Extremism, Radicalization and Security: An Identity Theory Approach

Forfatter: Julian Richards

Forlag: Palgrave Macmillian
Diverse: 228 sider; Illustreret; Pris: 870,- kr.

Anmelder: Mikkel Bøgeskov Eriksen

I sin bog Extremism, Radicalization and Security: An Identity Theory Approach, undersøger professor i sikkerheds – og efterretningsstudier Julian Richards, hvilken rolle identitet spiller i forhold til radikalisering og ekstremisme, samt hvordan identiteter påvirkes af medier og politikere.

Richards forbinder individet til samfundet ved at understrege, at intet individ kan operere fuldstændig frit uden reference til den sociale, politiske og økonomiske kontekst. Derfor vil der altid være radikalisme, hvilket kan ses igennem historien i alle slags afskygninger, som eksempelvis: Anarkisme, socialisme, nationalisme, fascisme og islamisme. I denne forståelse ville en radikal anarkist formentlig have været en radikal marxist, hvis denne person var født senere i historien.

I forlængelse heraf tillægger Richards ”time of uncertaincy” stor vægt til at forstå, hvorfor individer og grupper radikaliseres. Under usikre tider er der tendens til, at sociale repræsentationer skaber et politisk ”os mod dem”-narrativ, hvormed store grupper af mennesker kan finde svar på de udfordringer, som de usikre tider medfører.

I den nuværende britiske kontekst er der således transitionen fra det industrielle til det postindustrielle samfund og fra højre–venstre klassekampen til en kontekst, hvor politikere ikke kun bekymrer sig om fordelingen af ressourcer, men også den sociale organisering og kulturelle levemåder. Kort fortalt indebærer denne nye kontekst, at ressourcefordelingsspørgsmålet ledsages af spørgsmål angående kultur og identitet.

Overstående konstatering bringer Richards videre til den egentlige pointe: Studier på tværs af forskellige samfund viser samme resultat: At individer tilslutter sig en ”in-gruppe”, der forstår sig selv i modsætning til en ”out-gruppe”. Det bedste eksempel på dette er nok fodboldfans.
Modsætningsforholdet til out-gruppen kan også tage en langt mere brutal karakter, hvor ”de andre” dehumaniseres og vold mod out-gruppen accepteres. Ud fra denne betragtning konkluderer Richards, at ideologier og politik, som opfordrer til en os-mod-dem forestilling medfører sikkerhedsproblemer - eksempelvis ved at mistænkeliggøre samfundsgrupper.

I den forbindelse springer konflikterne på Balkan i øjnene. Her henviser Richards til studier som viser, at denne type konflikt i højere grad handler om en kombination af ”banale” faktorer relateret til opportunistiske, sadistiske og ikke-ideologiske motivationer. Disse banale faktorer er ikke meget forskellige fra, hvordan individer ender i kirkesamfund, foreninger eller sportsklubber, hvilket leder til konklusionen: Mulighed for social kontakt og personlige relationer er vigtigere end en ideologisk overbevisning.
Hermed ikke sagt, at sekterisme og voldelig ekstremisme baseret på en in- og out-gruppefremstilling (her fremstår Tyskland i 1930’ernesom det bedste eksempel), ikke bør tages alvorligt. For Richards er budskabet snarere, at mennesket ikke er deterministisk og dermed bundet til en bestemt livsvej, men at der altid vil være særlige og individuelle faktorer i spil, når et individ bliver voldsparat og dennes nabo ikke gør.

Richards advarer især imod at mistænkeliggøre samfundsgrupper. Dette bør ses i lyset af de britiske erfaringer med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, som har medført en betydelig modstand i befolkningen. Kritiske interesseorganisationer som CAGE og HUT stiller sig kritiske i forhold forebyggelsesindsatsen, som i deres øjne er diskriminerende og rettet mod muslimer. Den britiske læres faglige organisation har tidligere ytret, at de ikke ønsker at blive opfattet, som værende statens forlængede arm, og at de anser forebyggelsesindsatsen for netop at skabe en os-mod-dem fremstilling.

Læren fra Storbritannien kan, i dansk kontekst, være vigtigheden i at balancere forebyggelsen mellem at uddanne og opkvalificere relevante fagfolk til at håndtere radikalisering, uden at der bliver råbt: ”ulven kommer” og fremstille udfordringen med radikalisering og ekstremisme større, end den reelt er.

Richards bog er interessant læsning, som bringer læseren vidt omkring herunder tre casestudier, som undersøger identitetens rolle i en radikaliseringsproces med udgangspunkt i højre – og ekstrem islamisme.  På den måde er den et godt udgangspunkt for at blive introduceret til en række relevante teorier, samt bidrage til en historisk forståelse af begreberne radikalisering, ekstremisme og terrorisme i Storbritannien. Bogen fortjener 4 faner.

 

 

Del: