Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale

»Ordet politik anvendes på mange forskellige måder i daglig sprogbrug. Det angiver næsten altid generelle retningslinier for en eller anden varig virksomhed. Man taler f. eks. om en virksomheds prispolitik, personalepolitik o. s. v. Ofte anvendes ordet politik i en meget ubestemt betydning, men med en nedsættende klang, f. eks. når det siges, at der er gået politik i et eller andet. Hermed kan man f. eks. mene, at et spørgsmål er gjort til genstand for partipolitik, d. v. s. at det er inddraget i den strid, der deler de politiske partier«1)

 

Samfundsøkonomien og beskæftigelsessituationen har naturligt været den overståede valgkamps hovedemner. Danmarks 3.191.245 vælgere har imidlertid også været præsenteret for en række erklæringer og forslag vedrørende sikkerhedspolitikken2), hvor forskellige slagord som f. eks. Danmarks frigørelse af NATO, afrustning og neutralitet, militærmillionerne, militærbudgettet skal beskæres, aktiv neutralisme m. fl. har fundet deres plads.

Formålet med det følgende er en orientering om, under hvilken form de forskellige partier i et udsnit af det anvendte valgmateriale har omtalt de forsvarspolitiske forhold. Der er knyttet enkelte kommentarer hertil med henblik på at medvirke til, at forsvaret i højere grad frigøres for de valgtaktiske, partipolitiske synspunkter og henføres under det problemområde, hvor forsvaret hører hjemme - d. v. s. at forsvaret primært betragtes som et middel til gennemførelsen af den sikkerhedspolitik, der skal medvirke til fredens opretholdelse og hermed til bevarelsen af Danmarks selvstændighed.

Socialdemokratiet, ca. 974.800 stemmer.

I »Det vil socialdemokratiet« findes følgende oplysninger om forsvaret og udenrigspolitikken:

Forsvaret

Hvad forsvaret angår, har Socialdemokratiet sluttet forlig med Venstre, Konservative og Radikale i 1960 om en ordning, der blev bekræftet så sent som i 1966 gennem tilslutning til regeringens forslag om en vidtgående tilpasning af værnenes organisation, aktivitet og tjenestetid med mere. Den opgave at gøre værnene så effektive som muligt, så Danmark kan yde sit bidrag til fredens opretholdelse, er løst så langt, det har været muligt under den socialdemokratiske forsvarsministers ledelse, og dermed er også muliggjort en nedsættelse af tjenestetiden - ja, i en del tilfælde er den allerede nedsat. Jo mere effektiv, man kan gøre uddannelsen, des kortere kan man gøre tjenestetiden - dog må der naturligvis tages hensyn til, at der til enhver tid er et passende beredskab. Denne positive indstilling til forsvaret er vokset langsomt men sikkert op i Socialdemokratiet. Nogle år før anden verdenskrig udformedes et andet forsvarsforlig, og det var vel ikke mindst nazismen, der var årsag til, at Socialdemokratiets tidligere afrustningspolitik blev forladt. I praktisk politik må man indrette sig efter forholdene ikke alene her i landet, men over hele verden.

Udenrigspolitik

Dette er baggrunden fo r den udenrigspolitik, der er ført siden krigen. Det var en naturlig ting for Danmark at søge ind i FN og dér gøre sin indsats for at styrke denne organisation i dens verdensomspændende afspændings- og nedrustnings-politik. Man kan vel ikke sige, det er lykkedes i videre udstrækning for FN at nå det mål, men det skal dog fremhæves, at det ved flere lejligheder har været muligt at skille stridende parter. Efter vore forhold ganske store danske styrker gør fo r tiden tjeneste både i Gaza og på Cypern. Danmark er medlem af Nato i erkendelse af, at FN ikke har formået på betryggende måde at styrke freden. Trods den ulykkelige krig i Vietnam må man sige, at FN og Nato alligevel har medvirket til at styrke hovedformålet: Afspænding. Det er en politik, Socialdemokratiet vil fortsætte på den måde, der til enhver tid bedst fremmer formålet.

Rent redaktionelt ville det have været mere logisk, om forsvaret var omtalt efter udenrigspolitikken, idet forsvaret netop skal udbygges efter en målsætning, der er i nøje samklang med den førte udenrigspolitik. Såfremt forsvaret ikke opbygges efter denne målsætning, vil det i den givne situation kunne nedsætte den sikkerhedspolitiske handlefrihed, og et sådant forsvar v il heller ikke i en international krisesituation kunne udføre en indsats til gavn for opportunismen. »Danmarks forsvar under tilpasning«, ligeledes udsendt af Socialdemokratiet, giver et udmærket billede af forsvarets opgaver og målsætning, forholdet mellem målsætning og midler, tilpasningen af værnenes organisation, og en evt. nedsættelse af tjenestetiden vurderet i rette perspektiv ud fra kravene til beredskabet og afhængigheden af en udenrigspolitisk udvikling, der kan motivere en ændring i den nugældende forsvarsordnings beredskabskrav. Endvidere beskrives rationaliseringsvirksomheden, forsvarets øverste ledelse, forsvarsdepartementet og øverste militære stabe, klimaet i forvaret og sluttelig konkluderes, at på grundlag af det forsvarspolitiske udvalgs arbejde kan de påbegyndte reformer fortsættes, således at der inden for den gældende forsvarslovs rammer foretages en stadig ajourføring af forsvarets opgaver og målsætning under hensyntagen til den udenrigspolitiske situation og den militærtekniske udvikling.

Det radikale Venstre, ca. 427.300 stemmer.

I »Hvad betyder et kryds for B« findes følgende synspunkter:

Kryds for B er et kryds for en fremsynet sikkerhedspolitik med vægt på en uddannelse til fredsbevarende FN-opgaver...

1. Militærbudgettet skal beskæres - øjeblikkelige besparelser på op til 200 mill. kr. - Der skal lægges vægt på FN-indsats i forbindelse med en omlægning af forsvaret. Unge værnepligtige skal på sessionerne kunne vælge uddannelse ved specielle fredsbevarende FN - styrker.

2. De økonomiske bidrag til udviklingslandene skal forøges. Ved at mindske svælget mellem den rige og fattige del i verden - mindskes en af de væsenligste årsager til konflikt.

3. Der skal bevilges mere til konflikt- og fredsforskning. Viden om årsagen til en konflikt er nødvendig for at komme med forslag til en løsning. - Små lande har her særlige muligheder for at blive accepteret som mæglere - stormagterne vil altid blive mistænkt for at pleje egne interesser.

4. Der skal lægges pres på USA for at standse bombninger og krigshandlinger i Vietnam.

5. Kina skal bringes ud af isolationen - og ind i FN.

6. Et mål for dansk sikkerhedspolitikeren europæisk sikkerhedsordning, hvorved Tysklands-problemet loses, og NATO - og Warszawapagten overflødiggøres. - Elvis dansk medlemsskab af NATO skal opretholdes må det kræves, at alliancen arbejder for europæisk afspænding.

Militær straffelov og retsplejelov revideres - Indførelse af militær ombudsmandsordning - Politiske motiver anerkendes som grundlag for militærnægtelse - Bedre talsmandsordning- Kvalificerede unge skal kunne vælge at aftjene værnepligt som U-Iandsfrivillige -

I dag er det dansk forsvars opgave som et led i det samlede NATO - forsvar at råde over styrker inden for alle tre værn til umiddelbart forsvar mod evt. angreb3). Det radikale Venstre anfører ikke, at vi skal ud af NATO , men at hvis dansk medlemsskab af NATO fortsat skal opretholdes, må det kræves, at alliancen arbejder for europæisk afspænding. Sidstnævnte krav er iøvrigt under opfyldelse, idet NATO’s politiske planlæggere netop har sat sig som hovedopgave at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Det kunne måske være gavnligt at beskrive dansk forsvars opgave på lid t anden vis. Den primære opgave for dansk forsvar inden for NATO er at være med til at forhindre, at det overhovedet kommer til et angreb og hermed til et brud på freden. D. v. s. få den potentielle modstander til at vige tilbage fra et foretagende, hvor de eventuelle omkostninger (følger) ikke kan forudses - f. eks. kernevåbenbalancens sammenbrud. For at forsvaret skal kunne løse denne opgave, må det have en organisation, udrustning og uddannelse, der tilsikrer opretholdelsen af magtbalancen og hermed forsvarets krigsforebyggende virkning inden for det danske ansvarsområde. Den relative ro, der hersker i Europa og hermed også i Nordeuropa, er ingen garanti for fortsat fred i området som helhed. De findes i Europa konflikt om råder, der fra dag til dag kan ændre situationen: Berlinproblemet, Jerntæppet, Oder-Neisse linien, anerkendelse af Østtyskland. Endvidere kan en konflikt andet steds på kloden (Vietnam, Det mellemste Østen, Cypern, Afrika , Korea) hurtigt skabe modsætninger også i det europæiske område. Selvom en direkte og afgørende forværring af forholdet mellem Øst og Vest ikke er sandsynlig, er en sådan udvikling absolut en mulighed.

Hvorvidt sandsynligheden for en sådan udvikling er større eller mindre er ikke afgørende. Så længe muligheden eksisterer, må vi sikre os imod den. At man i troen på, at den europæiske situation er stabil, når denne stabilitet kan forsvinde i løbet af timer eller få dage, helt afgørende skulle ændre forsvarets udbygning er således en betænkelig sag. Endvidere må dansk forsvarspolitik ikke vurderes isoleret. Den har sin plads i den europæiske sikkerhedspolitiske situation. Vor geografiske placering mellem Øst og Vest og den her etablerede magtbalance, hvori også det danske forsvar har sin opgave og plads, må betragtes som en stabiliserende faktor. En reduktion af dansk forsvars styrke vil øjeblikkeligt indvirke på vort forsvars krigsforebyggende værdi, der har så meget større betydning, som dansk forsvar alene ved sin effektive tilstedeværelse forhindrer, at der skabes et militært tomrum i et strategisk vigtigt område. I pjecen fremføres der ønske om, at der skal lægges vægt på FN-indsats i forbindelse med en omlægning af forsvaret. Indsatsen af FN-tropper har i adskillige tilfælde haft stor værdi i forbindelse med begrænsning af lokale krigeriske konflikter.

Forudsætningen for en indsats af FN-tropper har ind til nu været, at det land, hvor operationen skulle finde sted, erklærede sig villig til at modtage tropperne, eller at begge parter erklærede sig indforstået med en FN-indsats. Norm alt skal FN-tropper undgå at komme i kamp med nogen af de i striden indblandede parter. FN-tropper kan, som det var tilfældet med UNEF i 1967, uden videre opsiges af den stat, de befinder sig i. Endvidere kræves der enighed mellem de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, d. v. s. stormagterne og her især de to supermagter USA og Sovjet, inden der kan træffes nogen beslutning om indsats af FN-tropper.

Det er således ikke sikkert, at FN-tropper kan sættes ind i en givet situation, selv om dette kunne være ønskeligt. En indsættelse af FN-tropper mod en angriber, der under en truende international krisesituation skulle ønske at sætte sig i besiddelse af ind- og udsejlingen til Østersøen - og hermed det egentlige Danmark - er helt utænkelig. Den radikale opfattelse af FN-operationer bygger tilsyneladende på, at disse i højere grad er politiaktioner end egentlige militære operationer. Enhver der har deltaget i en FN-operation ved, at uddannelsen af det personel, der indgår i de deltagende enheder, til løsningen af egentlige kampopgaver er forudsætningen for at kunne yde en indsats i konfliktområderne, og at de danske FN-troppers uddannelse på dette område i forbindelse med en supplerende uddannelse inden udsendelsen er de faktorer, der har muliggjort dansk deltagelse, uden at det endnu er kommet til tab af menneskeliv under løsningen af de forskellige opgaver. Dansk forsvar er under opbygning til at kunne virke med maksimal effektivitet for den førte sikkerhedspolitik. Danmarks udenrigspolitik sigter mod at realisere tanken om et internationalt sikkerhedssystem, men her arbejdes der på langt sigt, og opstillingen af den eksisterende danske FN-beredskabsstyrke er kun det første famlende skridt på vejen til en udvikling, hvor FN-styrker kan blive indsat også til egentlige kampopgaver mod aggression. Opbygningen til løsning af egentlige kampopgaver er afgørende for dansk forsvars status som en krigsforebyggende faktor og således også en væsentlig forudsætning for løsningen af de øjeblikkelige og fremtidige opgaver under FN-kontrol.

Der savnes et konkret forsvarspolitisk alternativ fra radikal side, og selv om man søger hjælp i Det radikale Venstres princip-program eller i kulturminister K . Helveg Petersens bog: »Debat om forsvaret«, der bygger på den tidligere udsendte pjece: »Forsvaret - synspunkter til debat« lykkes det ikke at finde et sådant. K . Helveg Petersen anfører, at dansk sikkerhedspolitik i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesser, men det er ikke lykkedes for ham at redegøre for de principielle linier i det sikkerhedspolitiske kompleks, således at der kan opstilles en målsætning for en forsvarspolitik, der kan begrunde helt afgørende ændringer i opbygningen af dansk forsvar. Sammenfattende kan det om de radikale synspunkter anføres, at disse præges af en række interne detailproblemer vedrørende forsvaret, hvoraf mange er en overvejelse værd, men som ikke har nogen direkte relation til den førte sikkerhedspolitik.

Det konservative Folkeparti, ca. 581.000 stemmer.

Sikring af freden ved styrkelse af FN’s fredsbevarende virksomhed og fortsat medlemsskab af den frie verdens Forsvarsfællesskab (NATO) indgår i Det konservative Folkeparti’s valgudtalelse til folketingsvalget 23. januar 1968.

I »De næste år« (arbejdsgrundlag for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe) hedder det:

De forenede Nationers muligheder for at skabe en verden, hvor konflikter løses gennem forhandling og ad retslig vej, må yderligere styrkes og udbygges. Den atlantiske alliance har sikret Europa fred I tiden efter den anden verdenskrig. Indtil en universel fredssikring kan opnås, ønsker vi at bevare og videreudvikle NATO's effektivitet og evne til at hindre krig. NATO's fælles militære organisation må opretholdes og videre udvikles. De militære forpligtelser, som medlemsskabet af NATO pålægger os, må opfyldes, så vort forsvar kan løse sin del af opgaven i det samlede sikkerhedssystem.

Det er iøvrigt ganske interessant at konstatere, at der i den konservative pjece »103 positive forslag« for de udenrigspolitiske problemers vedkommende henvises til en anden pjece »Danmarks Udenrigspolitik«, der indeholder afsnit om sikkerhedspolitik, fredspolitik, u-landspolitik, Europapolitik , Norden, handelspolitik og udenrigspolitisk samarbejde, uden at der findes noget egentlig afsnit om dansk forsvarspolitik, der naturligt hører hjemme i dette problemkompleks. E t tungtvejende supplement til belysning af de konservatives forsvarspolitik findes i general E. Kraghs »Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik«.

Venstre, ca. 530.100 stemmer. I »Program for Venstre, Danmarks liberale parti« findes følgende synspunkter vedrørende forsvaret:

Vor forsvarspolitik må stå i nøje samklang med vor udenrigspolitik. Et isoleret dansk forsvar er uden virkelighed. Det samlede danske forsvar skal styrke det nordatlantiske forsvarsfællesskabs krigsforebyggende evne. Del bør organiseres på en sådan måde, at det fratager en angriber muligheden fo r en isoleret, hurtigt gennemført besættelse af dansk område. Forsvarsviljen må styrkes som den enkelte borgers ret og pligt til personligt at deltage i landets værn.

Derfor vil Venstre

At forsvaret frigøres for partipolitiske modsætninger og betragtes som en national opgave.

At der gives det militære forsvar, herunder hjemmeværnet, civilforsvaret og det civile beredskab de vilkår, der er nødvendige for en forsvarlig løsning af deres opgaver.

At de værnepligtiges tjenestetid udnyttes bedst muligt i overensstemmelse med, hvad uddannelse og beredskab kræver, og at mandskabets tillid til tjenestens nytte underbygges.

At der til opgaver, som kræver langvarig indøvelse, ansættes fast, frivilligt personel.

At de værnepligtiges tjenestetid skal være så kort, som en forsvarlig uddannelse og et effektivt beredskab tillader.

At kontrollen med kernevåben inden for NATO-staterncs kreds koncentreres mest muligt.

At der tilstræbes så megen åbenhed i forsvarets anliggender og dagligliv, som sikkerhedshensyn tillader det, idet man derved kan styrke forvisningen om det samlede forsvars hensigtsmæssighed.

At vor forsvarspolitik føres således, at der udadtil skabes tillid til Danmarks vilje til at bære sin andel af den fælles forsvarsopgave, og at der indadtil skabes tillid til forsvarets effektivitet. 

At befolkningens forståelse og den enkelte borgers ansvar og plads i lokalforsvaret søges fremmet gennem et selvstændigt oplysningsarbejde.

Det fremtræder helt klart af Venstres forsvarspolitiske program, hvad der er form ålet med forsvaret. Der savnes dog en præcisering af forsvarets FN-opgaver.

Danmarks Retsforbund, ca. 21.100 stemmer.

I »Arbejdsprogram for Danmarks Retsforbund« fremføres følgende:
 
Kapitel IV. Forsvaret
 
Det nationale forsvar må afpasses efter de internationale forhold. Forsvaret afvikles i takt med gennemførelsen af en international retsorden. Forsvarsforliget i 1960 blev i afgørende grad præget af Retsforbundets gamle krav om gennemførelse af frivillighedsprincippet i det danske forsvar. Hele den tekniske udvikling nødvendiggør en fortsættelse ad denne vej. En fremtidig forsvarsordning må derfor bygge på det princip, at enheder, der er udrustet med det komplicerede og kostbare materiel, bemandes overvejende med kontraktansat personel, medens det fornødne suppleringspersonel samt personel til de lette enheder hverves som frivilligt mandskab, det efter en kortvarig, men effektiv uddannelsestid hjemsendes med våben og udrustning. Såvel i uddannelsestiden som under den senere øvelsestjcneste holdes det frivillige mandskab skadeslos for tab af arbejdsfortjeneste efter ensartede takster Forsvarets stabsfunktioner og skolevirksomhed samt uddannelse og toring af de stående enheder varetages af et cnhedsofficcrskorps med en fælles grunduddannelse, som senere suppleres efter den enkeltes anlæg og forsvarets behov. De lette enheder føres hovedsageligt af reserveofficerer, det alene er tjenstgørende under enhedernes uddannelse og senere øvelsesvirksomhed. Målet for forsvarets organisation må på længere, sigt være etværnslorsvarct med en forenklet kommandostruktur, men udviklingen herimod må ske trinvis. Den forældede opdeling på våbenarter må snarest bringes til ophør. De påbegyndte bestræbelser for at indføre et bedre arbejdsklima og mere moderne undervisningsmetoder i forsvaret fortsættes og styrkes. I takt med hvervningen af frivilligt mandskab nedsættes tjenestetiden yderligere, og samtidig indstilles civilundervisningen af det værnepligtige mandskab. Forsvarets produktionsvirksomheder, f. eks. våbenarsenalet og den m ilitære klædefabrik, nedlægges. Den kirkelige betjening af forsvarets mandskab varetages af trossamfundene selv. En særlig militær kirkeordning afvises. Hjemmeværnet udrustes og bevæbnes mere hensigtsmæssigt. På længere sigt tilstræbes sammensmeltning af de forskellige hjemmeværnsgrene. Civilforsvaret gives en mere civilt præget opbygning, og tvangsudskrivning af personel bringes til ophør. Mulighederne for at tillægge civilforsvaret øgede opgaver i den fredsmæssige brand- og redningstjeneste må gøres til genstand for fornyet undersøgelse. Militærnægterne sættes til nyttigt arbejde, der svarer til deres evner og uddannelse, og deres tjenestetid nedbringes, så den kommer til at stå i et rimeligere forhold til den militære tjenestetid.
 
Her mangler en klar understregning af, at forsvaret må opbygges til støtte for sikkerhedspolitikken. Forsvarets FN-opgaver nævnes ikke. Der findes i programmet visse forsvarstekniske detaljer med et sagligt perspektiv, uden at det kan siges, at de har direkte relation til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.
 
Socialistisk Folkeparti, ca. 174.600 stemmer.
Her er en række synspunkter, der i annonceform har været optaget i dagspressen, og som helt afviger fra de indtil nu nævnte:
 
Militærbudgettet for 1968/69
 
 
 
De her frem førte synspunkter kan tolkes derhen, at Danmark skal føre en aktiv neutralitetspolitik, uden at dette begreb iøvrigt defineres, og at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande skal skabe en international magtfaktor, uden at dette begreb defineres nærmere, alt tilsyneladende med henblik på i samarbejde med udviklingslandene og gennem FN at fremskynde og understøtte den industrielle og uddannelsesmæssige revolution i udviklingslandene.
 
Et neutralt og afrustet Danmark i en eller en form for alliance med de øvrige nordiske lande, hvor vi årligt v il anvende op imod f. eks. 2.500.000.000 kr. eller næsten 7 millioner kr. hver dag til hjælp til udviklingslandene, fremføres her som et sikkerhedspolitisk alternativ. Uden at gå i detaljer skal det nævnes, at bortfaldet af enhedskommandoen, det koordinerede fællesforsvar og hele den øvrige NATO-organisation vil henvise os til tosidede aftaler med Vesttyskland, hvilket ikke vil stille os stærkere i forhandlingerne. Endvidere skal nævnes de problemer, der v il opstå i vort forhold til de tilbageværende NATO-lande, EFTA, EEC, Europarådet m. fl., såfremt vi vælger den af Socialistisk Folkeparti skitserede løsning.
 
Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at uanset at man i Socialistisk Folkeparti helt anerkender, at de moderne våben har en vis krigsforebyggende virkning (side 12 i SF’s principprogram af november 1967), så fremsætter man et forsvarspolitisk program, der direkte går imod denne kendsgerning, der er anerkendt af såvel Øst som Vest som en stabiliserende faktor i den internationale situation. Et neutralt og uforsvaret Danmark vil derfor øge risikoen for os selv, idet vi ville være helt uden forsvarsmidler selv mod den svageste politiske pression, der blot antydede anvendelsen af militære magtmidler — ja selv en politiaktion - mod vort område. En situation, der i givet fald kan betyde, at der skabes uligevægt i den magtpolitiske situation og hermed en trussel mod verdensfreden. Hvad angår forslaget om etableringen af en nordisk alliance som en international magtfaktor er spørgsmålet i virkeligheden, om det overhovedet er m uligt at få de øvrige nordiske lande til at ændre sikkerhedspolitisk holdning, fordi Danmark skifter til en neutral og uforsvaret neutralitetspolitik - rent bortset fra, at der vel næppe kan tales om en magtfaktor i den herskende internationale situation, uden at der står militær magt bagved.
 
I den forbindelse skal det nævnes, at dette synspunkt var medvirkende til, at man ved udformningen af FN’s statutter tog det standpunkt, at fredens bevarelse må hvile på et magtgrundlag. Konsekvensen af forslaget om en nordisk alliance skulle således være, at Norge melder sig ud af NATO , at Sverige der er en absolut tilhænger af en væbnet neutralitetspolitik, der iøvrigt er tilpasset NATO-situationen, ligeledes skulle ændre sin over 150 år gamle traditionelle politik, og at Finland, der er indkalkuleret i den svenske neutralitetspolitik, og iøvrigt selv fører en art neutralitetspolitik i uofficiel alliance med Sovjet, for det første skulle ønske at skifte politik og for det andet få tilladelse til at gøre det. På denne baggrund må det konstateres, at mulighederne for at etablere en nordisk magtfaktor i den eksisterende internationale situation ikke eksisterer.
 
Danmarks kommunistiske Parti, ca. 29.700 stemmer. I »Natopagten udløber ... Hvad så?« af Ib Nørlund findes følgende synspunkter vedrørende neutralitet og militær:
 
Neutralitet og militær
 
Et andet jævnligt benyttet argument mod neutralitetspolitik er påstanden om, at den vil blive meget dyrere i militærudgifter. Det er ejendommeligt at bemærke, at det oftest anvendes af de kredse, som ellers ikke kender grænser for deres oprustningskrav. Påstanden begrundes oftest med en henvisning til Sverige, hvor militærudgifterne unægteligt er meget høje. Men hvem har sagt, at Sverige har fort sin neutralitetspolitik på den rigtigste måde? Hvis man i stedet sammenholder ir.ed et andet neutralt land, Østrig, vil man se, at dets militærudgifter er relativt meget lavere end vore. Navnlig hvis man søger vejen gennem en garanteret neutralitet eller en kollektiv sikkerhedsordning, skabes der særdeles gode betingelser for at få almindelig tilslutning i befolkningen til at fore en afrustningspolitik igennem. Man vil have muligheder for at få neutrale områder anerkendt som militært ud tyndede zoner. I det hele taget er neutralitetspolitik også forbundet med den for små lande meget naturlige erkendelse, at deres selvstændighed i vor tid bedre værnes med fornuftig anvendelse af politiske midler end gennem en militær kraftudfoldelse, som man alligevel ikke magter. I denne forbindelse fremdrages ofte spørgsmålet om dannelsen af et »nordisk forsvarsforbund«« eller lignende. Det vil være særdeles naturligt og gavnligt, om de nordiske lande kunne finde sammen om at gennemfore en neutralitetspolitik. Men det er uberettiget at gore dette ensbetydende med en militær alliance. Ofte gores det netop af dem, som vil udnytte vanskelighederne herved til en begrundelse for at fortsætte med NATO -politikken . Men et neutralitetssamarbejde — i særdeleshed under et kollektivt europæisk sikkerhedssystem — vil også forst og fremmest være et politisk instrument. Hvilken militærpolitik et neutralt Danmark skal fore, vil det naturligvis til den tid være op til befolkningen at bestemme. Forst gennem frigørelsen fra NATO vil den få muligheder for det. Mange vil sandsynligvis lade deres stilling bestemme af de til den tid rådende vilkår. Men aldeles meningsløst er det, hvis forskellige opfattelser desangående hindrer en fælles anstrengelse for at gore Danmark neutralt. For så bliver det stadigvæk kun NATO, der kommer til at bestemme.
 
De under Socialistisk Folkeparti fremsatte kommentarer kan også findes anvendelse her. Det maner til eftertanke, at kommunisterne kan foreslå en neutralitetspolitik, når netop dette begreb har en kommunistisk fortolkning, der går ud på, at fra at betyde ikke deltagelse i krig, er neutraliteten, som den kommer til udførelse mellem de kapitalistiske stater, omformet t il en ubevæbnet krigsdeltagelse. I det originale marxistiske-leninistiske perspektiv er neutralitet under det herskende imperialistiske system i alle tilfælde ikke alene en farlig illusion, der ikke på nogen måder forhindrer en neutral stat i at blive inddraget i en krig, men en faktor, der indbyder til krigsdeltagelse.
 
Liberalt Centrum, ca. 37.400 stemmer. Fra >> Frihed og Fællesskab << Liberalt Centrums program af december 1967 kan der hentes følgende programerklæring om dansk forsvarspolitik:
 
Forsvarspolitik
 
Forsvaret skal bibeholdes og værnepligten opretholdes, indtil internationale nedrustningsaftaler gennemføres i et sådant omfang, at en omfattende afrustning er en realitet. Indtil dette er opnået, må det militære beredskab have omfang og styrke til afværgelse af en isoleret aktion mod dansk område, ligesom Danmarks størrelse og beliggenhed nødvendiggør deltagelse i forsvarsalliancer.
 
Det ville have været ønskeligt, om det forsvarspolitiske program var bragt i direkte relation til det sikkerhedspolitiske program. Der savnes en præcisering af forsvarets FN-opgaver, idet udbygningen af forsvaret til løsning af opgaverne inden for de nævnte forsvarsalliancer - i den aktuelle situation NATO - og til løsning af opgaverne inden for FN må koordineres.
 
De Uafhængige, ca. 14.400 stemmer. Følgende er hentet fra De Uafhængiges ideprogram, der blev vedtaget den 21. maj 1967:
 
1) Udenrigspolitisk skal bevarelsen af vort land som en fri og demokratisk nation være hovedsynspunktet. Det er befolkningens selvfølgelige pligt at forsvare friheden og folkestyret mod angreb, såvel indefra som udefra. Dette forsvar omfatter også en kraftig økonomisk og kulturel støtte til danskheden og det danske arbejde i Sydslesvig.
 
2) Forsvarspolitikken må, ud fra den udenrigspolitiske målsætning, i den øjeblikkelige situation bygge på vort medlemsskab i NATO med opfyldelse af de forpligtelser, dette medfører.
 
I lighed med Liberalt Centrums program savnes her FN-perspektivet i forsvarspolitikken.
 
Venstresocialisterne, ca. 57.200 stemmer. Følgende er uddrag af duplikeret materiale udsendt af dette parti:
 
 
Det kan konstateres, at der her mere er tale om standpunkter end om et motiveret forsvarspolitisk program. De under Socialistisk Folkeparti fremsatte kommentarer kan også finde anvendelse her.
 
Efter denne kortfattede orientering om, hvordan de politiske partier i et udsnit af deres valgmateriale har behandlet de forsvarspolitiske problemer, skal det sammenfattende bemærkes, at forsvarspolitikken som nævnt skal være i nøje overensstemmelse med sikkerhedspolitikken. Målsætningen for Danmarks sikkerhedspolitik er primært at sikre Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig demokratisk nation. Arbejdet frem mod opfyldelsen af denne målsætning foregår i FN, i NATO og gennem deltagelse i de europæiske og nordiske samlings- og samarbejdsbestræbelser. Danmarks forsvar virker i dag først og fremmest til støtte for vor NATO og FN-politik. Ud fra den opfattelse af Danmarks sikkerhedspolitiske problem stilling, som 7 af de nævnte 10 partier, der repræsenterer ialt ca. 2.586.100 vælgere, har givet udtryk for i deres valgmateriale, kan der formuleres følgende eksempelvise forsvarspolitiske målsætning for 70’erne.
 
(a) Effektiviseringen af forsvaret fortsættes med henblik på endelig etablering af det minimale styrkeniveau, der er en forudsætning for opretholdelsen af magtbalancen og hermed forsvarets krigsforebyggende virkning inden for den del af det nordatlantiske forsvarsfællesskabs område, som Danmark har ansvaret for.
 
(b) Der opretholdes en permanent FN-beredskabsstyrke bestående af såvel observatører som egentlige enheder, der med kort varsel kan sættes ind overalt på kloden til støtte for fredsbevarende operationer, der bringes til udførelse efter h id til anvendt praksis i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VI4).
 
(c) Der forberedes en udbygning af den permanente FN-beredskabsstyrke til indsættelse i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VII5).
 
I snævert samarbejde mellem de politiske og militære myndigheder søges forsvaret helt frig jort for valgtaktiske, partipolitiske synspunkter og betragtes udelukkende som et middel for dansk sikkerhedspolitik. Samtidig fortsættes effektiviseringen af forsvaret inden for NATO’s og FN’s rammer gennem forenkling af kommandostrukturen og funktionel integration med henblik på opnåelse af maksimal effektivitet for minimale omkostninger. En målbevidst sikkerhedspolitisk holdning - intensivt arbejde for afspænding og en klar fastholdelse af forsvarsviljen og opbygningen af en effektiv forsvarsevne inden for rammerne af et krigsforebyggende alliancesystem (NATO), der samtidig kan virke til støtte for det internationale sikkerhedssystem (FN) - vil medvirke til almindelig afspænding.
 
H. B. Konradsen
 
1) »Politik«, Dr. jur. professor Poul Meyer.
2) Ved sikkerhedspolitik forstås i det følgende alle foranstaltninger, der har til formål at imødegå mulige trusler imod en stats selvbestemmelsesret og territoriale integritet. Basis for en stats sikkerhedspolitik udgøres af statens indenrigs-, udenrigs- og forsvarspolitik i videste forstand, idet disses naturlige overgribningsområder tilsammen danner sikkerhedspolitikken.
3) Jf. bemærkningerne til regeringens lovforslag af 5. marts 1959.
4) »Fredelig bilæggelse af tvistigheder«.
5) »Forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger«.
 
Litteraturhenvisninger:
 
»Det vil Socialdemokratiet«, Perfekta Tryk.
»Danmarks forsvar under tilpasning« af Victor Gram, udgivet af Socialdemokratiet.
»Vor politik«, udgivet af Socialdemokratiet, nr. 1-1968.
»Hvad betyder et kryds for B«, Det radikale Venstre.
»Forsvaret - synspunkter til debat« og »Debat om forsvaret« af K . Helveg Petersen, Det radikale Venstre.
»Det radikale Venstres princip-program«.
»De nærmeste år«, arbejdsgrundlag for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe.
»103 positive forslag«, Det konservative Folkeparti.
»Danmarks Udenrigspolitik«, indstilling til Det konservative Folkepartis Landsrådsmøde den 11. og 12. november 1967.
»Tryghed og Tillid« , Det konservative Folkepartis valgudtalelse, folketingsvalget 23. januar 1968.
»Focus på Danmarks sikkerhedspolitik« af Erik Kragh
»Program for Venstre«, Danmarks liberale parti.
»Venstres valgprogram 1968«.
»Udenrigs- og Forsvarspolitik«, fra serien »Hvad Venstre vil«.
»Valgopråb fra Danmarks Retsforbund«.
»Ideprogram for Danmarks Retsforbund«.
»Arbejdsprogram for Danmarks Retsforbund«.
»Sund Fornuft«, principprogram for Socialistisk Folkeparti vedtaget af partiets 3. kongres i oktober 1963, udsendt i 5. oplag november 1967.
»SF«, politiske udtalelser vedtaget på SF’s 5. kongres juni 1967.
»Spil ikke hasard med flertallet«, Socialistisk Folkeparti.
»Natopagten udløber . . . hvad så?«, Ib Nørlund.
»Den står vi ikke model til«, Danmarks Kommunistiske Parti.
»Frihed og Fællesskab«, Liberalt Centrums program.
»Uafhængig Politik«, tidsskrift for partiet »De Uafhængige«, januar 1968. »Venstresocialisterne« med bilag, duplikeret materiale udsendt af dette parti.
»Y«, udtalelse fra Venstresocialisterne om folketingsvalget den 23. januar 1968. »Venstresocialisterne er for socialisme«, udsendt af Venstresocialisterne.
 
PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:  PDF icon forsvaret.i.de_.politiske.partiers.valgmateriale.pdf

Litteraturliste

Del: