Fra Verdenskrig til Kold Krig

 

Anmeldt af Nils Ulrik Bagge

Michael Dobbs: Fra Verdenskrig til Kold Krig. Fra Jalta til Hiroshima - 6 måneder i 1945. Oversat af Morten Visby. Udgivet af Informations Forlag 2014, 461 sider. Pris kr. 350 som paperback.

Foto: Saxo.com

Bogen begynder med konferencen i Jalta på Krim i februar 1945, hvor Roosevelt, Stalin og Churchill mødtes for på seks dage at skabe grundlaget for verden efter 2. Verdenskrig. Tyskland var næsten besejret men det meste af Europa lå i ruiner. Sovjetunionen havde betalt en voldsom pris i menneskeliv samt var blevet påført enorme ødelæggelser. Stalin ønskede en anerkendelse af de landområder, som han havde fået ved pagten med Hitler samt en sikkerhedszone i Europa og krigsskadeerstatninger.

På den anden side havde USA et ønske om hurtigst muligt at trække sig ud af Europa. USA ønskede en åben verden uden særlige interessesfærer og fri handel. Endelig kom Churchill med ønsker om at bevare det Britiske Imperium, begrænse kommunismens indflydelse i Europa samt et frit Polen.

De havde alle brug for hinanden. Englænderne og amerikanerne havde på dette tidspunkt stadig ikke krydset Rhinen og USA havde brug for Sovjetunionen til den endelige kamp mod Japan, hvor man regnede med at skulle indsætte op imod en million mand i foråret i en storm mod Tokyo. Endelig var Stalin bekymret for, at Hitler skulle slutte en alliance med Storbritannien og USA.

Roosevelt forstod næppe helt karakteren af Stalins regime. Churchill var nok bedre orienteret og havde et fokus på Europa efter krigen. Stalin var tilsyneladende den, der var bedst orienteret og bedst forberedt, ikke mindst i kraft af det velfungerende netværk af agenter han havde i både Storbritannien og USA, men om han til fulde forstod dynamikken i et land som USA er nok tvivlsomt. Bogen har også et billede af den berømte serviet, hvor Churchill i efteråret 1944 reelt delte Østeuropa med Stalin. Essensen var, at man handlede Polen for Grækenland og faktisk holdt Stalin den aftale og tillod briterne at nedkæmpe det kommunistiske oprør i Grækenland uden at blande sig.

Bogen tager læseren ind i de inderste gemakker under forhandlingerne og som europæer kan man godt blive lidt bekymret. Da Oder Neisse grænsen blev vedtaget misforstod amerikanerne floden og var ikke opmærksom på, at hele Schlesien dermed blev polsk. Roosevelt var døende, og havde overhovedet ikke på noget tidspunkt gjort sin vicepræsident Truman til sin fortrolige.

Dermed kan det ikke undre, at alle parter læste det i Jalta aftalen, som de gerne ville og at den senere konflikt var uundgåelig. Det lykkedes faktisk at nå en aftale i Jalta, men den var ikke særlig konkret. Der var også aftalt frie valg i Østeuropa ikke mindst i Polen, men definitionen på frie valg samt hvornår situationen tillod dette var åben for fortolkning.

En af de væsentlige aftaler, der blev nået på Jalta var oprettelsen af FN, som især var Roosevelts projekt. Delingen af Tyskland og delingen af Berlin blev aftalt. Det var på dette tidspunkt stadig tanken, at der skulle være en fælles ledelse af et samlet Tyskland.

Tre måneder efter Jalta kapitulerede Tyskland og situationen var nu en anden. I mellemtiden havde USA og Storbritannien set hvorledes Sovjetunionen fortolkede Jalta aftalen i Østeuropa. Der var fra ikke mindst amerikansk side forslag til Stalin om at mødes i Sibirien, men Stalin valgte Potsdam i Berlin. Meget havde ændret sig siden februar Roosevelt var død i april og Truman var taget i ed som ny præsident, men som nævnt uden nogen sinde at have været  Roosevelts fortrolige eller være holdt orienteret om noget som helst. Det andet nye var atombomben, som nu syntes at blive en realitet. Det var en af krigens bedst bevarede hemmeligheder trods de vældige ressourcer, som amerikanerne havde ofret på dette. Men Stalin var fuldt orienteret om denne, hvad amerikanerne først adskillige år senere blev klar over. Det nye våben betød, at USA måske kunne undgå en kostbar og blodig konventionel krig på Japans hovedø, hvorfor amerikanerne nu blev mindre interesseret i at få Sovjetunionen med i krigen mod Japan.

Den 16. juli mødtes Stalin, Truman og Churchill i Potsdam, samme dag som den første prøvesprængning af en atombombe fandt sted. Det blev som bekendt en succes og Truman og Churchill overvejede nøje, hvordan de skulle orientere Stalin. Stalin, der var orienteret om prøvesprængningen af sine agenter, overvejede nøje, hvordan han skulle reagere, når han fik nyheden. Kort sagt var der et atomdiplomati i gang. Eksempelvis var et af de sidste amerikanske bombeangreb på Berlin rettet mod en fabrik, der havde oplagret uranmalm. Det blev dog ikke mere ødelagt end at det var lykkedes russerne at bjærge det hele.

Af andre problemer, som allerede var oppe i Potsdam var fødevareforsyningen til Berlin, der traditionelt kom fra Schlesien, men da det nu var en del af det nye Polen nægtede russerne at forsyne den amerikanske og britiske sektor af Berlin med fødevarer, som så måtte fremskaffes fra Vesteuropa. Endelig var spørgsmålet om krigsskade erstatninger af stor vigtighed for Sovjetunionen, som allerede var i fuld gang med at forsyne sig fra sin egen sektor af Tyskland.

Den 25. juli blev konferencen afbrudt, for at Churchill kunne tage til London og modtage resultatet af parlamentsvalget. Alle forventede at det ville være en formalitet og Churchill ville være tilbage efter 48 timer. Det gik anderledes og valget blev et sviende nederlag til Churchill og de Konservative. Samme dag blev Potsdam-erklæringen til Japan udsendt, hvor japanerne blev opfordret til at kapitulere, uden at Sovjetunionen var med som underskriver. Det blev taget meget ilde op af russerne. Dertil kom, at Churchills valgnederlag kom som et chok for alle. Nu var det Clement  Attlee, der repræsenterede Storbritannien.

Konferencen sluttede den 1. august og betød reelt, at det var de militære positioner der bestemte Europas fremtid, som endte med at være fastfrossen de næste 45 år.

Den 6. august blev atombomben kastet over Hiroshima. Stalin antog dette som først og fremmest vendt mod Sovjetunionen, da man fra russisk side var helt klar over de fredsfølere, som Japan var i gang med. Dagen efter indledte Sovjetunionen angrebet mod Japan,  og gennemførte over de næste 10 dage en af den Røde Hærs mest succesfulde operationer nogensinde.

Men den kolde krig var en realitet, en konflikt som ingen af parterne havde ønsket. Skal der trækkes en parallel til dagens kontroverser mellem Rusland og Vesten, så handler det om, at Rusland ønsker at omgive sig med interessezoner, hvor de har eksklusive rettigheder, mens Vesten holder fast i, at eksempelvis Ukraine selv må bestemme sin skæbne. Ligeledes var der blandt flere russere under Jalta-konferencen en irritation over, hvad de mente var en britisk og amerikansk udstråling af moralsk overlegenhed, en følelse som måske også eksisterer i dag.

Alt i alt en meget interessant bog. Den giver en meget indsigtsfuld beskrivelse af optakten til Den Kolde Krig. Den giver også en god baggrund til at forstå dagens uoverensstemmelser mellem Rusland og EU.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.