Kortfattet redegørelse for Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgavevirksomhed

Det krigsvidenskabelige Selskab udsatte allerede i vinteren 1873— 74 de første 10 prisopgaver. Der indkom 4 besvarelser, hvoraf to blev prisbelønnet og optaget i Militært tidsskrift. Premierløjtnant P. E. M. Ramsing besvarede således opgaven:

Hvorledes bør Fodfolket formeres på Kampens forskjellige Stadier, samt hvorvidt er det ønskeligt at have særskilte Tirailleurafdelinger eller Underafdelinger, og hvorledes hør disse i bekræftende Fald dannes?

og premierløjtnant J. K. P. L. Pontoppidan besvarede opgaven:

En i Detail gaaende kritisk Fremstilling af en Divisions Forhold i et af de større Slag i Krigen 1870—71.

I de følgende år blev der årligt udsat 7— 12 opgaver, og der kom så godt som hvert år besvarelser, der blev prisbelønnet. Disse belønninger bestod i et større eller mindre honorar, 100— 300 kr.

Emner til prisopgaver blev foreslået af de respektive kommandomyndigheder og Krigsministeriet. Dette skulle iøvrigt godkende prisopgaverne, inden de blev fremsat i tidsskriftet. Det kan i denne forbindelse nævnes, at Krigsministeriet i 1910 gav udtryk for, at det ville sætte pris på, at der ville blive optaget en prisopgave om de frivillige Korps, herunder de opgaver man ville kunne stille dem og den uddannelse og organisation, der var nødvendig.

Indtil 1. verdenskrig blev ialt 20 besvarelser prisbelønnet, medens 63 enten blev erklæret »ikke fyldestgørende« eller afkøbt af forfatteren for 100 kr. til offentliggørelse i Militært tidsskrift.

Det kan iøvrigt nævnes, at man bl. a. i prisopgaverne for 1910— 11 finder følgende emne:

Forslag til en Bog for Soldater i Lighed med den svenske Soldaterbog. Bogen maa indeholde den for den menige Soldat nødvendige teoretiske Lærdom isprængt med gode moralske Grundsætninger, praktiske Forskrifter og Gengivelser af smaa Krigsepisoder. Den maa være kortfattet, livlig og underholdende og forsynet med oplysende Billeder saavel af Vaabnene som af de Situationer, hvori Soldaten kan komme i Feltlivet og under Kamp.

På denne opgave indkom to besvarelser, hvoraf den ene blev anvendt ved et videre arbejde med problemet (indsenderen var premierløjtnant F. Haack).

Da 1. verdenskrig udbrød, indstilledes prisopgavearbejdet, og først 1922 blev det atter genoptaget. Man bestemte dog. at der kun skulle udsættes prisopgaver hvert andet år. Dette faldt iøvrigt sammen med, at Det krigsvidenskabelige Selskab i forbindelse med dets 50 års jubilæum blev tilbudt et beløb af boghandler Ove Vilhelm Tryde, hvis boghandel indtil da havde været Selskabets kommissionær overfor dansk og udenlandsk boghandel. Dette beløb — 5 stk. Genforeningsobligationer å 1000 kr. — skulle i givet fald udgøre et fond for sig selv, helst til støtte for udsættelsen af prisopgaver.

Gennem dette legat blev der skabt den nødvendige baggrund for den daværende bestyrelse til at kunne indstifte Det krigsvidenskabelige Selskabs medalje, idet Selskabet af sine egne midler afså beløbet, der skulle bruges til fremstillingen af stemplerne, medens renterne af legatet skulle anvendes ved fremstillingen af de enkelte medaljer, samt til pengebelønninger.

I Militært tidsskrift nr. 23/1925 redegjorde bestyrelsen for medaljens tilblivelse, samtidig med at den første gang blev uddelt på generalforsamlingen den 16. november 1925 til kaptajn, underdirektør U. S. Andersen- Høyer (i sølv) for Selskabets prisopgave:

En Redegørelse for, i hvilken Udstrækning Civilindustrien har været benyttet til Fremstilling og Vedligeholdelse af Krigsfornødenheder under Verdenskrigen. Herunder ønskes en detailleret Beskrivelse af den Maade, paa hvilken Samarbejdet har været etableret mellem de forskellige Staters Hærledelser og den civile Industri, idet særlig alle de Vanskeligheder fremdrages, til hvilke Samarbejdet har givet Anledning med Oplysninger om, hvilke Midler man har anvendt for at komme uden om disse Vanskeligheder. Endelig ønskes en Redegørelse for, på hvilken Maade man allerede i Fredstid kan organisere et Samarbejde mellem Hærledelsen og Civilindustrien.

Siden da har medaljen været uddelt 7 gange, heraf 2 gange i guld, 4 gange i sølv og 1 gang i bronze.

I 1928 tildeltes medaljen i sølv til premierløjtnant S. A. Andersen for den i 1926— 27 stillede opgave:

Der ønskes en Redegørelse for Luftmaalsskydningens Teori samt en Undersøgelse af, hvorledes man paa Basis af denne i forskellige Lande har søgt at realisere Luftmaalsbeskydning, (der tænkes lier kun paa Beskydning fra Jorden), herunder en detailleret Beskrivelse af de ved saadan Skydning benyttede Hjælpemidler. Paa Grundlag af den ovenfor nævnte Undersøgelse ønskes en Angivelse af de Retningslinier, hvorefter Luftmaalsskydningen maa antages at ville udvikle sig.

I 1931 tildeltes medaljen i guld til kaptajn S. F. H. J. Bjørke for en selvvalgt opgave:

Forsvar af og Overvindelse af Vandhindringer.

I 1933 tildeltes medaljen i sølv til kaptajn F. K. Foss for den i 1931— 33 stillede opgave:

En Redegørelse for Ordningen af Felthærenes artilleristiske Luftforsvar i England, Frankrig, Sverige og Tyskland samt et paa Grundlag heraf udarbejdet Forslag til vor Felthærs artilleristiske Luftforsvar.

I 1934 tildeltes medaljen i guld til kaptajn S. A. Andersen for besvarelse af den i 1931— 33 stillede opgave:

En Redegørelse for Ordningen i Udlandet af den civile Befolknings Beskyttelse under Flyverangreb mod større Byer samt et paa Grundlag heraf udarbejdet Forslag til Ordningen af den civile Befolknings Beskyttelse her i Landet.

Kaptajnen modtog endvidere en ekstra præmie på 400 kr. udsat af Forsvarsligaen.

For besvarelse af samme opgave modtog kaptajn N. S. J. Bjerre medaljen i bronze.

I 1939 tildeltes medaljen i sølv til kaptajnløjtnant M. P. M. Boisen for besvarelse af den i 1937— 38 stillede opgave:

En Redegørelse for de af den italienske General Douhet fremsatte Teorier vedrørende Luftstridskræfters Organisation og Anvendelse ledsaget af en Undersøgelse af, i hvilken Grad disse Teorier har haft Indflydelse paa Organisation og paatænkt Anvendelse af Staternes nuværende Luftstridskræfter.

Samme år tildeltes medaljen i sølv endvidere til kaptajnløjtnant A. V. Hensch for besvarelse af den ligeledes i 1937— 38 stillede opgave:

Kryptograferingens Maal og Midler og Muligheden for Forøgelse af Hurtighed og Sikkerhed ved dens Udførelse.

Da 2. verdenskrig udbrød indstilledes arbejdet med udsættelsen af prisopgaver igen, og medaljen bar siden da ikke været tiddelt. Ved en udsættelse af prisopgaver i 1956— 57 blev således ingen af de indkomne besvarelser fundet værdige til prisbelønning med Selskabets medalje.

* * *

I forbindelse med udsættelsen af prisopgaver for 1964— 65 har Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse gennemgået Selskabets arkiv for at finde frem til eventuelle bestemmelser og retningslinjer for medaljens anvendelse. Udover hvad der er nedfældet gennem praksis foreligger der ikke bestemmelser herfor, og man bar fundet det rimeligt, at der på indeværende tidspunkt blev udarbejdet sådanne.

Bestyrelsen har derefter godkendt de i det følgende anførte bestemmelser for Det krigsvidenskabelige Selskabs prismedalje.

§ 1.

Det krigsvidenskabelige Selskabs medalje er indstiftet af Selskabet i året 1924 til minde om generalfeltmarskal, greve Saint Germain. Medaljen er tilvejebragt for Selskabets egne midler og midler fra boghandler Ove Vilhelm Trydes mindelegat.

§ 2.

Det krigsvidenskabelige Selskabs medalje kan tildeles sådanne medlemsberettigede officerer, som gennem krigsvidenskabeligt arbejde viser selvstændighed og evne til at analysere og behandle krigsvidenskabelige problemer. Medaljen uddeles fortrinsvis på grundlag af en af Selskabets bestyrelse foretagen bedømmelse af besvarelser af stillede prisopgaver, men kan også i særlige tilfælde tildeles for en mere almindelig indsats for krigsvidenskaben.

§ 3.

Beslutning om uddeling af medaljen træffes af Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse. Der føres en protokol over hvilke officerer, der har modtaget medaljen. Her anføres endvidere en motiveret redegørelse for bestyrelsens beslutning.

§ 4.

Det krigsvidenskabelige Selskabs medalje kan uddeles i guld, sølv og bronze. I guld kan den dog kun uddeles for besvarelsen af Selskabets prisopgaver. På medaljen indgraveres modtagerens navn og dato for tildelingen.

§ 5.

Stemplerne til medaljen opbevares på Den kongelige Mønt.

 

Etatsraad O. V. Trydes mindelegat.

I forbindelse med udsættelsen af nye prisopgaver har Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse endvidere gennemgået de foreliggende bestemmelser for Boghandler Ove Vilhelm Trydes mindelegat. Selskabet modtog i sin tid det pågældende beløb med ganske få klausuler, og i Selskabets takkeskrivelse anførte den daværende bestyrelse i overensstemmelse med giverens ønske, at renterne skulle anvendes helst til støtte for udsættelsen af prisopgaver, og at der til legatet skulle føjes ordene »Stiftet til Minde om Etatsraad, Boghandler Vilhelm Tryde«.

Selskabets bestyrelse har på indeværende tidspunkt fundet det rigtigst, at bestemmelserne for dette legat blev samlet og nedfældet i mere faste rammer. På et bestyrelsesmøde i september 1964 blev der underskrevet en protokol, hvor retningslinjerne for legatet er indført.

Samtidigt besluttedes det at overføre til legatet af Selskabets egne midler kr. 5.000,— , 7% Østifternes kreditforeningsobligationer, idet en foretagen beregning godtgjorde, at dette beløb svarede til de renter, der siden 1940 var indgået over Selskabets normale driftsregnskab.

Bestemmelserne for legatet er iøvrigt følgende:

§ 1.

Legatets navn er »Boghandler Ove Vilhelm Trydes legat stiftet til minde om etatsraad, boghandler Vilhelm Tryde«.

§ 2.

Legatets kapital udgør kr. 5.000,—, 4½ % Genforeningsobligationer å 1.000,— kr. Kapitalen, der ingensinde må formindskes, skal stedse være anbragt efter de for anbringelsen af umyndiges midler gældende regler. Legatets aktiver skal stedse lyde på legatets navn og så vidt muligt noteres som tilhørende dette. Ikke anvendte renteydelser hensættes på en særlig sparekassebog og sammensparede midler vil kunne anvendes til en forøgelse af legatets kapital. I så fald skal nærværende bestemmelser påtegnes i overensstemmelse hermed.

§ 3.

Legatet bestyres af Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse.

§ 4.

Legatets formål er at støtte udsættelsen af prisopgaver eller på anden måde virke fremmende for officerers deltagelse i krigsvidenskabelige arbejder. Legatet uddeles en gang årligt eller så ofte Selskabet finder anledning dertil, og meddelelse herom optages i Militært tidsskrift. Ved enhver udbetaling af legatet til enkeltperson skal legatets fulde navn anføres. Legatet kan ikke søges.

§ 5.

Det krigsvidenskabelige selskabs sekretær fører en protokol for legatet, hvori indføres legatbestemmelserne, oplysning om, hvem der har oppebåret legatet, uddrag af legatets regnskab og andre meddelelser af interesse for dette.

§ 6.

Legatets regnskabsår er sammenfaldende med det til enhver tid fastsatte regnskabsår for Det krigsvidenskabelige Selskab. Over dets formue, indtægter og udgifter, udarbejdes hvert år særskilt regnskab, der revideres og godkendes af Det krigsvidenskabelige Selskabs normale revisorer.

§ 7.

I overensstemmelse med ovenstående paragraf 2 har Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse besluttet fra 11. juni 1964 at anvende de for årene 1940—1964 ikke brugte renteydelser til forøgelse af legatets kapital med kr. 5.000,— 7 % Østifternes kreditforeningsobligationer

PDF med orginialudgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

PDF icon kortfattet_redegoerelse_for_det_krigsvidenskabelige_selskabs_prisopgavevirksomhed.pdf

Litteraturliste

Del: