Forsvarets fremtid

Har Danmark moral til freden?
Det spørgsmål stiller lederskribenten i Linieofficeren nr. 12/91. Og han advarer imod at sætte nationens sikkerhed på spil for en øjeblikkelig gevinst. Advarslen er velanbragt. Men vil vore politikere lytte til den? - Næppe. Husk blot, at vi i hele kold- krigsperioden præsterede en konstant nedrustning af forsvaret, aldeles uafhængigt af truslen.
Nu hedder dagens superfloskel "fjenden er væk". Medier, befolkning, ja sågar officerer udleder ureflekteret, at truslen dermed også er væk. Sporadiske indvendinger drukner i en sand massesuggestion, dansk ønsketænkning stortrives. Ingen skal da forvente, at politikernes moral kan modstå fredsdividendens fristelser. Godt nok hører vi topofficerers håbefulde "vi må alle sætte vor lid til - Eller deres filosofiske krumspring uden om trusselsbegrebet: at forsvaret ikke er et værn mod nogen, men/or nogle værdier. Men naturligvis har hverken fromme håb eller filosofi den ringeste gennemslagskraft i det politiske miljø. Det er i dette bedrøvelige perspektiv, jeg hæfter mig ved debatreferatet "HOA og omverdenen" (samme nr., side 4-6).
Her konstaterer orlogskaptajn Per Møller om ytringsfriheden, at de fleste officerer holder sig tilbage i forsvarsdebatten. Mon ikke, fordi mange er bibragt den opfattelse, at offentlig uenighed med meningerne på bjerget både er uvelkommen og kan få tjenstlige følger? Den nuværende forsvarsminister er næppe uden skyld - hans mange gode egenskaber ufortalt. På den anden side er det - som generalmajor (GM) Kandborg senere fastslår - officererne, der forstår sammenhængen mellem sikkerhedspolitikken og forsvarets aktuelle sammensætning. For min egen regning: Der findes ingen andre til at udbrede forståelsen. Og hvis den ikke udbredes, kan vi godt vinke farvel til et brugbart, fremtidigt forsvar.
Ifølge GM Kandborg bør HOA formulere sin egen forsvars- og sikkerhedspolitik og udbrede kendskabet til den. "FKO opstiller det opnåelige forsvar. HOA skal kræve det tilstrækkelige forsvar." Det er et interessant og uortodokst forslag. Principielt skulle forsvarschefen jo tegne forsvaret. Han er den øverste, militærsagligt ansvarlige, og hans vurdering af overensstemmelsen mellem mål og midler burde i et demokrati være offentligt tilgængelig. Sådan er det i Sverige. Herhjemme har politikerne sikret sig arbejdsro gennem røgsløringsmetoden. Netop derfor er GM Kandborgs idé værd at tage op. HOA-krav til forsvaret har i sig selv vægt i debatten. De kan derudover skabe en vis rygdækning for officerer, der ser andet og mere end et levebrød i jobbet, og som derfor gerne yder en udadrettet indsats. Dvs formindske afstanden mellem den formelle og den reelle ytringsfrihed. Der er utvivlsomt ulemper forbundet med en bred officersdeltagelse i for- svarsdebatten. Men ulemperne må accepteres, fordi alternativet forudsigeligt bliver forsvarets død og begravelse i stilhed og apati - og uden at befolkningen erkender konsekvenserne.

Kan HOA overhovedet formulere en forsvarspolitik? Let bliver det ikke, og der er flere minefelter på vejen. Først og fremmest må normale fagforeningsproblemer tilsidesættes således, at argumenterne indiskutabelt går på landets sikkerhed, ikke på personellets goder eller officerernes "profilstyring" (drop dette gyselige modeord!). Dernæst skal HOA undgå den defensive rolle, som FKO gennem årtiers nedrustning er gledet ind i: At forebygge det værste, i stedet for at kræve det nødvendige. Af stor vigtighed - men måske også den værste kamel at sluge - er det, at HOA aflægger det automatisk-overoptimistiske syn på forsvarets tilstand, som har været den militære standardgrimasse til alle nedskæringer. Når man stædigt påstår, at (næsten) alt er godt, kan man da ikke forlange, at skatteborgerne skal spytte i bøssen. Og det er jo sagens kerne! Dette er, hvad jeg ser som forudsætninger for en HOA-forsvarspolitiks troværdighed og nytteværdi. Derudover tror jeg, at HOA bør koncentrere sig om få, men fundamentale faktorer. De kan så suppleres med detaljer af de officerer, der vover sig ud af busken og ind i debatten. Nogle groft skitserede ideer følger nedenfor. 

PDF med originaludgaven af Militært tidsskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_121_aargang_mar.pdf