I Toldstrups tjeneste

 

Anmeldt af: Simon Papousek

Jørgen Hessedahl, Frihedsmuseets Venners Forlag. 2014, 193 sider, ill., 129,00 kr., forlagets hjemmeside

Foto: Frihedsmuseetsforlag.dk

På baggrund af dette, tog forfatteren Jørgen Hesseldahl kontakt til Frihedsmuseets Venner, og beslutningen om en ny-udgivelse af ”I Toldstrups tjeneste” blev truffet. Denne nye udgave indeholder en revision af Hesseldahl’s synspunkter, som kan læses i 1995-udgaven, og som han føler er på sin plads i dag.

Det er ikke småting som modstandsmanden Hesseldahl (f. 1924) oplever i Besættelsestidens Aalborg. Han er med til at distribuere illegale blade, deltager i modtagelse af nedkastning af både materiel og faldskærmsfolk, jernbanesabotage, efterretningsvirksomhed, og regulær sabotage mod bygninger foruden chikane af besættelsesmagten.

Hesseldahl begynder sin karriere på jurastudiet på Aarhus Universitet i 1943, og på dette tidspunkt forsøger Anton Jensen – med dæknavnet Toldstrup – at etablere et hovedkvarter for modstandsbevægelsens jyske leder. Til dette arbejde behøver han blandt andet unge mennesker, der er villige til at foretage illegalt arbejde. Hesseldahl bliver involveret i arbejdet, og aktiviteterne udvikler sig for ham, der kommer ud for lidt af hvert i sin tid som modstandsmand.

Umiddelbart adskiller denne fortælling sig ikke synderligt fra andre modstandsmænds beretninger. Den giver et interessant indblik i det omfattende modstandsarbejde i det nordjyske, og henvender sig – udover læseren med modstandskamp generelt som sit speciale – også til den der har denne region som sit speciale. Det der gør beretningen særlig er, at forfatteren ikke på noget tidspunkt stiller sig hævet over dem han ønsker at bekæmpe. Her er ingen nedladende bemærkninger der klemmer sig ind, og der fornemmes en vis form for respekt for det projekt han er involveret i. Dette kan læses i de passager som er medtaget i denne udgivelse, der stammer fra udgaven fra 1995.  Hesseldahl lægger ikke op til at være en person med særlige egenskaber. Foruden den egenskab at ville gøre en forskel, og der med sit ungdommelige mod netop gør en forskel. Men det ikke antallet af ødelæggelser og dramatiske situationer der præger hans forståelse for det han opnåede. Han skriver selv, at etableringen afToldstrups jyske hovedkvarter, var hans mest betydningsfulde bedrift. 

Det er beretningen om hvordan en ung studenerende kommer ind i modstandsarbejdet og om hans refleksioner i læretiden såvel som i det praktiske hverv som modstandsmand. Denne historie kan med fordel læses i kombination med Sven Ove Gades biografi ”Toldstrup” (Gyldendal 2011), og bør være obligatorisk i læsningen af den jyske modstandskamp.

Om føje tid er der ingen tilbage fra Besættelsestiden, som vi kan udspørge. Vi kan heller ikke længere spørge til det de har skrevet og sagt, så det er nu der skal indhentes de sidste indtryk og historier.

For to år siden brændte Frihedsmuseet, og i beretningen bagest i denne udgivelse fortæller foreningen blandt andet om det kommende museum. Det åbner efter planen i 2018, og hvor mange overlevende der kan deltage i denne markering er ikke til at sige. Det er på mange punkter en ny periode for besættelsestiden der går i gang.

Denne udgivelse omfatter foruden Jørgen Hesseldahls historie om hans arbejde i den jyske modstandsbevægelse, ligeledes årsberetning fra Frihedsmuseets Venner, Frøslevlejrens Venner og Horserødlejrens Venner samt de fonde der er med til at finansiere førnævnte mindeforeningers arbejde.

Del: