For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig

 

Titel: For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig

Forfatter: Mikkel Plannthin

Forlag: Turbine

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 354

Vejl. pris: 299,95 kr.

Anmelder: cand.mag. Bjarne Maurer

 

Besættelsen af Danmark under Den Anden Verdenskrig er sandsynligvis det fyldigst beskrevne kapitel i Danmarkshistorien. Der er ingen komplet bibliografi, men det totale antal titler skal måles i tusinde. Det foreliggende arbejde - For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftåben under 2. verdenskrig - udfylder et af de få temaer, der har manglet en faghistorisk gennemgang. Bogen er velskrevet, gennemarbejdet og særdeles detaljerig med fokus på de 262 danskere, som frivilligt meldte sig til luftkrigen på de allieredes side. I modsætning til nordmænd, polakker og en række andre nationaliteter var danskernes vej ind i de militære formationer mere vanskelig. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange danskere fik afslag på deres første anmodning om at blive optaget i alliancens styrker. Det er en kendt sag, at Royal Air Force’s største udfordring i 1940-41 var manglen på piloter. Forfatteren giver ikke en årsagsforklaring på de mange afslag, men fredsbesættelsen og den danske regerings tilpasningspolitik skabte mistro.
 
En anden forklaring kan være en generel mistillid mod udenlandske borgere, idet den engelske kontraspionagetjeneste, MI5, afslørede mange agenter fra den tyske pendant Abwehre i 1940-41. En af de mest kendte var Wulf Schmidt - dansk statsborger fra det tyske mindretal i Sønderjylland. Schmidt blev arresteret i september 1940 og omskolet til dobbeltagent TATE. Tilliden til Danmark var i begyndelsen af verdenskrigen nærmest ikkeeksisterende. Et af de mest slående eksempler var, at USA den 30. marts 1941 beslaglage alle tyske, italienske og danske handelsskibe i Nordamerikanske havne.
 
Bogens kapitler er primært kronologiske og følger udviklingen på krigsskuepladserne. Man følger de danske piloter og besætningsmedlemmer gennem hele krigen. Ikke kun i Europa, men også i Nordafrika, Asien og Stillehavet. Bogens tyngdepunkt - med over halvdelen af bogen - er tilegnet en beskrivelse af danskernes deltagelse i luftkrigen over Den Engelske Kanal, Nordeuropa og de strategiske bombetogter. Det var et mål for De frie Danske i London at få etableret en ren dansk Spitfire-eskadrille. Dette ønske blev ikke indfriet, men den 9. april 1942 på toårsdagen for den tyske besættelse af Danmark overrakte rådet Winston Churchill et stort beløb til indkøb af 3 Spitfires. Dagen efter blev kampflyene overrakt RAF og navngivet Valdemar Atterdag, Niels Ebbesen og Skagen Ind. 3 danske luftesser kom til at flyve disse maskiner – Jørgen Thalbitzer, Axel Svendsen og Jens Ipsen.
 
Afslutningsvis er der et fyldigt noteapparat, bibliografi, indeks, liste over operationstyper og luftvåbenets organisering samt oversigt over de militære grader, hvilket er en ekstra service til den videns hungrende læser bedst eksemplificeret i Appendiks A, der er en 29 sider lang præsentation af de over 250 danskere i de allierede luftvåben 1939-45. Her kan man bl.a. læse, at ca. 15% af de danske piloter mistede livet i kamp for allierede luftvåben.
 
Fremstillingen bygger primært på logbøger, dagsbefalinger og rapporter samt de militære stambogsblade og rejsedokumenter. Der er også mange beretninger i form af breve, dagbøger og erindringer. Frihedsmuseets enorme fotoarkiv har leveret hovedparten af illustrationerne, hvor et af de mere bemærkelsesværdige af slagsen kommer fra The Royal Library, hvor to danske piloter med store smil poserer oven på en Spitfire med Dannebrog på siden og identifikationsmærket “Skagen Ind”.
 
Den store mængde kilder af lødig kvalitet giver forfatteren en mulighed for at skrive en tæt og dramatisk fremstilling. Bogen tager læserne ud på en tour de force af missioner, flytyper, identifikationsmærker, luftkampe og bombetogter. Momentvis er der dog tale om et informativt overkill. Men midt i fremstillingens strøm dukker der pludselig overraskelser frem, der demonstrerer verdenskrigens mange modsætninger. Det mest slående eksempel er, at 3 danske personer i RAF har efternavnet Schalburg. De er i direkte familie med topnazisten og kommandøren af SS Division Wiking C.F. von Schalburg.
 
Et andet interessant krydsspil er den danske pilot i det tyske luftvåben, kaptajn Poul Sommer, der er krediteret for tre nedskydninger i Nordafrika på samme tidspunkt som et par danske RAF-piloter var i aktion over samme område. Hjemme i Danmark fik Poul Sommer til opgave at organisere “Folkeværnet” – en afdeling af Schalburgkorpset, som senere blev vagtværn for det tyske luftvåbens installationer og baser. Han overlevede en likvidering i efteråret 1944, men Sommerkorpset fik en voldsom skæbne, da Holger Danske angreb Lundtofte Flyveplads i slutningen af november 1944. Alle Sommer-folkene blev dræbt.
 
En af mine helt store barndomshelte var Jens Henning Fisker Hansen alias “Morian” Hansen. Han var den første, der fløj under Lillebæltsbroen og var en anerkendt speedwaykører på internationalt niveau. Til trods for sine 35 år blev han optaget i RAF, som den første dansker ved årsskiftet 1939-40. Morian Hansen var den første skytte i RAF, der nedskød en tysk natjager den 26. juli 1940. Han fik tildelt den britiske medalje Distinguished Flying Cross. Han var også med på det store bombetogt mod Berlin den 25.-26. august 1940 – et angreb, der udløste et krigsafgørende vredesudbrud hos Hitler, hvorefter Luftwaffe fik ordre om massiv gengældelse. Militærhistorikere anser i dag dette skift i tysk strategi som en gamechanger, da den trængte britiske Fighter Command fik en mulighed for en altafgørende restituering.
 
Overordnet er der dog et par indvendinger i forhold til bogens metode. Enhver, der har arbejdet med samtidshistorie kender det specielle metodiske problem, at verdenskrigen og besættelsen har produceret et stort antal beretninger. Disse er nedskrevet kortere eller længere tid efter 1945 og bør konfronteres kildekritisk netop i forhold til de berettende elementer i dokumenterne. Det er overraskende, at fremstillingen og noteapparatet ingen referencer har til dette kildekritiske kompleks. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der ikke er tendens- og kontradiktionsproblemer, men så er det undtagelsen, der bekræfter reglen.
 
Afslutningsvis skal det nævnes, at Royal Air Force havde 70.253 dræbte under Den Anden Verdenskrig og næsten 23.000 blev taget som krigsfanger. Det danske militære bidrag til luftkrigen er altså i denne sammenligning relativt beskedent. Det var på det politiske og psykologiske plan, at effekten af de frivilliges indsats var størst, og derfor er det også en vigtig historisk landvinding, at de 262 danske i de allierede luftvåben har fået deres engagement dokumenteret. Dog er det sandsynligvis kun ganske få eller ingen af de portrætterede, der er tilbage i dag. Til gengæld er deres indsats nu med denne bog permanent til rådighed for kommende generationer. Den sidste store konflikt i Europa vil til stadighed være interessant for nutiden og for kommende generationer.
 
For Danmarks Frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig er en fortælling om danskere, der sammen med krigssejrene, modstandsbevægelsen og flådens sænkning den 29. august 1943 gav det kæmpende Danmark en plads i den allierede lejr og danskerne en lykkelig 4. maj.
 
 

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.