Handelspolitikken - Som kampplads under Den Kolde Krig

Anmeldt af Nils Ulrik Bagge

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Rüdiger: Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 2012. 424 sider, 320 kr.

 

Foto: saxo.com

 

Bogen belyser handelspolitikken i tre distinkte afsnit:

  • Per Boje om Danmarks tredje samhandelspartner (Østblokken) 1945-1960.

  • Mogens Rüdiger om handelspolitik og sikkerhed. Danmark i Co-Com 1949 til 1960.

  • Marianne Rostgaard om østhandel og opinionsdannelse 1945-1960.

 

Det er på en gang bogens styrke og samtidig dens svaghed, i det hvert afsnit giver en grundig redegørelse, men samtidig gentages højdepunkterne tre gange. Har læseren ikke fattet problemet med eksport af skibe første gang, så er chancen der tredje gang.

 

Som optakt til situationen i 1945 ses kort på forhistorien fra 1914. Op til 1. Verdenskrig levede Danmark groft sagt af at eksportere landbrugsvarer til England samt søfart og handel, og hentede langt størstedelen af importen i Tyskland. Det fungerede fint, fordi alle valutaer på det tidspunkt var bundet til guld og derfor frit kunne omveksles. Den verden brød sammen i 1914. Under 1. Verdenskrig var der naturligvis efterspørgsel på danske fødevarer, men det kneb mere med import af kul og foderstoffer til landbruget. I mellemkrigstiden og ikke mindst i 30erne er lande som England og Tyskland ganske restriktive og eksport til de pågældende lande skal modsvares af tilsvarende import. I denne periode åbnes op for samhandel mellem Danmark og de baltiske lande samt Polen.

Under 2. Verdenskrig er Danmark bundet op til Tyskland og eksporten af især landbrugsvarer går strygende om end det finansieres ved kredit, der som bekendt aldrig betales af tyskerne. Som betaling for landsbrugsvarer får Danmark råvarer og især kul til at holde samfundet i gang.

 

I 1945 ligger det meste af Europa i ruiner og i denne situation skal Danmark forsøge at genfinde sin plads i verdenshandelen. England har en forventning om, at Danmark kan levere gode fødevarer til lave priser, betydeligt lavere priser end dansk landbrug finder rimeligt. Eksporten betales i Sterling, som ikke umiddelbart kan veksles til US Dollars, som er nødvendige, hvis vi skal købe olie. I 1948 skabes i fortsættelse af introduktion af Marshallplanen: Organisation for European Economic Co-operation (OEEC), som er en forløber for OECD, der oprettes i 1961. Med oprettelsen bliver det muligt at veksle Sterling til US Dollars. I dette miljø forsøger Danmark at få handlen i gang med Østeuropa, hvor Polen er interessant som leverandør af kul. Danmark forsøger at bytte heste for kul. Der kommer langsomt en handel i gang med Østeuropa, men med Danmarks indtræden i NATO i 1949 og udbruddet af Koreakrigen i 1950 forsvinder handlen med Østeuropa, om end Danmark under hele perioden køber kul i Polen. Med Danmarks indtræden i NATO indgår vi også i Co-Com, der står for Coordinating Committee for Multilateral Export Controls. Det var en komite der skulle hindre teknologioverførsler til Østblokken og lægge en dæmper på handlen med Sovjetunionen og dens satellitter. Udfordringen for Danmark og andre Vesteuropæiske lande var, at listerne over forbudte varer var klassificeret, hvilket de kommunistiske partier udnyttede i deres propaganda. Kommunisterne agiterede for, at Danmark ved at melde sig ud af NATO kunne eksportere til de kommunistiske stater og derved skabe velstand. Så enkel var verden nu ikke, og gennem de 424 sider beskrives de forskellige forhandlinger, som danske embedsmænd førte i detaljer. Eksempelvis beskrives, at Sovjetunionen i 50erne tilbød at levere olie, men det var begrænset hvad de kunne og de engelske og amerikanske olieselskaber, der fuldstændig kontrollerede verdensmarkedet synes heller ikke, at det var en god ide. I midten af 50erne søgte Sovjetunionen at afprøve grænser og ønskede at købe tankskibe fra danske værfter, hvilket stred imod Co-Coms regler. Det lykkedes at løse krisen, men det var en udfordring for Danmark. I slutningen af 50erne er der kommet så godt gang i Vesteuropa og ikke mindst Vesttyskland, at handlen med Østblokken mister relevans. Bogen giver et godt indtryk af de store udfordringer, som Danmark stod over for i 1945. I 1945 var der ingen i Danmark, der havde forestillet sig, at Vest- og Østeuropa skulle udvikle sig så forskelligt, som tilfældet var i perioden 1945 til 1960. Der eksisterede heller ikke et frit marked som vi i dag tager som en selvfølge. I årene efter 2. Verdenskrig og op gennem 50erne kæmpede skiftende danske regeringer for dels at sikre dansk eksport, men lige så vigtigt at sikre import af energi samt råvarer til industri og landbrug. Da vores to vigtigste handelspartnere, nemlig England og Vesttyskland endte i hver deres handelsorganisation, var det et rædselsscenarie for Danmark, der først blev løst med vores indtræden i EF i 1972. Jeg vil give bogen tre bånd trods en noget rodet struktur samt manglende indeks. Bogen giver et godt billede af de udfordringer skiftende regeringer havde med at skabe et økonomisk eksistensgrundlag for Danmark. Normalt forbinder vi den kolde krig med militære udfordringer, men i en nations overlevelse indgår ikke alene militære udfordringer, men i høj grad også økonomiske. Danmark var ikke kun en frontlinjestat i militær forstand, men også udenrigsøkonomisk. Dette vigtige forhold var i høj grad med til at skabe de rammer - og den politiske flertydighed - som dansk forsvar opererede i under den Kolde Krig.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.