Frivillige i forsvaret

I​ ​denne​ ​artikel,​ ​der​ ​med​ ​enkelte​ ​ændringer​ ​er​ ​manuskript​ ​til​ ​et​ ​foredrag,​ ​​major, ​ ​ cand. ​ ​ psych. ​S. ​Jensen, Militærpsykologisk​ ​Tjeneste,​ ​den​ ​24.​ ​marts​ ​d.å.​ ​holdt i. Militærpsykologisk​ ​Selskab,​ ​tilbageviser​ ​forfatteren påstanden​ ​om,​ ​at​ ​konstabelansøgere​ ​skulle​ ​være​ ​mindre​ ​egnede​ ​end​ ​værnepligtige​ ​hvad​ ​angår​ ​uddannelsesmuligheder​ ​og​ ​intelligens. Forfatteren​ ​redegør​ ​detaljeret​ ​for​ ​foreliggende​ ​resultater​ ​vedr.​ ​prøvning,​ ​antagelse​ ​og​ ​uddannelse​ ​af​ ​frivillige​ ​til​ ​forsvaret​ ​i​ ​perioden​ ​1961-70. 

 

I​ ​debatten​ ​om​ ​hvervet​ ​eller​ ​ikke​ ​hvervet​ ​forsvar​ ​er​ ​der​ ​efterhånden fremsat​ ​en​ ​række​ ​forskellige​ ​synspunkter.​ ​Det​ ​diskuteres,​ ​hvorvidt​ ​det​ ​vil være​ ​muligt​ ​at​ ​fremskaffe​ ​tilstrækkeligt​ ​med​ ​hvervede​ ​til​ ​at​ ​udfylde​ ​de rammer,​ ​som​ ​er​ ​opstillede​ ​i​ ​de​ ​forskellige​ ​politiske​ ​forslag. Man​ ​diskuterer​ ​fordele​ ​og​ ​ulemper​ ​ved​ ​at​ ​anvende​ ​hvervede.​ ​Der​ ​spør- ges,​ ​hvorvidt​ ​den​ ​hvervede​ ​vil​ ​være​ ​mere​ ​effektiv​ ​end​ ​den​ ​værnepligtige. Det​ ​udtales,​ ​at​ ​forsvaret​ ​kun​ ​vil​ ​kunne​ ​få​ ​de​ ​unge,​ ​som​ ​ikke​ ​kan​ ​klare​ ​sig i​ ​det​ ​civile​ ​samfund,​ ​og​ ​at​ ​de​ ​uddannelses-​ ​og​ ​intelligensmæssigt​ ​vil​ ​være ringere​ ​udrustede​ ​end​ ​de​ ​værnepligtige​ ​o.s.v.

En​ ​helt​ ​kontant​ ​besvarelse​ ​af​ ​mange​ ​af​ ​disse​ ​og​ ​lignende​ ​udtalelser​ ​og spørgsmål​ ​vil​ ​kræve​ ​en​ ​række​ ​forudsætninger​ ​klarlagte. Hvor​ ​lang​ ​tjenestetid​ ​skal​ ​de​ ​værnepligtige,​ ​som​ ​man​ ​vil​ ​sammenligne de​ ​hvervede​ ​med,​ ​have?​ ​Hvor​ ​stor​ ​løn​ ​og​ ​bonus​ ​vil​ ​man​ ​give​ ​den​ ​frivil- lige?​ ​Hvilke​ ​civile​ ​eller​ ​andre​ ​uddannelser,​ ​som​ ​kan​ ​bruges​ ​i​ ​det​ ​civile, vil​ ​man​ ​tilbyde?​ ​Hvor​ ​lang​ ​tid​ ​skal​ ​den​ ​frivillige​ ​binde​ ​sig​ ​for​ ​at​ ​opnå bestemte​ ​uddannelser?​ ​o.s.v. Selv​ ​om​ ​en​ ​række​ ​forudsætninger​ ​altså​ ​ikke​ ​er​ ​klarlagte,​ ​vil​ ​det​ ​måske alligevel​ ​være​ ​en​ ​fordel​ ​at​ ​se​ ​lidt​ ​mere​ ​i​ ​detaljer​ ​på,​ ​hvorledes​ ​det​ ​hidtil er​ ​gået​ ​i​ ​forsvaret,​ ​efter​ ​at​ ​den​ ​nugældende​ ​ordning​ ​har​ ​virket​ ​i​ ​ca.​ ​10​ ​år. Herefter​ ​vil​ ​der​ ​nok​ ​kunne​ ​gives​ ​svar​ ​på​ ​en​ ​række​ ​spørgsmål. 

Det​ ​følgende​ ​vil​ ​derfor​ ​i​ ​høj​ ​grad​ ​bygge​ ​på​ ​forhold,​ ​som​ ​kan​ ​gøres​ ​op i​ ​tal,​ ​som​ ​taler​ ​for​ ​sig​ ​selv. Af​ ​samme​ ​grund​ ​er​ ​det​ ​nødvendigt​ ​at​ ​begrænse​ ​emnet​ ​til​ ​​kun ​ ​ ​at​ ​om- fatte​ ​de​ ​frivillige,​ ​som​ ​går​ ​den​ ​almindelige​ ​vej​ ​gennem​ ​værnenes​ ​udvæl- gelse​ ​og​ ​videre​ ​på​ ​konstabelskolerne. 

Følgende​ ​forhold​ ​vil​ ​blive​ ​belyst:
● hvor​ ​mange​ ​har​ ​søgt​ ​konstabeluddannelse,
● hvor​ ​mange​ ​er​ ​blevet​ ​antaget,
● hvor​ ​mange​ ​er​ ​blevet​ ​afvist​ ​og​ ​hvorfor,
● hvilken​ ​civil​ ​uddannelse​ ​har​ ​ansøgerne,
● hvordan​ ​fordeler​ ​ansøgerne​ ​sig​ ​intelligensmæssigt,
● ansøgernes​ ​uddannelse​ ​og​ ​intelligens​ ​sammenlignet​ ​med​ ​værnepligtige,
● hvor​ ​mange​ ​er​ ​mødt​ ​på​ ​skolerne,
● hvad​ ​er​ ​årsagerne​ ​til​ ​afgang​ ​i​ ​utide,​ ​m.m. 
 
Ansøgermassen
Endnu​ ​inden​ ​ansøgerne​ ​kommer​ ​til​ ​prøvning,​ ​har​ ​der​ ​ved​ ​væmsstabene fundet​ ​en​ ​frasortering​ ​sted​ ​af​ ​ansøgere​ ​med​ ​en​ ​skoleuddannelse,​ ​der​ ​ikke tilfredsstiller​ ​kravene​ ​til​ ​den​ ​søgte​ ​uddannelse,​ ​af​ ​folk​ ​med​ ​civile​ ​straffe, for​ ​høj​ ​eller​ ​lav​ ​alder,​ ​med​ ​sådanne​ ​legemlige​ ​skavanker,​ ​at​ ​de​ ​på​ ​forhånd må​ ​anses​ ​for​ ​uegnede​ ​m.v. I​ ​de​ ​seneste​ ​år​ ​har​ ​denne​ ​gruppe​ ​udgjort​ ​mellem​ ​10​ ​og​ ​20​ ​​% ​ ​af​ ​ansøger- massen,​ ​dog​ ​mindst​ ​for​ ​søværnet. Militærpsykologisk​ ​Tjeneste​ ​er​ ​ikke​ ​i​ ​besiddelse​ ​af​ ​materiale​ ​omfat- tende​ ​denne​ ​gruppe​ ​og​ ​kan​ ​derfor​ ​intet​ ​nærmere​ ​sige​ ​om​ ​de​ ​kriterier, hvorefter​ ​frasorteringen​ ​finder​ ​sted​ ​og​ ​ej​ ​heller​ ​om​ ​fordeling​ ​på​ ​årsa- ger​ ​m.v. De​ ​i​ ​det​ ​følgende​ ​anførte​ ​tal​ ​omfatter​ ​kun​ ​den​ ​del​ ​af​ ​ansøgermassen, der​ ​indkaldes​ ​og​ ​møder​ ​til​ ​prøvning.​ ​Yil​ ​man​ ​have​ ​et​ ​tilnærmet​ ​ansøgertal, må​ ​der​ ​-​ ​i​ ​hvert​ ​fald​ ​for​ ​de​ ​seneste​ ​årgange​ ​-​ ​lægges​ ​ca.​ ​15​ ​%​ ​pr.​ ​årgang til​ ​antallet​ ​af​ ​prøvede. 
 
De​ ​prøvede​ ​og​ ​antagne
For​ ​årene​ ​1961-69​ ​fordeler​ ​antallet​ ​af​ ​prøvede​ ​og​ ​antagne​ ​sig​ ​som​ ​vist i​ ​tabel​ ​1.​ ​Gruppen​ ​af​ ​antagne​ ​omfatter​ ​her​ ​ansøgere,​ ​der​ ​er​ ​erklæret​ ​for egnede​ ​og​ ​på​ ​eet​ ​eller​ ​andet​ ​tidspunkt​ ​er​ ​mødt​ ​til​ ​uddannelse.​ ​Gruppen Frivillige​ ​i​ ​forsvaret 213 af​ ​ikke-antagne​ ​omfatter​ ​således​ ​et​ ​antal​ ​egnede,​ ​som​ ​af​ ​forskellige​ ​grunde ikke​ ​når​ ​længere​ ​end​ ​til​ ​udvælgelsen.​ ​De​ ​trækker​ ​f.eks.​ ​deres​ ​ansøgning tilbage.
 
Prøvede​ ​og​ ​antagne​ ​til​ ​konstabeluddannelse
Tabel 1
 
Af​ ​tabellen​ ​fremgår​ ​det,​ ​at​ ​procenten​ ​af​ ​antagne​ ​i​ ​hæren​ ​er​ ​faldet​ ​fra ca.​ ​75​ ​i​ ​begyndelsen​ ​af​ ​perioden​ ​til​ ​ca.​ ​50​ ​i​ ​slutningen. Flyvevåbnet​ ​begyndte​ ​en​ ​smule​ ​lavere​ ​end​ ​hæren,​ ​men​ ​har​ ​i​ ​dag​ ​samme antagelsesprocent,​ ​nemlig​ ​ca.​ ​50. For​ ​søværnets​ ​vedkommende​ ​er​ ​der​ ​tale​ ​om​ ​en​ ​tilsyneladende​ ​fremgang. Der​ ​gør​ ​sig​ ​dog​ ​her​ ​det​ ​særlige​ ​forhold​ ​gældende,​ ​at​ ​man​ ​fra​ ​1967​ ​inden prøvningen​ ​afholder​ ​lægeeftersyn​ ​og​ ​​ikke ​ ​ ​prøver​ ​de,​ ​der​ ​af​ ​lægen​ ​erklæres for​ ​uegnede.​ ​Af​ ​hensyn​ ​til​ ​opgørelserne​ ​over​ ​uddannelse​ ​og​ ​intelligens samt​ ​resultaterne​ ​af​ ​andre​ ​prøver,​ ​kan​ ​Militærpsykologisk​ ​Tjeneste​ ​naturligvis​ ​kun​ ​medtage​ ​de​ ​personer,​ ​for​ ​hvem​ ​der​ ​foreligger​ ​prøveresultater. Da​ ​de​ ​lægekasserede,​ ​som​ ​det​ ​vises​ ​senere,​ ​imidlertid​ ​fordeler​ ​sig​ ​jævnt på​ ​alle​ ​intelligens-​ ​og​ ​uddannelsesgrupper,​ ​spiller​ ​dette,​ ​for​ ​de​ ​videre​ ​sam- menligninger,​ ​ingen​ ​rolle.
 
Tager​ ​man​ ​for​ ​søværnet​ ​højde​ ​for​ ​dette​ ​forhold,​ ​viser​ ​det​ ​sig,​ ​at​ ​antagel- sesprocenten​ ​bliver​ ​omtrent​ ​som​ ​for​ ​de​ ​to​ ​andre​ ​værn. Umiddelbart​ ​skulle​ ​man​ ​tro,​ ​at​ ​den​ ​konstaterede​ ​nedgang​ ​kunne​ ​for- klares​ ​ved,​ ​at​ ​ansøgermængden​ ​(de​ ​prøvede)​ ​er​ ​af​ ​ringere​ ​standard​ ​nu end​ ​for​ ​6-8​ ​år​ ​siden.​ ​Dette​ ​kan​ ​imidlertid​ ​klart​ ​afvises​ ​ved​ ​at​ ​sammen- ligne​ ​skoleuddannelse​ ​og​ ​intelligensresultater​ ​for​ ​de​ ​enkelte​ ​årgange.​ ​Dette vil​ ​blive​ ​gennemgået​ ​senere. At​ ​der​ ​ikke​ ​skulle​ ​have​ ​været​ ​behov​ ​for​ ​at​ ​antage​ ​flere,​ ​end​ ​man​ ​har gjort,​ ​kan​ ​helt​ ​afvises​ ​i​ ​det​ ​mindste​ ​for​ ​hærens​ ​vedkommende.​ ​Jeg​ ​behøver blot​ ​at​ ​henvise​ ​til​ ​oversigterne​ ​i​ ​en​ ​artikel​ ​i​ ​Militært​ ​tidsskrift​ ​dec.​ ​1970(1) hvoraf​ ​det​ ​fremgår,​ ​at​ ​hæren​ ​i​ ​dag​ ​kun​ ​har​ ​halvdelen​ ​af​ ​de​ ​konstabler og​ ​o​ ​verkonstabler,​ ​som​ ​var​ ​en​ ​forudsætning​ ​for​ ​en​ ​nedsættelse​ ​af​ ​tjeneste- tiden​ ​for​ ​værnepligtige​ ​til​ ​12​ ​mdr. Er​ ​man​ ​da​ ​blevet​ ​mere​ ​kritiske​ ​i​ ​udvælgelsen?​ ​Måske​ ​lidt,​ ​men​ ​hele forklaringen​ ​ligger​ ​næppe​ ​her. Udvælgelsen​ ​sammen​ ​med​ ​en​ ​mere​ ​kritisk​ ​holdning​ ​hos​ ​ansøgerne​ ​kan give​ ​en​ ​del​ ​af​ ​forklaringen.​ ​Flere​ ​end​ ​tidligere​ ​trækker​ ​deres​ ​ansøgning tilbage,​ ​når​ ​de​ ​erfarer,​ ​at​ ​deres​ ​ønsker​ ​om​ ​uddannelse​ ​ikke​ ​kan​ ​imøde- kommes,​ ​og​ ​de​ ​kommer​ ​derved​ ​til​ ​at​ ​figurere​ ​i​ ​gruppen​ ​af​ ​ikke-antagne. 
 
Skoleuddannelse
De​ ​prøvedes​ ​fordeling​ ​på​ ​uddannelse​ ​fremgår​ ​af​ ​figurerne​ ​1-3,​ ​idet​ ​værnene​ ​behandles​ ​hver​ ​for​ ​sig​ ​i​ ​første​ ​omgang.​ ​Vedrørende​ ​uddannelses- koden​ ​skal​ ​det​ ​anføres,​ ​at​ ​forsvaret​ ​kun​ ​modtager​ ​ganske​ ​enkelte​ ​med uddannelse​ ​højere​ ​end​ ​realeksamen​ ​(UDD​ ​6)​ ​til​ ​konstabeluddannelse (Flyvevåbnet​ ​har​ ​haft​ ​nogle​ ​få). Derfor​ ​er​ ​kun​ ​UDD​ ​1-6​ ​medtaget.​ ​Vedrørende​ ​UDD​ ​4​ ​skal​ ​anføres,​ ​at denne​ ​primært​ ​omfatter​ ​alle​ ​med​ ​svendebrev/lærebrev,​ ​som​ ​kun​ ​i​ ​øvrigt har​ ​UDD​ ​1,​ ​2​ ​eller​ ​3. En​ ​person​ ​med​ ​delvis​ ​eller​ ​hel​ ​realeksamen​ ​eller​ ​TEFO​ ​I​ ​eller​ ​II​ ​+ svendebrev​ ​eller​ ​lærebrev​ ​vil​ ​altså​ ​figurere​ ​under​ ​UDD​ ​5​ ​eller​ ​6.​ ​Dette​ ​er særlig​ ​vigtigt​ ​at​ ​erindre,​ ​når​ ​der​ ​foretages​ ​sammenligninger​ ​med​ ​værne- pligtige.​ ​I​ ​øvrigt​ ​henvises​ ​til​ ​MPT​ ​vejledning​ ​(2). Figurerne​ ​viser​ ​udviklingen​ ​gennem​ ​perioden,​ ​en​ ​udvikling​ ​som​ ​gør​ ​sig gældende​ ​for​ ​alle​ ​3​ ​værn.​ ​Forklaringen​ ​er​ ​helt​ ​klart​ ​den,​ ​at​ ​skolegangen generelt​ ​er​ ​blevet​ ​længere​ ​for​ ​flere​ ​og​ ​flere​ ​unge.​ ​Den​ ​ret​ ​fremtrædende forskel​ ​mellem​ ​værnene​ ​er​ ​en​ ​logisk​ ​følge​ ​af​ ​forskellene​ ​i​ ​uddannelses- mæssige​ ​krav​ ​hos​ ​de​ ​tre​ ​værn.​ ​Søværnet​ ​og​ ​ikke​ ​mindst​ ​flyvevåbnet​ ​har mange​ ​arbejdsområder,​ ​hvortil​ ​kræves​ ​enten​ ​faguddannelse​ ​eller​ ​en​ ​videregående​ ​uddannelse. 
 
Procentvis​ ​fordeling​ ​efter​ ​uddannelse​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​Harens​ ​konstabelskoler​ ​1961​ ​-​ ​69​ .
Figur 1
 
 
Procentvis​ ​fordeling​ ​efter​ ​uddannelse​ ​af​ ​prøvede til Søværnets konstabelskole
Figur 2
 
 
 
 
Figur 3
 
 
Procentvis​ ​fordeling​ ​efter​ ​uddannelse​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​Flyvevåbnets​ ​konstabel​ ​skole.  Ganske​ ​samme​ ​tendens​ ​gør​ ​sig​ ​gældende​ ​far​ ​værnepligtsårgangene​ ​(se tabel​ ​2). At​ ​forsvaret​ ​kun​ ​skulle​ ​kunne​ ​hverve​ ​folk​ ​med​ ​de​ ​dårligste​ ​skolekund- skaber​ ​kan​ ​hermed​ ​afvises.
 
Procentøis​ ​fordeling​ ​efter​ ​uddannelse​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​værnenes​ ​konstabel- skoler​ ​1961-63​ ​og​ ​1969-70​ ​sammenlignet​ ​med​ ​værnepligtsårsgangene 1961​ ​og​ ​1969:
 

 
 
*​ ​For​ ​værnepligtsårgangene​ ​er​ ​de​ ​resterende​ ​​% ​​fordelt​ ​på​ ​uddannelserne​ ​7,​ ​8​ ​og​ ​9. Tabel 2
 
 
Selv​ ​om​ ​tabel​ ​2​ ​viser,​ ​at​ ​en​ ​større​ ​del​ ​af​ ​de​ ​prøvede​ ​til​ ​konstabeluddan- nelse​ ​kommer​ ​fra​ ​uddannelsesgrupperne​ ​1-3,​ ​end​ ​det​ ​er​ ​tilfældet​ ​i​ ​værne- pligtsårgangene,​ ​skal​ ​det​ ​igen​ ​erindres,​ ​at​ ​personellet​ ​i​ ​uddannelsesgruppe 4​ ​også​ ​kommer​ ​fra​ ​uddannelsesgrupperne​ ​1-3​ ​men​ ​altså​ ​blot​ ​​har ​ ​ ​fået​ ​det svendebrev/lærebrev,​ ​som​ ​mange​ ​af​ ​konstabelansøgerne​ ​gerne​ ​vil​ ​have,​ ​og som​ ​vil​ ​placere​ ​dem​ ​i​ ​uddannelsesgruppe​ ​4.​ ​Det​ ​må​ ​samtidig​ ​erindres,​ ​at konstabelansøgeme​ ​fra​ ​disse​ ​uddannelsesgrupper​ ​for​ ​næsten​ ​alles​ ​ved- kommende​ ​er​ ​16-17​ ​år,​ ​medens​ ​værnepligtige​ ​og​ ​konstabelansøgere​ ​i​ ​ud- dannelsesgruppe​ ​4​ ​er​ ​4-5​ ​år​ ​ældre. Man​ ​kan​ ​således​ ​ikke​ ​umiddelbart​ ​vurdere​ ​en​ ​person​ ​i​ ​uddannelses- gruppe​ ​4​ ​som​ ​»bedre«​ ​end​ ​een​ ​fra​ ​de​ ​tre​ ​første​ ​uddannelsesgrupper,​ ​med mindre​ ​man​ ​stiller​ ​krav​ ​om​ ​svendebrev​ ​eller​ ​lignende.
 
Sammenligninger​ ​mellem​ ​uddannelsesgrupperne​ ​vedrørende​ ​intelligens er​ ​bl.a.​ ​foretaget​ ​ved​ ​en​ ​undersøgelse​ ​af​ ​ca.​ ​34.000​ ​rekrutter​ ​omkring​ ​1960. Her​ ​viser​ ​det​ ​sig,​ ​at​ ​gennemsnitsintelligensen​ ​for​ ​uddannelsesgruppe​ ​3​ ​er større​ ​(4,76)​ ​end​ ​for​ ​uddannelsesgruppe​ ​4​ ​(4,49).​ ​(SeMPT​ ​vejledning)​ ​(3). En​ ​tilsvarende​ ​sammenligning​ ​mellem​ ​værnepligtige​ ​og​ ​konstabelansøgere​ ​til​ ​hæren​ ​ser​ ​således​ ​ud: 
 
 
 
 
Sammenligningen​ ​er​ ​alene​ ​foretaget​ ​med​ ​prøvede​ ​konstabelansøgere​ ​til hæren.​ ​Resultatet​ ​vil​ ​ved​ ​medtagelse​ ​af​ ​Søværnet​ ​og​ ​Flyvevåbnet​ ​blive​ ​en lille​ ​smule​ ​bedre​ ​for​ ​KS-gruppeme. En​ ​sammenligning​ ​af​ ​uddannelsesgrupperne​ ​1-4​ ​for​ ​såvel​ ​prøvede​ ​kon- stabelansøgere​ ​som​ ​værnepligtige​ ​giver​ ​følgende​ ​resultat: 
 
 
Endelig​ ​kan​ ​følgende​ ​oversigt​ ​give​ ​et​ ​billede​ ​af​ ​værnepligtige​ ​kontra konstabelansøgere,​ ​idet​ ​nu​ ​alle​ ​3​ ​værn​ ​medtages.​ ​Hvor​ ​stor​ ​en​ ​procentdel af​ ​henholdsvis​ ​ansøgermassen​ ​(prøvede)​ ​og​ ​væmepligtsårgangene​ ​udgøres af​ ​folk​ ​fra​ ​uddannelsesgrupperne​ ​1—4? 
 
1961-63​
​HÆR: 84​ ​​%
KS​ ​SVN: 72​ ​​% 
FLV: 48%
 
gennemsnit: 68%
1961​ ​vpl.: 73%
1969-70:
​HÆR 62​ ​%
KS​ ​SVN 58%
FLY 38%
gennemsnit: 53%
1969​ ​vpl.: 66​ ​% 
 
Fordeling​ ​på​ ​BPP Procentvis​ ​fordeling​ ​på​ ​BPP​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​de​ ​tre​ ​værns​ ​​konstabelskoler fremgår​ ​af​ ​fig.​ ​4—6. 
 
Procentvis​ ​fordeling​ ​på​ ​BPP​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​Hærens​ ​konstabelskole​ ​1961​ ​-​ ​69.
 
 
Figur 4
 
Procentvis​ ​fordeling​ ​på​ ​BPP​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​Søværnets​ ​konstabelskole​ ​1961​ ​-​ ​69.
 
Figur 5
 
 
Figur 6
 
For​ ​alle​ ​tre​ ​værn​ ​er​ ​der​ ​tale​ ​om​ ​en​ ​ret​ ​markant​ ​forbedring​ ​fra​ ​først​ ​til sidst​ ​i​ ​perioden.​ ​Også​ ​dette​ ​har​ ​sin​ ​naturlige​ ​forklaring​ ​i​ ​den​ ​bedre​ ​og bedre​ ​skoleuddannelse​ ​og​ ​er​ ​samtidig​ ​et​ ​udtryk​ ​for,​ ​at​ ​intelligensresultaterne​ ​fra​ ​BPP,​ ​som​ ​fra​ ​de​ ​fleste​ ​andre​ ​intelligensprøver,​ ​hænger​ ​sammen med​ ​skoleuddannelse. Også​ ​forskellen​ ​mellem​ ​værnene​ ​er​ ​klar.​ ​Dette​ ​ses​ ​måske​ ​tydeligere​ ​på fig.​ ​7,​ ​som​ ​viser​ ​en​ ​sammenligning​ ​mellem​ ​de​ ​prøvede​ ​fra​ ​1970.
 
Tilsvarende​ ​sammenligninger​ ​for​ ​de​ ​tidligere​ ​årgange​ ​viser​ ​samme​ ​for- hold​ ​mellem​ ​værnene. Til​ ​sammenligning​ ​med​ ​værnepligtsårgange​ ​er​ ​valgt​ ​de​ ​i​ ​tabel​ ​3​ ​anførte konstabelårgange.​ ​Søværn​ ​og​ ​flyvevåben​ ​er​ ​også​ ​her​ ​bedre​ ​end​ ​værnepligtsårgangene,​ ​medens​ ​hæren​ ​i​ ​1961-63​ ​er​ ​en​ ​smule​ ​ringere​ ​end​ ​værne- pligtige​ ​1961.​ ​1969-70​ ​sammenlignet​ ​med​ ​værnepligtige​ ​1969​ ​falder​ ​imidlertid​ ​meget​ ​nær​ ​sammen. 
 
 
Figur 7
 
 
Procentvis​ ​fordeling​ ​på​ ​BPP​ ​af​ ​prøvede​ ​til​ ​værnenes​ ​konstabelskoler 1961-63​ ​og​ ​1969-70​ ​sammenlignet​ ​med​ ​værnepligtsår​ ​gangene​ ​1961​ ​og​ ​1969:
 
Tabel 3
 
 
En​ ​opdeling​ ​af​ ​de​ ​værnepligtige​ ​i​ ​de​ ​tre​ ​værn​ ​viser,​ ​at​ ​hæren​ ​i​ ​BPP- gennemsnit​ ​ligger​ ​lavest,​ ​derefter​ ​følger​ ​søværnet​ ​og​ ​endelig​ ​flyvevåbnet med​ ​det​ ​bedste​ ​gennemsnit.​ ​Sammenligner​ ​man​ ​herefter​ ​værnsvis,​ ​vil​ ​kon- stabelansøgeme​ ​også​ ​i​ ​hæren​ ​ligge​ ​en​ ​anelse​ ​bedre​ ​end​ ​de​ ​tilsvarende væmepligtsårgange. Endelig​ ​skal​ ​det​ ​anføres,​ ​at​ ​vi​ ​hidtil​ ​har​ ​sammenlignet​ ​de​ ​prøvede​ ​kon- stabelansøgere​ ​med​ ​indkaldte​ ​værnepligtige.​ ​Som​ ​det​ ​fremgik​ ​af​ ​tabel​ ​1, og​ ​som​ ​det​ ​vil​ ​ses​ ​i​ ​det​ ​følgende,​ ​reduceres​ ​gruppen​ ​af​ ​prøvede​ ​med​ ​op til​ ​50​ ​%​ ​inden​ ​den​ ​endelige​ ​antagelse​ ​og​ ​altså​ ​inden​ ​mødet​ ​på​ ​skolen. Yderligere​ ​har​ ​værnepligtsårgangene​ ​folk​ ​fra​ ​uddannelserne​ ​7-9​ ​til​ ​at hæve​ ​deres​ ​gennemsnitsintelligens,​ ​medens​ ​der​ ​blandt​ ​konstabelansøgerne kun​ ​optræder​ ​ganske​ ​få​ ​fra​ ​disse​ ​grupper.
 
Alt​ ​i​ ​alt​ ​må​ ​det​ ​altså​ ​konstateres,​ ​at​ ​gruppen​ ​af​ ​prøvede​ ​ansøgere​ ​til konstabeluddannelse​ ​intelligensmæssigt​ ​er​ ​fuldt​ ​på​ ​højde​ ​med​ ​eller​ ​endog lidt​ ​bedre​ ​end​ ​de​ ​tilsvarende​ ​værnepligtige.​ ​At​ ​det​ ​er​ ​størsteparten,​ ​der ikke ​ ​ ​har​ ​svendebrev/lærebrev,​ ​er​ ​naturligt​ ​bl.a.​ ​på​ ​grund​ ​af​ ​deres​ ​unge alder,​ ​men​ ​der​ ​er​ ​intet,​ ​der​ ​tyder​ ​på,​ ​at​ ​de​ ​ikke​ ​-​ ​for​ ​en​ ​meget​ ​stor​ ​dels vedkommende​ ​-​ ​skulle​ ​kunne​ ​gennemføre​ ​en​ ​sådan​ ​uddannelse,​ ​eller​ ​andre uddannelser,​ ​hvis​ ​de​ ​fik​ ​mulighed​ ​herfor.​ ​Dette​ ​understreges​ ​af,​ ​at​ ​kon- stabelansøgerne​ ​fra​ ​uddannelsesgruppe​ ​3​ ​ikke​ ​er​ ​ringere​ ​hvad​ ​angår​ ​intelligens​ ​end​ ​uddannelsesgruppe​ ​4​ ​hos​ ​de​ ​værnepligtige,​ ​som​ ​altså​ ​har​ ​fag- uddannelse. Men​ ​hvem​ ​er​ ​det,​ ​der​ ​sorteres​ ​fra​ ​ved​ ​udvælgelsen,​ ​og​ ​hvorfor? 
 
De​ ​ikke-antagne
Jeg​ ​må​ ​her​ ​begrænse​ ​mig​ ​til​ ​hær​ ​og​ ​søværn,​ ​idet​ ​MPT​ ​ikke​ ​har​ ​et​ ​til- svarende​ ​materiale​ ​for​ ​flyvevåbnet. Af​ ​tabel​ ​4​ ​ses,​ ​at​ ​de​ ​ikke-antagne​ ​er​ ​opdelt​ ​i​ ​to​ ​hovedgrupper​ ​nemlig ikke-antagne​ ​på​ ​grundlag​ ​af​ ​prøveresultater​ ​og/eller​ ​interviews​ ​samt​ ​ikke- antagne​ ​af​ ​andre​ ​grunde. 
 
De​ ​ikke-antagne
ikke-antagne
År    prøvede        prøver/intw.     andre​ ​grunde          antal %             antal %
Tabel 4
 
 
Den​ ​første​ ​gruppe​ ​giver​ ​sig​ ​selv,​ ​medens​ ​den​ ​sidste​ ​nok​ ​kræver​ ​lidt​ ​nær- mere​ ​forklaring.​ ​Først​ ​og​ ​fremmest​ ​omfatter​ ​denne​ ​gruppe​ ​alle,​ ​der​ ​afvises af​ ​lægen.​ ​Her​ ​optræder​ ​i​ ​hovedsagen​ ​de​ ​samme​ ​årsager​ ​som​ ​på​ ​sessionerne. Hertil​ ​kommer​ ​ansøgere,​ ​der​ ​nok​ ​er​ ​erklæret​ ​for​ ​egnede,​ ​men​ ​som​ ​enten i​ ​forbindelse​ ​med​ ​prøvningen​ ​eller​ ​inden​ ​mødet​ ​på​ ​skolerne​ ​trækker​ ​deres ansøgning​ ​tilbage.​ ​Årsagerne​ ​hertil​ ​er​ ​som​ ​oftest,​ ​at​ ​man​ ​ikke​ ​har​ ​kunnet imødekomme​ ​den​ ​ansøgte​ ​uddannelse,​ ​eller​ ​at​ ​vedkommende​ ​i​ ​mellem- tiden​ ​har​ ​fået​ ​civil​ ​læreplads​ ​eller​ ​anden​ ​uddannelse​ ​stillet​ ​i​ ​udsigt.
 
Ser​ ​man​ ​lidt​ ​nærmere​ ​på​ ​tallene​ ​i​ ​tabel​ ​4,​ ​kan​ ​det​ ​konstateres,​ ​at​ ​afvisning​ ​på​ ​grund​ ​af​ ​prøver/interviews​ ​holder​ ​sig​ ​næsten​ ​konstant​ ​igennem hele​ ​perioden.​ ​Det​ ​drejer​ ​sig​ ​her​ ​i​ ​hovedsagen​ ​om​ ​folk​ ​fra​ ​de​ ​laveste​ ​ud- dannelses«​ ​og​ ​intelligensgrupper,​ ​hvilket​ ​kan​ ​ses​ ​i​ ​tabel​ ​5,​ ​der​ ​er​ ​fra​ ​en typisk​ ​årsopgørelse​ ​(HÆR​ ​1964). 
 
Oversigt​ ​over​ ​ikke-antagne​ ​på​ ​grund​ ​af​ ​prøver​ ​og​ ​interviews:
 
UDD
                1      2    3    4                 5            6                                  i alt
Tabel 5
 
 
Årsagen​ ​»andre​ ​grunde«​ ​viser​ ​imidlertid​ ​en​ ​stærk​ ​stigning​ ​for​ ​hærens vedkommende.​ ​Søværnets​ ​er​ ​derimod​ ​meget​ ​konstant. Som​ ​tidligere​ ​anført​ ​i​ ​forbindelse​ ​med​ ​omtalen​ ​af​ ​tabel​ ​1​ ​må​ ​årsagerne nok​ ​i​ ​hovedsagen​ ​findes​ ​i​ ​en​ ​lidt​ ​skærpet​ ​udvælgelse.​ ​Men​ ​hvorfor​ ​ser man​ ​så​ ​ikke​ ​samme​ ​tendens​ ​ved​ ​søværnet?​ ​En​ ​anden​ ​mulig​ ​årsag​ ​er​ ​det større​ ​antal​ ​af​ ​egnede,​ ​som​ ​trækker​ ​ansøgningen​ ​tilbage​ ​på​ ​grund​ ​af​ ​de før​ ​omtalte​ ​årsager.​ ​Hvorvidt​ ​disse​ ​to​ ​årsager​ ​kan​ ​forklare​ ​hele​ ​stigningen, ved​ ​jeg​ ​endnu​ ​ikke,​ ​men​ ​MPT​ ​er​ ​i​ ​gang​ ​med​ ​en​ ​detaljeret​ ​behandling​ ​af materialet​ ​fra​ ​udvælgelsesprocedurerne,​ ​og​ ​dette​ ​vil​ ​antagelig​ ​give​ ​svar på​ ​problemet.
 
Gruppen​ ​»andre​ ​årsager«​ ​fordeler​ ​sig​ ​i​ ​øvrigt​ ​jævnt​ ​over​ ​såvel​ ​uddan- nelses«​ ​som​ ​intelligensgrupper.​ ​Et​ ​eksempel,​ ​som​ ​er​ ​typisk​ ​for​ ​begge​ ​værn, er​ ​vist​ ​i​ ​tabel​ ​6.​ ​(HÆR​ ​1969). Det​ ​er​ ​værd​ ​at​ ​bemærke,​ ​at​ ​57​ ​%​ ​fra​ ​UDD​ ​3​ ​​ikke ​ ​ ​antages,​ ​når​ ​det​ ​er​ ​på- vist,​ ​at​ ​netop​ ​denne​ ​gruppe​ ​skulle​ ​have​ ​gode​ ​muligheder​ ​for​ ​at​ ​gennem- føre​ ​f.eks.​ ​en​ ​håndværkeruddannelse.​ ​De​ ​har​ ​også​ ​for​ ​de​ ​flestes​ ​vedkommende​ ​ønsket​ ​en​ ​sådan,​ ​men​ ​har​ ​ikke​ ​kunnet​ ​få​ ​plads,​ ​hvorfor​ ​ansøgningen​ ​trækkes​ ​tilbage.
 
Ikke-antagne​ ​af​ ​andre​ ​grunde
UDD
 
Tabel 6
 
 
 Allerede​ ​i​ ​en​ ​tidligere​ ​MPT-undersøgelse​ ​(4)​ ​over​ ​årgangene​ ​1961-63 blev​ ​det​ ​konstateret,​ ​at​ ​et​ ​større​ ​og​ ​større​ ​antal​ ​ansøgere​ ​til​ ​hæren​ ​ønskede faguddannelse,​ ​men​ ​at​ ​der​ ​ikke​ ​var​ ​plads​ ​til​ ​alle.​ ​Flere​ ​trak​ ​derfor​ ​deres ansøgning​ ​tilbage​ ​frem​ ​for​ ​at​ ​modtage​ ​et​ ​tilbud​ ​om​ ​en​ ​3-årig​ ​kontrakt uden​ ​mulighed​ ​for​ ​faglig​ ​oplæring.​ ​Man​ ​konkluderede​ ​allerede​ ​dengang, at​ ​var​ ​man​ ​interesseret​ ​i​ ​at​ ​beholde​ ​disse​ ​ansøgere,​ ​ville​ ​det​ ​være​ ​nødven- digt​ ​at​ ​forøge​ ​antallet​ ​af​ ​»lærepladser«. Dette​ ​er​ ​ikke​ ​-​ ​som​ ​det​ ​ses​ ​-​ ​blevet​ ​mindre​ ​aktuelt​ ​med​ ​årene. Konstabeleleverne Også​ ​her​ ​er​ ​der​ ​kun​ ​materiale​ ​til​ ​rådighed​ ​for​ ​hær​ ​og​ ​søværn. Antal​ ​mødte,​ ​afgåede​ ​og​ ​afgangsproeenten​ ​fremgår​ ​af​ ​tabel​ ​7. 
 
Mødte​ ​til​ ​og​ ​afgåede​ ​fra​ ​konstabeluddannelse:
Hær
Tabel 7
 
Det​ ​skal​ ​anføres,​ ​at​ ​man​ ​ikke​ ​her​ ​kan​ ​sammenligne​ ​antal​ ​mødte​ ​med antal​ ​antagne​ ​fra​ ​tabel​ ​1.​ ​Selv​ ​om​ ​en​ ​person​ ​antages​ ​i​ ​f.eks.​ ​1968,​ ​er​ ​det ofte​ ​sådan,​ ​at​ ​han​ ​først​ ​møder​ ​på​ ​skolen​ ​året​ ​efter,​ ​især​ ​for​ ​udvælgelses* hold,​ ​der​ ​falder​ ​sidst​ ​på​ ​året.​ ​»Mødte«​ ​står​ ​altså​ ​for​ ​det​ ​antal,​ ​der​ ​faktisk mødte​ ​på​ ​skolerne​ ​i​ ​vedkommende​ ​år. Ser​ ​man​ ​på​ ​afgangsprocenten,​ ​er​ ​denne​ ​nogenlunde​ ​konstant​ ​gennem hele​ ​perioden​ ​bortset​ ​fra​ ​SVN​ ​1969,​ ​hvor​ ​der​ ​pludselig​ ​optræder​ ​en​ ​stærk stigning.
 
For​ ​begge​ ​værn​ ​modtager​ ​MPT​ ​et​ ​såkaldt​ ​afgangskort​ ​på​ ​hver​ ​elev,​ ​der afgår.​ ​Af​ ​dette​ ​fremgår​ ​bl.a.,​ ​hvorvidt​ ​eleven​ ​selv​ ​har​ ​ønsket​ ​afgang,​ ​eller forsvaret​ ​har​ ​opsagt​ ​kontrakten.​ ​Desuden​ ​anføres​ ​årsagen​ ​til​ ​afgangen. En​ ​detaljeret​ ​gennemgang​ ​af​ ​disse​ ​kort​ ​giver​ ​et​ ​ganske​ ​godt​ ​billede​ ​af årsagerne​ ​gennem​ ​perioden.​ ​Her​ ​skal​ ​kun​ ​gives​ ​en​ ​kort​ ​oversigt.​ ​En​ ​mere detaljeret​ ​oversigt​ ​vil​ ​inden​ ​længe​ ​blive​ ​udsendt​ ​fra​ ​MPT. I​ ​den​ ​før​ ​omtalte​ ​undersøgelse​ ​af​ ​forsvarets​ ​konstabler​ ​1961-63​ ​(4)​ ​an- føres​ ​bl.a.:​ ​»For​ ​begge​ ​værn​ ​(HÆR,​ ​SVN)​ ​gælder​ ​det,​ ​at​ ​langt​ ​den​ ​største del​ ​af​ ​de​ ​afgåede​ ​-​ ​nemlig​ ​omtrent​ ​2/3​ ​-​ ​afgår​ ​efter​ ​eget​ ​ønske,​ ​mens​ ​knap 1/3​ ​må​ ​lempes​ ​ud,​ ​fordi​ ​de​ ​på​ ​den​ ​ene​ ​eller​ ​den​ ​anden​ ​måde​ ​ikke​ ​opfylder kravene.​ ​Sygdom​ ​spiller​ ​kun​ ​en​ ​ringe​ ​rolle​ ​som​ ​afgangsgrund«.
 
Man​ ​finder,​ ​at​ ​disse​ ​tre​ ​hovedgrupper​ ​fordeler​ ​sig​ ​således:​ ​16​ ​%​ ​af​ ​de mødte​ ​afgår​ ​fra​ ​uddannelsen​ ​efter​ ​eget​ ​ønske,​ ​8​ ​%​ ​afgår,​ ​fordi​ ​forsvaret opsiger​ ​kontrakten,​ ​og​ ​2​ ​%​ ​afgår​ ​p.gr.​ ​af​ ​sygdom. De​ ​8​ ​%,​ ​hvor​ ​forsvaret​ ​opsiger​ ​kontrakten,​ ​afgår​ ​i​ ​hovedsagen​ ​p.gr.​ ​af manglende​ ​evner,​ ​disciplinære​ ​problemer,​ ​generelle​ ​tilpasningsvanskelig- heder​ ​og​ ​kriminelle​ ​handlinger. For​ ​de​ ​16​ ​%,​ ​som​ ​selv​ ​ønsker​ ​at​ ​afgå,​ ​må​ ​man​ ​skelne​ ​mellem​ ​de,​ ​der​ ​i øvrigt​ ​anses​ ​for​ ​egnede​ ​og​ ​de,​ ​der​ ​anses​ ​for​ ​ikke-egnede.​ ​Nogle​ ​søger​ ​ud, fordi​ ​de​ ​har​ ​fået​ ​visse​ ​henstillinger​ ​om​ ​at​ ​forbedre​ ​sig​ ​på​ ​forskellig​ ​vis, men​ ​åbenbart​ ​har​ ​opgivet​ ​det,​ ​eller​ ​har​ ​mistet​ ​lysten.​ ​Det​ ​viste​ ​sig​ ​for 1961-63-årgangene,​ ​at​ ​2/3​ ​af​ ​gruppen,​ ​der​ ​selv​ ​søgte​ ​ud,​ ​blev​ ​betegnede som​ ​egnede.​ ​
 
Når​ ​de​ ​søgte​ ​ud,​ ​var​ ​hovedårsagerne​ ​følgende:
● civil​ ​læreplads
● anden​ ​civil​ ​stilling
● skuffede​ ​forventninger​ ​vedrørende​ ​uddannelse.
 
Disse​ ​årsager​ ​anføres​ ​for​ ​ca.​ ​50​ ​%​ ​af​ ​de​ ​egnede,​ ​der​ ​søger​ ​ud. Resten​ ​fordeler​ ​sig​ ​på​ ​en​ ​lang​ ​række​ ​årsager​ ​ofte​ ​med​ ​personlige​ ​proble- mer​ ​som​ ​hovedmotiv,​ ​f.eks.​ ​hjemve,​ ​for​ ​lidt​ ​fritid,​ ​mistet​ ​interessen,​ ​pro- blemer​ ​med​ ​forældre​ ​eller​ ​pige​ ​o.s.v. 
 
Søger​ ​man​ ​at​ ​sammenholde​ ​disse​ ​oplysninger​ ​med​ ​årgang​ ​1969,​ ​finder 
man​ ​stadig​ ​de​ ​samme​ ​årsager.​ ​Een​ ​ny​ ​er​ ​dog​ ​dukket​ ​op,​ ​nemlig​ ​utilfreds- hed​ ​med​ ​løn-​ ​og​ ​bonusforhold.​ ​Denne​ ​årsag​ ​er​ ​dog​ ​mest​ ​udpræget​ ​i​ ​1968, hvor​ ​der​ ​tilsyneladende​ ​fandt​ ​visse​ ​ændringer​ ​sted​ ​på​ ​dette​ ​område. I​ ​øvrigt​ ​er​ ​forholdet​ ​mellem​ ​kontrakter​ ​opsagt​ ​af​ ​henholdsvis​ ​eleven​ ​og forsvaret​ ​således:
1961-63:
Opsagt​ ​KS 67​ ​%             
FSV 33%
 
1969:
Opsagt​ ​KS 75​ ​% ​ ​ 
FSV 25%
 
Der​ ​er​ ​en​ ​tydelig​ ​tendens​ ​til,​ ​at​ ​flere​ ​angiver​ ​»læreplads«,​ ​»anden​ ​uddannelse«​ ​eller​ ​løn/bonus-forhold​ ​som​ ​grund​ ​for​ ​deres​ ​ønske​ ​om​ ​afgang, end​ ​det​ ​var​ ​tilfældet​ ​tidligere. Som​ ​det​ ​fremgår​ ​af​ ​tabel​ ​5,​ ​bliver​ ​der​ ​afvist​ ​en​ ​hel​ ​del​ ​ansøgere​ ​fra​ ​de laveste​ ​uddannelses-​ ​og​ ​intelligensgrupper. Elevgruppen​ ​bliver​ ​herved​ ​intelligensmæssigt​ ​endnu​ ​bedre​ ​end​ ​de​ ​vær- nepligtige. Tendensen​ ​er​ ​ganske​ ​den​ ​samme​ ​for​ ​alle​ ​tre​ ​værn,​ ​hvorfor​ ​kun​ ​et​ ​enkelt eksempel​ ​skal​ ​vises.  
 
Figur 9
 
Afslutning
Sammenfattende​ ​må​ ​det​ ​siges,​ ​at​ ​gruppen​ ​af​ ​prøvede​ ​konstabelansøgere i​ ​dag​ ​må​ ​betegnes​ ​som​ ​lige​ ​så​ ​velegnede​ ​som​ ​værnepligtige​ ​hvad​ ​angår uddannelsesmuligheder​ ​og​ ​intelligens. Den​ ​antagne​ ​gruppe​ ​er​ ​intelligensmæssigt​ ​bedre​ ​end​ ​de​ ​værnepligtige. Konstabelansøgere​ ​fra​ ​uddannelsesgruppe​ ​3​ ​er​ ​intelligensmæssigt​ ​lige​ ​så gode​ ​som​ ​værnepligtige​ ​i​ ​uddannelsesgruppe​ ​4. En​ ​stor​ ​part​ ​af​ ​konstabelansøgerne​ ​fra​ ​uddannelsesgrupperne​ ​1-3​ ​skulle kunne​ ​gennemføre​ ​såvel​ ​videregående​ ​praktisk​ ​som​ ​teoretisk​ ​uddannelse, f.eks.​ ​TEFO​ ​I​ ​og​ ​II,​ ​realeksamen,​ ​forskellige​ ​faguddannelser​ ​o.s.v.,​ ​som​ ​vil placere​ ​dem​ ​i​ ​uddannelsesgrupperne​ ​4,​ ​5​ ​og​ ​6.​ ​Dette​ ​begrundes​ ​med,​ ​at langt​ ​de​ ​fleste​ ​af​ ​de​ ​antagne​ ​fra​ ​disse​ ​grupper​ ​er​ ​placerede​ ​i​ ​intelligens* grupperne​ ​4-7. Det​ ​må​ ​konstateres,​ ​at​ ​af​ ​den​ ​prøvede​ ​gruppe​ ​bliver​ ​kim​ ​ca.​ ​50​ ​%​ ​an- taget.​ ​Når​ ​hertil​ ​kommer,​ ​at​ ​ca.​ ​25​ ​%​ ​af​ ​de​ ​mødte​ ​afgår​ ​inden​ ​endt​ ​uddannelse, ​ ​​bliver​ ​slutresultatet​, ​ ​​ at​ ​kun​ ​ca​.​​ 37-38​ ​%​ ​af​ ​de​ ​unge​ ​mænd​, ​der på​ ​eet​ ​eller​ ​andet​ ​tidspunkt​ ​er​ ​blevet​ ​prøvet​ ​til​ ​konstabeluddannelse​ ​i forsvaret,​ ​opnår​ ​at​ ​fuldføre​ ​denne​ ​uddannelse​. For​ ​perioden​ ​1961-63​ ​var​ ​denne​ ​procent​ ​ca.​ ​50. 
 
Værnepligtsårgang​ ​1961​ ​oq​ ​1969​ ​fordelt​ ​​på​ ​​BPP. 
 
 
 
Hertil​ ​kommer,​ ​at​ ​der​ ​frasorteres​ ​en​ ​vis​ ​procentdel​ ​alene​ ​på​ ​ansøgning, hvilket,​ ​hvis​ ​man​ ​ville​ ​se​ ​gennemførelsesprocenten​ ​i​ ​relation​ ​til​ ​det​ ​fulde antal​ ​ansøgere,​ ​yderligere​ ​ville​ ​reducere​ ​denne. Der​ ​kan​ ​sikkert​ ​findes​ ​flere​ ​årsager​ ​til​ ​denne​ ​udvikling.​ ​Jeg​ ​vil​ ​blot​ ​til slut​ ​pege​ ​på​ ​de​ ​efter​ ​min​ ​opfattelse​ ​væsentligste. For​ ​det​ ​første​ ​mister​ ​forsvaret​ ​helt​ ​sikkert​ ​en​ ​række​ ​gode​ ​emner​ ​såvel ved​ ​udvælgelsen​ ​som​ ​undervejs​ ​i​ ​uddannelsen,​ ​fordi​ ​man​ ​ikke​ ​er​ ​i​ ​stand​ ​til at​ ​give​ ​de​ ​tilbud​ ​om​ ​uddannelse,​ ​som​ ​ansøgerne​ ​ønsker,​ ​og​ ​fordi​ ​der​ ​til- syneladende​ ​kan​ ​opnås​ ​bedre​ ​økonomiske​ ​og​ ​uddannelsesmæssige​ ​betingel- ser​ ​i​ ​det​ ​civile​ ​liv.​ ​Vil​ ​man​ ​altså​ ​gøre​ ​sig​ ​håb​ ​om​ ​at​ ​skaffe​ ​velkvalificerede konstabler​ ​til​ ​forsvaret,​ ​må​ ​man​ ​kunne​ ​tilbyde​ ​dem​ ​så​ ​gunstige​ ​uddannel- sesbetingelser,​ ​at​ ​de​ ​vælger​ ​at​ ​yde​ ​nogle​ ​års​ ​gavntjeneste​ ​for​ ​at​ ​få​ ​den ønskede​ ​uddannelse.​ ​Man​ ​kan​ ​med​ ​andre​ ​ord​ ​ikke​ ​klare​ ​sig​ ​med​ ​de​ ​tilbud og​ ​det​ ​antal​ ​pladser,​ ​der​ ​er​ ​til​ ​rådighed​ ​i​ ​dag. Problemet​ ​kan​ ​selvfølgelig​ ​løses.​ ​Det​ ​er​ ​blot​ ​et​ ​spørgsmål​ ​om​ ​politisk vilje​ ​til​ ​at​ ​ville​ ​betale,​ ​hvad​ ​det​ ​koster.
 
Et​ ​andet​ ​væsentligt​ ​spørgsmål​ ​er​ ​selve​ ​udvælgelsen.​ ​På​ ​trods​ ​af​ ​gode testresultater​ ​afgår​ ​der​ ​alligevel​ ​en​ ​del​ ​elever​ ​med​ ​betegnelsen​ ​manglende evner​ ​og​ ​anlæg.​ ​Hertil​ ​kommer​ ​en​ ​anden​ ​stor​ ​gruppe,​ ​som​ ​samlet​ ​kan karakteriseres​ ​ved​ ​manglende​ ​tilpasning. Det​ ​forekommer​ ​mig​ ​muligt​ ​at​ ​undgå​ ​en​ ​hel​ ​del​ ​af​ ​disse​ ​tilfælde,​ ​hvil- ket​ ​for​ ​det​ ​første​ ​sparer​ ​skolerne​ ​for​ ​problemer,​ ​og​ ​for​ ​det​ ​andet​ ​undgår man​ ​en​ ​række​ ​mere​ ​eller​ ​mindre​ ​alvorlige​ ​personlige​ ​nederlag. Problemet​ ​bliver​ ​ikke​ ​mindre,​ ​hvis​ ​man​ ​gennemfører​ ​een​ ​eller​ ​anden form​ ​for​ ​forsvar​ ​med​ ​et​ ​større​ ​islæt​ ​af​ ​hvervede,​ ​end​ ​tilfældet​ ​er​ ​i​ ​dag. Måske​ ​kunne​ ​en​ ​udnyttelse​ ​af​ ​metoder​ ​og​ ​resultater​ ​fra​ ​P»undersøgel- sen​ ​(5)​ ​reducere​ ​disse​ ​problemer​ ​en​ ​hel​ ​del.​ ​Dét​ ​kunne​ ​f.eks.​ ​meget​ ​vel vise​ ​sig,​ ​at​ ​nogle​ ​af​ ​de,​ ​der​ ​trækker​ ​ansøgningen​ ​tilbage,​ ​fordi​ ​de​ ​ikke kunne​ ​komme​ ​i​ ​betragtning​ ​til​ ​den​ ​søgte​ ​uddannelse,​ ​ville​ ​være​ ​mere stabile,​ ​og​ ​ville​ ​have​ ​lettere​ ​ved​ ​at​ ​tilpasse​ ​sig,​ ​end​ ​de,​ ​der​ ​enten​ ​selv​ ​søger ud,​ ​eller​ ​hvis​ ​kontrakt​ ​forsvaret​ ​må​ ​opsige.
 
Afsluttende​ ​skal​ ​blot​ ​anføres,​ ​at​ ​jeg​ ​ikke​ ​har​ ​søgt​ ​at​ ​tage​ ​stilling​ ​for​ ​eller imod​ ​et​ ​hvervet​ ​forsvar.​ ​Jeg​ ​har​ ​blot​ ​vist​ ​en​ ​række​ ​opgørelser​ ​i​ ​tal​ ​og diagrammer​ ​m.v.​ ​over​ ​udviklingen​ ​i​ ​10-års​ ​perioden​ ​1961-70.​ ​Man​ ​kan håbe,​ ​at​ ​en​ ​række​ ​fordomme​ ​vedrørende​ ​konstabelgruppen​ ​herved​ ​er​ ​blevet​ ​afkræftede,​ ​samt​ ​at​ ​de​ ​fremlagte​ ​kendsgerninger​ ​kan​ ​anvendes​ ​i​ ​det videre​ ​arbejde​ ​på​ ​dette​ ​område. 
 
 
 
Henvisninger
1. Nielsen,​ ​P.​ ​B.:
2. MPT:
3. MPT:
4. Schiøler,​ ​G. og​ ​Petersen,​ ​B
5. MPT:
6. Aagaard,​ ​O«:
7. MPT​ ​(dupl): En​ ​hvervet​ ​hær​ ​-​ ​mulighed​ ​eller​ ​utopi.​ ​Mil.​ ​Tidsskrift,​ ​dec.​ ​1970. Administrative​ ​bestemmelser​ ​og​ ​instruktioner​ ​for​ ​prøvning​ ​af​ ​vær- nepligtige​ ​og​ ​frivillige. Vejledning​ ​i​ ​benyttelse​ ​af​ ​de​ ​ved​ ​MPT​ ​udarbejdede​ ​lister. Forsvarets​ ​konstabler​ ​1961-63 P-faktoren​ ​i​ ​FOUSHIP-klassificeringssystemet​ ​I-IV Væmepligtsårgang​ ​1961​ ​i​ ​tal,​ ​tabeller​ ​og​ ​diagrammer. Værnepligtsår​ ​gang​ ​1969.​ ​Uddannelse​ ​og​ ​BPP. 
8.​ ​Arbejdspapirer​ ​fra​ ​deltagelse​ ​i​ ​Krigsvidenskabeligt​ ​Selskabs​ ​studiekreds​ ​om​ ​»Fordele og​ ​ulemper​ ​ved​ ​hvervet​ ​personel«. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_100_aargang_maj.pdf
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: