Kommentar til De danske væbnede styrker i fremtiden

FANTASTISK! Indledningsvis skal lyde en stor tak til brigadegeneral Michael H. Clemmesen for et uhyre velskrevet, skarpt og provokerende indlæg i forrige nummer (Nummer 2, juni 2003). Jeg blev nødt til at læse det flere gange (nogen vil måske mene at det var for at jeg kunne forstå), for at opleve den følelse i brystet som når man som lille dreng fik en ny Action Man. Her havde jeg i flere år gået med disse følelser og tanker som nu så skarpt blev præsenteret for mig, og som på glimrende vis satte alt det jeg havde tænkt og følt i en forståelig ramme. I virkeligheden virker tak som et fattigt ord i denne sammenhæng, men så alligevel: Tusind tak for artiklen.
At jeg, i denne sammenhæng en Benjamin, skulle have noget interessant at delagtiggøre andre i skal komme an på en prøve, med dette indlæg.
Det er min opfattelse at det ville være sundt med en debat om forsvarets fremtid. Det ville kunne medvirke til en minimering af den almindelige modstand mod forandringer, som er til stede selv ved små organisationsændringer, men også for at udnytte den store intellektuelle kapacitet som forsvarets medarbejdere besidder.
Indlægget her har fokus på den demografiske udviklings problemstilling som Danmark er i starten af nu og afledt heraf en behandling af forsvarets rekrutterings- og hvervnings grundlag, med en kommentar til generalens indlæg.

Foto: Forsvaret.dk

Den demografiske udvikling

Man kan mærke det nu – og i årene frem bliver det meget værre. Frem mod 2014 vil befolkningssammensætningen udvikle sig således[1]:

Danmark er på vej ind i en periode hvor antallet af unge på vej ind på arbejdsmarkedet halveres – og hvor antallet af ældre, der forlader arbejdsmarkedet samtidigt, fordobles. Ser man på en befolkningsfremskrivning baseret på tal fra Danmarks Statistik og for nemhed skyld koncentreret om hhv. de 30-årige og 67-årige mænd, så vil man kunne se en dramatisk forandring i befolkningssammensætningen som allerede er startet og som først begynder at gå den rigtige vej igen fra 2014. I et ”normalt” år vil generationerne omkring de 30 være dobbelt så store som generationerne omkring de 67. Men i årene omkring 2014, hvor udviklingen kulminerer, vil kurverne krydse hinanden. Der vil være flere 67-årige end 30-årige. Der vil ikke være lønmodtagere nok til at bemande maskiner og skriveborde. I yderste konsekvens truer denne situation med at sende Danmark ud i et økonomisk sammenbrud.

Efterspørgslen efter arbejdskraft vurderes at blive enorm. De to konkurrerende efterspørgere vil være de civile virksomheder mod den offentlige sektor. De civile virksomheders arbejdsgivere vil være i stand til at tilbyde en lang række tiltag for at tiltrække og fastholde medarbejdere, hvorfor de på den baggrund må formodes at løbe af med sejren.

Kommuner og amter har de sidste par år iværksat omlægning af de administrative processer til Internettet hvor borgere kan betjene sig selv. Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte fordi amter og kommuner selvsagt får svært ved at besætte den store mængde af administrative og service stillinger som er påkrævet i et velfærds Danmark.

Men hvor er forsvaret i denne fremtidige problemstilling? Naturligvis vil vi også blive ramt af manglende indtag i f.m. rekruttering af værnepligtige, sergenter og officerer. Samtidigt kunne man forestille sig at forskellige medarbejder grupper i forsvaret, i stor stil, ville blive headhuntet af civile virksomheder. Effekten i forsvaret af et sådant fremtidigt scenario vil være drastisk og influere på alle tænkelige militære niveauer – læseren kan selv visualisere de første 50 alvorlige konsekvenser.

Arbejdsmarkedet skal reformeres hvis der skal skaffes arbejdskraft til at løse alle samfundsopgaver i de kommende år. Regeringens egne alarmerende tal viser, at vi vil komme til at mangle 66.000 personer i arbejdsstyrken allerede inden 2010.” Kommentar af Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i Merkonombladet Maj 2002.

Men ændrer befolkningssammensætningen sig ikke til det ”normale” indenfor en kort årrække? Nej, efter kulminationen i 2014 og 10-15 år frem i tiden vil skævvridningen mellem mængden af lønmodtagere og pensionister eksistere.

Jamen, så importerer vi arbejdskraften fra resten af Europa og indfører en fokuseret indvandrer- og emigrations politik hvor veluddannede personer udenfor Europa købes til landet (en fremgangsmåde som civile virksomheder formentligt vil benytte i udpræget grad). For så vidt angår import af arbejdskraft fra Europa må vi resignere på forhånd[2]. Den demograffiske udvikling er ikke bare et dansk fænomen. Hele Europa er berørt. Realiteten bliver derfor at det bliver alles kamp mod alle – offentlige sektorer og civile virksomheder i hele Europa vil konkurrere om den reducerede arbejdskraft – et perspektiv der blot forværrer det fremtidige scenario.

Om den offentlige sektor vil indkøbe kvalificerede medarbejdere udenfor Europa kan være en måde at minimere problemet, men hvor er forsvarets mulighed indenfor den ramme? Skal vi købe specialiserede civilister der kan overtage opgaver i den administrative struktur med henblik på at frigøre kapaciteter til bataljoner og brigader?

I nævnte perspektiv virker det derfor naturligt at reducere/slanke forsvarets arbejdsstyrke. Det vil sige at der nu findes tre væsentlige argumenter for at omstrukturere forsvarets organisation: 1) Reducere arbejdsstyrken m.h.p. at frigøre finansielle ressourcer og organisere en eksempelvis effektiv og fleksibel struktur, som beskrevet af brigadegeneral Michael H. Clemmesen, 2) Tilpasse forsvarets struktur så den passer bedre til de opgaver som skal løses international nu og i fremtiden (også behandlet af generalen i forrige nummer), samt 3) Reducere arbejdsstyrken med henblik på at skabe sammenhæng med befolkningsgrundlaget hvorfra rekruttering og hvervning skal ske.

Omstilling til den samfundsskabte virkelighed
Jeg er helt enig med generalen i at forsvaret skal stoppe med at søge sig tilpasset til den samfundsskabte virkelighed omkring. Imidlertid er der nogle fundamentale områder som almindeligvis ikke kan negligeres.

Kvinder i dag er lige så fokuseret på egen karriere som mændene. Set med forsvarets øjne har det betydet en forringet geografisk fleksibilitet blandt de ansatte (overvejende mænd). Partneren/hustruen tjener ofte mere end manden, hvilket afstedkommer at evt. flytninger er afhængige af partnerens/hustruens jobønsker.

Et faktum er det også, at størstedelen af Danmarks befolkning bor på Sjælland.

Stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, udpræget grad af manglende geografisk fleksibilitet blandt forsvarets medarbejdere samt at størstedelen af Danmarks befolkning bor på Sjælland peger på, at det væsentligste rekrutterings- og hvervnings grundlag findes på Sjælland. Skal vi rekruttere/hverve og fastholde medarbejderne i forsvaret de næste 20-25 år, vurderes det som værende nødvendigt at de, af generalen beskrevne, elite brigader hovedsageligt placeres på Sjælland og ikke i Jylland.

På den måde skabes de bedste betingelser for at fylde vores militære og administrative strukturer op med stabile medarbejdere.

Det er i midlertidigt stadigvæk vigtigt at enhver strukturændring starter med at vi spørger os selv: ”Hvilke opgaver skal vi løse nu og i fremtiden, og hvilke opgaver vil vi løse?” I forhold til svarene, bygger vi vores nye struktur så den bedst muligt understøtter vores mål på lang sigt.

Hvad er vores fælles mål som vi alle skal trække på samme læst for at nå? En vision bør være et dynamisk værktøj - hvornår udkommer vision 2015 eller 2020?

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.3_2003.pdf

 


[1] Kilde: Artikelserie ”Befolkningsbomben I – IV” i Merkonombladet 2001-2002

[2] Kilde: TIME, 29. Maj 2000; TIME FINANCE, “Stayin’ alive” af Charles P. Wallace.

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.