Fra udlandet 1964

 

Farnborough 1964

Den berømte Farnborough udstilling (fly og raketter) afholdtes ikke i 1963 (det hidtil eneste år efter den anden verdenskrig, hvor den ikke har været afholdt), men den har været afholdt i september 1964.

Det fremgik klart af dette års udstilling, at fremskridtene inden for den engelske udvikling af raketter og rumfartøjer er yderst beskeden, og at England inklusive de øvrige middelstore europæiske lande (Frankrig, Italien og Tyskland) er mange år bagefter Rusland og USA.

Sådanne raketter som THUNDERBIRD, VIGILANT, FIRESTREAK, RED TOP, BLUE STEEL, BLUE STREAK, SEASLUG og SEADART er — selv i deres nyeste versioner — ikke i forreste række.

Der blev i virkeligheden kun omtalt 3 nye raketter, og af disse var ingen i den endelige skikkelse. Den ene var den tråd- styrede panserværnsraket SWINGFIRE, der beskrives som værende under udvikling. De to andre raketter angaves at være på planlægningsstadiet. Det ene af disse er en luft til jord raket svarende til BULLPUP. Dens fremtid er indtil videre hyllet i et tågeslør. Det andet raketprojekt er ET 316, en styret luftværnsraket, der skal kunne bruges mod lavtgående fly. Projektet synes ikke at være af noget imponerende omfang.

BLUE STREAK kan tages som en målestok for Englands anstrengelser i rummet. Den har været under udvikling i årevis og blev for første gang affyret i juni 1964. Raketten kan — med lidt god vilje — placeres i THOR-klassen.

Farnborough 1964 viste, at England simpelthen ikke har råd til at følge med på de større raketters område. Dette er englænderne først nu begyndt at forstå, og det må være en bitter pille for dem at sluge.

Det samme gælder Frankrig, Italien og Tyskland og enhver kombination af de 4 lande: de kan slet ikke følge USA og Rusland. Disse lande har ikke evne og vilje —- specielt ikke vilje — til at betale, hvad det koster.

Farnborough 1964’s udstillingsvindue var tomt.

(Missiles and Rockets, 14/9 1964).

 

Hjul- eller bæltekøretøj?

Skal et militært køretøj, der skal anvendes i terrænet, være et hjul- eller bæltekøretøj?

Om dette problem er der ført mange diskussioner. I det militære tidsskrift »Soldat und Technik«, nr. 5, 1964, er der opstillet følgende oversigt:

Dette skema kræver en del forklaring. F. eks. må det bemærkes, at den enkelte egenskab ikke er udstyret med nogen procentværdi. Men naturligvis er nogle egenskaber meget vigtigere end andre, og alene af den grund giver skemaet ikke noget eksakt svar på overskriftens spørgsmål. Tillige kunne antal punkter vælges større eller mindre, og deres indhold kunne være et andet.

I kolonnen »Bedømt egenskab« er den anførte tekst yderst kortfattet, men det er umiddelbart forståeligt, at for pkt. 1 »pris« er en lav pris bedst, i pkt. 7 »Støj« er ringe støj bedst o. s. v. Dersom hjul- og bæltekøretøjet må anses for jævnbyrdige, har de begge fået »0«, men hvor de ikke er skønnet jævnbyrdige, har det bedste køretøj fået »+« og det ringeste »÷«, selv om de måske begge er gode eller begge dårlige. » + « og »÷» er derfor stedse modsatte.

Når man har gjort sig ovenstående klart, kan det dog have interesse at bemærke, at ved kørsel på vej (alle punkter bortset fra 17—21) får hjulkøretøjet 11 gange plus, 3 gange minus og 5 gange nul, hvorfor bæltekøretøjet altså får 11 gange minus, 3 gange plus og også 5 gange nul. Af betydning er det herved at oplyse, at et typisk terrænkøretøj alligevel kører 80 til 90 % af den tilbagelagte strækning på vej eller dog i det mindste på interimistiske veje.

I let terræn (samme punkter som før) får hjulkøretøjet 4 gange plus, 7 gange minus og 7 gange nul, og bæltekøretøjet altså 4 gange minus, 7 gange plus og 7 gange nul.

I vanskeligt terræn (nu medtages punkterne 17—21) får hjulkøretøjet 4 gange plus, 11 gange minus og 8 gange nul, bæltekøretøjet 4 gange minus, 11 gange plus og 8 gange nul.

Ovenstående sammenligning kan — med det tagne forbehold — resumeres således:

På vej er hjulkøretøjet overlegent, i let terræn er de 2 typer jævnbyrdige, og i vanskeligt terræn er bæltekøretøjet absolut overlegent.

 

Schweiz forsvar

Den schweiziske hærs styrke er i dag på

41000 officerer,

106000 underofficerer,

561000 menige og

190000 personer i forskellige hjælpetjenester.

Mobilisering kan foretages på 2 dage. Man råder over 400 kampfly fordelt på 12 flyvestationer. De fleste af disse fly findes i underjordiske, bombesikre rum.

I en nær fremtid vil Schweiz modtage 800 pansrede mandskabsvogne af den amerikanske type M113. Nær forestående er en levering af 150 stk. middeltunge kampvogne af schweizisk fabrikat. På forhånd råder man over 500 kampvogne (af typerne CENTURION og AMX).

Leveringen af det fremragende schweiziske stormgevær skrider støt fremad.

Der rådes over 68 raketstyr af typen BLOODHOUND.

Under anskaffelse er 35 radarrettede middeltunge luftværnsbatterier og 100 kampfly af den franske MIRAGE-type.

(Flugwehr und -technik, 4/1964).

PDF med orginialudgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

PDF icon fra_udlandet_1964.pdf

 

Litteraturliste

Del: