Forsvareren

Anmeldt af Poul Gross

Ole Andersen og Henrik Tüchsen ”Forsvareren” Udgivet af Gyldendal Business den 24. maj 2011. 250 sider. Pris kr.299,95.

Foto: Saxo.com

Umiddelbart skulle man ikke tro, at en bog om en af Danmarks mest kendte advokater skulle være noget for dette tidsskrifts læsere, men det er det sandelig i høj grad. ”Tæt på elitesoldaten, stjerneadvokaten og retssager, der skrev danmarkshistorie” står der anført på bogens forside, og det er en biografi om Ebbe Mogensen.

To journalister, som hver for sig har en interessant baggrund med erhvervsstof, har beskrevet personen Ebbe Mogensen, der har påtaget sig forsvaret i en lang række retssager, heraf mange som vedrører økonomisk kriminalitet i stor målestok. Et af forfatternes spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor vælger de økonomiske forbryder Ebbe Mogensen som deres forsvarsadvokat?

Hele Ebbe Mogensens liv oprulles af de to journalister. Han kom fra et borgerligt hjem med værdier og holdninger, og han er bror til Kristian Mogensen (død i 2003). Der var dog en betragtelig aldersforskel på 13 år mellem de to brødre, og storebroderen var nok den person i Danmark, som blev synonym med ”Gud, konge og fædreland”. Han var reserveofficer i Livgarden, advokat for Maersk og kongehuset, og så var han ”partiejer” i det Konservative Folkeparti. Ebbe følger sin ældre brors eksempel og søger også ind til Livgarden, hvor han bliver nr. 1 på sit reserveofficershold.

Der er ingen tvivl om, at bogens hovedperson er særdeles dygtig og velbegavet og i øvrigt en behagelig person at omgås. Hvorfor han valgte at forlade forsvaret fremstår ikke krystalklart, men noget hænger sammen med utålmodighed, ”systemets træghed” og avancementsmuligheder for dygtige officerer. Hans hustru var heller ikke altid imponeret over de officerer, hun havde mødt, og forskellen mellem Ebbe Mogensens og de øvriges intellektuelle kapacitet har måske været slående. Da den unge mand som 18-årig meldte sig til forsvaret, så var det ikke for at blive soldat, men for at blive forsvarschef, og selv om hans personlige kvalifikationer var i orden, så ”skal man jo stå i kø i et stykke tid, før man når så langt”. Det fremgår af bogens forord, at ”Ebbe Mogensen er en stædig enegænger, der afskyr enhver form for gruppearbejde. Et professionelt konkurrencemenneske, der har været i stand til at kombinere sine åbenlyse intellektuelle evner med fysisk råstyrke, ambitioner og menneskelig indsigt”. Hovedpersonen har tilsyneladende svært ved at indgå i et team work, og det ville jo nok have diskvalificeret ham i kampen om jobbet som forsvarschef, men forklaringen herpå kunne vel også være, at han forventede den samme arbejdsindsats og det samme intellekt fra øvrige medarbejdere.

Da han besluttede sig for at forlade forsvaret, beholdt han sit karrierejob i Forsvarskommandoen og påbegyndte jurastudiet som aftenundervisning. Rekorden for at få eksamen var på det tidspunkt tre og et halvt år, men Mogensen tog – uden at sige det i Forsvarskommandoen – sin juridiske embedseksamen på 22 måneder og 9 dage. Ganske godt gået, når man også har skullet passe et af de tunge jobs i Forsvarsstaben samtidig.

Af størst interesse for forsvarets læsere er formentlig hele beskrivelsen af Hommel-sagen, hvor en telefonopringning fra Annemette Hommels far, oberst Leif Hommel Nielsen, indleder en omfattende sag for forsvarsadvokaten, som han fører både i Københavns Byret og i Østre Landsret. Mogensen og Hommel Nielsen var i sin tid klassekammerater på Hærens Officersskole. Mogensen går efter Annemette Hommels chef, chefen for efterretningssektionen, chefen for den danske lejr Camp Eden, chefen for Hærens Operative Kommando og forsvarschefen, og han efterlyser klare instrukser fra dem alle. Særlig interessant er generalmajor Karsten Møllers vidneudsagn, som klart siger, at det er en fejl, at en afhøringsofficer uddannet under en tidligere ordning var blevet sendt af sted. Da ”Berlingske Tidende” udspurgte Karsten Møller om den interne kritik, han havde fået efterfølgende, svarede han: ”Du kender jo selv den kommissærstemning, der hersker visse steder i systemet”. I byretten blev Hommel kendt delvis skyldig, men i landsretten blev hun pure frifundet, takket været Ebbe Mogensens ihærdige forsvar.

Da Sveriges Television og Danmarks Radio i 1985 planlagde at udsende en detaljeret beskrivelse af likvideringen af Jane Horney den 20. januar 1945, hvor fremstillingen ville lægge vægt på, at Jane var uskyldig i anklagerne om stikkeri og spionage, så påtog Ebbe Mogensen sig forsvaret for de pågældende modstandsfolk, som stadig levede på dette tidspunkt. De ville ikke acceptere denne fremlæggelse, som ville betyde, at de havde begået et mord. Ebbe Mogensen gjorde dette af veneration for modstandsbevægelsen og de enkelte modstandsfolk, som han respekterede dybt for deres engagement. Det blev en ”halv sejr” til Mogensen, idet modstandsfolkenes identitet blev sløret, og TV måtte meddele, at det ikke var nogen autentisk historie, der blev bragt.

De tunge økonomiske sager fylder selvfølgelig en hel del i bogen, og specielt hele sagen om Kurt Thorsen er fremragende underholdning. Hafniasagen og forsvaret af Klaus Riskær Pedersen er også ganske interessante, især at den sidstnævnte under sagens indledning også søger råd fra en anden advokat. Hermed opsiger Ebbe Mogensen samarbejdet med sin klient omgående!

Nogle vil måske mene, at det er en ”tabersag” at være advokat for en oplagt forbryder. Anklagemyndigheden rejser ikke en sag, hvis ikke den mener, at der er en rimelig chance for at vedkommende bliver dømt. Ebbe Mogensen har selvfølgelig den holdning, at alle har krav på en ordentlig forsvarer. En sådan forsvarer kan dels bruge tid og kræfter på at så tvivl om anklagerens beviser, dels at forklare om formildende omstændigheder i sagen, og Ebbe Mogensen selv er nok et af mest retlinede mennesker.

Det går som en rød tråd igennem hele bogen, at Mogensen – trods opgøret med forsvarets ledelse i Hommelsagen – brænder for forsvaret, og at han er bekymret over den forringede ledelse, som han lejlighedsvis har set. Han ser gerne, at samfundet genvinder respekten for forsvaret. Ud over de enkelte sager giver de to forfattere også en udmærket beskrivelse af det danske retssystem. Det er i høj grad en læseværdig bog, som også er ganske underholdende.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.3_2011.pdf

Del:

Emneord



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.