Hjemmeværnet - en hjørnesten i det nationale forsvar

Kernekompetencer. Bevogtning, sikring, overvågning. Også i fremtiden kerneopgaver for Hjemmeværnssoldaterne. Foto: Christian Sundsdal.

 

Forsvarsforliget 2018-2023 fastslår Hjemmeværnets centrale rolle i Danmarks nationale militære forsvar. Forliget medfører en styrkelse af Hjemmeværnet, samtidig med at Hjemmeværnet tildeles nye og udvidede opgaver. De nye opgaver, herunder værtsnationsstøtteopgaver samt opbygning af en stærkere totalforsvarsstyrke, understreger at Hjemmeværnet nu og fremadrettet er et betydeligt element i Forsvarets evne til at løse nationale operative opgaver.

I denne artikel vil jeg beskrive dels den udvikling, Hjemmeværnet vil gennemgå som følge af forsvarsforliget, dels hvordan udviklingen er koblet til Hjemmeværnets karakteristika og rolle i det nationale forsvar.

Hjemmeværnets karakteristika
Hjemmeværnet består i dag af ca. 14.000 aktive frivillige og ca. 30.000 frivillige i Hjemmeværnets reserve. De frivillige, der leverer Hjemmeværnets militære kapacitet, støttes af en struktur med godt 500 fastansatte og ca. 650 stillinger til personel af reserven. Totalforsvarsstyrken bestående af hjemsendte værnepligtige er ligeledes forankret i Hjemmeværnets operative struktur.

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. I dag, næsten 70 år efter Hjemmeværnets oprettelse, udgør disse tre karakteristika fortsat fundamentet for Hjemmeværnets eksistens.

 

Den frivillige organisation
Hjemmeværnet som frivillig organisation er nok det karakteristika, der gør Hjemmeværnet mest unik i forhold til resten af det militære forsvar og til andre beredskabsorganisationer. Efter min opfattelse bunder frivilligheden for den enkelte hjemmeværnssoldat helt generelt i et dybfølt engagement, et ønske om at gøre en forskel og en vilje til at bidrage til at forsvare Danmark - og dermed til samfundets samlede beredskab. Tjeneste som frivillig i Hjemmeværnet er en tydelig og meget konkret måde at vise sin forsvarsvilje på. Det er også frivilligheden, der sætter rammerne for, hvilke opgaver vi rent faktisk kan løse, og hvordan vi kan løse dem. Frivilligheden indebærer således nogle særlige vilkår for os.

For det første skal man være opmærksom på, at hjemmeværnssoldaten investerer noget af det dyrebareste, som den enkelte råder over; nemlig sin fritid. De fleste kender nok følelsen af, at det kan være vanskeligt at balancere fritidsaktiviteter i forhold til arbejde og familieliv. Vores frivillige har valgt at bruge en stor del af deres sparsomme fritid til at uddanne sig og løse opgaver som soldater i Hjemmeværnet. Gennemsnitligt lagde hver af de ca. 14.000 aktive hjemmeværnssoldater sidste år godt 170 timer i Hjemmeværnet. Det svarer til ca. 23 arbejdsdage eller næsten én måneds fuldtidsarbejde for hver af de aktive. Frivilligt og ulønnet for at bidrage til forsvaret af Danmark - det aftvinger respekt.   

For det andet indebærer frivilligheden, at det er lysten til at deltage i opgaveløsning og uddannelse, der motiverer den enkelte til at stille op for Hjemmeværnet. Hjemmeværnssoldaten modtager ikke løn for at løse pålagte opgaver eller for at gennemføre den nødvendige uddannelse, men kan få kompenseret visse udgifter i forbindelse med uddannelse og indsættelse. Belønningen for udført tjeneste – og motivationen for at stille op næste gang – skal derfor være, at den enkelte føler, at tjenesten er relevant, samt at den enkelte hjemmeværnsoldats bidrag er efterspurgt. Derfor har vi til stadighed fokus på, at Hjemmeværnet løser relevante opgaver, og at vi ses som en troværdig og efterspurgt samarbejdspartner i forbindelse med vores støtte til den øvrige del af Forsvaret samt til politi og beredskab.

Samtidig skal vi holde os for øje, at medlemskab af Hjemmeværnet også er at være del af et fællesskab. Det sociale element og kammeratskabet i gruppen, besætningen, delingen og underafdelingen er en væsentlig del af den tiltræknings- og sammenhængskraft, der både fastholder nuværende og genererer nye medlemmer. Derfor er det sociale fællesskab også en betydelig motivationsfaktor og med til at understøtte frivilligheden i Hjemmeværnet. 

Samlet betyder frivilligheden derfor, at vi skal tilrettelægge tjenesten i Hjemmeværnet under hensyntagen til de vilkår hjemmeværnssoldaterne har for at kunne uddanne sig og blive indsat til løsning af opgaver på frivillig basis. Vi skal sørge for, at tjenesten ikke alene er, men også opleves relevant og meningsfuld. Den må gerne være krævende og udfordrende, når bare soldaterne oplever, at det de foretager sig, er relevant, nyttigt og meningsfuldt.

En af frivillighedens iboende konsekvenser er, at Hjemmeværnets størrelse og styrketal afhænger af, hvor mange, der melder sig til og forbliver i Hjemmeværnet. I de sidste ti år har vi set en faldende tendens i medlemstallet. Der er formodentlig mange årsager til dette, men jeg tror, at en af årsagerne kan være, at der er opstået en usikkerhed omkring, hvad Hjemmeværnets opgaver skal være, og om Hjemmeværnets indsats egentlig er efterspurgt. 

Bevogtning og sikring. Behovet for enheder til bevogtning og sikring vil ikke blive mindre - tværtimod. Foto: Hélène Mogensen de Monléon.

 

Med Forsvarsforliget 2018-2023 mener jeg, at de usikkerheder, der stadig måtte være på disse områder, entydigt bliver fjernet. Forliget fastslår Hjemmeværnets afgørende rolle og opgaver i relation til det nationale forsvar; opgaver som jeg vil komme nærmere ind på nedenfor. Som et af mine fokusområder skal vi i forligsperioden forbedre vores indsats på rekrutterings- og fastholdelsesområdet, idet målet først er at standse nedgangen i antallet af aktive frivillige, og dernæst - om muligt - øge antallet af aktive. Forsvarsforliget skaber, i kraft af dets tildeling af nye opgaver, øget materielinddækning og øget fokus på rekruttering gode forudsætninger for at nå i mål med i perioden frem til 2023.

 

Den militære organisation
At Hjemmeværnet er en militær organisation burde på den ene side være en selvfølgelighed, og på den anden side er det alligevel af og til et karaktertræk, der bliver stillet spørgsmål ved. Hvorfor skal vi være soldater, hvis vores opgaver eksempelvis er at støtte politiet med trafikregulering eller at støtte Beredskabsstyrelsen med at fylde sandsække? Svaret er, at den type opgaver jo ikke er, hvad Hjemmeværnet er sat i verden for at løse; men det er opgaver, som vi netop kan løse, fordi vi er opstillet og uddannet som en militær beredskabsorganisation. Det er den militære uddannelse, (kommando-)struktur og kultur der gør, at vi i Hjemmeværnet med kort varsel kan opstille og føre sammensatte enheder bestående af frivillige til eksempelvis støtte af politi og beredskab i ekstraordinære situationer.

Den militære profil er en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for, at Hjemmeværnet kan leve op til sit lovbestemte formål: at støtte Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i disses opgaveløsning1.  

Vi har en ambition om at styrke den militære profil i Hjemmeværnet. Det betyder efter min mening, at vi skal have fokus på to områder: Det ene fokusområde er at understrege, at de højest prioriterede opgaver, som vi skal dimensionere Hjemmeværnets kapaciteter efter, er evnen til at kunne støtte Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets opgaveløsning; med andre ord de militære opgaver. De militære opgaver kan spænde – og spænder – vidt, og afhænger i sidste ende af, hvilket behov for støtte, værnene har. Hjemmeværnets kapacitet til løsning af militære opgaver udfolder sig primært inden for kernekompetencerne bevogtning, sikring og overvågning. Jeg vil senere i denne artikel beskrive disse kompetencer nærmere.

Evnen til at løse militære opgaver betyder ikke, at vi fremadrettet ændrer den nuværende evne til at kunne levere støtte til politi, beredskab og det øvrige samfund. Den evne skal vi så absolut fastholde. Men evnen til at støtte andre udspringer af evnen til at løse de militære opgaver. Vi indretter os efter at kunne løse militære opgaver og kan derved også løse andre; ikke omvendt. Det er altså de militære opgaver, der er med til at fastlægge type og antal af kapaciteter i Hjemmeværnet, men samtidig skal dette balanceres i forhold til, hvad der er muligt at materielunderstøtte.

Det andet område er, at vi skal have øget fokus på at styrke den enkelte soldats militære færdigheder. Som hjemmeværnssoldat skal man erhverve og vedligeholde de grundlæggende militære færdigheder såsom våbenbetjening, skydning, førstehjælp etc. Dette kunne også lyde som en selvfølgelighed, men virkeligheden er, at hjemmeværnshverdagen, der i stort omfang indebærer efterspørgsel af de frivilliges deltagelse i opgaveløsning eller støtte til andre, ofte levner for lidt tid til vedligeholdelse af uddannelse. Det er et område, hvor vi skal have større fokus fremadrettet.

 

Beredskabsorganisationen
Hvad menes der med, at Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation? Kort fortalt kan man sige, at Hjemmeværnet som udgangspunkt ikke løser driftsopgaver, men har til formål at være i beredskab til at løse opgaver i ekstraordinære situationer. Hjemmeværnet har ikke et eget sektoransvar, men leverer ’alene’ støtte til andre myndigheder. I ’forsvarstermer’ vil det sige, at Hjemmeværnet (Hjemmeværnskommandoen) ikke er styrkeindsættende. Hjemmeværnskommandoen er styrkeopstillende og styrkeproducerende af enheder og kapaciteter, der indsættes af Forsvarschefen. Vi skal være klar til at træde til, når andre har behov for støtte. Det kan ultimativt være i krise og krig; det er det vi primært dimensionerer os i forhold til. Men det kan også være støtte i ekstraordinære situationer i den ellers fredelige hverdag; eksempelvis inden for søredning, eftersøgning, afspærring, overvågning eller uddannelsesstøtte til enheder fra det øvrige forsvar.

Når vi taler beredskab vil jeg ikke undlade at minde om, at Hjemmeværnet allerede opstiller kapaciteter, der kan indsættes med meget kort varsel. Eksempelvis kan vores marinehjemmeværnsfartøjer indsættes med én times varsel, og i Hærhjemmeværnet kan hvert distrikt med samme varsel opstille en sammensat enhed på 30 mand til opgaver så som ’almindelig hjælp’ til politiet.

Man skal dog være opmærksom på, at det kræver mandskabsmæssig volumen at kunne levere dette beredskab. Marinehjemmeværnet kan overholde en-times beredskabet, fordi der er opstillet et antal besætninger til hvert fartøj. Således er der altid det nødvendige antal besætningsmedlemmer, der kan stille inden for en time. Det tilsvarende er gældende i Hærhjemmeværnet; hjemmeværnsdistriktet kan stille 30 mand, fordi de kommer fra en ’bruttotrup’ på mange hundrede hjemmeværnssoldater i et distrikt. Der er altid (mindst) 30, der kan stille op inden for en time, men man kan ikke på forhånd vide, hvilke 30 der er tale om.

Også her vil vi gerne udvikle os i de kommende år. Vi er ved at opbygge en beredskabsstyrke af soldater, der er uddannede og certificerede til et niveau, hvor de umiddelbart kan indsættes til eksempelvis bevogtning af militære installationer eller kritisk infrastruktur. Aktuelt er ambitionen, at vi med udgangen af 2018 råder over 1.500 hjemmeværnssoldater i beredskabsstyrken. At nå dertil vil kræve en betydelig indsats, men konceptet indeholder en række muligheder og skal udvikles yderligere i de kommende år. Når vi har nået det aktuelle mål, ser jeg mulighed for en yderligere udbygning af beredskabsstyrken med endnu flere certificerede hjemmeværnssoldater. På sigt kan det endvidere overvejes at udvikle konceptet til egentlige organisatoriske beredskabsenheder, men dertil er der endnu et stykke vej.

Beredskab. Marinehjemmeværnets fartøjer kan indsættes med én times varsel. Her ses enheder fra Marinehjemmeværnet under en bevogtningsøvelse på og om Flådestation Korsør. Foto: Kasper Kamuk.

 

Opgaver, kommando og kontrol
Som nævnt ovenfor indebærer Forsvarsforliget 2018 – 2023 nye opgaver til Hjemmeværnet. Det drejer sig især om to store områder, som jeg vil komme ind på her: Opgaver relaterede til værtsnationsstøtte samt opbygning af Totalforsvarsstyrken.

Lad mig indledningsvis slå fast, at Hjemmeværnets helt grundlæggende operative kernekompetencer i dag er bevogtning, sikring og overvågning. For Hærhjemmeværnets vedkommende primært bevogtning og sikring af militære installationer samt landbaseret overvågning af indsættelsesområdet; for Marinehjemmeværnet overvågning af søterritoriet samt sikring af skibe og havne og for Flyverhjemmeværnet bevogtning og sikring af flyvestationer, lufthavne og luftfartøjer samt overvågning fra luften. Jeg ser ikke, at disse ’kerneopgaver’ ændrer sig som følge af Forsvarsforliget 2018 – 2023, men de vil få mere indhold og sammenhæng med Forsvarets opgaveløsning. Når vi taler opgaver i relation til værtsnationsstøtte eller indsættelse af Totalforsvarsstyrken, så vil hovedparten af de opgaver, der er relevante for Hjemmeværnet, fortsat være inden for disciplinerne: bevogtning, sikring og overvågning, suppleret med en række nye opgaver.

De nuværende kommando- og kontrolforhold i nationale operationer indebærer, at Hærhjemmeværnets enheder (og landmilitære kapaciteter i øvrigt) bliver indsat i national opgaveløsning af de to landsdelsregioner henholdsvis af deres underlagte 12 hærhjemmeværnsdistrikter (seks i hver landsdelsregion). De to landsdelsregioner refererer i dag direkte til Værnsfælles Forsvarskommando (Operationsstaben i Karup). For Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet gælder, at fartøjer og fly indsættes direkte af Operationsstaben. Totalforsvarsstyrkens underafdelinger er forankret i Hjemmeværnets operative struktur på distriktsniveau (som udgangspunkt med ét totalforsvarsstyrkekompagni i hvert hærhjemmeværnsdistrikt) og vil efter omstændighederne blive indsat af hærhjemmeværnsdistrikterne.

Fremadrettet forventer jeg, at den her beskrevne operative struktur og tilhørende kommando-/kontrolforhold i forbindelse med nationale operationer ikke vil blive ændret signifikant set ud fra et hjemmeværnssynspunkt. Vi planlægger fortsat at opstille to landsdelsregioner med tolv hjemmeværnsdistrikter, et Marinehjemmeværn og et Flyverhjemmeværn.

I forbindelse med omorganiseringerne inden for Værnsfælles Forsvarskommandos område er det besluttet, at de nye værnskommandoer skal indeholde et taktisk føringsniveau (benævnt component command), der skal kunne udskilles af værnskommandoerne i krise og krig. De skal kunne føre nationale operationer på det taktiske niveau inden for eget domæne. Eksempelvis vil det i givet fald betyde, at landsdelsregionerne i krise og krig vil skulle referere til en land component command i stedet for direkte til Operationsstaben.

Dette vil ikke ske i fredstid i forbindelse med den daglige støtte Hjemmeværnet yder, hvor Landsdelsregionerne stadig vil referere direkte til Operationsstaben. I forbindelse med omorganiseringen inden for Værnsfælles Forsvarskommando, oprettes også et Nationalt Air Operations Centre (NAOC) og et Maritimt Operationscenter (MOC), der i fredstid bliver en del af henholdsvis Flyverkommandoen og Marinekommandoen. NAOC og MOC refererer i fredstid til Operationsstabens Værnsfælles Operationscenter (JOC). Deres opgave vil være at varetage den daglige nationale indsættelse af henholdsvis luftmilitære og sømilitære kapaciteter til opgaveløsningen i fredstid. Hjemmeværnets flyvende og sejlende kapaciteter forventes at skulle indsættes i opgaveløsningen under disse to.

Ovenstående giver rigtig god mening, men det vil nok ikke ændre væsentligt på den måde, hvorpå vi indsætter hjemmeværnsenheder i den taktiske opgaveløsning.

 

Overvågning. Støtte fra Flyverhjemmeværnets Defender-fly efterspørges meget ofte af Politiet på grund af flyenes overvågningsevne og udholdenhed. Disse fly kan også levere en unik overvågningskapacitet i relation til fx værtsnationsstøttopgaver. Foto: Flyverhjemmeværnet

 

Værtsnationsstøtte
I forsvarsforligsteksten lægges stor vægt på Forsvarets evne til at yde værtsnationsstøtte; dvs. støtte til allierede enheder, der opholder sig i Danmark i kortere eller længere tid. Som det sikkert er de fleste læsere bekendt, er værtsnationsstøtte et område, der har fået fornyet fokus som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa og i Østersøområdet. Det er nu (igen) relevant at forberede sig på en situation, hvor allierede forstærkningsstyrker vil skulle anvende dansk territorium i forbindelse med eksempelvis forlægning til et operationsområde eller som udgangspunkt for logistisk eller anden støtte til operationer. Som det også fremgår af forligsteksten, er opgaveløsning relateret til værtsnationsstøtte et område, hvor Hjemmeværnet forventes at skulle kunne levere substantiel støtte til det øvrige forsvar.

I Værnsfælles Forsvarskommando pågår lige nu et arbejde med at afdække og fastlægge, hvilke opgaver Hjemmeværnet og det øvrige forsvar skal kunne løse i rammen af værtsnationsstøtte til allierede enheder, og Hjemmeværnskommandoen bidrager naturligvis til dette arbejde. Vi har i skrivende stund ikke et fuldstændigt billede af, hvilke opgaver der kan blive tildelt Hjemmeværnet. Men vi har selv et godt billede af, hvilke opgaver Hjemmeværnet - alt andet lige - vil være i stand til at løse i denne ramme.

I den sammenhæng ser vi naturligvis også på, hvilken situation, Hjemmeværnet og resten af Forsvaret kan befinde sig i, når og hvis der skal ydes værtsnationsstøtte til substantielle allierede styrker i Danmark. I ’værste fald’ må vi forudsætte at skulle løse værtsnationsstøtteopgaver i en krisesituation. Det kan være en situation, hvor der er en trussel mod dele af alliancens territorium, og hvor store dele – måske endda hovedparten – af Forsvarets øvrige enheder derfor er deployeret uden for landets grænser. Mens der vil være stor efterspørgsel på kapaciteter til løsning af værtsnationsstøtteopgaver, kan der samtidig forudses et betydeligt behov for støtte til civile myndigheder. 

I en sådan situation vil Danmark være ’bagland’ i forhold til vores egne og allieredes operationer. Det vil indebære risiko for, at en potentiel modstander kan iværksætte operationer for at påvirke situationen i vores bagland. Med andre ord kan vores territorium, og de allierede styrker, vi skal yde værtsnationsstøtte til, blive mål for det, vi doktrinært vil kalde modstanderens shaping operations. Der kan i den forbindelse tænkes en række trusler, spændende fra fx påvirkning af befolkningens opfattelse af allierede styrkers tilstedeværelse over indsættelse af specialstyrker til opklaring eller angreb mod militære mål med konventionelle midler. Vi bliver nødt til i vores operative koncepter og planlægning, at tage højde for disse potentielle trusler.

Overordnet set tror jeg, at hovedparten af de opgaver, Hjemmeværnet vil kunne løse i forbindelse med værtsnationsstøtte, vil være inden for kendte områder, såsom bevogtning, sikring og overvågning. Hertil kommer nogle øvrige opgaveområder, hvor Hjemmeværnet kan levere relevant og efterspurgt støtte:

  • Bevogtning/sikring: Der vil utvivlsomt være et stort behov for bevogtningsstyrker, herunder til bevogtning af militære objekter og installationer samt midlertidige militære områder, der indføres med den nye politilov – eksempelvis kaserner, flyvestationer eller civile områder, der midlertidigt erklæres militære og anvendes til underbringelse af allierede styrker og enheder. Også til bevogtning af infrastruktur, der er kritisk i forbindelse med allierede styrkers deployering, vil der være et behov. Herudover vil der kunne være et substantielt behov for enheder og kapaciteter til mobil sikring af enheder under forskydning og til logistik. Til dette område kan også nævnes sikring af havne, skibe på red og lignende.
  • Overvågning: Overvågning er en forudsætning for, at kunne opbygge et situationsbillede og erkende ændringer i normalbilledet og trusler. Der vil således være et stort behov for enheder/kapaciteter, der i kortere eller længere perioder kan løse overvågningsopgaver og dermed bidrage til sikring og bevogtning af militære installationer.  
  • Trafikkontrol: Der må forudsættes en signifikant trafik på udpegede marchveje i forbindelse med deployering af allierede styrker til Danmark, og Hjemmeværnet kan – som vi har kunnet tidligere – spille en væsentlig rolle i forbindelse med kontrol af og støtte til afvikling af den militære trafik på sådanne marchveje.
  • Forbindelsesvirksomhed til det civile samfund: Allierede styrker, der underbringes i Danmark, vil kunne have behov for koordination med og potentiel støtte fra det civile samfund på en lang række områder. Her kan Hjemmeværnet spille en afgørende rolle i kraft af kendskab til lokalområdet og Hjemmeværnets repræsentation i de lokale beredskabsstabe. Endvidere besidder Hjemmeværnets mange frivillige, sammen med personel af reserven i Hjemmeværnets struktur, unikke civil-militære kompetencer, der kan bringes til anvendelse i denne sammenhæng.
  • Uddannelsesstøtte: I lighed med den støtte, Hjemmeværnet jævnligt yder til øvelser og uddannelser i det øvrige forsvar, vil vi også i en værtsnationsstøttesituation kunne yde uddannelsesstøtte til allierede enheder, der skal gennemføre uddannelse og øvelser for at klargøre sig, mens de er i Danmark.  
  • Øvrig støtte: Hjemmeværnets evne til at levere logistisk støtte til andre er begrænset, men vi planlægger, at øge kapaciteten i denne forligsperiode, eksempelvis gennem opstilling af en logistikdeling i hver landsdel. Hjemmeværnet vil derfor – om end i meget begrænset omfang – også kunne levere logistisk støtte, transportstøtte og lignende til allierede styrker i Danmark.

Der er således næppe tvivl om, at Hjemmeværnet vil have rigtig meget at byde på, når vi taler værtsnationsstøtte. En væsentlig del af opgaveporteføljen rammer direkte ind i Hjemmeværnets kernekompetencer, og jeg finder det både oplagt og rigtig, at vi ”læner os frem” og tilbyder vores støtte samtidig med, at vi udvikler vores kapaciteter under hensyntagen til de militære opgaver, der ligger inden for værtsnationsstøtten.

Hjemmeværnet kan både mandskabs- og opgavemæssigt levere den volumen, der vil være efterspurgt i forbindelse med større værtsnationsstøtteopgaver. Selvfølgelig er der en naturlig grænse for, hvor mange opgaver Hjemmeværnet kan løse; og hvor længe Hjemmeværnet kan blive ved med at løse dem, på frivillig og ulønnet basis. Hvis vi taler om en omfattende mængde af opgaver, og/eller opgaveløsning over lang tid, så er det sandsynligt at den frivillig-baserede opgaveløsning ikke rækker, men at opgaveløsningen i så fald kan kræve en aktivering af dele af Hjemmeværnet, i henhold til hjemlen i Lov om Hjemmeværnet.

 

Styrket militær profil. Et af fokusområderne i forligsperioden 2018-2023 vil være at styrke Hjemmeværnets militære profil. Foto: Hjemmeværnskommandoen.

 

Totalforsvarsstyrken
Forsvarsforliget 2018-2023 omtaler en opbygning af Totalforsvarsstyrken, og Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for det forligsinitiativ, der skal opbygge Totalforsvarsstyrken jf. forsvarsforligsteksten. Det giver god mening, eftersom Totalforsvarsstyrken, som tidligere beskrevet, allerede er forankret i Hjemmeværnets operative struktur.

I dag består Totalforsvarsstyrken af ca. 4.800 soldater, idet det forudsættes, at halvdelen kan indsættes samtidig i op til tre måneder til afløsning af andre enheder. Den anden halvdel af styrken kan så mobiliseres og indsættes til afløsning for den første, hvilket giver øget udholdenhed.

Fremadrettet vil styrken blive større, primært fordi forpligtelsesperioden for hjemsendte fire-måneders værnepligtige skal udvides fra tre til fem år. Forsvarsforliget beskriver desuden, at styrken skal enkadreres i enheder, samt at den primært skal løse opgaver inden for bevogtning og sikring, herunder af kritisk infrastruktur. Styrken er endvidere specifikt nævnt, sammen med Hjemmeværnet, i relation til værtsnationsstøtteopgaver. Hjemmeværnskommandoen har, sammen med Værnsfælles Forsvarskommando og øvrige relevante styrelser, indledt arbejdet med implementering af dette forligsinitiativ.

Selv om Totalforsvarsstyrken ikke direkte har sammenhæng til Hjemmeværnets frivillige enheder, så er der dog alligevel et opgavemæssigt sammenfald i kraft af, at både Hjemmeværnet og Totalforsvarsstyrken er forudsat, at løse opgaver inden for bevogtning og sikring. Dette kan opfattes som indbyrdes konkurrence men jeg ser dog ikke dette forhold som et problem. Det skyldes, at der er opgaver nok til begge parter. Hvis man betragter antallet af militære objekter, der potentielt skal kunne bevogtes, og hertil lægger civil kritisk infrastruktur; sammenholdt med øvrige potentielle opgaver inden for sikring og overvågning; så vil man hurtigt kunne erkende, at der er rigeligt af mulige opgaver til hele Hjemmeværnet og hele Totalforsvarsstyrken tilsammen. Hertil kommer, at der også i en situation, hvor der skal løses substantielle opgaver inden for værtsnationsstøtte, vil være efterspørgsel på Hjemmeværnets støtte til politi, beredskab og andre dele af samfundet. Totalforsvarsstyrken vil derfor være et kærkomment supplement til Hjemmeværnets kapaciteter og opgaveløsning. Samlet ser jeg altså ikke Hjemmeværnet og Totalforsvarsstyrken som konkurrenter, men som supplerende værktøjer, der situationsbestemt kan indsættes parallelt eller efter hinanden alt efter opgave og behov.

 

Hjemmeværnet – fortsat en hjørnesten i det nationale forsvar
Med denne artikel har jeg forsøgt at give et overblik over Hjemmeværnets vilkår for uddannelse, opgaveløsning og udvikling, samt et kort indblik i, hvordan jeg ser Hjemmeværnets og Totalforsvarsstyrkens rolle i nationale operationer.

Jeg er optimist for Hjemmeværnets fremtid, og jeg finder at Forsvarsforliget 2018–2023 giver os nogle gode rammer for at udvikle og styrke Hjemmeværnet. Forliget giver os nye spændende opgaver og giver os mulighed for at skabe de vilkår, der skal til for at kunne løse disse opgaver.

Jeg tror, at Hjemmeværnet i 2023 vil være styrket i forhold til i dag og vil have en stærkere militær profil med fokus på øget integration med det øvrige militære forsvar. Hjemmeværnet vil også fremadrettet spille en nøglerolle i det nationale forsvar og fortsat være en frivillig, militær beredskabsorganisation med alle de styrker det indebærer.

Jeg håber at endnu flere, der ønsker at gøre en forskel og bidrage til at forsvare Danmark, vil opdage, hvor relevant, nyttigt og meningsfuldt det er at være i Hjemmeværnet. Det gælder for de frivillige medlemmer, men så sandelig også for personel af reserven og for fastansatte. Hjemmeværnet giver mening, og derfor bør også du, kære læser, overveje tjeneste i Hjemmeværnet.

 

 

 

Noter
1 Selv om Lov om Hjemmeværnet kun specifikt nævner ’Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet’ skal jeg for en god ordens skyld understrege, at Hjemmeværnet selvfølgelig også støtter Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

 

Litteraturliste

Del: