Hvad skal man med en terminologi?

Stabschefen ved Skolekommandoen, oberstløjtnant Nils Berg, og læreren i strategi på Forsvarsakademiets generalstabskursns, major H. Kroon, der begge har beskæftiget sig indgående med terminologiske problemer, redegør i denne artikel for behovet for og værdien af en militær terminologi.

..., at de ikke kives om ord, hvilket er til ingen nytte,...

2. Thimotheus 2.14

Om samme sag kan der som bekendt ofte være forskellige meninger. Det kan der være mange gode grunde til, og fænomenet betragtes vel af mange som et af tilværelsens krydderier og af nogle som en af livets væsentlige substanser.

Drejer sagen sig om noget, der hører hjemme i de irrationelle sfærer, hvor smag og behag nu engang er forskellige, og hvor enhver bliver salig i sin tro, må vi vel koldt konstatere, at det næppe kan være anderledes. Forskellige grundopfattelser som mennesket er af naturen ondt eller mennesket er af naturen godt må nødvendigvis føre til forskellige meninger om menneskelivets vilkår. Karakteriserer man mennesket fundamentalt som homo sapiens kommer man til en anden social opfattelse, end hvis man primært anskuer det som homo ludens. Diskussion om meninger, der bygger på sådanne fundamentalt forskellige udgangspunkter, bliver fra et fornuftsmæssigt synspunkt omsonst.

Foruden at vi altså skal have et af parterne anerkendt fælles ståsted som udgangspunkt for argumentation og diskussion, må denne, hvis vi fra et fornuftsmæssigt synspunkt skal beskæftige os seriøst med den, hvile på tankegange, der underkaster sig de samme love, i den vestlige verden normalt den klassiske logiks regler. Logikken er læren om, de formelle regler for, hvornår man kan drage konklusioner udfra givne præmisser, og hvornår ikke (1). Sandhedsværdien af præmisserne beskæftiger logikken sig ikke med, så man kan udmærket rent logisk komme til sande konklusioner udfra falske forudsætninger (2). Undersøgelse af om en påstand er sand, d. v. s. udtryk for viden, er en opgave for erkendelsesteorien (epistemologien) (1). Vil man logisk analysere en slutnings overensstemmelse med sine præmisser, er det klart, at man først må kræve en tydighed af de anvendte udtryk. Denne entydighed er bedst sikret i en højt for« maliseret videnskab som matematikken. F. eks. slutter vi af a = b og b = c, rigtigt at a— c, idet en tydigheden af de indgående symboler er givet pr. definition. Slutter vi derimod fra præmisserne Alle ræve har buskede haler og Hr. Petersen er en ræv, at Hr. Petersen har busket hale, er vi på gale veje rent logisk - ikke fordi hr. Petersen ikke har busket hale, men fordi ordet ræv i de to præmisser ikke er anvendt entydigt.

Om de praktiske vanskeligheder for kommunikationen, der eksisterer af ideologiske og terminologiske grunde, skulle det følgende handle. Den finske filosof G. H. von Wright udsondrer i en opgørelse af den filosofiske situation (3) fire hovedstrømninger i moderne filosofi, orienterede mod hver sin af, hvad han kalder » civilisationens fire store potenser«: staten, religionen, kunsten og videnskaben. De fire filosofiske hovedstrømninger kalder han henholdsvis marxismen, nyskolastikken, eksistentialismen og den logisk-analytiske filosofi. Af disse vil vel først og fremmest den strømning, der er orienteret mod »potensen« staten, interessere den militære læser. Den marxistiske hovedstrømning, hvis filosofiske fædre er Hegel, Marx og Engels, har to hovedretninger: en vestlig, som manifesterer sig i arven efter Marx i nutidens socialdemokratiske ideologi, og en østlig, den leninistiske marxisme, hvoraf den dialektiske materialisme er en væsentlig bestanddel. Der er i den vestlige verden vist ofte en tilbøjelighed til at opfatte den østlige marxisme som en kuriøs spøgefuldhed, idet man synes at mene, at »i virkeligheden« tænker russeren ligesom vi andre, han har blot givet sine tanker et bevidst fordrejet udtryk for også på denne måde at forfølge sine skumle formål. Denne vestlige opfattelse er en farlig virkelighedsflugt, for russeren og kineseren tænker virkelig sådan og kun sådan. Den leninistiske marxisme er, som von Wright udtrykker det, på halvdelen af jordens overflade og for halvdelen af menneskeheden »idag den eneste levende filosofi. Enhver, som vil forstå den verden, vi lever i, må forsøge at trænge ind i denne filosofi. For vesterlændingen er det svært«. Den klassiske logik hviler på grundsætningerne, at en sætningenten er sand eller falsk, og at en sætning ikke kan være både sand og falsk. I marxistisk tænkning - og det er en arv fra Hegels dialektik - har forandringens begreb en nøglestilling. »Om det som bliver kan man fristes til at sige, at det på én gang er og ikke er.« Heri ligger til en vis grad en fornægtelse af den klassiske logiks sætning, at en sætning ikke kan være både sand og falsk (modsigelsessætningen). »Man kan ikke affærdige sagen, som det stundomsker, med uden videre at stemple hegelsk tænkning som »dårlig logik«,« siger von Wright. (3) Ved hjælp af denne »dårlige logik« tænker man i begreber, som man skal være varsom med at oversætte med deres direkte tilsvarende daglig sprogudtryk. I så fald går man ofte lige så galt i byen som med hr. Petersens ovennævnte buskede hale. I vesten opfattes fredelig sameksistens ofte som en ønskværdig relation mellem suveræne stater med indbyrdes afvigende ideologi og økonomisk system, præget af fredelig kappestrid og gensidig respekt uden indblanding i de respektive staters interne forhold, medens den efter kommunistisk opfattelse er udtryk for forholdet til den kapitalistiske verden ved i » fredstid« at bekæmpe denne under anvendelse af ikke -militære eller paramilitære midler spændende fra diplomatiske midler til støtte til »nationale befrielseskrige«. Begrebet fred er i vestlig forstand afslutning af »krigen« og den normale relation mellem suveræne stater præget af samarbejde og mere eller mindre skarp konkurrence uden anvendelse af militære eller paramilitære magtmidler eller forsøg på direkte indblanding i andre landes indre forhold, medens det i kommunistisk forstand er en fortsættelse af »krigen« blot med andre midler end den væbnede kamps. »Fred« er derfor kun tænkelig i fredszonen: det af de socialistiske stater beherskede område. Varig og sand fred opstår derfor først, når verdenskommunismen har nået sit mål. Vestlig fred kan derfor kun være en våbenstilstand mellem krige. Krigszonen er det af de imperialistiske lande (kapitalismen) beherskede område, hvor den kommunistiske »fred« ikke kan eksistere (10).

Det er oven for antydet, at i jo højere grad sproget på et fagområde formaliseres, i jo højere grad sikres entydigheden. Dagligsprogets ord udmærker sig ikke ved præcision - et bestemt ord har for forskellige mennesker ikke nøjagtigt den samme betydning, og for det enkelte menneske sker valget af det dækkende udtryk for en tanke mellem en række synonymer, hvis betydningskerne vel er den samme, men med en lille gliden fra ord til ord, f. eks.: kølig, nøgtern, beregnende, realistisk, kold, hjerteløs, hårdhjertet, uglad, uvenlig. Den bevidste formalisering af fagsproget forekommer især på felter, der dyrkes videnskabeligt. Der skabes herved en terminilogi, d. v. s. en lære om de på det pågældende område benyttede fagudtryk og deres betydning. På andre felter er de bevidste bestræbelser for at danne og klargøre sig fagudtrykkenes betydning mere eller mindre udtalt, men enhver kunst, håndværk eller profession har sin særlige terminologi, d. v. s. indbegrebet af de indenfor vedkommende felt benyttede fagudtryk. En sådan terminologi opstår ganske simpelt af sig selv, på de laveste trin som en miljøafgrænset jargon, stigende gennem alle trin af forfinelse i den forstand, at man klargør sig ordenes betydning, og endende i idealet af en terminologi, matematikkens formsprog.

Man hører stundom folk harcellere over terminologi og definitioner, idet de dels mener, at man kan klare sig med » almindeligt dansk«, dels at man kan nøjes med » forklaringer« i stedet for definitioner. Hertil er for det første at sige, at hvis sagen drejer sig om at præcisere betydningen af et ord, er det ligegyldigt, om præciseringen sker ved en forklaring eller en definition, hvad så forskellen ellers er. For det andet opererer man vist nok med en lidt snæver opfattelse af, hvad en definition er, nemlig alene den klassiske definition af typen: et kvadrat er et rektangel med lige store sider, hvilket filosofferne kalder en definition per genus et differentiam. Men så fint behøver man ikke altid gøre det. Hvis tømreren skal sikre sig, at håndlangeren ikke giver ham en knibtang, når han skal bruge en hammer, kan han gøre det ved at starte arbejdet med at vise ham et eksemplar af hver. Dette kalder filosofferne en ostentiv definition. Beton kan man definere, som det man får ved at blande cement, sand, sten og vand. Dette kalder filosofferne en genetisk definition. Den definitionsform, man bør vælge skal naturligvis ikke være mere indviklet, end formålet kræver. Arbejdsmanden og ingeniøren har ikke samme terminologiske behov, maskingeværskytten og stabsofficereren heller ikke.

Iøvrigt må man være opmærksom på, at en terminologi ikke er en statisk foreteelse. Fagudtrykkene kan sammenlignes med redskaber, der bliver til med bestemte praktiske formål for øje. Viser udtrykket sig ikke praktisk, kan man - ligesom med det upraktiske redskab - lave om på det eller eventuelt kassere det. Endelig sker der også uden bevidst indsats en vis tilpasning af terminologien gennem den praktiske anvendelse af udtrykkene, ligesom et redskab tildannes og tilslibes i brug. Iøvrigt må det generelt siges, at der ikke er behov for at definere alt. Dette er ej heller muligt. Augustin skal have sagt om tiden: Hvis ingen spørger mig, hvad den er, ved jeg det; men hvis nogen beder mig forklare, hvad den er, ved jeg det ikke. Man må med hensyn til de helt grundlæggende ord resignere: forsøg på at definere demender ofte i cirkeldefinitioner.

Vi vil nu gå over til at gøre terminologisk status, for så vidt angår militær, især taktisk, og specielt hærens terminologi. Status skal omfatte terminolog i forstået som en lære om de militære fagudtryk og deres betydning. Er man interesseret i udenlandsk militær terminologi, er man stort set vel hjulpet. For U.S.A.s vedkommende findes ordbøger i form af tjenstlige publikationer omfattende eksempelvis hærens (4) og fællesværns (5) udtryk. For tysk terminologis vedkommende findes ikke-tjenstlige ordbøger over både vesttysk (6) og østtysk (7) militært ordforråd. For NATO er udarbejdet bl. a. en tosproget ordbog (engelsk og fransk): AAP-6, hvis sidste udgave er fra 1. januar 1967 (8). For Danmarks vedkommende findes status for hæren i Hærkommandoens direktivsamling som Direktiv nr. 1: Definitioner på visse taktiske begreber. I det følgende skal gøres nogle sammenligninger mellem den danske definitionssamling og den engelske del af NATO-ordbogen. En primitiv kvantitativ sammenligning viser, at det danske direktiv indeholder knap 100 opslagsord, mens AAP-6 har ca. 1550. Selvom forskellen, for at skabe et ensartet sammenligningsgrundlag, skal reduceres, dels ford i AAP-6 er på en »all-service basis«, mens direktivet kun omfatter hæren, dels fordi AAP-6 omfatter »military term sand definitions«, men direktivet kun >>taktiske begreber«, bliver den nok stadig så stor, at den kun kan tolkes som udtryk for principielt forskellige opfattelser af problemet.

Hærkommandodirektivet afslører ikke i sin indledende tekst, hvorledes et taktisk udtryk har gjort sig fortjent til at komme med på definitionslisten, men siger blot, at listen omfatter et antal taktiske begreber, som man har » fundet det hensigtsmæssigt på nuvæ rende tidspunkt at fastsætte som sådanne.« Hermed er imidlertid ikke angivet begrundelse eller udvælgelseskriteriet. Den følgende del af indledningen kan iøvrigt måske tolkes som udtryk for, at man ikke særlig varmhjertet går ind for sagen.  Denne fortolkning bekræftes, hvis man går til kilden, nemlig den skrivelse, hvormed definitionslisten i 1962 første gang udsendtes. Her siges, at man »anerkender behovet for, at der for visse begreber fastlægges en definition, eller at der gives en forklaring på begrebernes betydning ,« men at man på den anden side mener, »at antallet af definerede begreber må holdes på et minimum, fordi »beslaglæggelse« af ord som militære begreber begrænser et i forvejen temmelig ringe ordvalg og kan virke hæmmende snarere end befordrende.« Slutordene lyder i deres kryptiske dunkelhed ganske højtidelige og kan måske få den hastige læser fra at dvæle ved, at han her i stedet for en klar policy fik serveret et uklart kompromis eller en indpakket programerklæring: terminologi må vi vel affinde os med, men de implicit skadelige virkninger værger vi os mod ved at holde definerede ord på sultegrænsen. - Hertil vil imidlertid ikke fortabe os i spekulationer over, hvad man egentlig har ment, men blot tilføje, at beslaglæggelses-argumentet næppe holder. Ord som krybe, kravle, sinke og spærre indgår i militær terminologi, men ingen har vist af den grundfølt sig hæmmet i sin dagligsprogskommunikation.

I denne forbindelse er det interessant at konstatere, at der på andre områder er givet udtryk for en diametralt modsat opfattelse af behovet for stramme kommunikationsregler. Her skal nævnes to eksempler. Det ene er Troppetegn og signaturer, der ganske detaljeret definerer det grafiske sprog. Det andet er Hærens forkortelser, hvis indledning tydeligt giver udtryk for forståelse af kommunikationsproblemet. I modsætning til definitionslisten angiver NATO-ordbogen AAP-6 både formålet med bogen og kriterier for optagelse af udtryk. Hensigten med ordbogen angives at være »to enable the NATO forces to operate together in a most effective manner through the standardization of military term - inology...« . For at et udtryk skal optages i ordbogen, skal det være »of  military significance, likely to be misunderstood or misinterpreted, and/or useful to a military commander; ...« Mon ikke der skulle være anledning til at gribe noget fastere om terminologiproblemet? Hvorfor overlade dette vigtige område til kræfternes frie spil? En terminologi får man, jf. ovenfor, enten man vil det eller ej. Hvorfor da ikke bevidst skabe den terminologi, der mest hensigtsmæssigt svarer til intentionerne og styrer den operative og administrative udvikling ad de ønskede veje mod de ønskede mål?

Det vil måske være kendt, at man gennem nogle år har udfoldet anstrengelser i denne henseende ved Hærens Officersskole (9) og Forsvarsakademiet (10). Udnytter man disse anstrengelsersresultater, er det en overkommelig opgave at skabe en klar og overskuelig terminologi for hæren. For det skal ikke skjules, at det er meget tidkrævende fra bunden at opbygge en terminologi. Som illustration hertil kan tjene den tresprogede ordbog (engelsk-fransk-tysk) Strategic Terminology (11), der giver indgående forklaringer til 137 opslagsord som en statusopgørelse over den rivende udvikling, den to talstrategiske terminologi har været underkastet siden 1945. Arbejdet er udført ved Institut Universitaire de Hautes Etudes Internationales i Genève med støtte af The Rockefeller Foundation. Den ene af redaktørerne /forfatterne, Laszlo Hadik, frigjordes fra sit arbejde ved Institute for Defense Analyses et helt akademisk år for udelukkende at hellige sig denne opgave. Iøvrigt viser den side med institutioner og personer, som takkes i forordet, hvilket arbejde de 137 ord har kostet. Når man kan møde en forbeholden indstilling overfor betimeligheden og nødvendigheden af en klar taktisk terminologi, er det vel bl. a. udfra forestillinger om, at man ikke slår fjenden med ord, at det dog ikke er teoretiske kundskaber, der er det væsentlige, og at vi løber fare for at f. eks. vore sergent- og løjtnantskoler fortaber sig i en formålsløsliren definitioner af. Hvad det sidste angår, er det klart, at man altid på de forskellige trin må klargøre sig, hvad der er nødvendigt for at nå det egentlige formål. Det er også klart, at formålet med al militær uddannelse er at skabe operationsduelige enheder. De faglige termer er kun berettigede, hvis de gør denne uddannelse bedre. Det må i denne forbindelse iøvrigt fremhæves, at også fra et rent teoretisk synspunkt må det altid fastholdes, at terminologien kun er et hjælpemiddel til at nå til forståelse og beherskelse af de taktiske problemer. Den må aldrig blive Selbstzweck. Men den uvilje, der nok alligevel stadig bliver tilbage, kan vist kun manes i jorden, hvis man tydeligt klargør sig, at der kan være et forskelligt terminologisk behov for føreren og for planlæggeren: den, der formulerer opgaver (giver befalinger), kan have et andet behov end den, der analyserer problemer og planlægger. Planlægningsterminologien er den mest differentierede og forfinede, og mange planlægningstermer får slet ikke anvendelse som befalingsudtryk. På den anden side er befalingsterminologien ikke bare en lemlæstet planlægningsterminologi. Den har sine særlige ord, som ikke finder anvendelse i planlægningssfæren.

Konklusionen skulle altså være, at en fast og klar terminologi er en hensigtsmæssig foranstaltning til med færrest mulige ord at udtrykke sig utvetydigt, eller - sagt på en anden måde - til på én gang at undgå misforståelser og at spare tid. Tidsbesparelsen ligger i, at man undgår tusindvis af tidsslugende stridigheder om ord, hvilket - som allerede Paulus gjorde opmærksom på - er til ingen nytte. 

Nils Berg og Helge Kroon.

Litteratur:

(1) Justus Hartnack: Den ny filosofi. Berlingske Leksikon-bibliotek. 1963. 

(2) Helmuth Hansen: At argumentere rigtigt. Radioens Søndags-universitet. 1961.
 
(3) G. H. von Wright: Logik, filosofi och sprak. Aldus/Bonniers. 1965.
 
(4) Dictionary of United States Army Terms.
 
(5) Dictionary of United States Military Terms for Joint Usage.
 
(6) Fuchs & Kölper: Militärisches Taschenlexikon. Bernard & Graefe Verlag. 1961.
 
(7) Deutsches Militärlex ikon. Deutscher M ilitärverlag. 1962.
 
(8) NATO Glossary of Military Terms and Definitions. 1967.
 
(9) Taktisk Ordbog. Udarbejdet til brug ved undervisningen i taktiske fag ved Hærens Officersskole. 1967.
 
(10) Strategisk Terminolog i. Kun til brug ved undervisningen i strategi ved Forsvarsakademiet. 3. udgave. 1966.
 
(11) Urs Schwarz. Laszlo Hadik : Strategic Terminology. Econ Verlag. 1966.
 
PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon hvad_skal_man_med_en_terminologi_.pdf

Litteraturliste

Del: