Et hjørne af en hærs sammenbrud Den tyske 551. Grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen

Anmeldt af Nils Ulrik Bagge

Ove C. Kronborg: Et hjørne af en hærs sammenbrud - Den tyske 551. Grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen. Udgivet af forlaget Als 2014, 671 sider. Pris kr. 395 som paperback.

Foto: Goodreads.dk

Bogen har forord af brigadegeneral (pens.), cand. phil., seniorforsker ved Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet, Michael H. Clemmesen.

Forfatteren er pensioneret politiinspektør, der som barn den 7. maj i Sønderjylland, det vil sige to dage efter den tyske kapitulation i Danmark, oplevede, at en tysk soldat blev henrettet eller myrdet af en tysk officer, hvorefter han blev begravet med fuldt militær honnør. Denne episode har forfatteren ønsket at efterforske, og har mere end tres år efter denne begivenhed fundet overlevende og identificeret den enhed, som de berørte tropper tilhørte.

Det viser sig, at der var tale om forsprængte enheder fra 551. Volksgrenaderdivision, der opstod i august 1944 og reelt ophørte med at eksistere som sammenhængende enhed i februar 1945. 551. Volksgrenaderdivision var indsat først i Litauen og i oktober 1944 blev den drevet ud af Litauen, hvorefter resten af krigen blev kæmpet i Østpreussen, hvor de overlevende fortsatte med at kæmpe en meget forbitret kamp indtil den 10. maj 1945, hvor de sidste overlevende overgav sig. I slutningen af april 1945 bliver resterne af 551. Volksgrenaderdivision evakueret til Danmark for at blive genopbygget, så det er årsagen til at forfatteren har fattet interesse for denne enhed.

Perioden er også interessant, Ian Kershaw har skrevet en meget rost bog ”Slutspil” der omhandler perioden juli 1944 til Tysklands endelige sammenbrud i maj 1945. I vest mistede tyskerne Frankrig i løbet af efteråret. I øst indledte russerne Operation Bagration samtidig med invasionen i Normandiet. I øst mistede tyskerne mere end en million mand samt hele Hviderusland. I begyndelsen af august var fronterne i både øst og vest rykket tæt på det tyske rige. Det nazistiske styre blev i denne periode stadig mere rabiat, og i foråret 1945 huserede talløse standretter overalt i det tyske rige, hvor summariske dødsdomme blev afsagt for den mindste forseelse. Mens mange tyske soldater i vest så overgivelse til de allierede som et godt alternativ til kamp til døden, så var det helt anderledes på østfronten. Da de russiske styrker trængte ind i Østpreussen, medførte det flere overgreb mod civilbefolkningen, hvilket blev stærkt eksponeret i den nazistiske propaganda. Tyskerne holdt sig ikke tilbage og gennemførte drab på overlevende koncentrationslejer fanger hvilket er beskrevet i bogen.

Bogen er således en beskrivelse af kampen om Østpreussen set igennem en række meget unge soldaters perspektiv. De personer, som forfatteren primært har talt med er alle, hvad vi i dag vil kalde børnesoldater. De har som 14-15 årige gennemgået særlige skoler med henblik på uddannelse til befalingsmænd og underofficerer. De var alle indoktrineret i det nazistiske system og med en tro på den endelige sejr. De kommer så i august til den nydannede 551. Volksgrenaderdivision i Litauen, hvor de får deres ilddåb. I oktober oplever de det første store slag, hvor russerne erobrer Memel, det nuværende Klaipeda. Derefter er fronten rolig indtil januar 1945, hvor russerne sætter deres stormløb ind, der et par måneder senere ender i Berlin. Østpreussen blev i slutningen af januar isoleret fra resten af Tyskland og evakuering var kun mulig via skib primært fra Danzig. Dermed blev Østpreussen en isoleret kampplads, hvor tyskerne kæmpede med ryggen mod havet og forsvarede sig bittert til det sidste. Det blev ikke bedre af, at denne vinter var hård i hele Østeuropa med lokalt mere end minus 20 graders frost. Den nazistiske ledelse var hele tiden for sent ude med evakuering af civilbefolkningen, hvorfor den kom til at foregå under forfærdelige forhold, hvilket også er godt beskrevet i bogen.

Hvis man anskaffer sig bogen for at få et overordnet billede af kampene i perioden set fra en stabsofficers perspektiv, så bliver man skuffet. Bogen giver fremragende skildringer af enkelte skæbner og den vildskab, som kampene rasede med. Bogen giver også et godt indtryk af, hvorfor tyskerne generelt var gode til at stabilisere fronterne efter russiske gennembrud. Det var nok så meget det hadede militærpolitis, feltgendarmeri, skyld. Bogen er fuld af historier om forsprængte grupper, der hele tiden bliver opsamlet og indsat i nye enheder. Men bogen fortæller også hvordan utallige bliver hængt på stedet ved mindste mistanke om flugt eller fejhed.

Alt i alt en meget interessant bog, som jeg vil give 4 bånd. Det der trækker ned efter min opfattelse er manglende kort over området. Det er meget vanskeligt at danne sig et overblik, der er ganske vist en række håndtegnede skitser, men de er vanskelige at overskue og alle navne er naturligvis på tysk. I dag er samtlige stednavne ændret til russisk eller polsk, hvorfor et kort eller tegning af Østpreussen med de relevante tyske bynavne havde gjort underværker. Bogen kan anbefales til alle, der vil prøve at forstå, hvorfor tyskerne blev ved med at kæmpe mod alle odds og endte med over seks måneder at miste et område, hvor tysk kultur og befolkning havde været rodfæstet i mere end syv hundrede år.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.