer og til en vis grad for kommandocentralers vedkommende. De øvrige enheder består af mobilt materiel og de må forventes deployeret til nye lokationer ved et krigsudbrud. En flytning på blot 500 meter vil være tilstrækkelig til at undgå effekten af et Cruise-missil. Missilets store navigationsnøjagtighed bliver her en ulempe, medmindre det udrustes med en kernevåbenladning, hvilket ikke fremgår af forslaget og vel næppe heller er særlig realistisk for danske styrkers vedkommende. Hvem skal levere måldata til Cruise- missilet? Den eneste mulighed er allierede recce-fly eller satellitter. Cruise-missilets penetrationsevne må antages at være meget høj, ikke mindst fordi det flyver i lav højde. I modsætning til ovenstående vil en deployering over en kort afstand være virkningsløs overfor bemandede fly. Hvis piloten ved i hvilket område der skal søges, vil såvel en SAM- som en radarstilling blive opdaget, evt. ad elektronisk vej. Til gengæld må et bemandet flys penetrationsevne antages at være ringere end Cruise-missilets.
b. Ad 3.c. (2) SAM-systemer udmærker sig ved evne til en stor træfsikkerhed og evne til at gennemføre et rimeligt stort antal engagementer pr. tidsenhed. Men alle radarstyr ede SAM-systemer er sårbare overfor elektroniske forstyrrelser (ECM). Ethvert SAM-systems effektivitet nedsættes mærkbart, hvis der indsættes en blanding af chaff og elektronisk j amning mod det. Det er derfor alene af denne grund nødvendigt at råde over bemandede fly, der på grund af visuel målfatning kan gennemføre angreb på fjendtlige fly, der ikke engageres af SAM- systemerne.
c. Ad 3.c. (3) Det foreslåede FLV 1985 består bl. a. af missilsystemer, der er velegnede til angreb på skibsmål (Harpoon). Der er imidlertid et forhold, der ikke er fyldestgørende behandlet. Måldata skal fremskaffes på en eller anden måde, og dette så nøjagtigt, at der i en dynamisk kamp mellem egne og fjendtlige overfladeenheder kun er meget lille risiko for, at man engagerer egne enheder. En helt åbenbar mulighed er radar, men Harpoon har en rækkevidde, der går ud over radarhorisonten. Udgiften til dette meget omfattende radarsystem, det er en betragtelig kyststrækning, der skal dækkes, er ikke medtaget i forslaget. Måldata kan selvfølgelig i visse områder overføres fra SVN radarsystem, men det kræver et kompliceret kommunikationssystem. Endelig vil de mobile kystmissilbatterier under alle omstændigheder kræve opstilling af et kommando- og kontrolsystem, uanset hvorfra der leveres måldata. Skal Harpoons fulde rækkevidde udnyttes, skal der foregå et samarbejde med en fremskudt observationsplatform (fly eller skib). Det er i opgaveformuleringen et krav, at bl.a. luftlandestyrker bekæmpes, inden de når dansk luftrum. SAM-systemer er kun i begrænset omfang i stand til at leve op til dette krav, hvorimod bemandede fly kan patruljere og optage kampen længe inden en luftlandestyrke, der anflyver i lav højde, kommer indenfor SAM-rækkevidde.
d. Ad 3.c. (4) I forslaget til FLV 1985 påtænkes LANCE indsat til løsning af Interdiction og Close Air Support opgaver. Ved løsning af Inter diction-opgaver opstår igen problemet om måldata. (Eksistensen af målet, dets position og sammensætning). I det stillede forslag kan det kun løses som anført i pkt. 6.a. LANCE vil dog være velegnet til angreb på alle former for kommunikationslinier til lands. Derimod må LANCE’s evne til bekæmpelse af mobile mål, f.eks. angribende kampvogne, anses for tvivlsom, selv om der anvendes en ladning, der består af flere selvstændigt målsøgende våben. Til løsning af denne opgave er bemandede fly eller helikoptere mere velegnede. e. Ad 3.c. (5) Som tidligere nævnt er FLV 1985 ude af stand til at gennemføre egentlige recceoperationer, overvågningen kan kun gennemføres i meget begrænset omfang.
 
Sammenfatning.
7. FLV 1985 vil kun i meget begrænset omfang være i stand til at deltage i løsning af forsvarets fredstidsopgaver, idet:
a. Overvågning er indskrænket til at omfatte luftrummet.
b. Mulighed for demonstration af tilstedeværelse er begrænset p/g. a. det reducerede antal fly.
c. Deltagelse i øvelser virker lidet effektfuldt. d. Krænkelser kan af missiler kun afvises gennem engagement.
 
8. FLV 1985 vil være lidet anvendelig i en spændingsperiode, idet:
a. Overvågning af overfladebilledet kan ikke intensiveres, intensivering af overvågning af luftrummet kan kun gennemføres effektivt ved afholdelse af udgifter, der ikke er medtaget i forslaget.
b. Missiler kan kun løse én opgave: Engagement. Formålet med krisestyring er netop at afværge en krise, gennemførelse af et engagement vil som oftest eskalere udviklingen af en krise.
c. Det er meget ressourcekrævende med missil-systemer at understrege et politisk standpunkt.
 
9. FLV 1985 indeholder komponenter, der på visse områder kan løse FLV krigsopgaver lige så godt eller bedre end bemandede fly. Til gengæld er der visse opgaver, der slet ikke eller kun dårligere kan løses af missiler end af bemandede fly.
10. Med en sammensætning som foreslået vil FLV kun i begrænset omfang kunne deltage i løsning af de opgaver, der naturligt påhviler forsvaret. Yderligere vil det samlede forsvar kun vanskeligt kunne løse to væsentlige opgaver:
a. Overvågning og recce i dybden, med hurtig fremskaffelse af fotografisk dokumentation.
b. Demonstration af evne og vilje til at håndhæve interesser i luftrummet udenfor dansk territorium.
 
11.
a. Ad 10.a. Denne opgave kan til dels overgives til SVN, der i så fald må tildeles nyt materiel,
b. Ad 10.b. Kan ikke løses af andre værn.
 
De økonomiske betragtninger.
12. Udgift til den foreslåede materielanskaffelse:
6—8 RKESK (SAM) à 150 mio. kr.4).
1—2 RKESK (LANCE) à 198 mio kr. + 300.000 pr. missil 5).
1—2 RKESK (TOMAHAWK) à ? X 26 mio. kr. pr. missil 6)
1—2 RKESK (HARPOON) à ? + 3 mio. kr. pr. missil7).
 
13. Følgende udgifter er ikke kendt, enten fordi oplysningerne ikke foreligger, eller fordi materiellet endnu ikke er udviklet:
a. Tomahawk og Harpoon launcher (ikke udviklet) sættes fiktivt til 5 mio. kr., idet det forudsættes, at der blot anvendes en forstærket lastbil med el-generator.
b. Kommando- og kontrol-system til SSM-enheder 10 mio. kr.
c. Kontrol til Harpoon ESK 10 mio. kr.
 
14. Forslaget til indkøb til FLV 1985 ser dernæst således ud:
a. Kommandosystem SSM-gruppen ......................... 10 mio. kr.
b. 6—8 SAM ESK................................................... 900-1200 mio. kr.
c. 1—2 LANCE ESK MED 12 SSM pr. ESK ........ 195- 390 mio. kr.
d. 1—2 TOMAHAWK ESK m. 4 launcher og 12 SSM pr. ESK......314- 628 mio. kr.
e. 1—2 HARPOON ESK m. 4 launcher og 24 SSM pr. ESK ....... 84- 168 mio. kr.
Ialt 1500-2400 mio. kr.
 
15. Disse udgifter skal sammenholdes med udgiften til to F-16 ESK til en samlet postuleret pris af 3000 mio. kr.8). Umiddelbart kunne forslaget indebære en besparelse på 600—1500 mio. kr., men dette må tages med noget forbehold. Ikke mindst fordi FLY 1985-midler til recce og deltagelse i overvågning af overfladebilledet er så begrænsede, så det bliver nødvendigt at tildele SVN en del af midlerne til anskaffelse af systemer, der kan bestride de ovennævnte opgaver. Af andre ikke beskrevne udgifter, skal der regnes med udgifter til omskoling af personel, der skal overflyttes fra flyvestationer til tjeneste ved SAM og SSM enheder.
16. Rent teknologisk er såvel AGM-86 ALCM og BGM-109 Tomahawk stadig på udviklingsstadiet. Konventionelle ladninger i form af miner eller flere individuelt målsøgende våben er endnu ikke færdigudviklet.
 
Konklusion.
17. Det foreslåede FLV 1985 vil ikke medføre den påståede besparelse, det er ikke i stand til effektivt at deltage i løsningen af forsvarets opgaver i fredstid eller spændingsperioder, det savner fleksibilitet i løsning af krigsopgaverne og det vil i en overgangsperiode medføre store problemer af personeladministrativ karakter.
Er det kost/effektivitet? 
 
 
 
Noter
1. Militært tidsskrift (Mt) JAN 1978 p. lOf og MÁJ—JUN 1978 p. 207ff.
2. Mt MAJ—JUN 1978 p. 213.
3. Forsvarschefsskitse 1975 p. 23ff.
4. Mt MAJ—JUN 1978 pp. 210 og 212.
5. Mt JAN 1978 p. 10.
6. Prisen på Tomahawk er udledt af USA forsvarsbudget 1979. Se Avaition Week and
Space Technology (AW + ST) 30 JAN 1978 p. 22. Som udgangspunkt er taget prisen på Air Launched Cruise Missil (ALCM), der er et simplere missil end Tomahawk. Tomahawk må derfor forventes at koste mindst det samme som ALCM — når den en gang kommer i produktion.
7. AW + ST 30 JAN 1978 p. 23.
8. Mt MAJ—JUN 1978 p. 210.
 
 
 
 
PDF med orginaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_107_aargang_okt.pdf
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: