Hvor blev pengene af?

Kommandørkaptajn A. G jedde, Søværnets Operative Kommando, redegør her for den aktivitetsstyring, der foretages i Søværnet med henblik på at få mest muligt ud af de sparsomme ressourcer.
 
Baggrund Som bekendt mangler samfundet penge. Knapheden gør sig gældende såvel på drifts- som på investeringssiden. Og det gælder efterhånden de fleste af samfundets sektorer. Forleden var jeg sammen med en kendt professor og forsker ved et af vore universiteter, da han pludseligt udbrød: »Hvor bliver pengene dog af?« Hvorefter han trak mig ind i en krog og med visse tegn på fortvivlelse spurgte: »Sig mig, mærker »Marinen« også sparekniven?« Allerede efter et par minutters samtale var han imidlertid kendeligt oplivet ved sødmen af det fælles skibbrud, og vi kan efterlade ham der indtil videre.
Netop i denne periode søger alle gode kræfter inden for forsvaret og mange udenfor at forberede et solidt og realistisk oplæg til en ny forsvarsordning, der kan afløse det nuværende forlig, når dette rinder ud. Vi anspores med opildnende bemærkninger om udkast til alternative strukturer og krav om at gå nye veje, som nok kan få selv så bestandige, geografiske elementer i vor strategi som adgangsvejene til Østersøen til at virke lidt fladtrådte. At vi er omgivet af hav er imidlertid blot én af de mange kendsgerninger, vi fortsat må tage som udgangspunkt. Havet rummer pressionsmuligheder og konfliktområder. Det giver os rettigheder, og det medfører forpligtelser. Vi skal fortsat hævde vor suverænitet på søterritoriet, opfylde vore forpligtelser i de økonomiske zoner og hævde vore sædvanemæssige rettigheder i andre farvande. Vi skal fortsat løse en lang række maritime opgaver, såvel militære som civilrettede. Og ikke mindst skal vi gennemføre den uddannelsesvirksomhed ombord, som er en nødvendig forudsætning for det hele.
 
Mulighederne for at løse disse opgaver er naturligvis afhængige af, hvilke ressourcer der kan stilles til rådighed. For skibenes vedkommende synes det ideelt at udruste så mange skibe som muligt i så højt et beredskab, at de umiddelbart kan løse de pålagte opgaver, såvel under fredsforhold som i en spændingssituation. I praksis skal udrustningerne imidlertid koordineres med dokophold og værftseftersyn, ligesom utilstrækkelige personelmæssige ressourcer kan begrænse antallet af udrustninger. Skibe, der gennemgår værftseftersyn af længere varighed, må oplægges på et tilsvarende varsel og udgår de facto af beredskabet. Begrænsninger i personelressourcerne har ført til en mere differentieret udrustningspolicy for de enkelte skibstyper og -klasser, således at man først og fremmest søger at tilgodese behovet for at holde materiellet i de mest avanceret udstyrede skibe i kontinuerlig drift. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt med fuld bemanding, har man bemandet enhederne med en nøglebesætning. Derved kan sådanne enheder henlægges, således at de er til rådighed på et kort varsel, selv om de ikke deltager i det normale øvelsesmønster, men kun sejler et par gange om måneden. Disse og mange andre forhold er taget i betragtning i den udrustningspolicy, der fastsættes af Forsvarskommandoen.
 
På grundlag af den udgives den egentlige udrustningsplan, som dermed angiver hvilke skibe, der er til rådighed - og på hvilket varsel. Lad mig fortsætte med at skitsere, hvorledes udrustningsplanen udmøntes til et aktivitetsprogram, og beskrive nogle muligheder for at bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i en bredere forstand.
 
Akitivitetsprogram
Aktivitetsprogrammet, eller som det egentlig hedder, Søværnets operative Kommandos Årsprogram, angiver samtlige aktiviteter for hver enkelt enhed i løbet af kalenderåret.
Aktiviteterne søges afstemt under hensyn til de 3 hovedkrav:
- uddannelse og øvelser (sejlads),
- brugervedligeholdelse,
- afspadsering af optjent frihed.
 
Sejlads er afgørende for uddannelse og beredskab. I de senere år har søværnet på grund af utilstrækkelige driftsmidler været nødsaget til at reducere sejlaktiviteten. Ved yderligere reduktion ville uddannelsen og beredskabet ikke kunne opretholdes på et forsvarligt niveau. Forsvarskommandoen bestemte derfor, at grundlaget for aktiviteterne ved Søværnets operative Kommandos underlagte enheder i 1978 skulle være det niveau, der blev lagt for 1977. For 1978 blev aktivitetsniveauet derefter fastsat til 90-100 dages sejlads. Man blev herved stærkt afhængig af, at materiellet til stadighed kunne holdes i drift, og at udskiftningen af personel blev holdt på et rimeligt niveau. Herudover forekom deltagelse i Standing Naval Force Atlantic og i større NATO-øvelser, som »NORTHERN WEDDING« m.fl., hvilket Forsvarskommandoen lagde megen vægt på. Størrelsesordenen (90-100 dage) kunne derfor ikke overholdes overalt.
 
Hvad angik brugervedligeholdelse, så var en generel angivelse af behovet for den tid, der krævedes til en forskriftsmæssig brugervedligeholdelse, ikke mulig. Søværnets Materielkommando og Søværnets operative Kommando blev dog enige om en grov tommelfingerregel: ca. 1 uge pr. måned og evt. 1 dag pr. uge. I de tilfælde, hvor brugervedligeholdelsen ikke kunne tilgodeses som foreskrevet på grund af sejlads eller afspadsering, var det Søværnets operative Kommandos opfattelse, at søværnet måtte betale sig fra det. Søværnets operative Kommando modtog med glæde et tilbud fra Søværnets Materielkommando om at sætte folk af til reparationer og evt. brugervedligeholdelse i skibe, der vendte tilbage efter at have deltaget i øvelser med længere tids fravær fra basen. Ved dette arrangement aftales de nødvendige detaljer direkte imellem Søværnets Materielkommando og skibet ved anløb af basen.
 
På samme måde som Søværnets Materielkommando evt. måtte betale ekstra for denne aktivitet, var Søværnets operative Kommando også indstillet på at betale sin part af byrderne for så vidt angår afspadsering. På baggrund af analyser vedrørende sammenhæng mellem aktivitetsniveau og variable ydelser, herunder døgntillæg, kunne Søværnets operative Kommando påvise det lidet lønsomme med hensyn til almindelig skibsvedlige- holdelse ved at lade personellet få erstatningsfrihed for udført døgntjeneste i stedet for døgntillæg. Mulighederne for at styrke brugervedligeholdelsen om bord viste sig imidlertid begrænsede, idet Søværnets operative Kommando savnede bemyndigelse til at fravige Forsvarskommandoens generelle krav om afspadsering frem for lønkompensation af døgntjeneste. Søværnets operative Kommando søgte derfor at indhente denne bemyndigelse i Forsvarskommandoen, hvor sagen fortsat er til behandling.
 
Aktivitetsstyring
Det bringer mig direkte over i hele spørgsmålet om aktivitetsstyring, som går tilbage til april 1977, hvor Forsvarskommandoen pålagde Søværnets operative Kommando at styre aktiviteten og pegede på disse 3 styringsparametre:
- Brændstofforbrug.
- Ammunition, herunder også torpedoer og missiler.
- Aktivitetsbetonede tillæg.
 
Grundlaget skulle være en ressourcetildeling fra finansår til finansår. I dag er situationen, at kun for så vidt angår den ene styringsparameter, nemlig brændstof, sker der en ressourcetildeling fra Forsvarskommandoen til Søværnets operative Kommando. Normalt finder denne sted på grundlag af et behov, der er baseret på søværnets aktivitet, som udtrykt i årsprogrammet. For den anden styringsparameter, ammunitionen, finder der ingen tildeling sted fra Forsvarskommandoen; men Søværnets operative Kommando fastsætter i samråd med Søværnets Materielkommando og Søværnets Våbeninspektør ved et årligt direktiv de enkelte enheders tildeling af øvelsesammunition og torpedoer samt missiler.
 
Hvad angår den tredie styringsparameter, de aktivitetsbetonede tillæg til løn, er der hidtil ikke sket nogen tildeling fra Forsvarskommandoen, og disse har da heller ikke været anvendt i aktivitetsstyringen. Det ville imidlertid være meget ønskeligt at inddrage dem heri, idet Søværnets operative Kommando gennem foretagne analyser har konstateret nødvendigheden af et mere differentieret syn på ressourceforbruget, end en ensidig styring af brændstofforbruger giver mulighed for. Eksempelvis kan der for det samlede ressourceforbrug i dieseldrevne enheder med stor besætning være god økonomi i at øge olieforbruget og sætte farten op for at undgå et tillægsudløsende døgnskifte til søs. Omvendt kan det være lige så god økonomi for mindre gasturbinedrevne enheder at nedsætte brændstofforbruget og mindske farten på bekostning af flere søtillæg. På dette beskedne grundlag iværksatte Søværnets operative Kommando den 1. januar 1979 en månedlig statistisk rapportering fra de underlagte enheder for at indhente oplysninger om ressourceforbrug og udført aktivitet med det sigte efterhånden at optimere udbyttet af ressourceforbruget og tilvejebringe et bedre grundlag for en styring af aktiviteten.
 
Systemudvikling
Imidlertid står man over for en række krav, som på længere sigt må tilgodeses, for at kunne etablere et system, der er tilstrækkelig effektivt. Disse omfatter bl.a.:
- at »output«, produktet af aktiviteterne, defineres bedre,
- at »input«, ressourcerne, beregnes på grundlag af en forudgående aktivitetsplanlægning,
- at de ressourcer, der omfattes af planlægningen, tildeles den styrende myndighed,
- at anvendelsen af ressourcerne registreres løbende for at kunne tjene som justering af planlægningsgrundlaget,
- at ressourcerne kan omdisponeres efter behov med henblik på at forbedre udbyttet af aktiviteterne,
- at styringen placeres på et niveau svarende til Søværnets operative Kommando, som er tilpas nær ved de enheder, hvis aktiviteter skal styres.
Lad mig kort skitsere situationen i dag vedrørende de enkelte krav:
- Det må erkendes, at aktivitetsmålet for samvirkeuddannelsen ikke er tilstrækkeligt vel defineret. Det skyldes bl.a., at det har vist sig overordentligt vanskeligt at kvantificere, måle og bestemme kvaliteten af det ønskede, såvel som af det opnåede beredskab. Søværnets operative Kommando har forsøgsvis anvendt »Readiness Standards Tests« i fregat- eskadren. Fremgangsmåden ved disse tests har vist sig tilfredsstillende, men alt for personelkrævende til, at de kan anvendes regelmæssigt. Søværnets operative Kommando råder derfor ikke over noget måleværktøj til registrering af enhedernes operative formåen, men er indtil videre henvist til en subjektiv bedømmelse baseret på de enkelte chefers og eskadrechefers skøn samt chefen for Søværnets operative Kommandos inspektioner.
 
- De ressourcer, der umiddelbart kan inddrages i planlægningen på grundlag af de i årsprogrammet indeholdte aktiviteter, omfatter som nævnt:
- Brændstof,
- Øvelsesammunition og
- Variable ydelser til personellet.
De indgik i 1977/78 i søværnets driftsregnskab således (fremstillingen er forenklet):
 
 
Dette er jo en meget begrænset del af søværnets samlede udgifter. Ikke desto mindre repræsenterer det den del af søværnets ressourceforbrug, som den operative myndighed har umiddelbar mulighed for at øve indflydelse på. For en række af de øvrige udgiftsområder gælder, at de er behæftet med særlige bindinger. Det gælder f. eks. de lovbundne personelle udgifter, og det gælder kravet om den vedvarende, fulde beskæftigelse ved Orlogsværftet. En yderligere effektivisering af styringen synes kun at kunne finde sted ved at inddrage udgifterne til vedligeholdelse og eftersyn i styringen. Iværksættelse vil kræve et snævert samarbejde mellem den operative myndighed og materielkommandoen.
 
Den nuværende planlægning, der udføres manuelt, vil på længere sigt kunne drage fordel af:
- Planning Programming Budgetting (PPB) - systemet, der er begyndt med produktionskørsler og på længere sigt vil frembyde et pålideligt planlægningsværktøj.
- Materielkommandoernes Driftsøkonomisystem (MAKDØS), som er et registreringsværktøj og tjener som indsamlingssystem af data til PPB- systemet. Dette system er under udvikling, men der er langt igen.
- En styring, der omfatter så forskelligartede ressourcer, må naturligvis baseres på deres fællesnævner, d.v.s. omkostningerne i kroner og øre. Forudsætningen for at inddrage f.eks. tillæg i aktivitetsstyringen er derfor, at den styrende myndighed tildeles rådighedsbeløb for variable ydelser til personellet afstemt efter det planlagte og godkendte aktivitetsniveau. På samme måde må den styrende myndighed tildeles rådighedsbeløb svarende til de øvrige ressourceområder, der indgår i styringen.
- Forbruget må registreres løbende ved anvendelse af hensigtsmæssige styringsparametre. Disse svarer i dag til de enkelte ressourceområder, brændstof, øvelsesammunition og tillæg, men efterhånden som kendskabet til det samlede forbrug udvides gennem de indhøstede erfaringer, må det forudses, at også andre parametre kan komme på tale som supplement til eller som erstatning for disse. Her kan i første række blive tale om motortimer under hensyn til disses betydning for eftersyn og vedligeholdelse.
 
Registrering finder sted på grundlag af de før omtalte statistiske, månedlige rapporter fra de underlagte enheder, som Søværnets operative Kommando må klare sig med indtil videre. De underkastes en manuel behandling, som er alt, hvad man formår i dag. På længere sigt må målet være at overgå til en automatiseret behandling, der tillader systemet at reagere med den fornødne hurtighed, således at der virkelig kan tales om styring. 
 
- Imidlertid påvirker næsten alle ressourceområder hinanden i et undertiden ganske kompliceret forhold. En besparelse på ét område kan således medføre betydelige ekstra udgifter på andre områder, og det kræver en nøje indsigt i de økonomiske forhold at beherske sammenhængen. Med undtagelse af materieldriftsbudgettet, hvor Søværnets Materielkommando per honnør inddrager Søværnets operative Kommando i en del af planlægningen, så er Søværnets operative Kommandos indsigt i søværnets økonomi langt fra tilstrækkelig. Søværnets operative Kommando har derfor ingen mulighed for at analysere sammenhængen imellem de forskellige ressourceområder og kan ikke optimere udbyttet af ressourceforbruget. Forestiller man sig en fortsat adskillelse mellem på den ene side aktivitetsplanlægning og -styring og på den anden side en økonomiforvaltning, som er centralt placeret og ikke delegeres, vil det betyde, at en aktivitetsstyring aldrig bliver andet og mere end en registrering af et ressourceforbrug, der har fundet sted. - Principielt må den myndighed, der har en afgørende indflydelse på ressourceforbruget gennem tilrettelæggelse og prioritering af aktiviteterne, også være sig de økonomiske konsekvenser af kommandoføringen bevidst og søge at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem de pålagte opgaver og de rådige midler.
 
Dette rejser kravet om, at det kommandomæssige ansvar og det økonomiske ansvar gøres sammenfaldende. Det bringer mig endvidere ind på spørgsmålet om delegering fra Forsvarskommandoen. Jeg har allerede omtalt sammenhængen mellem tillæg og brugervedligeholdelse, såvel som mellem tillæg og brændstofforbrug, og det deraf flydende behov for en øget økonomisk handlefrihed. Det er derfor nødvendigt, at Søværnets operative Kommando bemyndiges til at anvende besparelser fra ét ressourceområde til øget forbrug på et andet område. Til de eksempler, jeg har nævnt, kunne jeg også føje behovet for blot at omdisponere rådighedsbeløb mellem de to tillægsudløsende tilstande, sejlads og havneophold.
 
Slutning
Som De måske har gættet, så skulle dette indlæg egentlig have heddet aktivitetsstyring, men det er jo ikke alle, der umiddelbart føler den kildrende spænding ved en sådan overskrift. Jeg er naturligvis opmærksom på, at de andre værn har problemer, der i nogen grad er beslægtede med søværnets. Men af hensyn til overskueligheden og på grund af utilstrækkelig ekspertise på de andre værns områder, har jeg holdt mig til søværnets problemer. For yderligere at begrænse fremstillingen har jeg ikke berørt søværnets land institutioner og kun periferisk omtalt Søværnets Materielkommando, som naturligvis har en vigtig rolle på dette felt og nødvendigvis også her må arbejde snævert sammen med Søværnets operative Kommando. Men hov, der havde vi nær glemt professoren. Lad os trække ham frem af krogen og lad mig slutte med at slå fast, at ved en hensigtsmæssig specifikation af akti- vitetsmålet skulle en aktivitetsstyring på det skitserede grundlag give mulighed for et fyldestgørende svar på hans spørgsmål i overskriften, og fortælle, såvel hvilke ressourcer, der blev forbrugt, som hvad man fik til gengæld i form af uddannelse, beredskab og aktiviteter i øvrigt.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_108_aargang_apr.pdf
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.