Hærens Operative Kommandos rolle i totalforsvaret

Af oberst  N.-J.K. Kvist, chef for operationsafdelingen ved Hærens Operative Kommando.

 

Indledning
”I gamle dage” var opgaverne for de forskellige dele af totalforsvarets elementer relativt veldefinerede, og de ressourcer, der var tildelt de enkelte områder, var om end ikke helt så dog i nogen grad tilpasset dette. Selvom det formelle samarbejde var veldokumenteret og regelmæssigt indøvet og koordinationen var velfungerende, så ”blandede” man sig ikke i hinandens opgaver og - hvad der måske er vigtigt - der var heller ikke noget politisk krav eller ønske om, at det skete. Sådan er det imidlertid ikke længere. Samfundet bliver stadigt mere komplekst og sårbart, bl.a. på grund af afhængigheden af informationsteknologien, store infrastrukturprojekter som Storebælts- og Øresundsbroen, samt ikke mindst energi- og industrielle installationer, der udgør en potentiel sikkerhedsrisiko for befolkningen. Derudover har vi i de senere år oplevet ikke blot stadig voldsommere naturbetingede begivenheder i ind- og udland i form af oversvømmelser, jordskælv, storme, men også menneskeskabte begivenheder som kraftig forurening, og sidst men ikke mindst international terrorisme med 11. september 2001 med hvad deraf fulgte som det værste eksempel. Alt dette kombineret med et stadigt politisk krav om effektivisering og økonomiske besparelser har ledt til erkendelsen af, at den tidligere så let definerbare grænse mellem fred, krise og krig er blevet udvisket, hvorfor totalforsvaret ikke blot er noget, der kan aktiveres i tilfælde af et militært angreb på Danmark. Et tættere samarbejde mellem totalforsvarets myndigheder under alle forhold med henblik på en bedre udnyttelse af samfundets samlede ressourcer er en ubetinget nødvendighed. Det samfund, som Forsvaret og dermed Hærens Operative Kommando (HOK) er en integreret del af, har på afgørende områder ændret de nationale rammebetingelser, indenfor hvilke Forsvaret skal virke.   

Med baggrund i dette er formålet med denne artikel at redegøre for HOK rolle i totalforsvaret, herunder HOK planlægning i relation til totalforsvaret. Herudover redegøres der for nogle af de tiltag, umiddelbare og langsigtede, der er truffet på baggrund af begivenhederne den 11. september 2001.  I artiklen er vægten lagt på HOK rolle i totalforsvaret under normale forhold, herunder HOK rolle under særlige situationer (større ulykker, katastrofer, terror mv.). HOK rolle i totalforsvaret i forbindelse med et evt. forsvar af dansk område (krig) er kun behandlet i begrænset omfang. 

HOK kapaciteter
HOK har til sin rådighed kapaciteter, som ikke eller kun i begrænset omfang findes ved de øvrige civile totalforsvarsmyndigheder, og som i forskellige sammenhænge er af særlig interesse for disse. 
 
Specialstyrkekapacitet
Hærens specialstyrkekapacitet udgøres af Jægerkorpset, hvis særlige karakteristika for så vidt angår uddannelse og materiel gør, at korpset kan løse en række specialopgaver for det civile samfund. Med henblik på at opretholde et højt operativt niveau mht. løsning af disse civilrelaterede opgaver øves Jægerkorpset jævnligt sammen med bl.a. politiet. 
 
Ammunitionsrydningskapacitet
Forsvaret er den eneste myndighed, der er udstyret med det fornødne materiel og personel til uskadeliggørelse af sprængfarlige stoffer.  Ammunitionsrydningskapaciteten i hæren er i fredstid placeret i hhv. Skive, Farum og på Bornholm. Ammunitionsrydningscentret i Farum dækker Sjælland og Øerne, mens centret i Skive dækker Jylland og Fyn. Begge centre råder over to rydningshold, hvoraf et er i permanent beredskab til øjeblikkelig udrykning på anmodning fra politiet. Det andet hold er i reserve, som kan sendes ud inden for et antal timer. Centret på Bornholm har et hold. Ammunitionsrydningstjenesten støtter dagligt politiet. 
 
ABC-kapacitet
Hærens kapacitet i relation til ABC-tjeneste omfatter områderne beskyttelse, sporing, alarmering, rensning samt rådgivning. I relation til det sidstnævnte er der netop indledt et snævert samarbejde med og støtte til Center for Biologisk Beredskab. Kapaciteten er på nogle områder integreret i totalforsvaret (f.eks. alarmering og rapportering), medens der på andre områder kan ydes en begrænset støtte. Aktivering af hele kapaciteten på ABC-området kræver indkaldelse af mobiliseringsstyrken. 
 
Helikopterkapacitet og droner
Hærens Flyvetjeneste er organiseret med en helikopterkapacitet, som i det daglige støtter bl.a. politiet i f.m. færdselskontrol, eftersøgningsopgaver mv. Herudover øves udvalgte helikopterbesætninger i at løse særlige opgaver for politiet.   Hærens Flyvetjeneste løser også opgaver for de øvrige totalforsvarsmyndigheder. Bl.a. indgår helikoptere i det landsdækkende atomberedskab, hvor de er forberedt indsat til løsning af opgaver i f.m. sporing. 
 
Hæren har medio 2002 implementeret et droneudstyr, som forventelig i en eller anden form også vil kunne anvendes til støtte for de øvrige totalforsvarsmyndigheder.  
 
Militærpoliti
Hærens militærpoliti består i fredstid af et kompagni i stående styrke, bestående af ca. 40 mand og to detachementer af i alt ca. 70 værnepligtige til første samlede uddannelse. Alt personel er uddannet til at gennemføre færdselsregulering. MPpersonel har desuden en grundlæggende uddannelse inden for personelbeskyttelse. Det er dog kun enkelte MP, der har en status som egentlige ”body guards”.  
 
Kommunikation
Hærens enheder råder over mobile kommunikationsmidler der gør det muligt at etablere radio-, telefoni- og/eller faxeforbindelser inden for et større eller mindre geografisk område afhængig af typen af kommunikationsmiddel.   
 
Arbejdsmandskab og bevogtningsstyrker
Det civile samfund vil oftest i f.m. katastrofer, ulykker mv. have brug for støtte i form af arbejdsmandskab. HOK kan konstant opstille et større antal arbejdshold, som kan indsættes til at løse manuelle opgaver under en fælles ledelse.   I f.m. terrorsituationer, krise mv. vil der være behov for bevogtning af såvel militære installationer som civile nøgleobjekter. Principielt er det politiets opgave i fredstid at bevogte civile objekter. Ved politisk godkendelse vil HOK dog kunne støtte politiet med løsning af bevogtningsopgaver.   Hærens kapacitet i denne sammenhæng er betydelig, idet enhver soldat efter en grundlæggende uddannelse er uddannet til at løse bevogtningsopgaver.   Erfaringerne bl.a. i f.m. 11. september og stormene i 1999 og 2000 viste, at arbejdsstyrker og bevogtningsstyrker hurtigt vil kunne opstilles, når behovet opstår. Erfaringerne har dog også vist, at ”personelmassens” størrelse er afhængig af antallet af værnepligtige, og hvor disse er til uddannelse. Den rådige styrke, der er til rådighed for løsning af arbejdsopgaver og bevogtningsopgaver inden for de enkelte regioner, vil således være stærkt varierende. Det vil således forventeligt i den konkrete situation ofte være nødvendigt at deployere enheder (arbejdsmandskab/bevogtningsmandskab) fra en region til en anden. 
 
Indkvartering og forplejning
Hærens kapacitet til indkvartering og forplejning er afstemt efter behovet for at kunne indkvartere de indkaldte værnepligtige samt en del af det fastansatte personel. Til støtte for det civile beredskab kan nødindkvartering og nødforplejning dog foretages ved anvendelse af den kapacitet, som findes på HOK etablissementer. Cafeteriakapaciteten kan øges ved at forøge bemandingen. Indkvartering vil kunne foretages i eksisterende indkvarteringsbygninger eller ved brug af gymnastiksale, garager, telte mv. 
 
Øvrige kapaciteter
Ud over ovenstående kapaciteter er hæren organiseret med et vidt spektrum af generelle kapaciteter. F.eks. råder hæren over en betydelig transportkapacitet, samt en betydelig kapacitet inden for ingeniør- og entreprenørmateriel, der forefindes ikke alene i hærens egentlige ingeniørenheder, men også ved hærens øvrige enheder. Der er således et relativt stort antal læssemaskiner, rendegravere, motorsave, lange redskaber og håndværktøj m.v., der kan stilles til rådighed for andre myndigheder. Det skal dog understreges, at meget af hærens materiel kræver en speciel uddannelse, hvorfor det som ofte vil være nødvendigt, at militært betjeningsmandskab følger med.  Som for mandskab anført vil omfanget og typen af mange af de anførte kapaciteter være forskellig fra region til region. Det vil således i den konkrete situation ofte være nødvendigt at flytte materiel fra et lokalområde eller region til en anden. HOK organisation skal derfor tilgodese, at den nødvendige styring og koordination kan foretages, så det ikke er ”først til mølle” princippet, der bliver styrende for, hvor hjælpen bliver indsat.  
 
Hærens placering i totalforsvaret (opgaver , rolle og principper)
Placering
Samarbejdet mellem Forsvaret og de øvrige styrelser varetages primært af Forsvarskommandoen (FKO). FKO er herunder ansvarlig for den overordnede styring og koordinering af beredskabsplanlægningen i f.m. totalforsvarssamarbejdet i Forsvaret. FKO indgår de overordnede aftaler med de andre totalforsvarsmyndigheder og udsender relevante direktiver og bestemmelser.   HOK med underlagte myndigheder er i totalforsvarssammenhæng placeret såvel på styrelsesniveau som på det regionale niveau (se skitse), og er af FKO pålagt i det daglige arbejde på hærspecifikke områder at repræsentere Forsvaret over for relevante civile totalforsvarsmyndigheder. Forhold, der er entydigt relateret til søværnet eller flyvevåbnet varetages af henholdsvis Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando. 
 
Det er således HOK opgave at tilsikre, at de af FKO udgivne direktiver og bestemmelser nedbrydes til konkrete planer, der fastlægger hvorledes:
• Hærens kapaciteter kan støtte øvrige totalforsvarsmyndigheder.
• Hærens påtænker at udnytte ressourcerne ved øvrige totalforsvarsmyndigheder. 
At det også er HOK opgave i f.m. konkrete operationer at foretage den overordnede ressourceallokering og prioritering i f.m. indsættelse af HOK kapaciteter turde være indlysende.
 
Totalforsvaret er i høj grad bygget op omkring det regionale niveau. Lokalforsvars-regionerne varetager på det regionale niveau udmøntningen af hærens andel af totalforsvarssamarbejdet. Lokalforsvarsregionerne er i operative sammenhænge underlagt HOK.  
 
 
 
 
 
 
Lokalforsvarsregionerne har bl.a. til opgave at koordinere og samordne indsættelsen af de militære midler. Når HOK organisation jf. den militære grundstruktur er etableret, er det igennem lokalforsvars-regionernes pladskommandantskaber, der tilvejebringes støtte til hæren fra de øvrige totalforsvarsmyndigheder. Lokalforsvarsregionernes rolle er detaljeret beskrevet i efterfølgende artikel af oberst Jelstrup. 
 
Den militære kapacitet i sig selv, både på det regionale og lokale niveau, er i det daglige placeret ved HOK myndigheder dvs. regimenter, lejre og skoler. Disses primære opgave, og dette gælder især regimenterne, er derfor i hovedsagen at opstille og klargøre de kapaciteter, som myndigheden råder over (”kapacitetstilvejebringere”). Herudover har myndighederne til opgave at yde støtte til de i lokalområdet lokale civile myndigheder og i denne sammenhæng at indgå de nødvendige aftaler. Disse lokale aftaler koordineres med lokalforsvarsregionerne, m.h.p. at tilsikre regional sammenhæng.
 
Opgaver, rolle og principper
Totalforsvarssamarbejdet drejer sig om rationel og koordineret udnyttelse af alle samfundets ressourcer. HOK rolle kan således i totalforsvarssammenhæng groft opdeles i: 
• Rolle 1: Situationer hvor hærens ressourcer indsættes m.h.p. direkte eller indirete at støtte øvrige totalforsvarsmyndigheder.
• Rolle 2: Situationer hvor hærens udnytter de civile totalforsvarsmyndigheders ressourcer. Denne rolle omtales ikke yderligere. 
 
I fredstid er HOK primært inddraget i totalforsvarssamarbejdet, ved at HOK stiller sine kapaciteter til rådighed for de civile totalforsvarsmyndigheder (rolle 1).  I f.m. en evt. krise eller krig i nærområdet, hvor HOK opgave er at forberede (herunder opbygge krigsstyrken) og om nødvendigt forsvare dansk landterritorium, vil HOK være afhængig at kunne trække på støtten fra de civile totalforsvarsmyndigheder (rolle 2). 
 
Ad rolle 1 (støtter)
HOK støtte til øvrige totalforsvarsmyndigheder kan opdeles i to kategorier:
• Kategori 1. Denne kategori omfatter opgaver, der rutinemæssigt indgår i hærens aktiviteter. F.eks. udfører hæren dagligt ammunitionsrydningsopgaver til støtte for politiet. En anden rutineopgave er helikopterstøtte i f.m. transportopgaver og politiets færdselskontrol.
• Kategori 2. Denne kategori omfatter de opgaver, der har karakter af hjælp eller assistance, som kun udføres ved særlige situationer og da som regel kun efter specifik anmodning. F.eks. støtte i f.m. snefald og hjælp i f.m. katastrofer (stormflod, orkan/storm mv.). Til denne type opgaver hører også, anvendelse af hærenheder til bevogtning samt andre særlige opgaver, herunder den særlige støtte, der kan ydes af Jægerkorpset og Hærens Flyvetjeneste. 
 
Princippet for ydelse af støtte til de øvrige totalforsvarsmyndigheder er, at støtten kan rekvireres ved enhver af HOK myndigheder. Myndighederne støtter, hvis det er muligt. Samarbejdet sker på lavest mulige niveau (lokale niveau – regionale niveau). F.eks. i f.m. stormene i 1999, hvor der opstod behov for indkvartering af personer, der ikke kunne komme over Storebæltsbroen, var det HOK underlagte myndigheder, der på eget initiativ indledningsvis iværksatte støtten.     
 
Ved større behov, f.eks. større katastrofer, vil ovenstående princip kunne medføre, at ressourcerne ikke bliver indsat, hvor det er mest hensigtsmæssigt, idet støtten ydes i takt med, at den rekvireres.  For at tilsikre at støtten ydes der, hvor den er mest påkrævet, er LFR pålagt at monitere enhver form for støtte i regionens område m.h.p., at lokalforsvarsregionen, når det er nødvendigt, kan samordne og koordinere midlernes anvendelse. 
 
Planlægning 
Grundlaget for samarbejdet mellem Forsvaret og de øvrige totalforsvarsmyndigheder foreligger ved diverse love og administrative forskrifter. Disse er af Forsvarskommandoen (Forsvarets styrelse) konkretiseret i direktiver og bestemmelser som f.eks.:
• Samarbejde mellem Forsvaret og politiet.
• Samarbejdsaftaler med redningsberedskabet. 
 
Opgaverne vil ofte være afhængige af den konkrete situation. Udarbejdelse af konkrete, detaljerede planer er således ikke muligt. Grundideen i HOK planlægning er derfor, at planlægningen skal tilgodese en situationsbestemt opbygning af de relevante dele af hærens kapaciteter, således de efter behov kan stilles til rådighed for øvrige totalforsvarsmyndigheder. Herunder skal plankomplekset tilgodese, at HOK kan etablere den nødvendige føringskapacitet i forhold til den konkrete situation og opgave.  På denne baggrund har HOK udarbejdet et plankompleks, der fastlægger 
• Hvorledes HOK situationsbestemt kan opbygge sin føringskapacitet.
• De overordnede procedurer i f.m. ydelse af hjælp. 
 
Der er ikke udarbejdet detaljerede planer for løsning af operative opgaver, herunder opgaver i f.m. totalforsvaret, i f.m. forsvar af nærområdet. M.h.t. de operative totalforsvarsopgaver, der skal kunne løses på daglig basis eller med kort varsel er der inden for en række detailområder udarbejdet detaljerede planer.  Som et par eksempler herpå skal nævnes atomberedskabet og sneberedskabet.  I f.m. det landsdækkende atomberedskab, herunder beredskabet ved et evt. uheld på Barsebäk, skal HOK inden for 24 timer kunne indsætte to helikoptere med måleudstyr.   
M.h.p. at kunne overholde dette beredskab er der ved Hærens Flyvetjeneste udarbejdet planer for, hvorledes hhv. helikoptere klargøres (herunder montering af måleudstyr) og måleteknikere/operatører tilgår fra beredskabsstyrelsen.   
 
I f.m. snefald har HOK løbende indhøstet en række erfaringer specielt vedr. et udtalt behov for koordination.  Med henblik på at tilsikre et passende beredskab samt tilsikre at hjælpen i f.m. snefald ydes på den mest optimale måde, har HOK i sit nye plankompleks fastlagt de overordnede rammer samt pålagt lokalforsvarsregionerne at udarbejde detaljerede ”planer for sneberedskab”. Herunder er myndighederne pålagt at opretholde et ”sneberedskab” i perioden den 1. november til den 31. marts. Planerne har vist deres værd bl.a. i f.m. snefaldene i 2001 og 2002. 
 
11. september og efter 11. september
HOK tiltag den 11. september 
HOK umiddelbare foranstaltninger den 11. september var at iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mod terrorisme. Foranstaltningerne var primært rettet mod at opretholde hærens operative kapacitet samt tilsikre, at våben og ammunition ikke kunne ”falde i de forkerte hænder”. Foranstaltningerne bestod i at beskytte hærens etablissementer gennem forstærket bevogtning af kaserner, depoter mv.   
 
Ud over sikringsforanstaltninger blev der truffet foranstaltninger m.h.p., at hæren ved et evt. terrorangreb kunne fortsætte sin opgaveløsning. Disse foranstaltninger omfattede bl.a. forberedelse af et alternativt kommunikationssystem mellem de højst prioriterede af hærens myndigheder.   Iværksættelse af forstærket bevogtning tydeliggjorde, at uden en indkaldelse af personel fra mobiliseringsstyrken er det kun hæren og hjemmeværnet, der er i besiddelse af en tilstrækkelig kapacitet til løsning af bevogtningsopgaver for andre myndigheder. Da der er visse lovmæssige problemer i f.m. anvendelse af hjemmeværnet, der kræver en politisk godkendelse, var det således kun hæren, der 11. september havde en kapacitet, der umiddelbart kunne indsættes. På denne baggrund blev HOK pålagt hhv. at afgive og forberede at afgive bevogtningsstyrker til en række af Forsvarets etablissementer og særlige installationer, der ikke selv havde kapacitet til at iværksætte de beordrede foranstaltninger.  Bl.a. afgav HOK bevogtningsstyrker til HMAK magasiner, Forsvarets Sundhedstjeneste og andre specielle installationer. Bevogtningsstyrker blev forberedt afgivet til bl.a. Forsvarschefens Kommandocentral. 
 
Erfaringer og foranstaltninger
HOK indhøstede i f.m. situationen den 11. september en lang række erfaringer af både positiv og negativ karakter.  I perioden op til den 11. september havde hæren primært haft rettet sit fokus mod opgaver relateret til bidrag til internationale operationer. På grund af den sikkerhedspolitiske situation i nærområdet var beredskabsmæssige øvelser blevet nedprioriteret. Konsekvensen heraf viste sig at være, at kendskab til rutiner i formidling og iværksættelse af beredskabsforanstaltninger var blevet lidt ”rustent” og til dels forsvundet.   
 
Herunder er det HOK oplevelse, at samarbejde mellem Forsvaret og civile myndigheder jævnligt bør øves på alle niveauer (centrale niveau - regionale niveau - lokale niveau) således at procedure, i f.m. udnyttelse af hinandens ressourcer, løbende afprøves og opdateres. Planlægning er ikke nok, idet detailkendskab til hinandens ressourcer kun opbygges, hvis de enkelte stabe sættes i konkrete situationer, hvor de har brug for at udnytte øvrige myndigheders ressourcer. De såkaldte dilemmaøvelser, som i 2001 blev gennemført regionalt, kunne med fordel gennemføres på alle niveauer. Dilemmaøvelserne bør dog også følges op af deciderede krisestyringsøvelser.
 
HOK daværende planer opfyldte generelt behovene i f.m. den 11. september. Dog viste det sig, at detailplaner inden for en række områder ikke var blevet opdateret. De indhøstede erfaringer har medført en række konkrete justeringer og tilføjelser til HOK Plankompleks.  Etablering af føringsberedskab ved HOK og dens underlagte myndigheder bar i lighed med kendskabet til formidling af beredskabsforanstaltninger præg af, at forholdene kun i begrænset omfang var øvet. Der var mange steder en udpræget usikkerhed på, hvad dette indebar og opgaverne relateret hertil. Erfaringerne er efterfølgende blevet indarbejdet i myndighedernes bestemmelsesgrundlag. 
 
 Lokalforsvarsregionernes samarbejde på det regionale niveau forløb generelt gnidningsfrit. En af årsagerne til dette var bl.a., at samarbejdsprocedurer var blevet udbygget efter de indhøstede erfaringer i f.m. stormene i 1999 og 2000.  Samarbejdet på det regionale niveau viste dog, at situationen blev tacklet vidt forskelligt ved de enkelte totalforsvarskomponenter. Forsvarets foranstaltninger m.h.p. sikring af den fortsatte virksomhed, herunder bevogtning, virkede ikke helt i samklang med de foranstaltninger, der blev iværksat ved de andre myndigheder.  
 
Iværksatte aktioner på baggrund af 11. September
Specialstyrkekapacitet
Situationen den 11. september viste berettigelsen af specialstyrkekapaciteten. Der var behov for kapaciteten i f.m.:
• Ydelsen af særlig hjælp til politiet.
• En evt. styrkelse af personelbeskyttelsen ved udsendte danske enheder.
• En evt. udsendelse i internationale operationer.
Med nuværende organisation vil Jægerkorpset ikke kunne løse alle tre skitserede opgaver samtidigt. En udvidelse af korpset er således en af de foranstaltninger den 11. september har medført. 
 
Ammunitionsrydningskapacitet
Den rådige ammunitionsrydningskapacitet tilgodeså behovene i f.m. 11. september. Det blev dog erkendt, at ammunitionsrydningstjenesten manglede materiel og uddannelse til håndtering og sikker transport af eksplosive kemikalier og eventuelle B/C-terrorvåben. Anskaffelsen af det nødvendige materiel blev iværksat, og det første sæt, omfattende en gastæt bombekugle med prøvetagningsudstyr, er leveret til ammunitionsrydningscentret i Farum. Der er endvidere anskaffet særlige beskyttelsesdragter og udstyr, som gør det muligt for ammunitionsrydderen at uskadeliggøre eksplosive kemikalier og kemiske kampstoffer på en sikker måde.  
 
ABC-kapacitet og uddannelse
Redningsberedskabet, herunder Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at imødegå virkningen af B- og C-kampstoffer i samfundet. Forsvarets kapacitet på området er etableret og dimensioneret m.h.p. beskyttelse af Forsvarets enheder. 
 
Den 11. september afdækkede, at hæren mangler materiel til at håndtere B- og C-trusler. En styrkelse af dette område er planlagt. Herved vil der i fremtiden blive en udvidet kapacitet der bl.a. vil kunne anvendes til støtte for øvrige totalforsvarsmyndigheder.  Hærens ABC-beredskab har i en årrække været lavt prioriteret. Det har medført at ABC uddannelsen har været nedprioriteret og i visse tilfælde slet ikke gennemført under den første samlede uddannelse. Årsagen til denne prioritering er tiden til rådighed i den første samlede uddannelse og en vurdering af, at uddannelsen vil kunne finde sted under en resterende uddannelse. Den generelt øgede trussel på området taler for, at der bør se nærmere på, om ikke ABC-uddannelsen skal prioriteres højere.  
 
Afslutning
Denne 11. september gav trods den tragiske hændelse HOK en række erfaringer i udnyttelse af hærens kapaciteter såvel i f.m. sikring af hærens eget personel, enheder og etablissementer som i f.m. samarbejde med de øvrige totalforsvarsmyndigheder.   Samtidig viste forløbet også, at indsatsen af samfundets samlede ressourcer i langt højere grad bør koordineres. For at dette kan ske optimalt, er det nødvendigt, at der på såvel det lokale, regionale og centrale niveau etableres fora, aftaler og procedurer for denne koordination og indsats. Det vurderes således vigtigt, at de fora og procedurer som den 11 SEP afstedkom formaliseres således, at det tilsikres at disse ikke går i ”glemmebogen”.   
 
Udbygning af planer, føringsprocedurer m.m. vil dog ikke fuldt ud tilsikre en optimal udnyttelse af samfundets ressourcer i konkrete situationer. Stabe bør løbende øves i krisestyring, hvis det skal tilsikres, at førerpersonel kan anvende det udarbejdede grundlag. Krisestyringsøvelser bør således i en eller anden form genoptages, således at stabe på alle niveauer periodisk øves i samarbejdede med de øvrige totalforsvarsmyndigheder.   M.h.t. optimal samordning af midlernes anvendelse ses der også behov for en udbygning af kommunikationsmidlerne. Med nuværende kommunikationssystemer er der ikke etableret et kommunikationsnet, der tilsikrer, at totalforsvarsmyndigheder på alle niveauer (lokalt, regionalt, centralt) kan udveksle klassificerede informationer. F.eks. kan lokalforsvarsregionerne ikke i dag formidle klassificerede signaler til øvrige samarbejdspartnere (f.eks. politiregionen). Hvis situationen den 11. september var blevet optrappet vil dette forhold have bevirket, at støtte, koordination mv. ville have været vanskeliggjort. 
 
Den 11. september viste, at HOK kan løse sine nationale opgaver i f.m. en krise, herunder støtte civile myndigheder, når det er nødvendigt. Men den 11. september afdækkede dog også en række forhold, som bør justeres. Opfølgning på hovedparten af disse områder er allerede blevet iværksat, men der er dog stadig områder som bør ses efter i ”sømmene”. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidsskrift_131.aargang_nr.5_2002.pdf
 
 

Litteraturliste

Del: