Grønlands teknologihistorie

Anmeldt af Poul Grooss

”Grønlands teknologihistorie” af Hans P. Stenfos og Jørgen Taagholt. Udgivet af Gyldendal den 23. august 2012. 624 sider illustreret. Pris kr. 349,95 (vejledende).

Foto;: Saxo.com

De to forfattere, som begge er civilingeniører, har samlet en lang række arkivalier omkring Grønlands tekniske udvikling for Arktisk Institut. Det begyndte de på i 2006. På grundlag af dette materiale har de selv skrevet - eller fra andre fremskaffet – oplysninger om den tekniske udvikling i Grønland. Arbejdet viste sig at være større en oprindeligt antaget, men nu er bogen udkommet. Der er mere end et hundrede bidragydere til bogen, herunder en række officerer. Det må med det samme konstateres, at det er en ganske fremragende bog, som udkommer på et meget passende tidspunkt, hvor debatten om Arktis er blevet skudt i gang.

Bogen kan bruges som håndbog, men den kan med fordel læses fra ende til anden. Hvis man gør det, får man mulighed for at forstå såvel hele udviklingen som de problemer, fremtiden kan byde både Grønland og det arktiske område. Bogens forord blev skrevet af tidligere landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, to måneder inden han døde (i oktober 2010).

Hovedemnet er den teknologiske udvikling i Grønland, og den har stort set fundet sted fra tiden omkring Den anden Verdenskrig. Inden da var den moderne teknologi kun repræsenteret meget sparsomt og meget lokalt. For at kunne forstå udviklingen i Grønland i denne periode skal man i visse tilfælde tilbage i historien, og bogen giver inden for hvert fagområde en særdeles god introduktion til emnet – både historiemæssigt og rent teknisk. Eksempelvis er det formentlig ikke almindelig kendt, at Danmark har sendt præfabrikerede typehuse til Grønland siden 1750’erne.

I bogens første del beskrives udviklingen inden for bebyggelse, mineaktiviteter, erhverv, handel, kommunikation og forsvar i kolonitiden. Her redegøres også for de naturgivne betingelser, som den tekniske udvikling har fundet sted under. I den følgende del gennemgås den tekniske udvikling siden 1953 i alle samfundets sektorer. 1953 var året for grundlovsændringen for Grønland. Befolkningens størrelse er på beskedne 56.000 indbyggere. De bor på verdens største ø, og afstandene og de fysiske forhold medfører ofte andre løsninger, end man normalt ser. Her beskrives energiforsyning, vandforsyning, kommunikation, skibstransport, flyvning med fastvingede fly og helikoptere, fiskeri, fangst, landbrug, minedrift, værftsindustri, efterforskning efter olie og gas, uddannelse og som et nyt element: Turisme. Turismen i sig selv udgør en stor udfordring set i relation til redningsberedskabet.

Læserne præsenteres for et væld af forskelligartede oplysninger fra de mange bidragydere, og nedenstående punkter er blot ment som eksempler:

·         Kryoliteksporten under krigen finansierede de danske ambassader, som ikke kunne få støtte fra Danmark under den tyske besættelse.

·         Det var først i foråret 1919, at nyheden om ophøret af Den første Verdenskrig nåede Godhavn med årets første skib.

·         Under Den anden Verdenskrig rationerede man sukker, udelukkende af hensyn til folkesundheden.

·         På grund af brandfare var petroleumslamper ulovlige helt frem til Den anden Verdenskrig, og da de blev lovliggjorte, betød det en langt større revolution, end da elektriciteten senere kom til. Hidtil havde man måttet nøjes med tranlamper.

·         Den grønlandske befolkning har aldrig været i krig, men kampen mod naturen har også været hård nok uden krig.

·         En verdenskendt kvindelig dansk seismolog har beskrevet kontinentaldriften i området og udgivet sin sidste videnskabelige afhandling som 104-årig.

·         Analyser af isborekerner har vist kraftigt stigende blyindhold, da benzin blev tilsat bly. Siden overgang til blyfri benzin er blyindholdet i isen aftagende.

Herudover er der gode beskrivelser af de geografiske områder og deres karakteristika. Vejsystemet er således normalt kun et lokalt fænomen. Man sejler eller flyver imellem de forskellige samfund på kysten. For teknisk interesserede rummer bogen en række oplysninger om de mange tekniske udfordringer: Hvordan sikrer man vandforsyning og kloakering under hård frost? Hvorledes funderer man huse i permafrostområder, så de ikke optør underlaget? Hvad er kravene til en startbane?

En af de vigtigste organisationer i hele opbygningsperioden var Grønlands Tekniske Organisation, som skulle klare alle disse svære tekniske udfordringer for midler, som var relativt beskedne. Hele denne organisation beskrives fra den beskedne start i begyndelsen af 1950’erne, indtil den overgik til at være en rent grønlandsk organisation med den daglige betegnelse Nuna-Tek i 1988.

Det er en stor bog i mere end en betydning, og den har været værd at vente på. Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde. Den er forsynet med litteraturliste, stikordsregister samt oplysninger om teknologirelaterede arkiver og biblioteker i Grønland og Danmark.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_141.aargang_nr.3_2012_1.pdf

Del:

Emneord



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.