The Great Gamble. The Soviet War in Afghanistan

Anmeldt af Michael Clemmesen

“The Great Gamble. The Soviet War in Afghanistan” af Gregory Feifer. Udgivet af HarperCollins, New York 2009. 326 sider. £17.51 hos Amazon UK.

Foto: Saxo.com   

Resultatet er, hvad man må kalde en impressionistisk historie om den rådnende Sovjetunions sidste krig. Man fornemmer ved læsningen, at metoden sandsynligvis giver det mest sande billede, selv om man kan irriteres over, at vest nogle steder bliver til øst, og at Feifer så åbenbart ikke kender de typer krigsmateriel, som hans kilder omtaler i samtalerne. Det mest sande billede, fordi det ville være at gøre vold mod virkeligheden at presse beslutninger og begivenheder ind i en rationel og logisk ramme, som så åbenbart ikke fandtes.

Bogen forsøger at beskrive forløbet i Kreml i efteråret 1979 som svar på den stadig dybere krise i Afghanistan. I provinsen var et oprør mod Kabul forværret af Hafizullah Amin’s kup mod præsident Taraki og hans efterfølgende vilde moderniseringskampagne. Den beskriver beslutningsspillet mellem den stærkt senile Brezhnev og hans oldingepolitbureau. Man beslutter på en obskur måde at fremkalde et regeringsskifte ved at forgifte Amin, et forsøg som mislykkes, fordi afghaneren samtidig drikker cola, der neutraliserer giften. På det område er man blevet mere professionel siden. Derefter må man skride til noget mindre diskret, hvilket fører til KGB’s specialgruppes angreb og mord på Amin og en invasion, der halvhjertet, uplanlagt og ukoordineret landes og ruller ned i det centralasiatiske land.

Derefter beskrives de afghanske befolkningsgruppers reaktion på først endnu et regeringsskifte og senere i 1980 på de sovjetiske styrkers forvirrede og stadig mere brutale forsøg på at hjælpe den afghanske hær, så den ikke går i opløsning og i endnu højere grad forstærker den voksende modstandsstyrke. Feifer følger derefter samspillet i det næste par år mellem den politiske udvikling i Moskva, hvor først én, så en anden af oldingene tager magten efter Breznev’s død og snart selv dør, medens de doktrinært stivnede sovjetiske sikkerheds- og militære styrker i Afghanistan og hjemme forsøger at lære af erfaringerne. Derefter fulgte Gorbatjov’s magtovertagelse i foråret 1985 og hans forsøg på at få hæren til at overlade krigen til afghanerne, så Sovjetunionen kunne slippe op af sumpen og komme i gang med reformer.

Bogen beskriver den sovjetiske hær og KGB-styrkerne fra både top og bund. Vi gives billedet af hær, der stadig mere desillusioneret myrder og massivt ødelægger, hvor den møder modstand, som røver og stjæler, selv hvor den møder samarbejde. Det er en hær, hvor afstanden mellem de fordrukne officerer og det tørstige mandskab selv i flere af faldskærmsenhederne var nogenlunde som før 1914. Nu var forholdet om muligt endnu mere brutalt og hensynsløst, fordi herremandens paternalistiske ansvarlighed overfor bønderne for længst var forsvundet.

Det var dog samtidig en hær, der er i stand til at erkende relevant talent og ekstremt hurtigt forfremme officerer, der havde demonstreret mod og ekstraordinære lederegenskaber. Et eksempel var den unge Ruslan Aushev, der et par år senere blev præsident i republikken Ingusetien. Det var også en hær, der sendte nogle af sine absolut dygtigste højere chefer til Kabul som rådgivere og generalstabens repræsentanter.  

Historien om ”det store spil” giver ikke alene en skitse af Sovjetunionens rolle og erfaringer fra Afghanistan i en krig, der officielt medførte 13.833 dræbte af de ca. 620.000, der gjorde tjeneste i landet. Veteranerne selv bedømmer, at det rigtige tal på sovjetiske døde kan være så højt som 75.000. Bogen tegner også det sovjetiske samfund og militær i unionens sidste år. Den giver et billede, som jeg i det store hele kan genkende fra egne observationer fra Baltikum godt fem år efter tilbagetrækningen. 

Bogen beskriver indirekte, at der er en så markant stor forskel på det sovjetiske militærs optræden i Afghanistan i 1980’erne og de nuværende vestlige styrkers ageren, at der ikke umiddelbart kan drages forenklede paralleller. Forskelle udelukker dog ikke, at vi af og med selvinteresse kan læse Feifer’s og andre beskrivelser af den sovjetiske krig. Afghanerne – og pakistanerne syd for grænsen – er nogenlunde som for 25 år siden.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009_1.pdf

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.