Forsvarets internationale engagement - politisk synsvinkel

Foto: Forsvaret.dk

Vores værdimæssige grundlag med fred, frihed, demokrati, sikkerhed, menneskerettigheder m.v. er der næppe uenighed om, lige som vi ønsker at værne om vores velfærdssamfund, samtidigt med at vi ønsker at udvise international solidaritet. Skal man forsøge at sammenfatte det i nogle få politiske målsætninger, kunne det være:

·         Fredelig sameksistens mellem stater, folkeslag, ideologier og civilisationer.

·         Social, økonomisk og bæredygtig global udvikling.

·         Et internationalt retssamfund.

Den kolde krigs afslutning bragte håb om en ny og mere fredelig verdensorden, men en lang række politiske, økonomiske, etniske og religiøse konflikter suppleret med en række alvorlige terrorhandlinger viser med al tydelighed, at der er langt igen, før vi ser en fredelig verden.

Det er derfor nødvendigt at sætte ind over for trusler mod freden og mod de dybereliggende årsager til krige og konflikter. Først og fremmest politisk gennem FN, OECD, EU og andre internationale organer, men militære svar på de globale sikkerhedsproblemer kan – viser det sig gang på gang – være nødvendige.

Fælles for disse problemer er, at det som regel forudsætter engagement fjernt fra Danmarks grænser – i tæt og forpligtende samarbejde med vore partnere i NATO og EU. Udvidelsen af EU og NATO vil i sig selv få en kraftig stabiliserende effekt. Lige som begge organisationers øgede fokusering på sikkerhedsudfordringer uden for medlemslandenes grænser (out of area) er nødvendige skridt i den rigtige retning.

På det seneste har der været megen fokus på forskelle og uenigheder mellem Europa og USA, især affødt af Irak-krisen og nogle ændringer i amerikansk udenrigspolitik. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at USA og EU er de tættest forbundne magtcentre i verden – kulturelt, økonomisk og politisk. USA og EU er dybt afhængige af hinanden.

Vi vil også se et EU med foreløbig 25 medlemslande, der vil forstå at udnytte en enestående mulighed for at sikre fremgang og global gennemslagskraft – og på trods af aktuelle meningsforskelle – styre mod en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. En fælles forsvarspolitik vil også blive fremmet i EU, hvilket ikke er ensbetydende med dannelse af en Europahær, men ensbetydende med beslutninger om EU-interventioner bl.a. med udgangspunkt i en reaktionsstyrke og træk på NATO-faciliteter. Danmark bør på trods af vores forsvarsforbehold se positivt på denne udvikling, og når forsvarsforbeholdet forhåbentlig snart er fjernet, så kan Danmark deltage fuldt ud i EU's forsvarspolitiske samarbejde.

Den hårde del, d.v.s. militære af Danmarks sikkerhedspolitik, skal fortsat forankres i NATO. Men NATO-landenes forsvar, herunder Danmarks, skal selvfølgelig fornys og udvikles, så vi aktivt kan medvirke til fred og sikkerhed i hele verden.

I lyset af ovenstående beskrivelse skal man se Socialdemokratiets forsvarspolitiske udspil ”Nye trusler – Nyt forsvar”. Der er tale om en reform, der vil udvikle til det danske forsvar til endnu større anvendelighed i internationale sammenhænge.

I halvfemserne bidrog Danmark til løsninger af ”hårde” internationale sikkerhedsopgaver, bl.a Bosnien, Kosovo, Makedonien og Eritrea og nyligt i Afghanistan og Irak, og vi kan forudse endnu større dansk deltagelse i årene fremover. Politiske, økonomiske, etniske og religiøse konflikter kan opstå mange steder, f.eks. Kaukasus, Mellemøsten, Balkan, Afrika m.v. for ikke at nævne de helt uberegnelige terrorhandlinger.

FNs Sikkerhedsråd vil komme til at spille en afgørende rolle. Irak-krigen har givet FN skrammer, men måske har det også været et lærerigt forløb. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste lande forudsætter et entydigt og klart FN-mandat som grundlag og legitimitet for brug af militær magt.

Større internationalt engagement vil rejse en række spørgsmål, om forsvaret er rigtig gearet og hvilke ændringer, der skal til? F.eks.:

·         Skal vi opretholde værnepligten eller i højere grad satse på professionelle?

·         Skal Hjemmeværnet bevares i sin nuværende form?

·         Større grad af værnsfælles løsninger?

·         Er materialet velegnet og tilstrækkeligt?

·         Opgavedeling og specialisering i forhold til NATO og EU?

Det danske forsvar har været gennem store ændringer efter murens fald, men den internationale udvikling tilsiger nye store omlægninger i de europæiske lande, og der er stor tiltro til, at forsvaret også klarer de nye udfordringer.

Forsvar af demokrati og menneskerettigheder, ligestilling og retssamfund vil i høj grad komme til at foregå uden for landets grænser, og det gør det vigtigt for et lille land som Danmark, at udenrigs- og sikkerhedspolitisk baseres på et bredt samarbejde i Folketinget. Danmark er ikke stort nok til at have mere end én udenrigspolitik.

Litteraturliste

Del: