Fra udlandet - #5

Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

I oktober 1963 nedsatte det norske Forsvarsdepartement et udvalg, som skulle foretage en ny vurdering af forsvarets centrale ledelse.
 
Udvalget bestod af:
 
- Højesteretsadvokat Jens Christian Hauge, formand,
- Stortingsmedlem Hakon Kyllingmark,
- Direktør Finn Lied og
- Generalløjtnant Bjarne Øen.
 
Ved at sammensætte udvalget af to tidligere forsvarsministre, en tidligere forsvarschef og lederen af forsvarets forskningsinstitut påregnede man ikke, at resultatet af udvalgets overvejelser yderligere skulle behandles, før dette kunne fremlægges for Stortinget. Udvalget fik følgende arbejdsopgave: »Udvalget skal i løbet af kortest mulig tid analysere, vurdere og fremlægge forslag til hovedlinier i en mulig omorganisering af forsvarets ledelse. Udvalget skal under sit arbejde være opmærksom på: - betydningen af en fredsorganisation, som med mindst mulige ændringer kan overføre den operative kommando til allierede myndigheder, samtidig med at det nationale ansvar varetages i overensstemmelse med NATO regler, - behovet for at reducere personel og pengeforbrug i forsvarets ledelse til fordel for forsvarets styrker og betydningen af at drage nytte af erfaringer fra andre organisationsområder og at anvende moderne tekniske hjælpemidler for at nå dette mål, - vigtigheden af at Stortingets og Regeringens intentioner bliver effektueret uden forsinkelse, behovet for klare ansvarsforhold mellem den politiske og militære ledelse samt praktiske samarbejdsformer bl. a. for at sikre, at de politiske myndigheder til enhver tid har et tilstrækkeligt fagligt materiale til at kunne vurdere alternative løsninger af spørgsmål, som angår landets forsvar og sikkerhed. Udvalget er bemyndiget til at optage kontakt med norske og allierede myndigheder, militære og civile, og at søge oplysninger i udlandet. Forsvarsdepartementet vil i fornøden udstrækning kunne udpege rådgivere for udvalget.« Udvalgets betænkning forelå som en uklassificeret indstilling på 149 sider den 1. feb. 1965. Denne betænkning har senere været til udtalelse ved:
 
- Forsvarschefen og det centrale chefnævn,
- landsrådet og generalinspektøren for hjemmeværnet,
- statens rationaliseringsråd og
- forsvarets rationaliseringsråd.
 
 
 

Forsvarsdepartementet i april 1966 Stortingsmelding nr. 80 vedr. hovedretningslinier for organisering af forsvarets ledelse. Departementet har heri ikke kunnet anbefale udvalgets forslag om at samlægge Forsvarsstab og Forsvarsdepartement, men foreslår, at departementet stort set beholder sin nuværende organisation, og at Forsvarsstaben, de tre værnskommandoer og generalinspektøren for hjemmeværnet sammenføres i en Forsvarets Overkommando under Forsvarschefens ledelse med følgende væsentlige opgaver:

— at forestå den fagmilitære del af langtidsplanlægningen af forsvarets udvikling,

- at forestå den operative og forsyningsmæssige forsvars-, mobiliserings- og beredskabsplanlægning,

- at organisere, udruste, øve og m ob ilisere enheder af alle værn,

- at forestå den koordinerede operative og forsyningsmæssige ledelse af forsvarsstyrkerne,

- at forestå den fagmilitære ledelse af forvaltningen,

- at forestå den overordnede personelforvaltning, som sikrer enhedens bemanding og tilrettelægger den uddannelse, som korresponderer med de opgaver, der skal

Departementet har anset det som særlig vigtigt at finde frem til en hensigtsmæssig funktionsdeling mellem fælleselementer og forsvarsgrensvise elementer inden for Forsvarets Overkommando og vurderer, at forsvarsgrenscheferne fortsat må have mulighed for at fremlægge egne principielle værnsgrenssynspunkter for den afgørende politiske myndighed.

Det er planlagt, at b l. a. flg. forsvarsgrensmæssige opgaver skal behandles i overkommandoens stab:

- udøvende forvaltning af forsvarsgrenenes personel, - uddannelse,

- spørgsmål vedr. organisation, taktik, våbensystemer, mobilisering m. v.
- forsvarsgrenenes karakteristiske forsyningstjeneste, materielplaner, ledelse af forvaltningsorganers virksomhed,
- budgetarbejde vedr. de forsvarsgrensvise elementer.
 
Forsvarschefen skal fortsat have det fagmilitære ansvar for den operative forsvarsplanlægning i fred og skal være i stand til i en krisesituation at lede norske styrker. Forsvarschefen skal udøve sin operative kommandomyndighed gennem en enhedskommando i Nordnorge og en i Sydnorge. Oprettelsen af denne sidste er en ændring fra de bestående kommandoforhold. Departementet foreslår, at forsvarets centrale forvaltningsorganer administrativt underlægges departementet. Den fagmilitære indflydelse på forvaltningen sikres ved, at Forsvarets Overkommando kan prioritere og give anvisninger til de berørte forvaltningsled. Det undgås derved, at de fagmilitære instanser bliver for meget engageret i den udøvende forvaltningsvirksomhed. Det er planlagt at bygge en ny administrationsbygning til Forsvarets Overkommando. Den norske forsvarsminister holdt i januar 1967 et foredrag i Oslo Militære Samfund og omtalte bl. a. nævnte Stortingsmelding. Ministeren udtalte, at fremtidige bestræbelser må koncentrere sig om at opretholde forsvarets nuværende effektivitet ved en intensivering af rationaliseringsarbejdet samt ved en nedskæring af driftsudgifterne til fordel for materielanskaffelserne. For at fremme dette vil man bl. a. lægge vægt på følgende:
 
- omorganisering af ledelsesapparatet, centralt og regionalt, hvorved også personelbesparelser kan opnås,
- etablering af større selvstændighed for de administrative organer,
- rationel ledelse af forsvaret, herunder anvendelse af den nye administrative teknik, der muliggøres ved elektronisk databehandling,
- forbedring af de nuværende budgetsystemer.
 
Som et ikke særlig kendt kuriosum omtalte ministeren, at en stor del af forsvarsbudgettet går tilbage til stat og kommune i form af indtægter, skatter og afgifter. I Norge beløb dette sig forrige år til minimalt 600 m iil. kr., eller ca. 1/3 af budgettet. Foredraget er gengivet i Norsk Militært Tidsskrift, hefte 2/1967 under titlen »Forsvarets Problemer«. Dilemmaet med drifts- og materielkontoen er også et dansk problem . Når Norge opretter Forsvarets Overkommando, er det uden tvivl ikke alene af besparelseshensyn; men også fordi nutidige operative krav peger på, at forsvarsgrenenes ressourcer må ledes centralt både under fredsforhold og i krig. Bestræbelserne må selvsagt lede mod et stærkere og mere effektivt forsvar så vidt muligt inden for samme økonomiske ramme. Vedrørende operation, styrkeproduktion og forvaltning vil der uden tvivl ved yderligere koordinering kunne finde besparelser sted, som imidlertid ikke må gå så vidt, at den forsvarsgrensmæssige ekspertise reduceres.
 
PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon fra_udlandet_5.pdf

 

Litteraturliste

Del: