Evaluering af forsvarets linjeofficersuddannelser

Forsvaret har gennem tiderne været kendt og værdsat for sin uddannelse af ikke blot krigsduelige soldater, men i lige så høj grad for sin leder- og mellemlederuddannelse. Længe før ord som kompetenceudvikling, merit og benchmarking blev modebegreber, og længe før management- og lederudviklingsfirmaer fik vind i sejlene, var forsvaret langt fremme inden for gennemførelsen af egentlige lederuddannelser. I 1983 indførtes en ny uddannelses- og personelstruktur (P83), hvorved der blev sat fokus på at målrette og ensrette uddannelsen af ledere og mellemledere efter moderne principper. 

Nutidens krav til større fleksibilitet i uddannelsesforløbenes tilrettelæggelse, gennemførelse og anerkendelsen heraf har imidlertid medført, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Forsvarskommandoen og Danmarks Evalueringsinstitut gennem de sidste snart to år har arbejdet på at tilvejebringe en metode, hvorefter i første omgang forsvarets officersuddannelser kan evalueres i forhold til det civile videregående uddannelsessystem.

Endvidere har interessen for at skabe forbedrede muligheder for merit og større overensstemmelse mellem det militære og det civile uddannelsessystem været fremsat af bl.a. Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og af Forsvarets Pædagogiske Råd, der i sin årsberetning for 1999 indstillede, at muligheden for i øget omfang at opnå civilt anerkendt kompetence ved forsvarets uddannelser blev undersøgt nærmere, bl.a. for at fremme en øget integration og interaktion mellem det militære og civile uddannelsessystem, herunder en gensidig udnyttelse af merit og en bedre udnyttelse af forsvarets personelressourcer. 

Derudover er akkrediteringsinitiativerne i andre europæiske lande og i USA - inden for civile og militære uddannelser - i så hastig udvikling, at det synes opportunt, at også dansk forsvar forholder sig hertil, ikke mindst af hensyn til den enkelte uddannelsessøgende. 

Ønsket om akkreditering af forsvarets officersuddannelser skal således ses som et initiativ til bl.a. at skabe bedre forståelse og forbedrede muligheder for merit mellem det militære og det civile uddannelsessystem. Initiativet skal derudover ses som en udløber af de initiativer, Finansministeriet og Undervisningsministeriet gennem de senere år har lanceret vedrørende kompetenceudvikling, merit og udvikling af mere fleksible videreuddannelsesforløb. Det er i denne forbindelse både vigtigt og relevant, at en øget integration med det civile uddannelsessystem tilvejebringes, hvis forsvaret fremover skal kunne fremstå som en attraktiv arbejdsplads, hvor især yngre officerer kan fastholdes, og nye lederemner skal kunne rekrutteres til officersskolerne blandt stadig færre, mere målrettede og langt mere krævende unge i dagens Danmark.

Det civile uddannelsessystem
Undervisningsministeriet tog i slutningen af halvfemserne initiativ til, at de ordinære videregående uddannelser blev suppleret med et mere fleksibelt uddannelsessystem, der kan honorere de studerendes og de samfundsmæssige behov for et mere varieret udbud af kvalifikationer og kundskaber. 

Det har skabt mulighed for merit og fleksibilitet mellem selvstændige, afrundede uddannelsesforløb inden for de eksisterende korte, mellemlange og lange videregående uddannelser (herefter kaldt KVU, MVU og LVU), uden at der herved sker en forringelse af kvaliteten i uddannelserne. I tilslutning til de ordinære uddannelser udbydes de åbne uddannelser (diplom- og masteruddannelser) som deltidsstudier for voksne i erhverv på alle kategorier af uddannelsesinstitutioner, dog normalt diplomstudier som KVU/MVU og masteruddannelser som LVU. 

Med udgangspunkt i forsvarets uddannelsesstruktur, forsvarets planer på det pædagogiske og ledelsesmæssige område og ovennævnte civile videregående uddannelser har mulighederne for en gensidig tilpasning været gjort til genstand for nærmere overvejelser. Der synes umiddelbart mulighed for, at forsvarets uddannelser kan tilpasses og integreres i det civile uddannelsessystem. Det er imidlertid for tidligt at lægge sig fast på, hvilket uddannelsesforløb der i evalueringen af officersuddannelserne skal fokuseres på, og evalueringen vil vise, om officersuddannelsens enkelte elementer - eller samlede forløb - helt eller delvist tilsvarer det ene eller det andet forløb, eller om der er behov for faglig eller metodisk supplering. 

Under alle omstændigheder må der påregnes et omfattende evalueringsarbejde og eventuelle justeringer i forhold til det civile uddannelsessystem. Et resultat af den forestående evaluering af forsvarets officersuddannelser kan således blive, at der bliver udstukket nærmere rammer for supplerings-/brobygningsforløb eller anvist kriterier for, hvordan forsvarets officersuddannelser evt. ved tilpasning af eksisterende uddannelsesforløb kan ”hæves” til et ønsket niveau.

Det videre evalueringsarbejde

Det indledende arbejdet har foreløbig resulteret i, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på baggrund af en projektbeskrivelse har lavet et egentligt koncept for den praktiske evaluering af i første omgang forsvarets linjeofficersuddannelser. Evalueringen, der påtænkes igangsat primo 2002, har som nævnt til formål at ”værdiansætte” officersgrunduddannelsen og de to videreuddannelsestrin for at fastsætte, om i første omgang forsvarets lederuddannelse har et tids- og indholdsmæssigt niveau, der kan tangere eller ækvivalere et tilsvarende civilt akademisk uddannelsesniveau, hvorved der på sigt kan gives mulighed for merit begge veje. 

Endelig er det et vigtigt element i evalueringen, at EVA er anmodet om at fremkommer med en række anbefalinger til forbedring af uddannelserne på forsvarets skoler, hvor der vurderes at kunne sættes ind i forhold til civile akademiske uddannelser. Herved er det håbet, at forsvarets grunduddannelser kan få en akademisk saltvandsindsprøjtning, og at der skabes mulighed for et mere akademisk/forskningspræget (Ph.d.) miljø ved Forsvarsakademiet. 

Evalueringskonceptet forankres i den metodiske ramme, som EVA har erfaring med fra tidligere evalueringer af videregående uddannelser, og som er udviklet i overensstemmelse med internationalt anerkendte evalueringsmetoder og -procedurer. Metodevalget er desuden tilsvarende de metoder, der er valgt ved evaluering af udenlandske officersuddannelser, som er studeret i forundersøgelsen. 

Evalueringen af forsvarets officersuddannelser vil blive foretaget ud fra en række fokusområder, som hver især skal danne grundlag for vurderingen af ækvivalens mellem det civile og det militære uddannelsessystem. De udvalgte fokusområder forventes at blive:

  • Uddannelsens faglige profil, formål og kompetencemål.
  • De studerende.
  • Uddannelsens omfang, struktur og faglige indhold.
  • Undervisningen, underviserkompetencer og uddannelsesmiljø.
  • Prøver og censorer.
  • Uddannelsens organisation og faciliteter.
  • Kvalitetssikring og ajourføring.

 

Hvad der ligger under de enkelte fokusområder vil komme til at fremgår af det endelige evalueringskoncept og efterfølgende danne grundlag for det praktiske evalueringsarbejde og sluttelig for evalueringens konklusioner og anbefalinger.

Til gennemførelse af evalueringsprocessen oprettes en evalueringsgruppe, der vil bestå af personer, som har særlig sagkyndig ekspertise (både civil og militær) på de områder, der skal evalueres. Evalueringsgruppen vil være fagligt ansvarlig for evalueringen og for de konkrete vurderinger af ækvivalens.

I tilslutning hertil vil der blive gennemført såkaldte kollegiale evalueringer (peer reviews), hvorigennem det faglige niveau i de uddannelseselementer, der har civil relevans, vurderes. Denne evalueringstype skal være med til at karakterisere uddannelserne og deres faglige niveau og vil sammen med vurderingen af de militære fagelementer indgå i en samlet vurdering af officersuddannelsernes omfang, karakteristika og faglige niveau.

Til overvågning og styring af det forestående evalueringsarbejde nedsætter EVA et projektteam, der skal have det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen, yde sekretariatsbistand til evalueringsgruppen og fungere som kontaktled mellem den enkelte skole og evaluatorerne. Desuden har Forsvarsministeriet nedsat en følgegruppe med repræsentation fra ministeriet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, de tre operative kommandoer, Forsvarsakademiet og de tre værns officersskoler. Med nedsættelsen af følgegruppen er det ønsket at sikre, at projektet bliver forankret i forsvaret. Følgegruppens overordnede formål er med udgangspunkt i den udarbejdede projektbeskrivelse at følge og vejlede evalueringsinstituttet i udvikling af evalueringsmetode for officersuddannelserne og dernæst med baggrund i evalueringskonceptet at følge og vejlede evalueringsinstituttet under evalueringen.

Den færdige rapport forventes at foreligge i foråret 2003.

 

På baggrund af evalueringens resultat vil følgegruppen bidrage med forslag til, hvordan linieofficersuddannelserne efterfølgende bør akkrediteres i forhold til det civile uddannelsessystem og dermed meriteres i forhold hertil. En problemstilling, der nødvendigvis skal tages stilling til, er, hvorledes en mere fleksibel anerkendelse af civile uddannelser som kompetencegivende for indledning af en militær karriere eventuelt kan gennemføres i forsvaret. 

 

Forventningen til evalueringen

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige resultatet af den forestående evaluering af forsvarets officersuddannelser og dermed heller ikke, hvilke anbefalinger evalueringen vil resultere i. 

Der er en klar forventning om, at den retning, forsvaret i sine akkrediteringsbestræbelser er slået ind på, er den rigtige. Selvom forsvaret følger tendenserne i samfundet, vil projektet imidlertid ikke kunne gennemføres uden forhindringer. I starten af 2003 kan det vurderes, om de forventede mål kan nås, nemlig at der ud over en formel civil anerkendelse af linjeofficersuddannelserne på et ønsket akademisk niveau kan skabes en mere fleksibel situation mellem forsvaret og en lang række civile videreuddannelser. Nogle vil frygte, at forsvaret derved drænes for kvalificerede officerer, bl.a. på grund af øget mulighed for at meritere opnåede kundskaber til det civile uddannelsessystem. Det er imidlertid umiddelbart vurderingen, at denne risiko opvejes af de fordele, der gives mulighed for. 

Udover at der ved selve gennemførelsen af projektet vil opstå en øget kvalitativ fokusering på officersuddannelserne, vil en forbedret meritering tillige åbne mulighed for, at forsvaret i større omfang - såfremt man beslutter sig for det - kan rekruttere civile med en akademisk baggrund. Dette skaber en mere fleksibel personelstruktur, der i dag kun kan suppleres gennem indtag i bunden af ”pyramiden”. Endelig må det formodes, at en formel civil godkendelse af officersuddannelserne vil skabe mulighed for et mere akademisk og forskningspræget miljø ved forsvarets skoler, herunder især ved Forsvarsakademiet. 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra: militaert_tidsskrift_131.argang_nr.2_2002.pdf

Litteraturliste

Del: