Klart skib – orlogsflåden ved Dansk Vestindien

 

Forfatter: Per Herholdt Jensen

Forlag: Nautilus Forlag, 6 november 2017
Diverse: 240 sider; Illustreret; Pris: 299 kr. 

Anmelder: Poul Groos

Flådens rolle i de danske kolonier har ikke tidligere været særlig grundigt beskrevet. Nu foreligger der til gengæld et meget flot værk, og det har den store fordel, at det ikke er skrevet af en historiker, men af en søofficer med stor historisk indsigt. Det er Per Herholdt Jensen, som tidligere har skrevet om søværnets opgaver i Nordatlanten. Han skriver godt, og bogen er forsynet med mange smukke og relevante illustrationer.

Forfatteren tager læseren igennem en krologisk beretning om de danske interesser i Vestindien. Hvorledes kolonierne blev erhvervet, drevet og forsvaret gennem årene. Desuden er der i indledningen en udmærket beskrivelse af hele områdets geografi, oceanografi, meteorologi og meget mere. Læseren får hermed baggrunden for dyrkning af sukkerrør, behovet for slaver/billig arbejdskraft og kongemagtens militære og økonomiske muligheder – og begrænsninger.

Tilværelsen i kolonierne var præget af såvel internationale konflikter som internationalt samarbejde. Livet i Vestindien var ikke altid så nemt, som man måske kunne få et indtryk af ved at studere et smukt maleri derfra. Tilværelsen for de udsendte danskere var i høj grad påvirket af tropesygdomme, jordskælv, vulkanudbrud, orkaner, sørøveri og ikke mindst slaveoprør. I en tid, hvor de færreste danskere igennem et langt liv ikke havde bevæget sig længere væk end måske 20 – 30 km fra hjemstavnen, så kunne Flådens folk, som havde været på de vestindiske øer, fortælle beretninger om palmer, storme, pirater, sorte kvinder og billig rom.

Danmark tog den første ø, St. Thomas, i besiddelse i 1665. Andre magter havde også store ambitioner, hvad angår kolonibesiddelser, så der var specielt konkurrence med hollændere, englændere, franskmænd, spaniere og portugisere. I forbindelse med Spaniens tab af kolonierne kom der problemer med de nye stater i Syd- og Mellemamerika. Flådens skibe skulle således ikke blot patruljere i nærheden af de tre danske øer, men også undertiden til Sydamerika og en række andre øer i Det Caribiske Hav.

Skibscheferne i alle de mange orlogsskibe i området kunne af gode grunde ikke vide, hvilke lande man for nylig var kommet i krig med, for postgangen var jo lidt uregelmæssig. Skibscheferne, fortcheferne og guvernørerne måtte derfor bruge lidt situationsfornemmelse og fingerspitzengefühl. Indledningsvis var indtægterne fra plantagerne store, og Danmark havde generelt store indtægter fra den berømte ”trekant-sejlads” i hele ”den florissante periode” inden englandskrigene. Efter englandskrigene kom der en økonomisk nedtur for Danmark, samtidig med, at det økonomiske grundlag for Danmarks vestindiske besiddelser begynder at skride. Sukker kunne også produceres af sukkerroer i hjemlandet, og dermed faldt sukkerpriserne. Hele problematikken omkring slavernes frigørelse hørte også med til diskussionen om moral og etik, human opførsel og plantagernes økonomi.

Ud over de mange træfninger i Det caribiske Hav fortæller forfatteren på glimrende vis om stormagtsambitionerne i området. Specielt er den tyske interesse for besiddelser interessant. Den nye stormagt i området, USA, ønskede ikke en tysk tilstedeværelse, og briterne skulle heller ikke udvide imperiet yderligere. Et salg af de danske øer i Vestindien til USA var på tale i begyndelsen af det 20. århundrede, men det gik i vasken. Efter krigsudbruddet i 1914 blev USA nødt til at træffe en række udenrigs- og sikkerhedspolitiske foranstaltninger, herunder sikring af Panama-kanalen, og her kom de danske øer ind som en mulighed. Øerne havde længe givet underskud, og den 31. marts 1917 var alt faldet på plads og øerne blev overdraget til USA af kommandør Henri Konow, skibschef på krydseren ”Valkyrien” og konstitueret guvernør over Dansk Vestindien. Det skete på et tidspunkt, hvor Danmark forsøgte at bevare et nogenlunde godt forhold til det krigsførende Tyskland, og hvor USA stod på spring for at gå ind i krigen mod Tyskland.

Bogen er bagest forsynet med en ordliste over maritime udtryk, definitioner og eksempler på datidens sejlskibe samt sejlordren for den sidst udsendte skibschef. Desuden er der en oversigt over de danske forter på øerne samt en liste over samtlige danske orlogsskibe, som har gjort ”stationstjeneste” på øerne. Fælles for de sidstnævnte skibe var, at de var bygget til noget helt andet, men en nation med begrænsede midler måtte jo bruge det, der var ved hånden. Endelig er der en liste over danske flådebesøg på øerne siden 1917 samt en omfattende litteraturliste.

Forfatteren har måttet navigere meget forsigtigt med sit ordvalg for at være politisk korrekt, men når kilderne eksempelvis skriver ”negeroprør”, så bliver han nødt til at gengive teksten, som den står. Bogen kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for såvel danmarkshistorien som Danmarks maritime historie.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.