Fra udlandet 1964

Ny svensk pansret mandskabsvogn

I overensstemmelse med den svenske forsvarslov af 1958 er påbegyndt en modernisering af det svenske forsvar med det formål at tilgodese atomkrigens krav om større bevægelighed og spredning. For hærens vedkommende har dette medført krav om bl. a. styrkelse af panserbrigaderne.

Med dette krav for øje er udviklet en moderne kampvogn af helt ny konstruktion (en nærmere omtale af denne findes i MT nr. 11/63), men også til brug for panserinfanteriet er et nykonstrueret køretøj under udvikling. Sveriges geografiske særpræg og erfaringerne fra kamptekniske studier har medført, at kravene til dette køretøj er blevet sat meget højt.

Bevægeligheden må således kunne tilgodese hurtigt forskydninger såvel i terrainet som på landevej uafhængigt af årstiden. De mange vandløb medfører, at køretøjet skal kunne forcere disse uafhængigt af broer. For at opnå den højeste kampværdi har man ment det nødvendigt at forlange, at besætningen skal kunne kæmpe såvel op- som afsiddet, idet samtlige våben under opsiddet kamp skal kunne bringes i anvendelse.

Bevæbningen må endvidere indeholde mulighed for dels at bekæmpe modstanderens tilsvarende køretøjer, dels at neutralisere ubeskyttede tropper. Af hensyn til de øvrige krav til vognen, først og fremmest bevægeligheden og anskaffelsesomkostningerne er målsætningen til panserbeskyttelsen begrænset til det, som er normalt for tilsvarende udenlandske køretøjer, nemlig at pansertykkelsen yder beskyttelse mod granatsplinter og finkalibret ild.

Det er disse retningslinier som ligger til grund for udviklingsarbejdet med PBV 302. Dette arbejde er iøvrigt gennemført på bemærkelsesværdig kort tid. Som det fremgår af tabellen (side 407) er der fra arbejdet startede til leverancetidspunktets begyndelse kun medgået 4½ år. Normalt regner man for materiel af denne art med ca. 7 år. Når dette har kunnet gøres, skyldes det oprettelsen af en speciel afdeling,

stridsfordonsplaneringen. Denne afdeling har kunnet gennemføre forprojektering, markedsundersøgelser m. m. i intimt samarbejde med alle interesserede instanser.

Som resultat af de indledende undersøgelser fik firmaet AB Hägglund & Söner allerede i 1961 til opgave at fremstille to forsøgsvogne. Udviklingen af køretøjet er herefter foregået i intimt samarbejde mellem firmaet og stridsfordonsplaneringen. Af særlig betydning har været et lån af den amerikanske pansrede mandskabsvogn M 113. Ved forsøg med denne og modelforsøg med begge vogntyper har det været muligt at udforme PBY 302 så den besidder tilsvarende svømmeegenskaber som M 113, som den iøvrigt også i andre henseender minder om.

Vognen er disponeret således, at bevæbning, motor og kraftoverføring er placeret i vognens forreste del. Herved har det været muligt at opnå et sammenhængende lastrum i den bageste del, der kan udnyttes på forskellig måde alt efter vognens anvendelsesformål: til personeltransport, kommandostation, ildledecentral eller syge- og materieltransport.

Personellets placering ved vognens anvendelse som mandskabstransportvogn fremgår af røntgenbilledet.

Vægtkoncentrationen i vognens forreste del er en ulempe ved svømning, og det har derfor været nødvendigt at indrette særlige trimningstanke. Kroppen er udført delvis med dobbelte vægge således dimensionerede, at deres samlede tykkelse giver den ønskede beskyttelse. Rummet mellem væggene udnyttes til rum for udrustning, tilbehør og trimningstanke. Med denne konstruktion er indvundet større plads samtidig med, at pladerne lettere og billigere har kunnet formes, så modstanden under svømning har kunnet boldes lavt. Luftindtag og udblæsning er placeret på vognens tag.

På den bageste del af taget findes to hydraulisk manøvrerede kampluger, der muliggør, at 8 skytter samtidig kan afgive ild med håndvåben eller kaste håndgranater. For at undgå skader ved klemning under lukning af lugerne er kanterne på disse gjort »følsomme«, således at en påbegyndt lukning straks afbrydes og lugerne igen åbner sig, såfremt noget kommer i klemme.

Vognens bagende er forsynet med to afbalancerede døre, der muliggør hurtig afsidning ved kamp til fods. Ved udformningen af denne del af vognen har valget stået mellem en faldbar rampe og disse døre. Det er bl. a. tidsstudier, som ligger til grund for valget af døre.

Motoren er en specialbygget 270 HK dieselmotor, som er placeret under vognkommandørens plads. Kraftoverføringen sker via en lamelkobling til en fordelergearkasse, der er sammenbygget med motoren og gummiophængt. Fra fordelergearkassen overføres kraften til styredifferentialet over en flydende kobling og derefter ud til slutdrev og drivhjul.

Styringen sker ved hjælp af styrestænger, der ved påvirkning bremser båndene. Disse hviler direkte på løbehjulene. Båndleddene er forsynede med gummipuder for at undgå skader på fast vej. Affjedringen sker ved hjælp af torsionsstænger. Fremdrivning og styring under svømning sker ligeledes ved hjælp af båndene i forbindelse med de nederst på vognens sider anbragte gummiskærme. (Nyt Militært Tidsskrift nr. 4/63)

 

40 mm maskingranatkaster

Man er i USA i færd med at udvikle en granatkaster, der kan udslynge 40 mm geværgranater med en kadence på indtil 250 pr. minut. Maksimumsafstand 400 m. Granaterne sidder i et bælte, og konstruktionen synes at have en vis lighed med Gatling-kanonens, idet man ved betjeningen skal dreje et håndtag rundt. Selve granatkasteren vejer kun 8 kg (uden affutage) og vil være meget billig (ca. 2000 kr.). (Ordnance 1/1964).

 

Panserkøretøjet General Sheridan

GENERAL SHERIDAN er navnet på et nyt amerikansk pansret bæltekøretøj, der vejer 16 tons, og som i øjeblikket er forsynet med betegnelsen XM551. Det skal erstatte den lette kampvogn M41 WALKER BULLDOG og den selvkørende panserværnskanon M56 SCORPION.

XM551 har en 152 mm haubits, der kan udskyde en almindelig granat, men som tillige er raketstyr for den styrede raket SHILLELAGH. Denne sidste er meget virksom mod både panserkøretøjer, feltbefæstninger og personel.

 

Nike X

Fortsat arbejde finder sted med hensyn til udvikling af det amerikanske NIKE X program. I NIKE familien er man over NIKE AJAX og NIKE HERCULES nået til den store antiraket raket NIKE ZEUS. En videreudvikling er NIKE X systemet, der er baseret på 2 raketter, nemlig den lige nævnte NIKE ZEUS for de længere afstandes vedkommende og en kortere rækkende, men hurtigt accelererende, ny raket kaldet SPRINT i forbindelse med et meget avanceret radarsystem. Såfremt udviklingen fuldføres, og de fornødne NIKE X baser etableres, vil den samlede udgift løbe op til ca. 80 milliarder kroner.

 

Raketdrivladning af krudt

V-2 raketten blev drevet frem af flydende brændstof (alkohol + flydende ilt), og flydende brændstof benyttes fortsat i stor udstrækning til større raketter. Men en drivladning af fast brændstof har så mange fordele, at dette system vinder mere og mere frem. En af det faste drivstofs hidtidige ulemper er den, at én gang startet fortsætter forbrændingen, indtil alt er brændt op. Det er imidlertid nu for første gang lykkedes i USA at kontrollere (i et vist omfang variere) forbrændingshastigheden i en raketmotor, der benytter fast drivstof; det har herunder været muligt at standse forbrændingen og at starte den påny.

 

Subroc

En raket, der hedder SUBROC, er snart så vidt udviklet, at den kan tages i brug i amerikanske undervandsbåde. Dens mål er fjendtlige fartøjer, herunder også neddykkede U-både. Den er forsynet med en atomsprængladning. Raketmotoren benytter fast drivstof, og dette antændes, medens SUBROC endnu er under vandet. Raketten affyres fra en neddykket U-båd, og den første del af dens bane går således gennem vand, men størstedelen af banen går gennem luften. På en forudbestemt afstand afkastes raketmotoren, medens granaten fortsætter mod målet og ved nedslaget mod havoverfladen eksploderer.

SUBROCs mål bestemmes ved hjælp af en forbedret SONAR udrustning og et nyt ildledeanlæg, som kan opdage og følge såvel overfladeskibe som U-både på stor afstand.

 

Canadas forsvar

I Canada er der foregået en udvikling inden for forsvarets ledelse, sammensætning og opbygning, som i høj grad har tiltrukket sig opmærksomheden i den vestlige verden, og måske for Danmarks vedkommende kan give anledning til særlige overvejelser og sammenligninger.

I marts 1964 udsendte det canadiske forsvarsministerium den såkaldte Hvidbog, hvori man dels gennemgik den historiske udvikling af forsvaret siden 1945, dels opstillede forsvarets mål og hensigt med dets tilknytning til NATO , FN og det særlige forhold til USA.

Derefter analyserede man den nuværende opbygning af forsvaret og dets øverste ledelse ved en forsvarsstyrelse og dens mere end 200 treværns komiteer m. v.

Hele dette kompleks havde som resultat haft en koordinering mere end en klar, entydig kommandoføring. Samtidig konstateredes en ikke uvæsentlig overadministration og dobbeltarbejde.

Hvidbogen foreslog derfor, at man oprettede en Forsvarschef med en treværns forsvarsstab som et første skridt mod »a single unified defence force«.

Man gik ud fra, at der vil kunne opnås en væsentlig reduktion af personelstyrken, af udgifter til drift og vedligeholdelse og derved frigøres beløb til vigtige og kostbare materielanskaffelser.

Det første skridt blev taget af regeringen ved pr. 1. aug. 1964 at oprette en forsvarsstab i forsvarsministeriet, samt pr. samme dato at nedlægge de tre værnskommandoer.

Der udnævntes en forsvarschef, en chef for forsvarsstaben og en souschef.

Det næste skridt vil omfatte en reorganisering af de operative styrkers kommandostruktur med en integrering af værnenes operative stabe. Dette er beregnet til at ville tage ca. 1 år, efter at den nyoprettede forsvarsstab er begyndt at arbejde effektivt.

Det tredje og afgørende skridt vil være sammensmeltningen af de tre værn, og dette er beregnet at ville tage 3 til 4 år efter den endelige opstilling og formering af de fællesværns stabe.

Denne skitserede plan kan ændres efterhånden som de indhøstede erfaringer måtte nødvendiggøre det. Men endemålet — et enkelt værn eller et enhedsforsvar — er uforanderligt.

Hovedformålet er, som ovenfor anført, at tilvejebringe midler til anskaffelse af nyt materiel, og med et i hovedsagen fastlagt samlet budget, kan det kun opnås gennem besparelser i de personelbetonede udgifter, altså en nedskæring af styrkerne.

Dette vil blive forsøgt udført så lempeligt og skånsomt som overhovedet muligt, ved bl. a. nedlæggelse af overflødige stillinger, når vedkommende falder for aldersgrænsen, eller ved gunstige, tidligere afskedsbetingelser.

V. N. J.

 

Den svenske militære højskole

I det svenske tidsskrift Marin Nytt nr. 3, 1964 giver chef, lærere og en elev på Militärhögskolans maritime afdeling en skildring af skolens organisation og uddannelse.

I slutningen af forrige århundrede blev Sjökrigshögskolan oprettet. Denne skole videreudvikledes frem til 1961, hvor den indgik i den for det svenske forsvar fælles Militärhögskolan.

Formålet med uddannelsen på skolen er at give den kvalificerede officer kundskaber om våbensystemers formåen og principper for deres anvendelse, om forudsætninger og former for samarbejde mellem forsvarsgrenene samt om modstanderens taktik og ressourcer. Det tilstræbes, at eleven udvikler sin operative og taktiske viden, opøver evnen til at fatte logiske beslutninger og kunne omsætte disse i klare og entydige ordrer og forskrifter.

Det svenske forsvar har i et par år haft en forsvarsstabsorganisation, som i stor udstrækning besættes af officerer uden hensyn til, hvilke værn disse tilhører. Ny regional ledelse er planlagt gennemført i 1966, delvis bemandet efter samme principper. Et af uddannelsesformålene for skolen er at meddele eleverne et fælles militært grundsyn og gennemføre en koordineret uddannelse, således at eleverne er kvalificerede til at bestride stillinger i forsvarets enhedsledelse.

Militärhögskolans marinelinie omfatter el alment, obligatorisk kursus for sø- og kystartilleriofficerer, kurset afholdes i 6 måneder hver vinter, et kursus af samme varighed gennemføres for intendanter i søværnet, yderligere afholdes toårige kurser for henholdsvis stabs- og teknisk uddannelse. Elever må have bestået det almene kursus for at kunne udnævnes til kapten. Ønsker man at kvalificere sig til stabs- eller teknisk kursus, skal middelkarakteren ligge to enheder over beståelseskarakteren.

Undervisningen på Militärhögskolan gennemføres ved applikatoriske eksempler, diskussioner, gruppestudier, spil, stabs- og feltøvelser samt studiebesøg. Eleverne animeres til at tage aktivt del i undervisningen, og antallet af forelæsninger er nedbragt til det mindst mulige.

Militärhögskolan, der er beliggende i Stockholm, er underlagt Överbefälhavaren, men forsvarsgrenscheferne har ret til at give almene retningslinier til den ikke koordinerede del af uddannelsen samt at inspicere denne. Skolens organisation beslår af en stabsafdeling, en uddannelseslinie for hver af de tre værn samt en militærhistorisk afdeling.

Ved siden af den egentlige skolevirksomhed findes stiftelsen »højskoleeleven«, som for tiden bygger et ejendomskompleks i skolens umiddelbare nærhed, og som beregnes at være færdig for indflytning til efteråret. I stiftelsens hus kan lejlighederne lejes af elever ved de toårige kurser, men med det forbehold, at retten kun gælder under elevtiden på højskolen.

E. Bloch.

PDF med orginialudgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

PDF icon fra_udlandet_1964.pdf

 

Litteraturliste

Del: