Forsvarets luftmilitære engagement i Afghanistan

Terror havde med et slag fået et indhold og omfang, som ingen havde fantasi til at forestille sig. Begivenhederne i New York og Washington var ikke blot et anslag mod uskyldige civile, men mod demokratiets grundpiller og mod menneskeheden selv.

Foto: Forsvaret.dk

Begivenhederne beviste heldigvis, at der dengang var, og vel stadigvæk er, en bred opslutning om en fælles front mod terrorisme. Danmark sluttede fuldt op om denne kamp mod terrorisme, og det blev meget hurtigt besluttet, at Danmark skulle yde aktiv indsats i Operation Enduring Freedom i Afghanistan.

For Flyvevåbnets vedkommende drejede det sig umiddelbart om et C-130 bidrag samt, som noget helt nyt, et Air Movement Control Team. Disse to bidrag blev meget hurtigt i løbet af foråret 2002 indsat fra Manas Airport ved Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan.
Samtidigt blev Flyvevåbnet sat på beredskab med henblik på udsendelse af et antal F-16 til støtte for bekæmpelsen af den internationale terrorisme i Afghanistan. Umiddelbart var der tale om kun 2 F-16 fly, der sammen med andre landes flystyrker skulle operere fra basen Kulyab i Tajikistan. Der var således fra begyndelse i realiteten tale om et symbolsk bidrag snarere end et kampafgørende bidrag. Også andre lande blev anmodet om at stille flystyrker til rådighed her i blandt Holland og Norge.
Danmark, Holland og Norge har ved tidligere lejligheder i forbindelse med F-16 øvelsesaktiviteter i USA, de såkaldte Red Flag øvelser, arbejdet tæt sammen især på det materielfaglige område. Dette samarbejde har stået på i mange år, og går under betegnelsen Europea Participating Air Forces (EPAF).

Det var således helt naturligt, at de tre lande meget hurtigt fandt sammen i EPAF samarbejdet igen, og en koordineret planlægning blev etableret allerede i januar måned 2002.
Det viste sig hurtigt, at Kuliab luftbasen i Tajikistan ikke var egnet til at understøtte operationer med jagerfly, hvorfor man måtte se sig om efter andre basemuligheder i operationsområdet. Mulighederne er ikke mange i den del af verden. F-16 flyet er nemlig meget følsomt over urenheder på start og rullebaner. Populært sagt virker F-16 som en ganske effektiv støvsuger, idet luftindtaget sidder under flyet, forholdsvist tæt på jorden når flyet kører på jorden. Dette stiller ganske bestemte og strenge krav til forholdene på operationsbasen.
Det viste sig hurtigt, at der i hele operationsområdet kun var en anvendelig base, nemlig Manas i Kirgisistan, der hvor vores C-130 bidrag opererede fra. Dog måtte der foretages visse forbedringer af baneforholdene på Manas, før basen var egnet til F-16 operationer. Basen var klar til at modtage F-16 den 1. oktober 2002.
I perioden primo 2002 og indtil den 1. oktober havde US Marine Corps F-18 samt franske Mirage 2000 (18 fly i alt) deltaget i Operation Enduring Freedom over Afghanistan, med udgangspunkt fra Manas.
Der var således på dette tidspunkt brug for 18 F-16 samt et tankfly til erstatning for de amerikanske F-18 og de franske Mirage 2000, og situationen var nu ændret fra at være et symbolsk bidrag til at være et substantielt bidrag, idet de 18 EPAF F-16 nu udgjorde mindst halvdelen af den til rådighed værende jagerflystyrke i operationsområdet. Resten af jagerflystyrken var og er stationeret på Bagram luftbasen i Afghanistan (30 km. Nord for Kabul). Styrken består af A-10 og AV-8B luftstøtte fly.
Siden den 1. oktober 2002 har 6 danske F-16 og en mandskabsstyrke på ca. 150 således deltaget i Operation Enduring Freedom fra Ganci Air Base, Manas Airport i Kirgisistan. Det danske bidrag indgår som del af European Participating Air Forces sammen med et tilsvarende kontingent fra Holland og Norge. EPAF styrkens opgave er force protection af koalitionens landstyrker i Afghanistan med operationsområde ca. 1000 km. syd for Ganci.
Som man kan se ovenfor har den amerikanske base, der ligger på Manas Air Port, fået navnet. Ganci Air Base. Ganci var Fire Chief i New York den 11. september 2001. Han omkom i forbindelse med redningsarbejdet ved World Trade Center, og til hans ære er basen på Manas døbt: Ganci Air Base.

Som tidligere nævnt var Ganci AB ikke umiddelbart anvendelig for F-16 operationer, og allerede ultimo august rejste et hold under dansk ledelse med ca. 40 norske, 8 hollandske og 4 danske specialister til Ganci AB for at forberede ankomsten af hovedstyrkens og de 18 F-16´s ankomst ultimo september.
Denne styrke udgjorde Theatre Enabling Force (TEF), hvis opgave var at opstille og klargøre kontor- og værkstedsfaciliteter til den kommende styrke. Da der ikke fandtes faste installationer at indrette sig i bestod opgaven i at opstille kontorcontainere og værksteds-telthangarer, samt at etablere 220 volt strømforsyning til alle faciliteter, og ikke mindst at forberede et tilstrækkeligt netværk af kabler og fiberoptics, så kommandostrukturen var operativ senest 1. oktober 2002.
Blandt andet var der tale om opstilling af ca. 116 containere til kontorer, værksteder, infermeri, lager og meget meget mere. Der ud over blev der opstillet et flyværkstedstelt med plads til op til 6 F-16, 3 mindre telte med plads til 2 fly i hver samt et jordmateriel værkstedstelt, der kunne indeholde op til flere hele lastvognstræk. 3 generatorer til bystrøm blev etableret ligesom et køkken og spisefacilitet med kapacitet til at bespise 500+ blev etableret. Alt i alt en meget omfattende opgave, der blev løst til alles tilfredshed.
Flyoperationerne startede den 1. oktober 2002 som planlagt. EPAF F-16 opgave var og er offensiv luftstøtte (Close Air Support (CAS)) til koalitionens landstyrker i Afghanistan.
EPAF har siden 1. oktober 2002 og indtil 1. april 2003, hvor Norge trak sig ud af samarbejdet, 24 time i døgnet, 7 dage om ugen haft mindst 2 F-16 i luften over Afghanistan. Undtagelsen fra dette har været ganske få dage, hvor dårligt vejr i Kirgisistan har forhindret flyene i at gå i luften.
EPAF F-16 er alle udstyrede med præcisionsvåben, laserstyrede bomber, der styres af en laserpod kaldet LANTIRN.
De 18 F-16 fra EPAF har på det første halve år støttet Operation Enduring Freedom med ca. 1300 sorties over Afghanistan fordelt på ca. 7600 flyvetimer. Når man hertil lægger ca. 60 udskiftningsflyvninger med et forbrug på ca. 450 flyvetimer mellem Ganci AB og Europa (der går i gennemsnit ca. 1 F-16 ud til eftersyn om ugen) så har EPAF i alt støttet Operation Enduring Freedom med mere end 1360 sorties og 8050 flyvetimer over en tidshorisont på kun 6 måneder. For at sætte dette tal i relief, skal det nævnes, at 8050 flyvetimer svarer næsten til et års forbrug af flyvetid for hele det danske flyvevåbens F-16 struktur.

Da operationsområdet ligger ca. 1000 km. fra Ganci AB er missioner af ganske anden varighed, end vi er vant til ved de daglige operationer i Danmark. Herhjemme er missionerne sjældent af en længere varighed end 1.5 timer. Missionerne i forbindelse med Operation Enduring Freedom har en varighed af ca. 6-7 timer. Dette indebærer, at det er nødvendigt at lufttanke 5-6 gange pr. mission.
Antallet og beliggenheden af alternative landingspladser er også væsentligt anderledes end ved de daglige operationer i Europa. I Europa er der sjældent mere end 100 nautical miles til nærmeste alternative landingsplads, og der er som oftest mere end en mulighed. Ved operationerne fra Ganci AB er der kun i alt 3 alternative landingspladser, hvoraf den nærmeste ligger mere end 150 miles væk. Ofte må man operere med kun én alternativ, der ligger hele 1100 km. væk. Dette sætter ganske særlige krav til planlægning af den enkelte mission, herunder valide vejrudsigter, der gerne skal holde, hvad de lover, også mere en 9 timer ud i fremtiden.
Landskabet i den del af verden er karakteriseret ved et særdeles bjergrigt terræn. Der flyves således på meget store dele af den enkelte mission over terræn, hvor overlevelseschancerne i forbindelse med en eventuel udskydning med katapultsæde er ganske minimale.
Ved operationer under slige forhold er det af yderste vigtighed, at materiellet er af høj standard, og at materiellet er vel vedligeholdt og dermed driftsikkert. Dette er i allerhøjeste grad tilfældet med de danske F-16. På trods af at flyene er ved at blive gamle (20 år eller mere) er de særdeles godt vedligeholdt og opdateret til de allerbedste standarder. Ud af mere end 600 sorties beordret er kun 28 blevet aflyst p. gr. a. tekniske vanskeligheder. Man skal her huske på, at når bare et fly i formationen er i stykker aflyses hele missionen, altså begge fly. Dette betyder, at ”in commission” raten på de danske F-16 ligger på 98% eller højere, hvilket må betragtes som ganske bemærkelsesværdigt højt. Dette skyldes en meget høj arbejdsmoral og teknisk indsigt hos det danske teknikerpersonel, der fortjener megen ros.
EPAF har i forbindelse med Operation Enduring Freedom gennemført en opgave som ingen af de tre deltagerlande ville kunne have udført - eller meget vanskeligt kunne have udført - på egen hånd.

EPAF gjorde en forskel. EPAF 18 F-16 udgjorde en meget væsentlig del af koalitionens luftstridskræfter. Det er min vurdering, at EPAF kan være stolte af deres indsats, og at vi, de tre landes flyvevåbner ikke står tilbage for vore amerikanske kolleger, hvad kvalitet i udførslen af missionerne angår. Vi opnår måske endda samme effekt for færre ressourcer.
EPAF leverede varen til tiden og i rette kvalitet.
Jeg er overbevist om, at et samarbejde i regi af EPAF eller lignende er den vej Flyvevåbnet skal gå i fremtiden. Vi opnår større effekt for færre midler ved at samarbejde med partnere, der har materiel magen til vores, og som har samme konceptuelle baggrund som os.
Man kunne forestille sig Belgien, Portugal og på sigt Polen indgå i et fremtidigt EPAF F-16 samarbejde. Man vil her pludseligt i europæisk regi kunne planlægge med en F-16 styrke bestående af 24 fly eller mere.
Dette kræver dog, at der oprettes en organisation i fredstid med det formål at koordinere og forberede indsættelse af en sådan styrke med kort varsel.
Ligeledes må det vurderes nødvendigt, at der i fremtiden investeres i lufttankningskapacitet i Europa. Kun USA har kapacitet indenfor dette felt til at understøtte en styrke bestående af 24 F-16 eller flere, og det er svært at forestille sig en fremtidig konflikt, hvor lufttankning ikke vil være en absolut nødvendighed ikke alene til understøttelse af missionerne, men i lige så høj grad som forudsætning for deployering af flystyrkerne til operationsområdet.
Chef for Flyvestation Aalborg. Obersten forrettede tjeneste som dansk Senior National Representativ tillige Danish F-16 Detachment Commander samt EPAF (European Participating Air Forces) F-16 and KDC-10 Detachment Commander, Ganci Air Base Kirgisistan i perioden primo december 2002 til primo april 2003.

 

Litteraturliste

Del: