Fly fra hele verden - boganmeldelse

E. Angeluccia & P. Matricardi: FLY FRA HELE VERDEN, 1939$945. Forlaget Hamlet. København 1979. Kr. 98,-.
 

Fly fra hele verden, 1939-1945, er et værk i en serie om flyets historie. Bogen gennemgår 142 hovedtyper og lige så mange udviklingsmodeller fra bl. a. USA’s, Japans og Sovjetunionens luftflåder under II. Verdenskrig. Værket er lidt af en begivenhed, idet det er første gang, der på dansk udgives en bog, som så detaljeret gennemgår specielt Japans og Sovjetunionens kampfly i perioden 1939-1945. Forfatterne redegør endvidere kort for det australske, new zealandske, kinesiske, sydafrikanske og brasilianske luftvåbens historie og indsats i denne afgørende epoke. Der er farveillustrationer og stregskitser af 250 prøvetyper og udviklingsmodeller. Værket er endvidere forsynet med oversigter, der uddyber emner som: motorkonstruktioner’ camouflagemaling og nationalitetsmærker samt produktionstal.

Bogen henvender sig til alle historisk interesserede samt til fly-entusiaster og modelbyggere.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_108_aargang_jul-aug-sep.pdf

Del: