Julikrisen. Europas vej ind i Første Verdenskrig

Anmeldt af Adam Steen Petersen

Julikrisen. Europas vej ind i Første Verdenskrig, Annika Mombauer, oversat til dansk af Jens Ellekær, Ellekær, 2014, 197 sider, 185, kr.

 

Foto: www.ellekar.dk/

Det lille forlag ”Ellekær” har oversat dette værk af Annika Mombauer, forsker ved Universitetet i Milton Keynes og tidl. gæsteforsker ved Australian Defence Force Academy i Canberra. 

Mombauers ambition er her at forklare Julikrisen, og dermed europæernes vej ind i 1. Verdenskrig, på lige knap 200 sider. Dette er ambitiøst, for som interessenter i krigen vil vide, er denne diskussion ligeså gammel som krigen selv, hvilket i skrivende stund nærmer sig 101 år. Ikke desto mindre skal det hermed fastslås, at Mombauer her har udført et glimrende værk.

Bogen indledes med en gennemgang af de seneste års forskning, der især har været præget af et opgør med ”Fischer tesen”. Fritz Fischer var en tysk historiker, som i starten af 1960’erne placerede ansvaret for 1. Verdenskrigs udbrud hos Kejserriget Tyskland, med rigets stormagtsdrømme som begrundelse herfor i bogen Griff nach der Weltmacht. Nyere værker har i stedet taget udgangspunkt i både russiske og franske stormagtsdrømme, såvel som en generel uvidenhed om de indbyrdes hensigter blandt alle de europæiske stormagter, som årsagsforklaring til krigens udbrud.[1] Især Chistopher Clarks ”Sleepwalkers– How Europe went to war in 1914”  er blevet et nyt hovedværk og refereres også i Danmark af både Lykke Friis og General general Knud Bartels.

Mombauer gør det fra starten klart, at hun, den nyere forskning til trods, fortsat ser Wien og Berlin som de primære aggressorer, der med deres kategoriske afvisning af en diplomatisk løsning i krigens første fase medførte en senere fransk og russisk urokkelighed, som gjorde krigen uundgåelig. 

I den første del af bogen gennemgås flere af de ”småkonflikter”, som udspilles i årene frem til krigens udbrud. Det forhold, at Det Tyske Kejserrige på sigt stod til at blive den lille i forhold til Det Russiske Kejserrige, nævnes her som værende centralt for udviklingen i konflikten. Det Østrig-Ungarske Kejserriges svækkelse, som følge af dets mange nationale mindretal kombineret med den tyske betingelsesløse støtte til undertrykkelse af disse for fortsat at sikre en alliancepartner, førte til krigen. Det anføres, at krigen måske kunne have været undgået, hvis den tyske støtte havde været mere forsigtig. 

Konklusioner om fransk og russisk krigsskyld med baggrund i møder i St. Petersborg under krisen afskriver  Mombauer, men betegner i stedet disse som en styrkelse af den fransk-russiske alliance. De ligeledes moderne opfattelser af, at England kunne have gjort mere for at hindre konfliktens udbrud, affejer hun også og udtrykker i stedet en opfattelse af en tysk miskalkulation fejlberegning i forhold til chancen for at englænderne skulle forholde sig neutrale.

Det, der definitivt gjorde udslaget for krigens udbrud, er i Mombauers optik den tyske krænkelse af belgisk og luxemburgsk territorium. De russiske og franske mobiliseringsplaner, der tit er blevet kritiseret, kunne standses ved grænsen. Trods julikrisens udbrud som følge af attentatet på Franz Ferdinand og hans gemalinde i Serbien, var dette ikke centralt for Det Tyske Kejserrige, som i stedet så imod Frankrig og Rusland. Wien indledte krigen, men Berlin stod bagved og heppede. I et system, hvor den internationale prestige var afgørende gik man for langt, og konflikten blev derfor uundgåelig.

Bogen kan anbefales som et kortere alternativ til de ”bibler”, der som anført udgives i disse år. Og så er den glimrende oversat til dansk.




[1] McMeekin, Sean, The Russian Origins of the First World War, 2011 (Anmeldt i Militærshistorisk Tidsskrift af M. H. Clemmesen, Aug. 2012)
Schmidt, Stefan, Frankreich Außenpolitik in der Julikrise, 2007
Clark, Christopher, The Sleepwalkers – How Europe went to war in 1914, 2012

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.