Fra udlandet - #2

Russisk kampvogn T-62

Den nuværende russiske middeltunge standardkampvogn er T-54 eller T-55, der begge har en 100 mm kanon. Der er nu fremkommet en ny og forbedret kampvogn T-62, der har en del tilfæ lles med T 54/55, men som også adskiller sig fra disse på adskillige områder. Den nye vogn er således 90 cm længere, og dens pjece har kaliberet 115 mm. Bredden er forøget fra 327 til 337 cm. Bæltebredden er uforandret, men bærelængden på jorden er forøget fra 375 til 403 cm. Frihøjden er 43 cm. Nogle særlige beholdere indeholder røgstof, der kan blandes i udstødningsgassen og frembringe et stort volumen røg. Bag tårnet ligger en snorkel, ved hjælp af hvilken det er muligt at køre under vandoverfladen. Vognen synes ikke at være forsynet med en optisk afstandsmåler. T 54/55 har heller ikke optisk afstandsmåler. T-62 er muligvis forsynet med en LASER-afstandsmåler, men det menes m indre sandsynligt. Om ammunitionen er der intet oplyst fra russisk side, men man må naturligvis antage, at den 115 mm pjece er den 100 mm pjece en hel del overlegen. Røret er muligvis glatløbet til udskydning af en finnestabiliseret hulladningsgranat med meget stor begyndelseshastighed (ca. 1400 m/sek). Mere sandsynligt er det vel, at røret er riflet, og at panserprojektilet er underkalibret og ligeledes udskydes med ca. 1400 m/sek. På den anden side synes man ikke h idtil i Rusland at have benyttet underkalibrede granater, så den mest sandsynlige ammunition er måske lette kalibergranater med tungstenskerne. Også for et sådant projektil må der regnes med et V o på ca. 1400 m/sek. E n (skønnet) sammenligning mellem T-54 og T-62 fremgår af følgende skema:

Radaranlæg

I Alaska har man fornylig taget et langtrækkende radaranlæg i brug. Det er det femte af de meget store anlæg til tidligst mulig varsling. Anlæggets antenne har en diameter på 25,6 meter. På 4000 km afstand kan man få ekko fra et stykke ståltråd, der er 40 cm langt og nogle få millimeter tykt. Det tilhørende computeranlæg skal være så godt, at et ballistisk legemes bane kan udregnes så hurtigt, at modforholdsregler kan nå at komme til udfo ldelse.

Nyt fransk finskydningsgevær

På grundlag af det franske gevær MAS-36 er der blevet udviklet et finskydningsgevær, der har den noget mærkelige betegnelse FR-FI. Kaliberet er 7,5 mm (Frankrigs overgang t il den 7,62 mm NATO - patron sker langsomt). Geværets længde er 113 cm, vægten er 4,5 kg. Aftrækstrykket er 1,7 kg. Magasinet rummer 10 patroner. Af en eller anden årsag er de 4 riffelgange venstresnoede. Fortil er piben forsynet med en hylse, der virker som flammedæmper. Denne hylse har en vis indflydelse på præcisionen. Den kan justeres, så maksimum af præcision opnås. Riflingen er tilvejebragt ved en udvendig koldhamring. Hamringen sker over en indvendig dorn, der langsomt føres gennem løbet. Dornen har opragende felter, og det er disse, der giver riffelgangene i den færdige pibe. Denne metode, der toges i brug i Tyskland under den anden verdenskrig, giver et særlig glat løb og måske en længere levetid af piben. (Denne metode har også været anvendt i Danmark). Skæftet er 2-delt. Ragskæftet har en normal kolbe, men tillige — således som det f. eks. også er tilfældet med FN-geværet (FN står for Fabrique Nationale, Belgien) og med 7,62 mm gevær M/66 - med pistolgreb, hvilket befordrer et godt og roligt aftræk. Forskæftet er ganske kort, således at piben rager langt frem foran dette, og det er fastgjort i mekanismen, således at det ikke berører piben, selv om det omgiver denne. Hullet fortil i forskæftet er altså så stort, at piben kan svinge frit, hvilket er et krav til et præcisionsgevær. Kolben ender bagtil i en tyk gummikolbekappe, til hvilken der findes et forlængelsesstykke, således at en skytte kan vælge den for ham bedste anslagslængde.

Til geværet benyttes sigtekikkert. Som tilbehør til skydning i liggende stilling findes støtteben.

Som noget særdeles interessant og forbilledligt kan anføres, at geværet ikke kan påsættes bajonet, ikke kan bruges til geværgranater, og at det føres i etui. Det er nemlig hensigten, at man med dette gevær skal kunne træffe, og så må man renoncere på eksercits og lignende m isbrug af præcisionsgeværer.

Særegen reparation

I et forstærkerrør i elektronisk materiel på en amerikansk forbindelsesstation i Marokko havde der under brugen dannet sig dybe huller i rørets kobberplader. Derved stod man over for at skulle kassere røret, en klystron, men da en ny klystron koster ca. 25.000 kr., var man interesseret i en reparation, hvis en sådan kunne udføres. Man henvendte sig derfor til kommandør Andrews fra flådens tandlægekorps og bad ham se på røret. Han reparerede det ved at udbore de skadelige huller med et tandlægebor og derpå udfylde dem med den sædvanlige sølvamalgam, der bruges ved plombering af tænder. Der brugtes for 50 øre amalgam. Klystronen var efter reparationen atter fuldt tjenstdygtig.

Tyske fly

Tyskland råder over 764 fly af typen F 104, 150 fly af typen F 86, 550 af typen F 84, 380 stk. G 19, 68 stk. »SEA HAWK « og ca. 550 skole- og træningsfly. Endvidere findes ca. 1600 forbindelses- og transportfly samt et antal helikoptere.

Tysk panserværnskanon

Der er i Tyskland udviklet en ny 90 mm panservæmskanon. Dens kammer svarer til den amerikanske 90 mm patron. Pjecen er lav. I skudstilling er dens højeste punkt 140 cm over jordoverfladen. Kanonen er forsynet med adskillige røggranatkastere, således som kampvogne ofte er det. Pjecen kan ikke rubriceres som det, man i almindelighed kalder en selvkørende kanon, men den er alligevel selvkørende, idet den er forsynet med en hjælpemortor, så den kan bevæge sig i terrænet med en hastighed på op til ca. 20 km/time. (Motoren er på 1500 cm3, og pjecens samlede vægt er 5000 kg). Motoren er anbragt bagest på lavetten, og her findes de med spader forsynede drivhjul. Pjecen kræver kun 3 mand t il betjening, og i nødsfald kan 1 mand skyde med pjecen.

 

PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon fra_udlandet_2.pdf

Litteraturliste

Del: