Forvaltning af reglementer

Reglementsforvaltningen inden for hæren har gennem de seneste år gennemgået en gunstig - men samtidig stærkt tiltrængt udvikling. Med Hærkommandoens Blivende Bestemmelser for Reglementer (HRKBBR) er skabt en længe savnet oversigt over, hvad der overhovedet findes udgivet af reglementer for eller med betydning for hæren.

Med de etablerede krigs- og uddannelsesnormer er der tilvejebragt en hensigtsmæssig dækning af de enkelte tjenestesteders reglementsbehov. Meget står imidlertid endnu ugjort, både hvad angår nødvendig ajourføring, reglementssystemets opbygning og sammensætning og tilvejebringelse af systematik og ensartethed i reglementsudarbejdelsen.

At andre lande har tilsvarende problemer kan ikke overraske, men det er samtidig af interesse at se, hvilke tanker man andetsteds gør sig for at løse disse problemer. I det efterfølgende er anført nogle synspunkter om emnet fremsat i tidsskriftet Truppenpraxis nr. 12/1968 af oberst i G. K. O. Behrendt. De fremdragne synspunkter er oversat af kadet F. I. Vendler, Hærens Officersskole, klasse Hedemann.

I den sidste tid er vore reglementer gentagne gange blevet udsat for en helt igennem saglig kritik. Der er blevet frem ført bl. a. følgende:

a. Der bliver fastsat så meget i reglementerne, at der knapt bliver spillerum for det personlige initiativ; et af grundkravene, for at den militære føring kan virke, betvivles her opfyldt.

b. Reglementerne er affattede for udførligt og indeholder for mange detaljer.

c. Vi har for mange reglementer, de forøger den i forvejen meget uoverskuelige papirmængde, som soldater og tjenestesteder overvældes med.

En sådan kritik er nyttig. Den maner til at tænke over det h id til foretagne, lægge nye planer, til at reformere, til at fortsætte med at være moderne.

Krav

Ved alle betragtninger, som man anstiller om reglementerne, må man gå ud fra stabenes pligt til, til soldater af alle grader og tjenestegrene,

- at formidle den af tjenesten krævede viden, som styrkerne behøver for at kunne løse deres opgaver.

- at levere grundlaget til kampuddannelsen, som stiller store fysiske og psykiske krav til den enkelte.

- at give grundlaget for betjening af og uddannelse på våben og materiel.

- at stille en fagvidenskabelig lærebog til rådighed, som tilfredsstiller intellektuelle krav og som frem stiller disse uddannelsesgrundlag så pædagogisk-metodisk, at de opfordrer til intellektuel medvirken.
 
- at oplyse om de talrige sikkerhedsbestemmelser, som både i fred og krig beskytter mod uheld ved anvendelse af krigsmateriel og ammunition.
 
Reglementerne bør være
 
a. kortfattede og uden mulighed for misforståelser,
b. klare i frem stillingen og give eksempler uden at gå i bredden,
c. affattede i et letflydende og forståeligt sprog,
d. bogteknisk moderne, e. teknisk aktuelle, f. rettidigt til rådighed som betjenings- og arbejdsvejledninger.
 
Dette er vist de vigtigste krav til reglementerne, som enhver nok kan tilslutte sig. Den tyske forbundsdags forsvarsbefuldmægtigede ytrede sig i sin årsberetning 1967 således om dette spørgsmål:
 
»Forudsætningen, for en af foresatte og efterstående på samme måde praktiseret føring, er klare og entydige forskrifter, tilladelser og befalinger. Thi for personellet uforståelige forskrifter fører hos den foresatte til usikkerhed, og hos den undergivne til efterladenhed og sjuskeri.
Ved en uklar affattelse af forskrifter, tilladelser og befalinger opstår hos mandskabet det - af den militære ledelse ikke tilstræbte - indtryk, at »de dér oppe« holder de omtalte bestemmelser bevidst i sådan uklar form, for at »dække« sig og skubbe ansvaret over på »den lille mand«. Sådanne indtryk må undgås ved en klar affattelse af forskrifterne.«
 
Reglementers rækkevidde
 
Man bør også ved bedømmelsen af reglementerne være klar over følgende : Reglementer er forsvarsministerens længegældende tjenstlige anvisninger og udstedes af denne, eller i hans sted, af generalinspektørerne. Reglementerne giver Bundeswehrs styrker og tjenestesteder ensartede grundlag for føring, kamp, uddannelse, logistik, indre tjeneste, for det tekniske område og for forvaltningen. De er, hvis man ser på funktionen, de impulser, som udløser aktiviteter af alle slags inden for Bundeswehr. Reglementer indeholder befalinger og retningslinier.
 
- Befalingen er en anvisning om at forholde sig på en bestemt måde.
- Retningslinier er en anvisning, som indrømmer den undergivne et vist spillerum.
 
Indeholder reglementets tekst en befaling, d. v. s. en ordre, som ikke må fraviges, er formuleringen »skal«, »er«, »vil være at«. Indeholder teksten retningslinier, som kræver en bestemt adfærd, men som dog tillader undtagelser efter tungtvejende tjenstlige overvejelser, er formuleringen »bør«. Retningslinie, som giver større spillerum , kan kendes på formuleringen: »bør«, »må«, »kan«, »i almindelighed«, »som regel«, »for det meste«. Ordet »principielt« antyder, at undtagelser er mulige. Rækkevidden eller graden af, hvor retligt bindende reglementer er, er altså forskellig. Læseren eller læreren må nøje studere, hvad er er skrevet; regelmenternes sprog og affattelse er af stor og ofte afgørende betydning.
 
Reglementers ånd
 
En anden afgørende rolle spiller, ved siden af reglementets rækkevidde, reglementets ånd, som fremgår af sammenhængen, formålet og målsætningen. Hvad der herved skal forstås, vises gennem følgende eksempel. Ved en ulykke, som for kort tid siden var genstand for en retslig undersøgelse, forfægtedes to modsatte opfattelser:
 
a) Der blev plæderet, at man ikke kunne bebrejde den anklagede noget, da det, som førte til soldatens død, ikke udtrykkeligt var forbudt i reglementet.
b) Deroverfor stod den opfattelse, at reglementerne, ved beskrivelse af en fremgangsmåde, altid kun fremdrager det normale, uden udtrykkeligt at forbyde afvigelser. Fremgangsmåden var tilstrækkeligt antydet ved angivelsen af øvelsens formål. Den øvelse, som førte til soldatens tragiske død, havde ingen forbindelse med det opgivne formål.
 

Retten voterede for den sidste opfattelse (b), da, i dette tilfælde, øvelsesformålet var angivet således: »Soldaten skal, siddende i et skyttehul, overrulles af et bæltekøretøj«. Det var ikke øvelsens form ål og derfor afvigende, under denne overrulningsøvelse, at lade et bæltekøretøj dreje over skyttehullet. E t bæltekøretøjs drejning over et skyttehul har nemlig et helt andet formål: Skyttehullet med besætning skal knuses!

I det reglement, som beskriver overrulning, var det altså ikke nødvendigt at indsætte et forbud, hvorefter det var forbudt at dreje over skyttehullet. Rettens afgørelse bekræfter rigtigheden af den metode, hvorefter reglementernes grundlag er påbud. Hvis der blot på ét sted indførtes et forbud som forbyder en bestemt fremgangsmåde, som er imod reglementets ånd og formål, så ville man åbne for en flod af forbud, som ville gøre vore reglementer uoverskuelige. Man måtte, ved siden af enhver befaling, ethvert påbud og direktiv, sætte en række forbud, som forbød alle tænkelige dumheder, og så vidste man endda ikke, om man havde fået alle med.

Reglementernes rækkevidde på den ene side og deres ånd på den anden side er altså af stor betydning. Man må nøje overveje, hvad der menes. Den opmærksomme læser v il kun sjældent finde befalingsformen. Der gives altså forholdsvis få ufravigelige påbud. Når der må gives påbud, er det bl. a., hvor sikkerhedsbestemmelser eller samarbejdets regulering kræver det. På lavere føringstrin såvel som i tekniske reglementer kræves naturnødvendigt flere enkeltheder end der, hvor lederansvarsfølelsen skal vækkes.

En beskrivelse af det tilstræbte mål kan man dog ikke komme uden om. Denne beskrivelse kan, alt efter hvor kompliceret en fremgangsmåde der skal anvendes, være mere eller mindre udførlig. Ikke mindst må man ikke give afkald på f. eks. krigserfaringer og på at give dem videre i modificeret og moderniseret form.

Set på denne måde er reglementerne, med deres afvejede indhold, let overskuelige og slet ikke så knugende, som det hævdes. Påstanden om, at reglementerne er for udførlige, er altså ikke rammende.

Papirbjerget

Nu til 3. spørgsmål: »Har vi for mange reglementer?« For nogen tid siden udtalte et tjenestested bekymret, at antallet af reglementer i tidens løb er steget så meget, at man ikke mere, på grund af stofmængden, kunne forlange overholdelse af disse. Denne udtalelse er betænkelig, da den går uden om de grundlæggende krav om lydighed og sikkerhed.

Hvis en kompagnichef eller befalingsmand føler sig trykket af mængden af reglementer, efter hvilke tjenesten ved en enhed skal udføres, så ligger årsagen hverken ved reglementet eller stoffet. V i kan kun formindske begge dele ved at afbryde teknificeringen og igen nærme os primitiviteten; det primitive kan, i følge sin natur, fremstilles meget enklere og kortere. Problemet synes at ligge deri, at læseren af reglementet ikke er klar over det militære reglementssystems systematik.

Ser vi på reglementerne i denne systematiks rammer, finder vi, ved siden af organisationsoversigterne og reglementerne, forsvarsministerens tilladelser og befalinger (tilnærmelsesvis mage til KFF) , en række tilladelser og bestemmelser udgivet af forskellige højere myndigheder (tilnærmelsesvis mage til vore BB) samt en række periodisk udkommende skrifter, såsom befalinger, tidsskrifter og informationer. Denne samlede skriftmængde, som af naturlige årsager er ret omfangsrig, må kompagnichefen indordne og gøre overskuelig på en praktisk måde.

Organisationsoversigten giver grundlaget for den enheds organisation og struktur, i hvilken officeren gør tjeneste. Reglementerne, opdelt i centrale- hær- og tekniske reglementer, formidler den grundlæggende viden til ham. Uddannelses-, faglige- og andre bestemmelser sætter grænserne for de enkelte uddannelsesområder. Tjenestebestemmelser giver regler for den enkelte soldats forhold til de forskellige tjenesteområder. De foresatte myndigheder giver med kundgørelser og befalinger, af kortere eller længere gyldighed, anvisninger vedrørende bestemte fremgangsmåder og bestemte forhold, således som det er almindeligt i ethvert firma og enhver etat. Kundgørelser arkiveres; de forældes i tidens løb, fordi deres indhold er blevet ind ført i reglementerne eller kan anses som værende forældet. De erstattes af en sammenfatning af de endnu gyldige forordninger. Indtil dette øjeblik er der udkommet ti årgange i Bundeswehr; der foreligger sammenfatning af dette stof.

Hos f. eks. en kampvognseskadron har den militære lekture ca. følgende omfang:

- 160 reglementer,

- 10 årgange kundgørelser og befalinger (i mellemtiden sammenfattet i én eller to bøger),

- nogle springbind med bestemmelser og anvisninger (af hvilke meget dog hører til i papirkurven!),

- årligt ca. 55 tidsskrifter:
Information für die Truppe,
Truppenpraxis,
Wehrausbildung in Wort und Bild samt Soldat und Technik.
 
Denne tjenstligt leverede lekture må kompagnichefen nu inddele i tre kategorier for at gøre den let overskuelig.
 

Han må inddele den i:

1. Basisviden, d. v. s. grundlæggende for tjenesten i Bundeswehr, alment gældende for alle tjenesteområder.

2. Førings- og uddannelsesgrundlag for den aktuelle opgave - altså i dette tilfælde for kampvognseskadronen.
 
3. Opslags- og informationsstof. Her må alle de reglementer indrangeres, som man kun bruger ved særlige lejligheder, f. eks. større krigsspil, øvelser, jernbane- og skibstransport; man behøver altså om disse kun at vide: »Hvad der står hvor«.
 
I disse tre grupper findes hos det valgte eksempel (kampvognseskadronen) følgende:
 
 
Officeren gør bekendtskab med størstedelen af reglementerne under sin uddannelse. I løbet af denne tid lærer han at anvende reglementerne: på Heeresoffizierschule, på Truppenschulen samt før han - som i eksemplet - bliver chef for kampvognseskadronen som delingsfører eller på andre poster.Det er naturligvis forudsat, at de virkelig bliver studeret, og at han, hvis ikke selv kan klare det, bliver vejledet heri:
 
- De første to til tre år tilegner han sig »basisviden«.
- Opslags- og informationsstoffet stilles tjenstligt til hans rådighed; han behøver kun at vide, hvor han kan finde hvad.
- Stoffet i gruppe 2 må uafladeligt studeres; dette stof må han ved overtagelsen af opgaven — som enhver der er ansvarlig for føring, forvaltning, industri eller lærlingeskole - lære at kende med den fornødne grundighed.
 
Chefen for kampvognseskadronen kan mageligt anbringe sin tjenstlige lekture på en boghylde på 1,50 m længde. Sammenligner vi nu de opgaver, en eskadronchef har, med den virksomhed, en mand har i en tilsvarende stilling, og undersøger vi stofmængden som dér tjener som grundlag for arbejdet, så ser vi, at f. eks. en driftsøkonom under sin treårige (med seks semestre) studietid har måttet gennemarbejde ca.:
 
 
af hvilke han selv har måttet anskaffe ca. 15.
 
Hos juristerne ligger antallet ulig meget højere. En jurist med speciale inden for land- og skovbrugsret klarer sig ikke med under 2-4 m bogvæg! Sammenligner vi nu det opgivne antal reglementer med antallet af »Hærbestemmelser« i en lignende enhed i den gamle Wehrmacht, så viser det sig tydeligt, hvilke forandringer i organisationen og dermed i uddannelsen samt nødvendigvis også i reglementssystemet, der har fundet sted.
 
I førings- og uddannelsesreglementet for et kompagni i 1939, altså i een bog, kunne der, foruden hovedemnet, behandles seks forskellige underemner. Hvis vi med dette sammenligner opbygningen af et reglement i 1968, så ser vi, at opdelingen i specialemner først finder sted senere: Kompagni, deling og gruppe har hver deres eget, næsten selvstændige reglement, og først på gruppeplan sker der en opspaltning i emnerne: Transportmiddel, våben, røgmorter, infrarødt materiel, signaltjeneste o. s. v. Hertil kommer ved de pansrede mandskabsvogne yderligere reglementer omfattende tårnbetjening, skydeuddannelse, såvel som tekniske reglementer.
 
Mængden af reglementer bliver ved en yderligere sammenligning forståelig:
 
I en Reichwehrdivision udøvedes 31 funktioner af mandskabet.
I Bundeswehr udøves i en division 900 forskellige specialer.
 
De talrige funktioner må præciseres inden for de forskellige rammer: Enkeltmand, trop, gruppe, deling og kompagni. En bogteknisk sammenfatning ville bevirke, at der opstod mammutbøger, som en læser knap nok kunne håndtere. Ganske vist fremkommer der ved opspaltningen i enkeltområder et større antal reglementer, men der opnås samtidigt, at de enkelte reglementer ikke overskrider et håndterligt lommeformat (A 6 og A 5) og ikke får et uoverskueligt sideantal. Hertil kommer også, at Bundeswehrs reglementer i sammenligning med Wehrmachts er blevet mærkbart bedre med hensyn til tryk, illustrationer, linieafstand, typevalg og opsætning. Tager man hensyn til de netop foretagne sammenligninger, så er forøgelsen af reglementer i antal, format og omfang yderst ringe, hvis ikke ligefrem beskeden.
 
Sprog - Stil - Sætningsopbygning
 
Endnu et par ord om sprog og stil i reglementerne. Sammenlignende undersøgelser af stil og sprog i ikke-militære skrifter bar vist, at nutidens skribenter foretrækker en sætning på 16 ord. Frankfurter Allgemeine Zeitung klarer sig med 13-14 ord pr. sætning. Mange aviser er mere kortfattede; de kan, med 5 ord pr. sætning, sige, hvad er sket, sker og v il ske. En uddybelse af meddelelserne er dog her ikke krævet og heller ikke ventet.
 
Tale- og skriftsprog nærmer sig hinanden - fastslår sprogvidenskaben. Ved siden af ordantallet, kan dette også kendes på antallet af bisætninger. Goethe og hans samtidige skrev 80 °/o af deres tanker ned i bisætninger. Nu til dags foretrækker man ligefremme hovedsætninger uden mange bisætninger eller infinitiver. Ufuldendte sætninger, som tidligere var utænkelige, udgør i dag allerede 2,5 °/o af alle sætninger. Desuden finder man i dag også sætninger, i hvilke der udtrykkes flere tanker.
 
Alle disse kendsgerninger interesserer sprogvidenskaben såvel som den, der udarbejder og bearbejder reglementer.
 
Undersøger vi antallet af ord i vore reglementer, så ser vi, at sætningerne i
- tekniske reglementer indeholder mellem 20 og 23 ord
- bataljonsreglementet indeholder mellem 18 og 22 ord og
- KMP/DEL/GRP reglementerne indeholder mellem 16 og 22 ord.
 
Undersøger vi sætningsopbygningen, ser vi overvejende hovedsætninger, suppleret, hvor det er nødvendigt, af bisætninger eller infinitiv-konstruktioner. Man indskrænker sig til højst én bisætning, går over til opremsning for enten at angive trangfølge, vigtighedsorden - 1), 2), 3) - eller at noget har lige stor værdi. Men alle sætningerne er fuldstændige, da reglementernes sprog samtidigt skal være uddannerens og førerens sprog. Endnu i dag kan - og bør - udenadslæren af sætninger fra reglementerne kræves i langt større grad end dette almindeligvis er tilfældet. På denne måde ville vi undgå opfindsomhedens kaudervælsk, hvorom den tidligere hærinspektør engang sagde:
 
»Vi må tilstræbe at vænne os til et ordentligt militært sprog, som anvender de talrige forhåndenværende fagudtryk, og ikke »forsumpe« i egne opfindelsers vildskud og slang og dermed fjerne os fra den fagligt simpleste og klareste udtryksmåde.«
 
Sammenfatning
1. Reglementerne foreskriver kun så meget, som på den ene side er påkrævet sikkerhedsmæssigt ved betjeningen af materiellet, og på den anden side af sammenarbejdet mellem tjenestestederne.
2. Reglementer er kun så udførlige, som det er påkrævet for at kunne frem stille indhold og form ål klart og tydeligt.
3. Antallet af reglementer er afhængigt af, hvor kompliceret materiellet, som soldaterne skal uddannes i, er, og de fremgangsmåder de foreskriver, samt af, hvor mange og hvilke føringsniveauer de vedrører.
4. Reglementernes sprog svarer til den moderne populærvidenskabelige litteratur i ordvalg, udtryk og sætningsopbygning.
5. Reglementssystemet i sin helhed er afvejet og tilpasset kravene i den nuværende situation. Der arbejdes til stadighed på reformer. Men springvise ændringer skaber uro hos styrkerne og skader mere, end de gavner.
 
Ensartethed og kontinuitet er to af forudsætningerne for et afvejet lære og uddannelsesfundament. Det er en af de væsentligste opgaver for dem, som deltager i udarbejdelsen af reglementer, at overvåge dette: læser og og bruger, fører og lærer i Bundeswehr bør tilstræbe at erkende, sætte pris på og benytte reglementernes indhold og systematik og selv arbejde med forbedringer.
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra: PDF icon forvaltning_af_reglementer1969.pdf

 

Litteraturliste

Del: