Forslag til en yderligere rationalisering af publikationsvirksomheden i forsvaret i forbindelse med den audiovisuelle undervisningsmaterielfremstilling

Oberstløjtnant V. K. Sørensen, tidl. chef for Hærens Reglementsforvaltning, sammenfatter her nogle af de i tidens løb foretagne drøftelser om centralisering og peger på behovet for nu at realisere denne.

 

Centralisering af hærens publikationsvirksomhed.
Chefen for Hæren har med oprettelse - i 1967 - af Hærens Reglementsforvaltning gennemført en centralisering af hærens publikationsvirksomhed og dermed skabt en mere effektiv styring og en mere hensigtsmæssig og økonomisk fremstilling, forvaltning og forenklet administration af hærens reglementer og andre publikationer. Denne centralisering af al produktion og forvaltning af publikationer i hæren er løbende blevet fortsat og den hermed iværksatte rationalisering iøvrigt justeret. Derudover har Hærstabens afdelinger og sektioner efterhånden mere eller mindre kunnet frigøres for en del administrativt og forvaltnings- mæssigt arbejde i forbindelse med tilvejebringelsen af hærens publikationer, idet en del af dette arbejde har kunnet overføres til Hærens Reglementsforvaltning. Denne virksomhed, som har vist sig hensigtsmæssig for hærens vedkommende, kan naturligvis tid efter anden »finpudses« og bør selvfølgelig løbende justeres i takt med tidens krav og således videreføres og konsolideres. Men der synes god grund til nu at overveje og tage op til realitetsdrøftelse en centralisering af forsvarets publikationsvirksomhed primært baseret på de af hæren gjorte erfaringer såvel på centralt hold, i forvaltningen som i forbrugerleddet.

Den delvis påbegyndte yderligere centralisering.
Forsvarskommandoen - og i nogen udstrækning Forsvarsministeriet og nogle af de Forsvarsministeriet underlagte myndigheder - har allerede gennem flere år benyttet den af Chefen for Hæren iværksatte publika- tionsforvaltningsvirksomhed til fordeling og katalogisering af de pågældende myndigheders publikationer. Der er således inden for forsvaret allerede opnået en vis effektivisering og forenkling af fordeling og administration, men i mindre grad af produktion og derved af mulighed for at holde indseende med og begrænse de for forsvaret samlede produktionsomkostninger på dette område.
 
Nødvendigheden af en fastere »overgangsordning«.
Hele spørgsmålet om forsvarets - også Hjemmeværnets! - publikationsvirksomhed bør derfor tages op til en samlet undersøgelse med hensyn til fremtidig organisation, ansvarsfordeling, procedure m. v. Med i billedet hører også, at der - ikke mindst efter de stramme økonomiske vilkår efter det gældende forsvarsforlig - også på publikations- området må rationaliseres i muligt yderligere omfang for at få råd til de ønskelige aktiviteter indenfor det hertil afsatte budget. Der tænkes her ikke på de mere »almindelige« reglementer m. v., men især på de arbejds-, tids- og pengekræv ende større projekter som eksempelvis værnenes grundbøger, den af Forsvarskommandoen i 1973 iværksatte oplysningshefteserie i samtidsorientering m. v. og lignende publikationer, der både er krævende med hensyn til kvantitet og kvalitet, og som der er behov for, og som forsvaret bør have råd til! En samlet undersøgelse med deraf følgende forslag og endelig godkendelse må jo imidlertid tage sin tid. Derfor synes det rimeligt allerede forinden afslutningen af en nøjere undersøgelse og vurdering - på basis af gældende organisation og iværksatte procedurer at etablere en overgangsordning, hvor den eksisterende organisation kan varetage de nødvendige fællesværnsopgaver m. v., indtil en godkendt ordning og organisation er tilvejebragt.
 
Grundlag for principbeslutning.
Der foreligger nu de fornødne erfaringer for en principbeslutning, der kan danne grundlag for en fornuftig ledelse af »overgangsordningen« samt medvirke til en hurtigere afslutning på den nødvendige undersøgelse, der så mere kan gå direkte på ansvarsfordeling, organisation, procedure etc. 
 
Der vil ganske givet være en række fordele forbundet med en vis form for fællesværns publikationsforvaltning bl. a. med hensyn til
- økonomi,
- fremstilling (herunder lay-out og illustration m. v.),
- koordinering af udgivelser,
- forvaltning (fordeling m.v.) og
- katalogisering,
alt under forudsætning af, at de enkelte værns - og Hjemmeværnets - interesser tilgodeses, og at den etablerede publikationsvirksomhed ikke forringes. Udgiveransvar og -myndighed bør i princippet forblive delegeret på værnschefs- og materielkommandochefsplan. De med fremstilling forbundne administrative, økonomiske, trykketekniske og forvaltningsmæssige opgaver kan formentlig bedst koordineres under Forsvarskommandoen. Den styrende og koordinerende funktion for en sådan fællesværns publikationsforvaltning kunne tænkes overført til/oprettet ved Forsvarskommandoen.
 
Det er imidlertid ikke muligt og næppe heller hensigtsmæssigt umiddelbart at gennemføre en samling af de udførende funktioner (trykkesteder og publikationskontorer). Chefen for Hærens administrative bestemmelser for publikationer i forbindelse med Chefen for Søværnets og Chefen for Flyvevåbnets og materielkommandoernes særlige bestemmelser kan formentlig danne grundlaget for udformningen af fornødne fællesværns bestemmelser. Hjemmeværnet har allerede i samråd med Chefen for Hæren udgivet bestemmelser, der søger at koordinere publikationsvirksomheden i Hjemmeværnet med den tilsvarende virksomhed i hæren. Publikationsfortegnelse for Hæren kan med få formelle ændringer anvendes som forsvarets bogkatalog. Materielkommandoernes katalogiseringssystemer og bogkataloger bør formentlig også koordineres, efterhånden som de praktiske muligheder herfor foreligger. Dette kræver dog en meget nøje overvejelse, og ønskeligheden heraf er ikke på forhånd givet.
 
Rationaliseringsunders øg else. På baggrund af den fornødne principbeslutning foreslås der så nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Forsvarsstaben, værnsstabene, Hjemmeværnet og materielkommandoerne med det formål
- at kortlægge den nuværende situation med hensyn til publikationsvirksomheden i forsvaret og
- at fremsætte forslag til forsvarets fremtidige publikationsvirksomhed på grundlag af ovenstående principbeslutning og under hensyn til en hensigtsmæssig koordinering og sigtende mod at tilvejebringe en rationel og økonomisk ordning for udgivelse og forvaltning m. v. af publikationer m. v. i forsvaret, herunder at fremsætte forslag til de fornødne bestemmelser m.v.
 
Forslaget skal desuden give grundlag for
- at nedskære det med denne virksomsed samlede personelforbrug og lokalitetsbehov,
- at udnytte de rådige økonomiske, maskinelle og øvrige andre midler bedre, og
- at nedskære den med virksomheden forbundne nødvendige administration til det mindst mulige - ikke alene på stabsniveau, men også på brugerniveau.
 
Den foreslåede rationaliseringsundersøgelse, som nødvendigvis må foretages uden at løbende arbejder forsinkes eller fordyres, kan formentlig iværksættes efter følgende tidsplan:
1. fase (pilotfasen). Et arbejdsudvalg nedsættes, påbegynder sit arbejde og afslutter dette med fornødne forslag. Varighed: ca. eet år.
2. fase (formaliseret centralisering). Det nødvendige centrale styringsorgan oprettes. Fornødne bestemmelser m. v. udgives. Det centrale styringsorgan pålægges en løbende justering af organisation, procedurer, bestemmelser m. v. i samarbejde med berørte myndigheder. Varighed: ca. eet år.
3. fase (rutine). Virksomheden konsolideres. Rationaliseringen fortsætter i form af sty- ringsorganets egen løbende justering af procedurer og bestemmelser m. v. Projektet betragtes som afsluttet som egentligt rationaliseringsprojekt.
 
Økonomiske betragtninger.
Forsvarets publikationsvirksomhed, som den her er søgt fremstillet, kan nemmest beskrives som en stor militær forlagsvirksomhed med mange årlige »udgivelser« (publikationer, rettelsesblade, lærebøger, grundbøger m.v.) og med store oplagstal for disse (sædvanligvis mellem 10-25.000 eksemplarer). Men i modsætning til de civile forlag skal denne virksomhed ikke leve af »kunderne«, men kunne efterkomme »forfatternes« (de udgivende myndigheders) ønsker og »kundernes« (brugernes) behov, alt inden for de givne økonomiske rammer. Kan den det, får brugerne de publikationer m. v., som de har behov for og i det antal, som er nødvendigt. Derfor er kunderne/brugerne og »forlaget« afhængige af hinanden på en helt anden måde end det civile bogforlag og dettes kunder/købere. Det militære »forlag« skal forvalte de rådige midler på bedste måde, og brugerne skal ved fornuftig og økonomisk brug gøre deres til at udnytte de økonomiske og arbejdskraftmæssige muligheder m.v., som er til rådighed, bedst muligt. Først da kan brugerne være sikre på at få de rette publikationer til rette tid, i rette mængde og med det indhold, den udformning og det udstyr og indbinding m. v., der bedst svarer til formålet og behovet.
 
Der er tre områder, der viser stærkt stigende tendens i disse år:
- den seneste tids stærke prisstigninger for papir, bind m. v.,
- voksende krav til kvantitet (så hver »elev« har sin egen »skolebog«),
- øgede krav om kvalitet (gode illustrationer, gode lærebøger).
Det årligt til rådighed stillede beløb følger ikke denne stejle kurve - og bør måske heller ikke gøre det! Heri er for så vidt intet mærkeligt, idet beløbet til publikationsfrem- stilling tages af forsvarets samlede materielbevilling, og der ligger således heri en kontant fordel i at holde publikationsbeløbet nede, således at de sparede penge direkte kan anvendes til krigsvigtigt materiel til forsvarets enheder.
 
Derfor må man - i dette tilfælde - søge at få midlerne til at strække til opgaverne og ikke omvendt. Opgaverne retter sig ikke her efter midlerne og kan ikke altid gøre det. Det skal dog tilføjes, at de forvaltende myndigheder erfaringsmæssigt udviser god økonomi ved kun at rekvirere efter nødvendigt behov og iøvrigt ved at gøre opmærksom på, hvor man kan og bør sætte ind for at undgå spild. Her er den etablerede tovejs kommunikation en simpel nødvendighed.
 
Når man i de senere år har set de røde løsbladsbind, der i anskaffelse var dyrere end de gamle linson-bind, så er dette i virkeligheden et udtryk for økonomi på længere sigt. Anskaffelsesprisen var ganske vist stor, men de nye bind varer længere og kan bruges generelt, og har derfor allerede sparet penge på den årlige konto. Nu er det op til brugerne at behandle disse bind ordentligt og derved fortsat at spare penge for forsvaret og dermed til det materiel, der er så hårdt brug for. Man har også i den senere tid set en nyt praksis vinde indpas med hensyn til udlevering af visse publikationer, nemlig en slags »tilbuds- ordning«, der betyder, at disse publikationer ikke skal eller ikke bør udleveres obligatorisk til alle, men kun til det personel, der har brug for dem eller er særlig interesseret i de enkelte emner.
Det drejer sig f. eks. om
- Sangbog for forsvaret,
- oplysningsserien »Forsvaret i samfundet« og
- de nye grundbøger for menige/orlogsgaster, der nu udsendes i en række hefter, der ikke alle er obligatoriske.
 
Også her vil eengangsudgifterne være forholdsvis store, men til gengæld kan man regne med, at forbruget på nogle af hefterne kan gå ned, således at man på længere sigt kan opnå en mærkbar besparelse. At denne praksis kan blive en succes afhænger i virkeligheden først og fremmest af, at de forvaltende myndigheder og brugerne forstår den og administrerer den efter sin hensigt. Fra centralt hold har man givet de nødvendige direktiver om dette, men forståelsen må trænge helt ud i systemet og hjælpen hentes ude i » forbrugerleddet«. Hæren - og forsvaret - står altså - også på publikationsområdet over for nye udfordringer, og det vil være nødvendigt også at gå nye veje. Uortodokse principper for fordeling og forvaltning: tilbud i stedet for obligatorisk udlevering vil være een af måderne at nedbringe udgifterne på. Udvidet produktionsmæssigt samarbejde værnene og Hjemmeværnet imellem vil være en anden af vejene. Et endnu tættere fornuftigt samarbejde mellem de forvaltende myndigheder og brugerne og de centrale udgivende og forvaltende myndigheder vil være nødvendigt for at få midlerne til at strække til opgaverne. Nogle indtryk fra andre lande, Også andre lande har tilsvarende problemer, som der i det forudgående er peget på, og de gør sig naturligvis også tanker om, hvordan disse problemer bør løses.
 
Man kan ikke sige, at der foreligger nogen patentløsning på disse problemer, men man kan i hvertfald efter at have studeret publikationsvirksomheden i nogle andre lande konstatere, at dansk forsvars publika- tionstjeneste er ganske godt med i udviklingen og har alle muligheder for at videreudvikle en effektiv, rationel og økonomisk støttefunktion. De efterfølgende indtryk er baseret bl. a. på tjenstlige studiebesøg og iøvrigt på kendskab skaffet på anden måde. Der er søgt givet en kortfattet vurdering af publikationsvirksomheden i nogle andre lande, hvor publikationsvirksomheden kan være af særlig interesse for danske forhold. For U.S.A.s og Storbritanniens vedkommende er denne virksomhed så væsensforskellig fra danske forhold, at et kendskab hertil nok er nyttigt, men erfaringerne herfra kan ikke direkte overføres til dansk forsvar, da der herved kunne ske en betydelig overdimensionering af administration, forvaltning m. v.
 
I Vesttyskland påhviler iværksættelsen af reglementsa rbejder en række tjenestegrenskontorer el. lign. (Federfuhrendes Referat/B earbeit ende Stelle) og kan i nogen grad sammenlignes med den ordning, der i hæren blev iværksat pr. 1 SEP 1971. Den danske ordning, der nu har fungeret godt siden 1971, synes imidlertid mindre kompliceret end den tyske - tilsyneladende lidt tungt arbejdende - ordning. Man har også et kontor, der i nogen grad kan sammenlignes med Hærens Reglementsforvaltning (gældende for hele forsvaret). Dette tjenestested er dog alene et udførende organ (iværksættelse af trykning, fordeling af reglementer m.v.). Den danske ordning, hvor Reglementsforvaltningen er et led i staben og deltager i sagsbehandling m. v., har større ansvar og myndighed, er absolut - for danske forhold - at foretrække.
 
I Sverige er det Arméstabens taktiske afdeling, der iværksætter udarbejdelse af og forestår koordinering af hærens publikationer (kan vel sammenlignes med Hærstabens U-l). Trykningen af alle forsvarets publikationer sker ved et statsligt trykkeri. Fordelingen af alle forsvarets publikationer sker ved Forsvarets bok- och blankettforråd. I det svenske system er der således tre mere eller mindre uafhængige instanser involveret i publikationsarbejdet fra det øjeblik, det iværksættes, til publikationerne er modtageren ihænde. Der mangler tilsyneladende en koordinerende og styrende »enhedsledelse«, og den danske hærs system synes enklere og klarere.
 
Sammenligner man de personelle og økonomiske midler, som svenskerne og vi afser til publikationsvirksomheden, så er der betydelig forskel. Det involverede svenske personel er langt større. De afsete midler er langt betydeligere, og man synes i det hele at tillægge denne del af virksomheden en ganske overordentlig stor betydning. Den svenske hær synes i disse år at ofre overordentlig meget på deres publikationer, både med hensyn til pædagogisk tilrettelægning, udformning, tryk o.s.v. Den svenske »Soldaten i Fålt« giver således et meget stærkt indtryk af de anstrengelser, man gør sig for at få de rette publikationer ud. Hele den svenske publikationstjeneste er imidlertid i disse år underkastet en rationaliseringsundersøgelse, hvis resultat forventes at foreligge i løbet af efteråret 1975. Hensigten med denne rationaliseringsundersøgelse er at samordne og effektivisere virksomheden primært på områderne fremstilling, distribution og oplagring af publikationer og andre undervisningsmidler inden for forsvaret.
 
De myndigheder, som nærmest berøres af denne undersøgelse, er de centrale stabe, Forsvarets Materielverk, Forsvarets brevskola og Civilfor- svarsstyrelsen. Læg mærke til den sidste myndighed, også her var der måske et område, der for dansk totalforsvar med fordel kunne koordineres nærmere og snævrere, omend der allerede gennem nogle år er sket bemærkelsesværdige - omend stilfærdige- fremskridt. I Norge kan problemerne ved den norske Forsvarets Overkommando på mange måder sammenlignes med de problemer, som den danske Forsvarskommando står midt i. 
 
Man har haft - og har vel endnu - en »indkøringsfase«, der ikke har været særlig behagelig. Man har især beklaget sig over, at klare myndighedsområder og ansvarsfordelinger manglede, da man flyttede ind i den fælles bygning. Man forestillede sig oprindelig, at det fælles Sekretariat skulle varetage reglementsvirksomheden, men måtte opgive dette. Man baserede sig derfor efter det foreliggende - i hvertfald for dette områdes vedkommende - på den hidtidige ordning, hvor Hærens Stab i sin Organisations- afdeling (vor Uddannelsesafdeling) har et Reglementskontor, der koordinerer reglementsudarbejdelser (Hærstabens U-l) og beordrer trykning og fordeling m. v. (Hærens Reglementsforvaltning). Reglements- kontoret varetager også anskaffelse af undervisningsmateriel. Al trykning - for hele forsvaret de tre Forsyningskommandoer - iværksættes af Forsvarets Trykningssentral, der også varetager udsendelser og fordeling efter rekvisitioner godkendt af Reglementskontoret. Trykningssentralen har også lagerbeholdninger, blanketforvaltning og indkøb af kontorartikler og -materiel m. v. Trykningen foretages så godt som udelukkende ved civile bogtrykkere, og man trykker kun selv i meget begrænset omfang.
 
Der er i Hærens Stab tilsyneladende tilfredshed med denne ordning, der bl. a. fritager Reglementskontoret for et omfattende ekspeditions- arbejde. De norske forhold kan dog ikke umiddelbart overføres til danske forhold. De giver anledning til at konstatere, at det pr. 1 SEP 1971 for hærens vedkommende etablerede »ansvarssystem« utvivlsomt er bedre end det norske. Man har derimod gode erfaringer med en »teknisk« centralisering (Forsvarets Trykningssentral). På dette felt bør der nok ske en udvikling for vort vedkommende, men ikke hurtigere, end at de udførende organer kan magte det. Det skal endvidere tilføjes, at man også har en Statens Trykningssentral, samt at den tidligere nævnte Forsvarets Trykningssentral påregnes at indgå i et Administrationsdepartement. Forsvarets Trykningssentral er iøvrigt en såkaldt »Nul-bedrift«, der skal hvile i sig selv. Indtægterne fra forsvarets ordrer skal dække samtlige udgifter til Trykningssentralens virksomhed. Et hovedindtryk fra Norge er det samme som for Tyskland og Sverige: Man afser langt mere personel og flere penge til dette område, end vi gør.
 
Konklusion.
Det kan nu konstateres, at publikationstjenesten inden for hæren - og forsvaret iøvrigt - gennem de seneste år har gennemgået en gunstig - men samtidig stærkt tiltrængt udvikling. Med Publikationsfortegnelse for hæren er der skabt en længe savnet oversigt over, hvad der overhovedet findes udgivet og autoriseret af publikationer for eller af betydning for hæren. Med de etablerede krigs- og uddannelsesnormer er der tilvejebragt en i det store og hele hensigtsmæssig dækning af de enkelte tjenestesteders reglements- og publikationsbehov. Hærens system for udarbejdelse, fremstilling, fordeling m. v. af reglementer og andre publikationer synes ganske vel valgt og bør videreføres efter den anlagte linie, evt. i en større - fællesværns — ramme. Meget står imidlertid endnu ugjort, både hvad angår nødvendig ajourføring, reglementssystemets opbygning og sammensætning og tilvejebringelse af systematik og ensartethed i reglementsudarbejdelsen.
 
Forsvarets undervisningsmaterielvirksomhed i relation til publikationsvirksomheden.
Forsvarets publikationsvirksomhed har en naturlig og flersidig forbindelse med forsvarets undervisningsmaterielvirksomhed bl. a. derved, at der er en snæver sammenhæng mellem reglementer, lærebøger o. lign. og det dertil ønskelige undervisningsmateriel, så det i visse tilfælde er svært at trække en nøjagtig grænse mellem egentlige »publikationer« og rene undervisningsmidler. Eksempelvis findes i værnenes grundbøger gradsteg nsplancher, der også bør fremstilles - og er fremstillet - som undervisningsmateriel (vægplancher). Dertil kommer, at det i selve fremstillingsprocessen ofte kan være rationelt og mest økonomisk at iværksætte publikation og undervisningsmateriel sideløbende. Flermediaproblematikken bør også sætte sig spor i forsvarets »udgivelser« og »undervisningsmaterielpolitik«. Integrerede materialer må i stigende tal fordeles til brugerne. Man kan på forskellige måder kombinere de forhåndenværende medier. Det mest almindelige er kombinationer på 2, 3 eller 4 af følgende medier: bøger, dias, film, lydbånd, transparenter, materiale til flanellograf (eller burretavle) o. m. fl., men der kan også kombineres materialer, som anvender næsten hele spektret af ovennævnte medier og andre. Denne »mediaintegration«« gør det nødvendigt, at administration, opdeling, fordeling og udlån bliver forenklet for brugeren, der eet sted bør kunne hente samtlige oplysninger om de undervisningsmidler, der knytter sig til samme emne.
 
Dette vil tale for en central, koordinerende og styrende ledelse. Dette vil tillige kræve en hensigtsmæssig fagopdelt katalogisering. Dette katalogiserings- og registreringssystem må indgå i en »helhedsløsning« for samtlige undervisningsmidler. Dette vil også kræve en centralisering af udlånsvirksomheden på det lokale plan. Dette sidste kan i nogen grad sammenlignes med de civile skolebibliotekers arbejdsområder eller måske - snarere - med de amtscentraler for undervisningsmidler, der er fremsat lovforslag om, og som tilsigter at sammenlægge de nuværende fælleskommunale samlinger og skolecentraler, der skal drives af amterne.
 
Forvaltningen af disse ting bør da knyttes så nær som muligt til forsvarets øvrige fremtidige forvaltningssystem og dettes organisation. I princippet kan dette indebære: 1) En centraliseret, producerende ledelse for forsvaret, 2) »områdecentraler«, der har materialer, som af økonomiske eller »udlånsfrekvensmæssige« grunde ikke fordeles til de lokale UMAKer og 3) Lokale UMAK’er, der har materialer til dagligt brug og iøvrigt kan støtte den enkelte lærer ved fremstillingen af eget undervisningsmateriel. Ikke mindst det sidste er vigtigt for at bevare initiativet hos den enkelte lærer.
 
Ønskeligheden af en koordinering/centralisering af forsvarets undervisningsmaterielvirksomhed.
Det synes helt klart, at der vil være betydelige fordele forbundet ved en vis form for mere formaliseret koordinering eller centralisering af forsvarets undervisningsmaterielvirksomhed end den, der i øjeblikket finder sted. Det vil formentlig også på dette område især dreje sig om
- fremstilling,
- fordeling (forvaltning) og
- katalogisering.
 
En sådan koordinering/centralisering bør være af praktisk, administrativ og økonomisk karakter med det primære formål
- at udnytte de rådige økonomiske, maskinelle og øvrige andre midler bedre, og
- at nedskære den med virksomheden forbundne nødvendige administration til det mindst mulige - ikke alene på stabs- niveau, men også på brugerniveau.
 
Der bør i denne forbindelse udarbejdes samlede bestemmelser for anskaffelse, forvaltning og udnyttelse af undervisningshjælpemidler og uddannelsesmateriel og normer for det centralt fremstillede eller anskaffede materiel til brug ved afdelinger m. fl., skoler og kommandantskaber m. fl. Der bør herunder fastsættes så forenklede administrationsprocedurer som muligt og inden for rammerne af de alt gældende materielforvaltningssystemer og sædvanlige procedurer. Bestemmelserne bør endvidere principelt sigte på, at afgørelsesbeslut- ninger i størst muligt omfang ligger på værnschefs-, materielkommandoniveau med Forsvarskommandoen som koordinerende og økonomisk styrende myndighed. Det højere sigte hermed er at forbedre standarden af undervisningshjælpemidler i forsvaret og en mere hensigtsmæssig anvendelse af disse i uddannelsen af forsvarets personel og enheder for dermed at medvirke til en effektivisering og rationalisering af uddannelsen i forsvaret. Normer for uddannelsesmateriel ved forsvarets myndigheder bør samles i en fælles normbog eller eventuelt koordinerede værnsvise normbøger.
 
Omfang og form for en koordinerendejcentraliseret virksomhed.
Omfanget og formen for en koordinerende/centraliseret virksomhed vedrørende undervisningshjælpemidler i forsvaret må baseres på erkendelse af behovet for koordinering og styring, bl. a. med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af eksisterende midler og undgå fejlinvesteringer. Den koordinerende virksomhed bør omfatte audiovisuelle undervisningshjælpemidler i bred forstand, samt materialer til disse hjælpemidler. Hertil bør også regnes lærebøger og publikationer m. v. udarbejdet med undervisning for øje, men ikke reglementer, direktiver, instruktioner m. v. Styringen af den koordinerende virksomhed kan passende udøves gennem et permanent nedsat koordinationsudvalg (som f.eks, den arbejdsgruppe, der allerede er nedsat af Forsvarskommandoen i 1972 med det formål at sikre en koordineret behandling af spørgsmål vedrørende anvendelse og udvikling af undervisningshjælpemidler i forsvaret). Med i billedet hører, at der er konstateret et stigende behov for et serviceorgan, der kan yde støtte på bl. a. følgende områder:
- fremstilling, distribution og vedligeholdelse af AV-materialer, der med fordel kan fremstilles i større antal,
- udgivelse og ajourføring af brugervenlige kataloger over alle AV-materialer, der har udbredt anvendelse i forsvaret.
Der er efter det foreliggende endnu ikke taget skridt til etableringen af et sådant service-organ.
 
Nærmere overvejelser vedrørende etablering af et serviceorgan.
Det kan umiddelbart konstateres, at der såvel på stabsniveau som på brugerniveau er et udtalt behov for et på tilstrækkeligt højt plan placeret service- og forvaltningsorgan. Et sådant organ - serviceorgan! - bør formentlig bedst oprettes i tilslutning til en af forsvarets iøvrigt etablerede myndigheder, der traditionelt »behandler« sådanne opgaver, og i praksis varetager
- produktion,
- distribution og
- rådgivning og information.
 
Det skal bemærkes, at den rådgivningsvirksomhed, der bør iværksættes, må omfatte informativ virksomhed vedrørende både apparatur og audiovisuelt materiale og over for såvel producenter som (for)brugere. Relationerne til og koordineringen (ansvarsfordelingen) med forsvarets øvrige myndigheder, forsvarets publikationsvirksomhed m. v. må nærmere præciseres, men synes ikke at indebære uløselige problemer, men det betyder rent praktisk, at man i opbygningen af organisationen bør tage hensyn hertil, samt at man bl. a. ved anskaffelse af maskinel fra skrivemaskiner til »trykningsmaskiner« m.v. må sørge for, at disse kan gå »i spand sammen«, samt at der undgås unødige og fordyrende anskaffelser. Der er således mange - rent praktiske ting - at tage hensyn til.
 
Rationaliseringsundersøgelse.
I fortsættelse af den i det tidligere foreslåede arbejdsgruppe vedrørende publikationsvirksomheden i forsvaret, hvilken forudsættes nedsat med repræsentanter for Forsvarstaben, værnsstabene, Hjemmeværnet og materielkommandoerne foreslås det nu, at den heromhandlede arbejdsgruppe videreføres, efter omstændighederne suppleret med repræsentant (er) for Arbejdsgruppen vedrørende Undervisningshjælpemidler, med det formål - at kortlægge den nuværende situation med hensyn til undervisningsmaterielsituationen i forsvaret, og
- at fremsætte forslag til forsvarets fremtidige undervisningsmaterielvirksomhed på baggrund af ovenstående mere principielle betragtninger og under hensyn til en hensigtsmæssig koordinering og sigtende mod at tilvejebringe en rationel og økonomisk ordning for fremstilling og forvaltning m.v. af undervisningsmateriel m. v. i forsvaret, herunder at fremsætte forslag til de fornødne bestemmelser m. v.
Forslaget skal endvidere give grundlag for
- at nedskære det med denne virksomhed samlede personelforbrug og lokalitetsbehov,
- at udnytte de rådige økonomiske, maskinelle og øvrige andre midler bedre, og
- at nedskære den med virksomheden forbundne nødvendige administration til det mindst mulige såvel på stabsniveau som på brugerniveau.
 
Den foreslåede rationaliseringsundersøgelse, som nødvendigvis må foretages, uden at løbende arbejder sinkes eller fordyres, kan formentlig allerede iværksættes jævnsides med rationaliseringsundersøgelsen for publikationsvirksomheden og efter lignende og følgende tidsplan:
1. fase (pilotfasen). Et arbejdsudvalg nedsættes, påbegynder sit arbejde og afslutter dette med fornødne forslag. Varighed: ca. eet år.
2. fase (formaliseret koordinering/centralisering). Det nødvendige centrale service-/styringsorgan oprettes. Fornødne bestemmelser udgives. Det centrale styringsorgan pålægges en løbende justering af organisation, procedurer, bestemmelser m. v. i samarbejde med berørte myndigheder. Varighed: ca. eet år. 
3. fase (rutine). Virksomheden konsolideres. Rationaliseringen fortsætter i form af sty« ringsorganets egen løbende justering af procedurer og bestemmelser m. v. Projektet betragtes som afsluttet som egentligt rationaliseringsprojekt. 
 
 
 
Bibliografi:
Forsvarets rationaliseringsplan 1972. Stockholm 1972. Forsvarets rationalise- ringsinstitut.
Virksomhedsledelse og driftsøkonomi. Bibliotekscentralen 1971.
Rapport af 3. februar 1971 af en af Forsvarskommandoen nedsat arbejdsgruppe (juni 1971). (Omfang og form for en koordinerende virksomhed vedrørende undervisningshjælpemidler i forsvaret).
Betænkning. Afgivet af det af Forsvarsministeren under 8. december 1964 nedsatte udvalg vedrørende Befalingsmandsuddannelsen og Arbejdsklimaet i Forsvaret. Betænkning om Administrative og økonomiske problemer i forbindelse med anvendelse af audio-visuelle hjælpemidler i undervisningen. Afgivet af det af undervisningsministeren den 15. juni 1964 nedsatte udvalg. H. Cornelius: AV-Midler og -Metoder. København 1967. U.S.A. Army Regulation AR 310^8, Military Publications Defense Printing Service.
Rationaliseringsprojekters planlægning og styring. En vejledning for statsinstitutioner. Finansministeriet, Administrationsdepartementet 1974.
H. V. Jørgensen: Hærens Stabsskole i Norge. Militært tidsskrift juni 1968. Læserbrevkassen. Teknisk Kontakt Nr. 2, august 1972.
F. I. Vendler: Forvaltning af reglementer. Militært Tidsskrift juni 1969.
H. W. Gram: Opstillings- og forvaltnings- stabens materielforvaltning - nogle synspunkter. Militært tidsskrift december 1973. 
Betænkning om de nye undervisningsmidlers anvendelse ved de højere uddannelsesinstitutioner. Rektorkollegiet oktober 1968. 
FRI-utredning om publikationstjanst. FMV-aktuellt. Forsvarets Materielverk 1974-03-01.
Den manglende systematik. Værnet nr. 2, 1969.
G. K. O. Behrendt: Nogle synspunkter om forvaltning af reglementer. Truppenpraxis nr. 12, 1968. Betænkning vedrørende intensivering af mandskabsuddannelse. Afgivet af det af Forsvarsministeren den 8. maj 1967 nedsatte udvalg. Betænkning nr. 514, 1968.
TJ 7-3 Utarbeidelse av hærens reglementer m. v. Hærens stab, Oslo.
Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter. Justitsministeriets vejledning af 15. oktober 1969.
Roland Grahn: Arméns reglementssystem. Armé Nytt nr. 2, 1970.
Sten Wåhlin: Studier, planering och for- svarseffekt. Kungliga Krigsvetenskaps Akademiens Handlingar och Tidskrift, 7. haftet 1962.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_104_aargang_jul-aug.pdf
 
 

 

Litteraturliste

Del: