Hvad for en dims er Dansk Institut for Militære Studier?

Dem kortlægger, analyserer og debatterer Dansk Institut for Militære Studier på en forskningsmæssig baggrund. I vores kontorer på Svanemøllens kaserne arbejder officerer og civile forskere side om side på artikler, bøger og konkrete rapporter om emner med direkte relevans for dansk forsvar.

Vores rapporter kan hentes på vores hjemmeside (www.difms.dk). Vores hjemmeside har også en weblog, hvor instituttets medarbejdere giver deres syn på aktuelle emner og gør opmærksom på ny viden. Her er til tider en livlig debat om sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. En række læsere har således været optaget af, om Danmark burde sende kampvogne til Helmand eller om krigen i Afghanistan i 2001 var et brud på folkeretten.

Dansk Institut for Militære Studier er oprettet i forbindelse med forsvarsforliget 2005-9. Instituttet er bosiddende på Svanemøllens Kaserne i København. Her har også Forsvarsakademiet til huse, og medarbejderne ved Dansk Institut for Militære Studier underviser på akademiets uddannelser, særligt stabskursus.

Instituttet er uafhængigt og chefen refererer alene til et Styringsråd, der samler faglige kapaciteter, repræsentanter fra de omliggende faglige miljøer, forsvaret og embedsværket.
I det følgende vil jeg kort præsentere instituttet og beskrive vores virke og vores ambitioner.

Et nyt institut
Dansk Institut for Militære Studier er stadig en meget ny institution. Da min souschef, orlogskaptajn Kenneth Buhl, og jeg begyndte en varm dag i september 2006 bestod instituttet ikke af andet end computere, kontormøbler og gode intentioner. Siden da er medarbejdere blevet ansat og forskningsstrategier udformet. Der til gengæld udarbejdet en statut, som siger at instituttet er en uafhængig forskningsinstitution. Chefen refererer til et styringsråd, der består af:

  • en repræsentant fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet,
  • en repræsentant fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet,
  • en repræsentant fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS),
  • en repræsentant fra Forsvarsakademiet (FAK),
  • en repræsentant fra Forsvarskommandoen og
  • en repræsentant fra Forsvarsministeriet.

Formanden for Styringsrådet er Bertel Heurlin (udpeget af Københavns Universitet). Selve fundamentet for Dansk Institut for Militære Studier er uafhængigheden. Instituttet kan kun skabe kritisk debat og ny viden om forsvaret, hvis modtagerne ved, at instituttet er uafhængigt. Konstruktionen med et styringsråd, hvor repræsentanter fra FKO og Forsvarsministeriet sikrer relevans og repræsentanter fra forskningsverdenen sikrer det faglige niveau er en god garanti for uafhængigheden.

Det er desuden en afgørende fordel ved instituttet, at det ikke kan pålægges at udføre bestemte analyser. Så længe ledelsen er bevidste om, hvad der foregår i dansk forsvar, betyder den uafhængige opgaveformulering ikke, at de rapporter, som instituttet publicerer ikke vil være relevante, men det fjerner muligheden for at undergrave tilliden til instituttets konklusioner ved at påpege at en given rapport er bestilt arbejde.

Dansk Institut for Militære Studier er placeret på Svanemøllens kaserne sammen med Forsvarsakademiet, der yder administrativ støtte til instituttet, mens instituttets ansatte underviser på akademiet.
Det er afgørende, at et institut som Dansk Institut for Militære Studier kan føre sin viden tilbage i forsvaret og derfor er det vigtigt, at Dansk Institut for Militære Studier er tæt involveret i forsvarets uddannelser – både for så vidt angår uddannelserne på officersskolerne og på Forsvarsakademiet. Instituttets forskere har desuden projekter og interesser til fælles med en lang række af forsvarets forskere og undervisere.

På Forsvarsakademiet har Dansk Institut for Militære Studier således et projekt om civile sikkerhedspolitiske aktører i støbeskeen sammen med akademiets institut for strategi (IFS). Det projekt vil blandt andet indebære samfinansiering af en medarbejder fra efteråret 2007. Peter Dahl Thruelsen fra IFS og Jens Ringsmose fra Dansk Institut for Militære Studier har desuden arbejdet sammen om en række artikler om Afghanistan og er sammen rejst på feltarbejde i Afghanistan. Medarbejdere ved instituttet arbejder desuden på et projekt om værnepligt sammen med ansatte fra institut for ledelse og organisation ved FAK.

Civilt og militært
De fleste civile medarbejdere tiltrådte omkring 1. januar 2007 og fra sommeren 2007 er næsten alle militære medarbejdere på plads. I alt arbejder 10 mennesker på instituttet. At både civile forskere og officer, der fungerer som militæranalytikere, arbejder sammen er en af styrkerne ved instituttet. I Danmark har der ofte været meget stor afstand mellem den teoretiske viden, som sikkerheds- og forsvarspolitiske forskere sad inde med, og den erfaring med det militære system og indsigt i strategiske problemstillinger, som officerer har. Resultatet har på den ene side været, at ny viden har været meget lang tid om at komme ind i Forsvaret og dets uddannelser, og på den anden side har store dele af forskningsmiljøet stillet sig tilfreds med at kritisere en praksis, som de knapt forstod. Der har altid været lysende undtagelser for denne meget grove opdeling, men tendensen har været klar. I en tid hvor dansk forsvar anvendes aktivt og hvor det civile og det militære samtænkes på missionerne, så må det civile og det militære også samtænkes herhjemme.

I vores arbejde på instituttet søger vi således at lade civile og militære medarbejdere arbejde sammen på rapporter. Når direkte samarbejde ikke er muligt, så vil begge synspunkter altid komme til orde på vores work-in-progress seminarer, over frokosten og ved andre lejligheder, hvor vi diskuterer vores arbejde.

Det er således meget vigtigt for os at have officerer som medarbejdere, der har erfaring med internationale udsendelser og som samtidig er dygtige analytikere. Vi forventer ikke, at man er forsker, fordi man har gennemført stabskursus, men vi forventer, at man har gode analytiske kompetencer og at man kan udvikle dem. Vi satser således meget på videre- og efteruddannelse. I den forbindelse er det værd at nævne, at vi permanent vil have et ph.d.-stipendium, som skal besættes med en person, som i forvejen er ansat inden for forsvarsministeriets område.
Den strategiske virkelighed, som Danmark befinder sig i, gør samtænkning – også når det kommer til forskning – til en nødvendighed. Men hvordan ser vi den nye dagsorden? Det vil jeg kort beskæftige mig med i det følgende. 

En ny strategisk dagsorden
I begyndelsen af det 21. århundrede står mange af de ting, som vi lærte om strategi i tiden efter Anden Verdenskrig, i vejen for at forstå en ny tids trusler og for at udvikle passende svar på de disse trusler. Det 20. århundredes trusler var konkrete og kalkulerbare; og for at forstå dem blev strategiske studier udviklet. En disciplin, som fokuserede på staters rationelle valg og universelle strategiske prioriteter defineret af f.eks. suverænitet, militære kapaciteter, geografi og politiske interesser.

Måler man på det 21. århundredes trusler med disse alen, så virker verden fredelig og stabil siden afslutningen af den Kolde Krig; men sådan ser vi den ikke. For sikkerhed bestemmes ikke længere af konkrete, kalkulerbare trusler, men af diffuse risici, som spredes med globaliseringen og er genstand for en politisk vurdering, hvor alle mål og midler synes til debat.

Sikkerhedsgeografiske overvejelser om interessesfærer og geopolitiske bliver f.eks. grundlæggende udfordret i en verden, hvor væbnet magt – fra statslige såvel som ikke-statslige aktører – hurtigt kan anvendes over store afstande. De risici, som en globaliseret verden byder os, handler om, hvad der kan ske i fremtiden og vores vurdering af disse risici afhænger den strategi, som vi bedst mener kan afværge dette scenario.

Nye militære teknologier giver nye muligheder for at handle i forhold til disse risici. Det er således vigtigt at undersøge, hvordan teknologier og våbensystemer skaber nye anvendelsesmuligheder for militære instrumenter og hvordan disse nye muligheder skaber nye politiske problemstillinger. Ligeledes er det vigtigt at undersøge, hvordan den teknologiske og strategiske udvikling former staters og alliancers ’grand strategy’. Men det er også vigtigt at se på de tilfælde, hvor teknologien tilsyneladende kommer til kort, f.eks. asymmetriske konflikter.

Både de sikkerhedspolitiske risici og de militære strategier til at imødegå dem er under forandring. Derfor består meget sikkerhedspolitik i dag i at definere centrale begreber, som dikterer handling. Præcis som man i begyndelsen af den Kolde Krig skulle opfinde strategier for brug/ikke-brug af atomvåben og lære hvordan man kæmpede en kold krig, så skal regeringer i dag finde ud af, hvordan man forholder sig til det 21. århundredes risici.

Det betyder et unikt samspil mellem teorier om sikkerhedspolitik og strategi og politik. Også fordi begreberne i vidt omfang er den eneste virkelige rettesnor for hvilke risici, der venter i fremtiden. Når begreberne er sat under debat, giver studiet af denne debat indsigt i, hvor strategi og sikkerhedspolitik er på vej hen. På den anden side kan man ved at deltage i definitionen af disse begreber give beslutningstagere redskaber til at skabe bedre strategier og evaluere dem.

Der påhviler således forskningsinstitutioner inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske område et særligt ansvar i disse år. Ikke alene skal de analysere, beskrive og formidle en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. I kraft af disse undersøgelser kan forskere og forskningsinstitutioner give bud på, hvad de nye problemer er og hvilke typer af strategier, som skal anvendes for at løse dem. Disse bud er måske særligt efterspurgt i en tid, hvor etablerede procedurer og kendte problemer erstattes af nye strategier og nye problemer. På den baggrund har Dansk Institut for Militære Studier definere følgende mål for sin forskning og sine analyser.

Mål for forskning og analyser
Dansk Institut for Militære Studier skal på forskningsmæssig baggrund kortlægge, analysere og debattere de sikkerheds- og forsvarspolitiske valg, som Danmark står overfor i en globaliseret verden. Det er den målsætning, som vi har sat os, og som Styringsrådet har godkendt. Når vi vores mål, så vil vi kunne skabe:
Ny viden. Ved at undersøge de samfundsmæssige betingelser for strategi i en globaliseret verden skal instituttet skabe ny viden og en dybere forståelse af det militære instruments placering, funktion og rolle i sikkerhedspolitikken.
Ny tværfaglighed. Kombinere samfundsvidenskabelige teori og metode med militær faglighed til forskning og anden analytisk virksomhed, hvorved instituttet kan skabe en dybere forståelse af aktuelle strategiske forhold og identificere langsigtede tendenser.
Nye muligheder. På et solidt teoretisk og metodisk fundament og med udgangspunkt i instituttets egne analyser skal Dansk Institut for Militære Studier åbent og kritisk stimulere den offentlige debat om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Det er vores mål at skabe et fagligt miljø, som også kan være med til at sætte strategisk forskning (eller War Studies om man vil) på dagsordenen på universiteterne eller andre forskningsinstitutter. I den forbindelse er det afgørende for os at bevare et tæt samarbejde med DIIS, FAK og relevante universitetsinstitutter.

Forskning og analyser
Både instituttets forskning og mere aktualitetsbaserede analyser skal være uafhængig og leve op til de højeste faglige standarder. Vores forskning skal være på højeste internationale niveau, og instituttet kan forhåbentlig slå igennem som bannerfører for en helt særlig tilgang til studiet af strategi. Dansk Institut for Militære Studier skal udnytte sin medarbejdersammensætning til at producere analyser med en tæt kobling mellem teori og praksis; analyser som er baseret bl.a. på studiet af de sociale, normative, juridiske og politiske betingelser for strategi i en globaliseret verden.
Vi er meget bevidste om, at vi har to forskellige typer produkter. Grundlæggende skelner vi mellem forskning og analyser.
Forskning er tilvejebringelsen af ny viden og nye indsigter. Forskningens konklusioner skal som oftest ses som et led i en debat mellem andre syn baseret på andre teoretiske eller empiriske tilgange til samme felt. Forskningens konklusioner er altid begrænset og kvalificeret af en række teoretiske antagelser og validiteten og reliabiliteten af det empiriske materiale. Det umiddelbare formålet med forskning er producere ny viden – at blive klogere.
Analyser skal også gøre både analytikeren og læseren klogere, men formålet er at skabe offentlig debat og politisk handling. Hvor formålet med forskning er at blive klogere, er det handling, som analytikere efterspørger. Hvor det vigtigste spørgsmål til forskningspublikation er, om den øger vores viden om et emne, er det vigtigste spørgsmål til en analyse, om den sætter centrale problemer under debat og dermed øger beslutningstagernes kapacitet til at handle. Netop fordi analyser kan få mere direkte konsekvenser end forskning, så er kravene til realibilitet og validitet ikke mindre strenge her, men selve analysens formål gør, at analytikeren går mere ind i konsekvenserne af sine data end forskeren som oftest gør.
Denne skelnen mellem at forske og analysere skal ikke forstås sådan, at forskeren ikke foretager analyser – eller at analytikeren ikke bygger sit arbejde på forskning. Denne skelnen skal snarere vise, at der eksisterer to genre inden for instituttets felt, som beskæftiger sig med samme materie, men dog er meget forskellige i den måde, som de behandler data på. Hvor forskeren kan leve en lang og produktiv karriere uden at lave analyser i ovennævnte forstand, så bør analytikeren også lave forskning eller i det mindste have en fast forankret forskningstilknytning ved at være en del af et fagligt miljø, hvor forskere sætter den faglige dagsorden. For hvis analyser ikke er forskningsforankrede, så bliver de hurtigt overfladiske og fanget i øjeblikkets dagsorden, snarere end at have det overblik, som forskningens teori og metode giver.
På Dansk Institut for Militære Studier skal vi både forske og analysere, men vi skal være meget bevidste om, hvornår vi gør det ene og hvornår vi gør det andet. Og frem for alt skal vi ikke lade vores omgivelser i tvivl om, hvad der er hvad.
Analyserne vil formentlig være det, som den brede offentlighed hører mest om. Flagskibet her er vores rapporter, som offentliggøres på vores hjemmeside. Vi vil gøre en aktiv indsats for at formidle resultaterne af vores rapporter, netop for at formidle ny viden og sikre erkendelsen af nye muligheder.

En brobygger
Forsvaret befinder sig i stadig forandring i disse år. Den forandringsproces vil ikke stoppe, for den afspejler en sikkerhedspolitisk situation i stadig forandring. Vi ved endnu ikke præcist hvilke sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer, som det 21. århundrede stiller. Derfor vil der være mange bud på, hvad der er forsvarets rolle og hvordan det militære instrument skal anvendes.
Det er vores opgave, at formidle disse behov til forsvaret og forklare politikere og befolkningen, hvilke konsekvenser deres valg har for forsvaret. Det er vi langt fra de eneste, som gør. Men vi har en vigtig opgave i at sikre en kritisk offentlig debat, som er baseret på viden snarere end fordomme.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidsskrift_136.aargang_nr.2_2007.pdf

 

 

 

Litteraturliste

Del:

Emneord



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.