Flyvevåbnet og Counterinsurgency - COIN

Af major Morten Sparrested, faggruppeleder Operationer ved Flyvevåbnets Officersskole. 
 
Flyvevåbnet har masser at byde på, når det drejer som om bekæmpelse af irregulære styrker – mere end vi bringer i anvendelse. 
 
 
Indledning
I forbindelse med udarbejdelse af mit speciale1 på VUT-II Stabskursus under temaet ”Asymmetriske Operationer”, har jeg undersøgt i hvilket omfang, flyvevåbnets kapaciteter kan støtte bekæmpelsen af irregulære styrker – på amerikansk kaldet Counterinsurgency (COIN). Spørgsmålet er interessant, fordi den nyeste amerikanske COIN-doktrin i højere grad end tidligere nyttiggør luftstridskræfter (airpower) i asymmetriske operationer, og fordi vi som militære fagfolk må vide, hvorledes vores egne kapaciteter bedst muligt gør gavn.  Analysen viser, at det danske flyvevåben kan bidrage på samtlige af doktrinens anbefalede områder, men også at flyvevåbnet, udover de operative kapaciteter vi normalt bringer i anvendelse, kan støtte kampen med skoler og stabe. 
 
COIN - generelt
COIN operationer er i deres natur værnsfælles, og luft- og jordstyrker er gensidigt afhængige elementer i sådanne operationer.  Airpower kan levere betydelig støtte til landstyrker involveret i COIN. For eksempel kan fly angribe irregulære styrker og forhindre dem i at angribe egne styrker. Men pga. naturen i COIN vil anvendelsen af airpower ofte indskrænke sig til transport af personel, materiel og forsyninger samt til at udføre ISR2-opgaver. Terrænet og dårlige forsyningsveje kan skabe store problemer for egne styrker under COIN, mens det samtidigt giver de irregulære styrker en relativ fordel, idet de ofte er i stand til at ”leve af landet”.
 
Airpower kan hjælpe landstyrkerne med at overvinde disse besværligheder. På den måde kan airpower tjene som en Force Multiplier for landstyrkerne og forøge deres effektivitet. Airpower giver betydelige asymmetriske fordele til COIN. Hvis for eksempel irregulære styrker samler en konventionel styrke, kan airpower hurtigt svare med præcis og overlegen ildkraft. I en pludselig opstået nødsituation kan airpower hurtigt løfte landstyrker hen, hvor det er påkrævet. Særligt i Afghanistan har airpower været en afgørende del af COIN opnåede succeser. Evnen til hurtigt at yde beskydning fra luften samt til at kunne løfte hær- og politistyrker til isolerede områder har været uhyre værdifuld for at kunne spore, forfølge og bekæmpe de irregulære styrker dér. Airpower tillader COIN at operere i besværligt terræn i isolerede områder – steder som irregulære styrker traditionelt benytter sig af, fordi de byder på en naturlig beskyttelse mod regulære landstyrker.
 
Airpower kan anvendes til andet og mere end blot at levere ”bomben i målet”. I Columbia bruges airpower til at sprøjte kokain-marker i regeringens forsøg på at ødelægge de irregulære styrkers økonomi. Under operationer i El Salvador leverede amerikanske flystyrker MEDEVAC til de El Salvadoranske styrker, hvilket direkte blev afspejlet i disses forbedrede moral, kampvilje og –styrke, fordi soldaterne vidste, at hvis de blev såret kunne de være under behandling på et sygehus i løbet af minutter. Med denne støtte fra airpower blev de El Salvadoranske styrkers moral hævet, hvilket bevirkede en øget effektivitet i deres COIN-indsats.
 
I isolerede egne kan luftstyrker levere fødevarer og medicin fra luften, og dermed hjælpe til at vinde befolkningens støtte – ”Winning Hearts and Minds”. Lufttransport er også vigtigt for COIN-logistik. I områder og egne, hvor konvojer på landjorden er sårbare for angreb, kan airpower levere forsyninger, der gør egne styrker i stand til at fastholde fjerntliggende og besværligt, men strategisk vigtigt terræn. 
 
COIN - doktrinært
USA er den ledende nation bag operationerne i både Irak og Afghanistan og samtidig det land, der i nyere tid har opnået de fleste erfaringer med kamp mod irregulære styrker. I mangel af en dansk doktrin på området er det derfor relevant at analysere, hvordan de amerikanske doktriner anbefaler, at kampen skal vindes. Field Manual 3-24 – Counterinsurgency fra 2006 er baseret på Lessons Learned fra tidligere og nuværende COIN. Den gør i sit forord gældende, at COIN har været gemt og glemt i amerikanske militære doktriner og i amerikansk sikkerhedspolitik siden Vietnamkrigens slutning for mere end 30 år siden, men at manualen skal være med til at vende denne udvikling. Manualen anbefaler således, at airpower bedst nyttiggøres i COIN gennem anvendelse i rollerne herunder:
• Airpower in the strike role.
• Airpower in intelligence collection.
• Air and space information operations.
• High-technology assets.
• Low-technology assets.
• Airlift.
• The airpower command structure.
• Building host-nation airpower capability. 
 
Airpower In The Strike Role
Med sine muligheder for at levere præcise luftangreb hurtigt og over store afstande, har airpower i angrebsrollen enorm værdi under COIN. Den rette og veludførte brug af angreb fra luften kan i mange tilfælde spare ressourcer, øge effektiviteten og reducere risikoen for styrkerne på jorden. Det overordnede problem med angreb fra luften er først og fremmest at skelne ven, fjende og neutrale fra hinanden. Dette problem sammen med airpowers ødelæggende våbenkraft resulterer fra tid til anden i utilsigtede tab (Collateral Damage). Collateral Damage gør lokalbefolkningen fjendtligt indstillet overfor vores styrker, og det giver krigens modstandere en så tungtvejende propagandafordel, at det kan have direkte indflydelse på den fortsatte kampagne. Blandt andet derfor må alle tiltag gøres for at minimere utilsigtede tab. Dette kan blandt andet gøres ved brug af præcisionsvåben med kun netop tilstrækkelig sprængkraft, afleveret på baggrund af rettidig og præcis efterretning. 
 
Airpower In Intelligence Collection
En kombination af bemandede og ubemandede luftfartøjer samt brugen af rumbaserede platforme kan tilføre COIN mange vigtige efterretningsindsamlingskapaciteter. I forbindelse med efterretningsindhentning fra luften anvendes optiske og infrarøde kameraer samt moderne radarer til at finde de irregulære styrkers skjulte baser og forsvarsværker. COIN foregår ofte i afsidesliggende områder eller i byer, hvor overvågning fra luften tit er den eneste måde at skaffe et hurtigt overblik over situationen på. Vedvarende og udholdende luftovervågning kan identificere mennesker, køretøjer og bygninger – selv når disse er kraftigt sløret. U- og bemandede luftfartøjer kan afpatruljere veje, og derved lokalisere og forhindre bagholdsangreb og anvendelsen af Improved Explosive Devices (IED). Selv hvis airpower ikke præcist kan lokalisere de irregulære styrker, kan deres handlemuligheder begrænses ved, at deres Freedom of Movement og dermed deres Freedom of Action begrænses.  Airpower generelt bør således anvendes til at overvåge og afsøge store områder, hvilket også kan gøres om natten og i dårligt vejr.  
 
Air And Space Information Operations
Via avanceret elektroniske udstyr og krigsførelse er airpower i stand til aktivt at deltage i INFOOPS ved dels at bidrage til egen informationsoverlegenhed og ved dels at forhindre fjendens brug af elektroniske medier. Luftstridskræfter kan indsamle, kontrollere, nyttiggøre og beskytte egne informationer, mens fjendens ditto degraderes, udnyttes og forstyrres. Airpower bidrager typisk i INFOOPS-missioner med ”Influence Operations”, Elektronisk Krigsførelse (EW), samt med Netværksbaserede Operationer, der forøger egne styrkers samlede kampkraft gennem udveksling af data og informationer på kryds og tværs mellem egne enheder og kommandocentraler. 
 
High-Technology Assets
Airpower er måske den mest teknologisk avancerede konventionelle våbenart, der findes. Luftbårne overvågningsplatforme med lang flyvetid kan sætte en hel region under konstant overvågning, og Tactical Air Control Parties (TACP) kan med ROVER3 indhente informationer til hærstyrker, udover Line-of-Sight. UAV udstyret med præcisionsvåben har succesfuldt udført angreb på ledende terrorister, og moderne våben, såsom Joint Direct Attack Munition (JDAM), kan finde vej gennem skyer og dårligt vejr for at nedkæmpe irregulære styrker under i øvrigt dårlige kampbetingelser. Men airpower er generelt meget dyrt – ikke blot at indkøbe, men også at vedligeholde og uddanne til. Hvis man satser på at være på forkant med udviklingen risikerer man, at prisen for indsatsen bliver enorm. Derfor må det altid afvejes, om tilsvarende effekter kan opnås på en anden og billigere måde. Skarp koordinering og prioritering af højteknologiske indsatser er nødvendig for at holde omkostningerne nede. 
 
Low-Technology Assets
Selvom airpower som oftest er avanceret og højteknologisk, har lavteknologiske luftstyrker allerede bevist deres værd. Lette, langsomme og billige fly har med succes flere steder afpatruljeret grænseområder. Israel og USA har endda benyttet sig af stationære balloner udstyret med video- og infrarødekameraer for at beskytte sig mod grænsekrænkelser. Lavteknologiske fly er simple at vedligeholde billige at anskaffe og effektive til at overvåge aktivitet i øde områder, ligesom de er svære at identificere som værende militære. Derudover er lavteknologiske fly relativt billige i drift. Lavteknologiske ressourcers største ulempe er, at de normalt ikke kan levere våbenindsættelse, og at de er utroligt sårbare overfor antiluftskyts i alle afskygninger, da de mangler effektive selvforsvarssystemer, hvorfor de kræver et relativt venligt miljø at operere i. Lavteknologiske fly bør dog, af ressourcemæssige årsager, anvendes i videst muligt omfang, hvor operationsmiljøet tillader det. 
 
Airlift
Lufttransport giver en betydelig asymmetrisk fordel til vores styrker, da det gør dem i stand til hurtigt at deployere, skifte stilling og re-deployere. Ligeledes gør lufttransport landstyrker bedre i stand til at operere i øde og barskt terræn, og lufttransporten forhindrer irregulære styrker i at kunne afskære forsyningslinjerne. En afgørende del af lufttransport er MEDEVAC. Denne evne til at bringe syge og sårede væk fra kamppladsen påvirker positivt såvel Winning Hearts and Mind (WHAM) kampagnen hos lokalbefolkning, som effektiviteten af egne tropper på jorden, fordi de har vished for hurtigt at blive evakueret, hvis de skulle have brug for det. Udover at støtte selve kamphandlingerne støtter lufttransport operationen i et større perspektiv ved blandt andet at assistere regeringsudøvelse, vedligeholdelse af infrastruktur og sikring af økonomisk udvikling. Lufttransport er således en utrolig nyttig og alsidig egenskab ved airpower, hvorfor det bør forefindes i tilstrækkelig mængde, ligesom Host-Nation bør udvikle lufttransport som det første element af sine luftstyrker. 
 
The Airpower Command Structure
Planlægning af COIN-luftoperationer kræver gennemsigtighed på alle niveauer for at yde den mest effektive luftstøtte. COIN-planlægning må indeholde et værnsfælles og multinationalt Airpower Command and Control system, for at kunne yde hurtig, effektiv og passende støtte. Da COINplanlægning samtidig er i konstant bevægelse er det vigtigt med både en formel og uformel koordinering mellem og integrering af airpowerelementerne. Airpower Command and Control bør derfor samles i én kommando for at tilsikre de mest effektive luftoperationer. 
 
Building Host-Nation Airpower Capability
En væsentlig del af COIN går ud på at gøre den hjulpne nation (Host Nation) i stand til selv at varetage sin interne og eksterne sikkerhed - herunder også at få opbygget et flyvevåben. Vestlige fly har enorme kapaciteter, men er alt for dyre og komplekse at vedligeholde og drive i lavteknologiske lande. Host Nation luftstyrker bør derfor i første omgang blot råde over følgende basale kapaciteter: Luftbåren recognocering og overvågning (ISR), lufttransport, Close Air Support, MEDEVAC, Counterair, Interdiction og helikoptertroppetransport. Opbygning og træning af kapable HN luftstyrker tager lang tid pga. piloters, mekanikeres og andre specialisters nødvendige lange og grundige træning. 
 
Derfor tager udvikling og opbygning af kapable luftstyrker sædvanligvis længere tid end opbygning af landstyrker, hvilket medfører, at rådgivere og instruktører sandsynligvis må blive tilbage i Host Nation længe efter, at landstyrkerne har afsluttet deres mission. 
 
COIN og flyvevåbnet 
Flyvevåbnets opgave har som de øvrige værns været koncentreret om forsvar og suverænitetshævdelse af Danmark – Homeland Defence – gennem størstedelen af dets beståen. Hvor særligt hæren dog har haft tradition for at deltage med større eller mindre kontingenter uden for rigets grænser, har flyvevåbnet traditionelt ikke opereret krigsmæssigt uden for hjemlandets grænser. Dette forhold er dog ændret gennem de senere år, hvor flyvevåbnet har deltaget med kampfly på Balkan og i Afghanistan. Siden terrorangrebene på USA 11. september 2001 har der været et politisk flertal for, at forsvaret af Danmark kan og må ske langt fra rigets grænser. For at få analyseret forholdet til bunds nedsatte regeringen en arbejdsgruppe vedrørende dansk sikkerhedspolitik med den opgave at udarbejde en sikkerhedspolitisk redegørelse, der kunne indgå i grundlaget for forhandlingerne om forsvarsforliget 2005-2009. I august 2003 barslede arbejdsgruppen med redegørelsen ”De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik” – også kendt som Bruun-rapporten. Redegørelsens hovedanbefaling til politikerne er: 
 
I fremtiden bør Danmark råde over flere fuldt deployerbare  og højt kvalificerede militære kapaciteter, der kan indsættes  hurtigt ude og hjemme….”               
- Bruun-rapporten 
 
På baggrund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation og Bruunrapportens anbefalinger, blev det besluttet, at flyvevåbnet igennem forsvarsforliget 2005-2009 skulle transformere sig fra et gammeldags ”garnisons flyvevåben” til et moderne ”Expeditionary Air Force”. Således skal flyvevåbnet inden udgangen af forsvarsforligets udløb råde over nedenstående kapaciteter:
- Flyvertaktisk Kommandos stab (FTK).
- Flyvevåbnets Expeditionary Air Staff (EAS).
- Fighter Wing Skrydstrup (FW SKP).
- Air Transport Wing Aalborg (ATW AAL).
- Helicopter Wing Karup (HW KAR).
- Air Control Wing (ACW).
- Combat Support Wing (CSW).
- Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS).
- Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). 
 
Disse kapaciteter er en forudsætning for en succesfuld transformation af flyvevåbnet ind i dets expeditionary rolle. En lige så vigtig forudsætning som nyt ”hardware” er nyt ”software”. Som redskab til at ”opdatere” medarbejderne, så de arbejder og fungerer optimalt i et Expeditionary Air Force, er flyvevåbnet i gang med en større MVV-proces4. Denne proces vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men blot nævne den for at gøre opmærksom på, at moderne udstyr alene ikke forandrer flyvevåbnet – eller enhver anden virksomhed for den sags skyld. I sine nye Expeditionary rolle kan flyvevåbnets kapaciteter alle løse en eller flere af de roller, som den amerikanske doktrin anbefaler. Kapaciteterne og deres anbefalede roller iht. doktrinen er kort beskrevet herunder. 
 
Flyvevåbnets stabe
Flyvertaktisk Kommando (FTK) har til opgave at gennemføre planlægning og driftsstyring, herunder opstilling og indsættelse af flyvevåbnets kapaciteter. FTK skal til stadighed have kapacitet til udvikling af flyvevåbnets øvrige kapaciteter, så de fremstår som tidssvarende og relevante bidrag til indsættelse i Combined og/eller Joint operationer. FTK påtænkes ikke som stab at skulle udsendes i internationale operationer, men kan naturligvis støtte sådanne med udsendelser af enkeltmand.
 
Expeditionary Air Staff skal være flyvevåbnets deployerbare kompetencecenter vedrørende planlægning og føring af luftoperationer i netværksbaserede miljøer på det taktiske og operative niveau. EAS forudses indsat i internationale operationer i værnsspecifikke såvel som i værnsfælles rammer. EAS påtænkes indsat som operativ føringskapacitet i Combined Joint operationer, enten som et samlet selvstændigt element eller på enkelte funktioner sammen med koalitionspartnere. 
 
FTK og EAS kan ikke direkte deltage i den egentlige kamp, men har til gengæld en god evne til at opstille, planlægge og indsætte luftstyrkers indsats i COIN. Ligeledes har stabene en dyb og grundig indsigt i luftoperationer, som gør dem meget egnet til at vurdere luft-indhentede efterretninger, hvorfor de på den måde udmærket kan støtte COIN. Som stabe er FTK og EAS også meget velegnede til at planlægge og kontrollere INFOOPS, så kampagnen får størst mulig effekt. En af FTK og EAS primære opgaver er Air C25 på taktisk og operativt niveau. I forbindelse med COIN vil flyvevåbnet sandsynligvis operere langt fra hjembaserne, hvilket gør en koordinerende, styrende og kontrollerende myndighed uundværlig for operationens succes. FTK og EAS har evnen og kapaciteten til at løse disse opgaver og er derfor særdeles velegnede til at udøve Air C2 – også i forbindelse med COIN. Denne ekspertise indenfor kommando og kontrol gør stabene i stand til at bidrage væsentligt til at opbygge et Host Nation luftvåben. De har godt nok hverken fly eller andet ”hardware” i deres organisation, men kan bidrage med viden, erfaring og ekspertise.   
 
Fighter Wing Skrydstrup
Råder over 48 kampfly fordelt på to eskadriller og en omskolingsenhed. Det overordnede opgavekompleks for FW SKP er at opstille kampflykapaciteter, der kan anvendes i såvel internationale operationer som til løsning af myndighedsopgaver og øvrige opgaver. Kampflystrukturen er dimensioneret til at kunne indsættes i ”første bølge” af en operation efter devisen ”first in first out” med henblik på hurtigt at kunne levere våbenvirkning i målet. Efterfølgende opgaver i operationsområdet af en mere fredsbevarende karakter (såsom patruljering af en ”no-fly zone” og lignende) kan tillige varetages af strukturen. Kampflystrukturen vil have en udpræget offensiv kapacitet, men uddannelse og regelmæssig træning i defensive operationer er forudsætningsskabende for at kunne opstille den offensive kapacitet, hvorfor kampflystrukturen tillige vil have en defensiv kapacitet om end i begrænset omfang. Kampflyene kan anvende præcisionsstyrede våben som eksempelvis Joint Direct Attack Munition (JDAM) uafhængigt af lys- og vejrforhold. Ligeledes skal defensive operationer kunne beherskes under alle vejrforhold både dag og nat. Til rollen kræves radarstyrede ”Beyond Visual Range” (BVR) og infrarøde (IR) våben.
 
Enhedens F-16 fly kan levere stor og koncentreret våben- og ildkraft hurtigt og over lange afstande. Samtidig kan deres optiske og infrarøde systemer yde en omfattende overvågningsindsats. Systemerne kan overvåge og finde de irregulære styrkers baser og således bidrage væsentligt til COIN. Med sine muligheder for at konfigurere kampflyene til forskellige opgaver, kan FW SKP ”skræddersy” flyenes våbensystemer til flere typer elektronisk efterretningsindhentning. Kampflyene er således indbegrebet af højteknologi. Flyene kan operere i mange roller spændende fra overvågning til missil- eller bombeangreb, og via elektroniske netværk kan de dele informationer med andre aktører på kamppladsen. Moderne ammunition som f.eks. JDAM er med dens træfsikkerhed selv i dårligt vejr og under dårlige kampbetingelser også et væsentligt aktiv i COIN. 
 
Air Transport Wing Aalborg
Enheden forestår FLV operationer såvel nationalt som internationalt med transport- og inspektionsfly, og den råder over tre CL-604 Challenger, fire C130J Hercules og fem T-17 skolefly. Enheden leverer lufttransport og er særlig egnet til at flytte styrker over længere afstande i operationsområdet, mens flyvning over kortere afstande bør overlades til helikopterne. Desuden har ATW AAL evnen til at overvåge store områder såvel til søs som på landjorden og råder over materiel, der er udviklet til disse formål. ATW AAL vurderes derfor i høj grad at være egnet til at løse overvågningsopgaver under COIN. På den lavteknologiske front kan ATW AAL bidrage med 5 lette fly (T17), som relativt økonomisk kan overvåge og patruljere store områder. Disse lavteknologiske fly er sårbare overfor beskydning fra jorden og er ikke så avancerede og effektive som de højteknologiske F-16 fly, men på grund at de lavere omkostninger og deres egnethed, bør de bruges i videst muligt omfang. Men lufttransport, inklusiv MEDEVAC, er og bliver ATW AAL kernekompetence, og enheden kan transportere såvel gods som personel til alle egne af verden. 
 
Helicopter Wing Karup
Hovedmateriellet ved enheden er: 14 EH-101 Merlin, 8 AS-550 Fennec og 21 T-17, samt 47 containere til opstilling af COC6. Opgaverne omfatter overordnet set førings- og støtteopgaver, taktisk troppetransport (TTT), Search and Rescue (SAR), observation fra helikoptere (OBS), samt pilot- og besætningsuddannelse.
 
HW KAR har vist sig at være flyvevåbnets mest alsidige kapacitet, når det gælder COIN. Helikoptere kan patruljere tættere sammen med enhederne på jorden end andre luftfartøjer, og de har evnen til at levere en præcis punkt-til-punkt lufttransport gennem dens evne til at lande i terrænet. Denne evne er i særdeleshed en fordel i forbindelse med MEDEVAC. Yderligere vil helikopterne i den nærmeste fremtid blive udstyret med selvforsvarsvåben, som i begrænset omfang vil kunne indsættes offensivt mod irregulære styrker. Derudover kan HW KAR bidrage væsentligt til COIN ved at deltage i opbygningen af et HN flyvevåben gennem sin flyveskole samt evt. ved at bruge flyverskolens lette og relativt billige fly til at løse opgaver, som de dyre kampfly ikke er bedst egnet til. 
 
Air Control Wing
Enhedens primære opgaver er radarovervågning og suverænitetshævdelse, da minimumskravene for deltagelse i NATO Integrated Extended Air Defence System (NATINEADS) derved opfyldes, og ACW herigennem bidrager væsentligt til anti-terror beredskabet. ACW rolle i COIN er at fungere som taktisk luftcentral for luftstyrkerne og at binde de forskellige dele af luftoperationen sammen gennem sit kommando- og kontrolsystem. ACW kernekompetence for så vidt angår luftrumsovervågning spiller kun en mindre rolle i de miljøer, hvor COIN oftest foregår, men såfremt en luftrumskontrolkapacitet er påkrævet, kan ACW levere både radar og kontrolfacilitet. 
 
Combat Support Wing
Er en støtteenhed hvis primære opgave er at yde støtte til flyvevåbnets deployerbare styrkebidrag, herunder: Force Protection, logistik, sanitet og kommunikation. Dele af CSW skal kunne udsendes som selvstændige styrkebidrag eller som en del af andre styrkebidrag. Enheden samler de kapaciteter, der er nødvendige som støtte for de våbenspecifikke kapaciteter og kan yde støtte inden for områderne:
- Deployerbare kommunikations- og informationssystemer/enheder. 
- Fototjeneste. 
- Militærpoliti, bevogtning og sikring under udsendelse.
- Explosive Ordnance Disposal.
- Restoration of Aircraft Operating Surfaces. 
- Chemical Biological Radiological and Nuclear Defence.
- Aerial Port Service.
- Jordudstyrs- og autoværksted, forsynings- og kørselstjeneste. 
- Kantine.
- Aeromedical Evacuation inkl. Casualty Staging Unit med en sengekapacitet til patienter, der afventer en luftevakuering. 
- Lægekonsultation og -behandling, herunder Critical Care behandling, samt opstilling af kapaciteter til indhentning af syge og sårede. 
 
På samme måde som ACW binder luftstyrkerne i operationsområdet sammen, binder CSW med højteknologisk kommunikationsudstyr flyvevåbnets udsendte enheder sammen med hinanden, allierede enheder og stabene i Danmark i et værdifuldt kommando- og kontrolnetværk. Uden CSW støtte evner ingen af flyvevåbnets øvrige kapaciteter at operere succesfuldt langt væk fra rigets grænser - med mindre en tilsvarende service kan leveres af andre lande i koalitionen eller fra Host Nation. CSW leverer såvel logistisk, medicinsk som kommunikationsstøtte til de udsendte enheder. Enhedens vigtigste selvstændige bidrag i COIN er dens evne til at deltage i MEDEVAC-operationer, som enheden er opbygget, uddannet og trænet til at kunne håndtere. CSW råder således over personel, som er særligt uddannet og trænet i AIREVAC samt over udstyr, som er specielt egnet til denne opgave. En evne som er vigtig for de indsatte styrkers moral og effektivitet.  
 
Flyvevåbnets skoler
Også flyvevåbnets to skoler, Flyvevåbnets Officersskole og Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, kan indgå i COIN. Skolerne er med til at sikre, at flyvevåbnet til stadighed er bemandet med kompetent, veluddannet og motiveret personel. Uddannelserne er i vidt omfang i gang med at blive modulariseret og i større grad gøre brug af fjernundervisning, og evner således på bedste vis at støtte det langsigtede perspektiv i COIN med opbyggelsen af et Host Nation luftvåben.
 
Skematisk oversigt
Skemaet herunder viser at samlet set kan flyvevåbnet støtte alle de roller, som airpower - jf. den amerikanske doktrin - bør kunne støtte. Bemærk især hvor mange af doktrinens roller, HW KAR kan udøve. 
 
 
 
 
COIN i perspektiv
Den vestlige verden, anført af USA, besidder en overvældende konventionel militær styrke. Denne styrke har tvunget vestens fjender til at slås ukonventionelt ved at blande moderne teknologier med ældgamle oprørs- og terrorteknikker. De fleste af vores modstandere ved, at de ikke kan slå os gennem konventionelle militære operationer, og de begrænser sig derfor ikke til kun at anvende sådanne midler i kampen. I stedet forsøger de at ”udmatte” vores vilje til kamp ved at underminere vore civilbefolkningers støtte til krigen. 
 
Selvom irregulære styrker er forskellige, er der gennem historien fælles træk, som motiverer deres kamp. De fleste irregulære styrker opstår på samme baggrund og udvikler sig ens. Succesfulde taktikker til at bekæmpe dem er derfor også ofte ens. Historien viser, at teknikker og taktikker, som er succesfulde mod konventionelle styrker, ofte fejler mod irregulære styrker. De militære styrker, som er i stand til at overvinde en irregulær modstander, er således dem, der er i stand til at overvinde en iboende vilje og lyst til at føre konventionel krig mod de irregulære styrker.
 
Hvis COIN bliver de kommende årtiers dominerende kampform, bør vi som fagfolk analysere, hvorledes forsvarets organisation og kapaciteter kan sættes sammen for bedst muligt at støtte denne kampform. Også aktørerne på den hjemlige sikkerhedspolitiske scene bør diskutere, hvor stor en rolle COIN skal spille for forsvaret og flyvevåbnet, og om dette eventuelt får indflydelse på vores organisation og kapaciteter. Det skal også overvejes, hvorledes erfaringerne med COIN fra Irak og Afghanistan kan forankres i flyvevåbnet med henblik på at fastholde og udbygge værnets evne til at udføre COIN. Hvis COIN vurderes som vigtigt, bør flyvevåbnet implementere en COIN-koncept, der kan fokusere fremtidige materielanskaffelser, uddannelser og træning. Da flyvevåbnet i givet fald uddannelses – og træningsmæssigt, samt på materielsiden og doktrinært skal kunne indsættes og fungere lige så godt i konventionelle som i ukonventionelle kampe.
 
Flyvevåbnets løbende indsættelser af operative kapaciteter i både Irak og Afghanistan er i god tråd med den amerikanske doktrins anbefalinger for anvendelse af airpower i COIN. Men doktrinen viser, at flyvevåbnet yderligere kan nyttiggøre sine skoler og stabe i kampen mod irregulære styrker. Et nytænkende og spændende aspekt, som giver vores skoler og stabe en selvstændig rolle i internationale operationer, og som måske kan være med til at gøre større dele af flyvevåbnet mere Expeditionary.  
 
 
 
Noter
1 Denne artikel er en redigeret og forkortet udgave af specialet, som i sin helhed kan læses her: http://forsvaret.dk/FAK/Fakulteter+og+Centre/FSMO/Stabskursus/Special er/
 
2 Intelligence, Surveillance and Reconnaissance. 
 
3 Remote Operations Video Enhanced Receiver
 
4 MVV = Mission, Vision og Værdier. Processen skal sikre en passende balance mellem flyvevåbnets opgaver og velfungerende ansatte.
 
5 Command and Control. 
 
 
 
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidsskrift_136.aargang_nr.3_2007.pdf

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.