Kontrol med krigsmagten - boganmeldelse

John K. Galbraith: Kontrol med krigsmagten., Spektrums Aktuelle, København 1970. På dansk ved Mogens Boisen. 93 sider. Kr. 9,75 hft.
 

Problemet om de væbnede styrkers placering i samfundet som en politisk og økonomisk pressionsgruppe har været et stadigt tilbagevendende spørgsmål i amerikansk politik. Frygten for, at det militære »establishment« skulle få for stor indflydelse, har været latent helt fra unionens fødsel, og for at sikre politikkens primat, fastsatte dens vise fædre, at præsidenten samtidig skulle være de væbnede styrkers øverstkommanderende. Denne omstændighed har imidlertid ikke udelukket, at der i De forenede Staters historie dels har været ført drabelige politiske kampe om de væbnede styrkers rolle og placering i den politiske proces, der udgør udformningen af nationens sikkerhedspolitik, dels har været dybtgående stridigheder - grænsen- de til det selvødelæggende - værnene imellem.

En kombination af disse faktorer var man vidne til i 1950’eme, men med Ken- nedy-administrationens overtagelse af magten i 1961, trådte et team til, der bl. a. så det som sin opgave klart at underordne de væbnede styrker politikkens ledelse. Dette kom til udtryk bl. a. gennem den dynamiske forsvarsminister McNamaras reorganisering af Forsvarsministeriet, hvorved de enkelte værn klart blev underlagt den politisk ansvarlige ministers ansvar og ledelse, og det kom til udtryk gennem den strategiske doktrin, der fik navn efter forsvarsministeren, McNamarardoktrinen eller the controlled, flexible response. Man mærker sig her nøgleordet controlled, der indicerer den politiske ledelses suveræne ansvar for doktrinens detaljerede udformning og anvendelse.

Siden da er der sket meget i USA. Vel er det essentielle i McNamara-doktrinen stadig officiel politik, men den udformes nu af en administration af modsat politisk observans. Mere afgørende er imidlertid, at selv et militært »establishment« under en så stram politisk kontrol som den Mc- Namaraske, har en iboende inerti, som det kræver politisk mod og magt at tøjle. Det er erkendelsen af dette - således som det bl. a. har givet sig udtryk i løbet af de år det amerikanske engagement i Vietnam er blevet stadigt mere øget og i spørgsmål om de strategiske raketvåben - der er baggrunden for denne pjece af økonomiprofessoren John Kenneth Galbraith, selv en af Kennedy-administrationens medlemmer.

Bogen er et kampskrift, et indlæg i den politiske debat i Amerika, i hvilken forfatteren med grov pensel, men inciterende og overbevisende, udmaler farerne ved at det militære »establishment« tiltager sig for stor magt som politisk pressionsgruppe i alliance med de kæmpekoncerner, der leverer krigsmateriel. Hans vurdering af profitmomentet bag dette ønske er måske nok overvurderet. Det stemmer i hvert fald ikke ganske overens med andre undersøgelser (se Fremtiden nr. 1/1970), som netop peger på, at den ordning med faste priser, som McNamara fik gennemført, snarere end at gøre produktion af krigsmateriel profitabel har gjort den til en underskudsforretning, der har bevirket, at adskillige firmaer har måttet give op.

Galbraiths bog er et lidenskabeligt indlæg i den amerikanske politiske debat af en levende, kyndig og velskrivende skribent, og som sådan er den værd at læse.

K. V. Nielsen.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_sep.pdf

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.