Graphic Novels: Borgerkrigen i Jugoslavien

Hermann: Sarajevo Tango. Carlsen Comics. 1995. Kan findes antikvarisk til ca. 50,- kr.

Joe Kubert: Fax fra Sarajevo. En fortælling om overlevelse. Cobolt. 2014. Pris: 398,- kr.

Joe Sacco: Safe Area Gorazde. Fantagraphic Books. 2001. Pris: 250,- kr. hos SAXO.COM

 

Anmelder: Simon Papousek

Anmeldelse

Ikke siden Anden Verdenskrig havde der i samme omfang (om overhovedet) været tale om etnisk udrensning og internt fordrevne borgere, sådan som verden blev vidne til fra starten af 1990’erne på Balkan. De godt 50 års fred som Europa havde haft til trods for truslen om en atomkrig mellem Øst og Vest, blev afbrudt af en etnisk konflikt mellem serbere, kroater, bosniakker og andre etniciteter samt religiøse grupperinger. En konflikt de færreste forstod, og ikke vidste hvordan kunne løses. Konflikten og FN’s engagement gjorde, at Danmark bidrog i begyndelsen med mere end 900 mand til UNPROFOR der havde til formål at fungere som en fredsbevarende styrke. Hvor stor respekten fra de stridende parter var til UNPROFOR og FN som helhed kan diskuteres. Ligesom det ikke mindst kan diskuteres hvorvidt det mandat FN havde givet til opgaveløsningen var tilstrækkelig eller klart nok. I skrivende stund er historien om Operation Bøllebank blusset op igen, ligesom debatten om veteranpolitik og behandlingen af vores veteraner gang på gang dukker op.

Med dette in mente har jeg sat mig for at give en anbefaling til tre Graphic novels om Borgerkrigen i Jugoslavien.

Den ældste i stakken er Sarajevo Tango fra 1995. Her følger vi fremmedlegionæren Zvonko Duprez i sin søgen efter en datter, som moren forsøger at få hjem og væk fra ex-manden. Det er en thriller der udspiller sig på en til tider absurd scene: Belejringen af Sarajevo, iblandet det politiske spil som i denne fortælling fremstilles mere eller mindre som et svigt fra det internationale samfunds side. I modsætning til de to øvrige Graphic novels i stakken, er denne ikke baseret på virkelige hændelser, men er ren og skær fiktion. Den er dog medtaget her, idet det er en af de første af sin art på dansk.

Sarajevo Tango er den af de her bragte historier, der tydeligst beskriver FN’s indsats med begrænset militær effekt omfattende det enorme bureaukrati og handlingslammelse overfor situationen på Balkan.

Den anden i stakken er Fax fra Sarajevo. Her følger vi Erwin Gustemagic og hans families forsøg på at overleve, og midt i kaosset, en vej ud af byen og væk i sikkerhed. Erwin arbejdede på dette tidspunkt i krigen som redaktør for et tegneserieforlag, og faxede så snart han kunne med sine tegneserie-kollegaer i den frie verden. En af modtagerne af faxene er Hermann – tegneren og forfatteren til Sarajevo Tango – der sammen med andre gør sit for at få sin ven ud af den belejrede by.  Men det er primært korrespondancen mellem Erwin og tegneren og forfatteren Joe Kubert der bærer historien. Joe Kubert kendes måske bedst i Danmark for sine historier om Sergent Flint – soldaten der hadede krigen – der fra 1970’erne og op igennem 1980’erne udkom i danske kiosker. Her fulgte læseren Flint og sin gruppe bestående af Lille Pletskud, Soft Ice, Vildmand og alle de andre GI’s, der utrætteligt skød nazister i stumper og stykker.

Lige som i Sarajevo Tango skånes ingen. Selvom der er subtile scener, så får man også de rædselsfulde og kujonagtige nedskydninger af børn fra de skjulte snigskytter rundt om i byen, præsenteret direkte og i al sin grusomhed. Er det nødvendigt? Det må læseren selv afgøre, men det hører med til fortællingen om Sarajevo (og om borgerkrigen), at alle udgjorde et mål.

I den tredje i stakken er Safe Area Gorazde. Her følger vi forfatteren og tegneren Joe Sacco da han opholdt sig i Gorazde i Bosnien som journalist. Stregen er her mere blød end i Fax fra Sarajevo og Sarajevo Tango, og minder en smule om svenske Jan Lööf’s streg (tegneren af den svenske Felix-serie). Det der skinner igennem i stregen er desuden, den karikeret udgave som Sacco gør af sig selv. Han er i modsætning til de andre medvirkende, skildret mere morsom og ”tegneserie”-agtigt med sine store runde briller, brede grin og lille statur. Både denne og Fax fra Sarajevo er som nævnt tilstræbt dokumentariske fortællinger, og er den længste og mest gribende efter min mening. 

Alle tre udgivelser lægger ikke fingrene i mellem i skildringen af nedskydning af kvinder og børn samt den afstumpede og ekstremt brutale behandling, som begås af (her:) serbiske styrker. Det er skrap kost men et af de uomgængelige kendetegn ved borgerkrigen. Dog er skildringen af de serbiske styrker som de værste noget entydig og nådesløs, og læseren får ikke indtryk af, at andre parter i krigen opførte sig ligeså bestialsk. Dette skal dog ikke afholde denne anmelder i at anbefale disse tre Graphic novels til den der har borgerkrigen som sit felt. Helhedsindtrykket er stærkt og til tider bevægende.

Del: