Et bud på den (militær) teknologiske udvikling

Forsvarskommandoens planlægning
Forsvaret  har  gennem  mange  år  udarbejdet  “Delkoncepter”  til  at  beskrive sammenhængen mellem militære doktriner og operationer, organisation og materiel. Ydre sikkerhedspolitiske krav, nye doktriner, militære effektivitetsbehov eller alder og  tilstand  af  eksisterende  militært  udstyr  har  typisk  været  årsag  til  at  nye delkoncepter er blevet udarbejdet af ad hoc- eller faste studiegrupper i de tre værn. Fælles for alle delkoncepter er, at de indeholde beskrivelser af relevante scenarier, og at de indeholder beskrivelser af den militære og eventuelt civile teknologiske udvikling  indenfor  området.  Delkoncepterne  har  endvidere  oftest  indeholdt detaljerede  analyser  af  mulige  fremtidige  materielsystemer,  således  at  realistiske militære krav til nye danske materielanskaffelser kunne afledes af delkonceptens konklusioner og anbefalinger.

Foto: Forsvaret.dk

Forsvarskommandoen har nu ønsket at justere ovennævnte indhold af delkoncepter, idet delkoncepter fremover skal være kortere og være centreret om det konceptuelle grundlag for doktrin, operation, organisation og militært udstyr indenfor et givet militært område. Konkrete materielanalyser vil først blive gennemført, når delkoncept indenfor det givne område er blevet godkendt af Forsvarskommandoen. Materielanalyserne vil derefter blive udført af dedikerede studiegrupper.
Som led i denne ændring af indholdet af delkoncepter har Forsvarskommandoen anmodet Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) om at udarbejde en generel tekno- logisk redegørelse, således at arbejdsgrupper, der skal udarbejde delkoncepter, relativt hurtigt kan beskrive den civile og militære teknologiske udvikling på relevante områder.
 
FOFT opgave
Forsvarets Forskningstjeneste er således blevet anmodet om at udarbejde en beskrivelse af den civile og militære teknologiske udvikling indenfor en tidshorisont på ca. 15 år. Denne opgave ”at kigge i en krystalkugle” og forudsige fremtidens teknologiske udvikling er overordentlig omfattende og i sig selv måske umulig. Sikkerhedspolitiske faktorer, økonomiske faktorer, politiske prioriteringer mv. medfører en stor usikkerhed på en sådan udviklingsbeskrivelse. Modsat betyder en tidshorisont på 15 år, at de militære systemer, som vil blive operationelle indenfor denne tidsramme, allerede er under udvikling og derfor kan ”skimtes i det fjerne”.

Opgavebesvarelsens struktur For at reducere omfanget af redegørelsen har FOFT indledningsvist valgt at sammenfatte de militære opgaver indenfor en række undergrupper:
 
Fælles for værnene:
 
•      Føring og C3I
•      Overvågning og rekognoscering
•      Elektronisk krigsførelse
•      Luftforsvar
•      Logistik herunder vedligeholdelse
•      ABC-Tjeneste
•      Specialoperationer
•      Træning og uddannelse
•      Sanitet og sundhedstjeneste Hæren:
•      Kamptjeneste
•      Ildstøtte
•      Ingeniørtjeneste Søværnet:
•      Flådeoperationer (overflade)
•      Undervandskrigsførelse
•      Andre opgaver, miljøovervågning mv. Flyvevåbnet:
•      Offensive flyoperationer
•      Defensive flyoperationer
•      Flystøtte
 
Med disse undergrupper som indgangsparameter er der lavet referencer til en række teknologiske beskrivelser indenfor teknologiområder nogenlunde svarende til den liste som Western European Armaments Group har opstillet:
 
•      Konstruktionsmaterialerstål og metaller, polymere, keramer og glas samt div. kompositter, NDE, korrosionskontrol
•      Elektroniske materialer og devices halvledermaterialer og integrerede kredsløb, isolatorer og dielektrika, ledende polymere, superledere og magnetiske materialer, bioelektronik, stærkstrømsudstyr
•      Fotoniske materialer og devices UV/VIS/IR detektor materialer og devices, optisk ulineære materialer, optiske fibre, flydende krystaller, lysdioder og lasere
•      Energetiske materialer drivmidler, sprængstoffer, pyrotekniske materialer, fremstilling, nedbrydning etc.
•      Informationsteknologi RF, optisk, akustisk komm., satellit-, fastnet- og mobile systemer, signal- og billedbehandling, softwareudvikling og arkitektur, protokoller, kryptering, databasekonstruktion, beregninger, visualisering
•      Lægevidenskab, medikoteknik og bioteknologi human factors, performance enhancement techniques, medicinske materialer, B og C kampstoffer, ABC detektion og beskyttelse (fysisk og medicinsk), selektiv medicinering og behandling
•      Omgivelsernes forhold meteorologi, oceanografi, GIS, navigation og GPS
•      Konstruktion af platforme forhold omkring aero- eller hydrodynamik, funktionalitet og styrke, signaturkontrol og -reduktion, rumteknologi
•      Kraftproduktion, fremdrivning og afskydning gasturbiner, IC-maskiner, pulsed power, raketmotorer, elektriske maskiner, drive, elektriske batterier, brændselsceller og solceller, kemisk, elektrokemisk og elektromagnetisk afskydning
•      Våbeneffekt og beskyttelse sprænghoveder, pileskud, platformsbeskyttelse, tillægspansring, minerydning, præcisionsvåben, personelbeskyttelse
•      Sensorsystemer sensorer baseret på RF-, mm- og mikrobølge, IR, VIS OG UV samt aero- og hydroakustik, elektriske og magnetiske sensorer, bio- og kemiske sensorer, detektionssystemer til sprængstoffer, missilsøgere
•      Systemteknologi systems engineering, interoperability, fjernstyring og automatisering, sikkerhedssystemer, sårbarhed, power management, MMI
•      Konstruktionsstrategier CDE, flex-systemer, robusthed, affordability, vedligeholdelse, LCC, advanced prototyping
•      Modelling & Simulation Operationsanalyse, simulation, beslutningsstøtte, interoperabilitet, AI/ekspert- systemer, neurale o.a. netværk, planlægning og optimering,
•      Didaktik og undervisningsmetoder indlæringssystematik, fjernundervisning, simulatoranvendelse
 
Status ultimo 2001 Forsvarets Forskningstjeneste arbejder for nærværende med første udkast til denne redegørelse. Ovennævnte inddeling i undergrupper og teknologiske områder skal derfor kun tages som et idegrundlag. Erfaringer med første udkast kan meget vel medføre ændringer i senere versioner af den teknologiske redegørelse. Faktisk er det hensigten at udforme resultatet som et levende dokument på elektronisk form, så der kan foregå en løbende opdatering af de enkelte elementer, uden at alt behøver at blive justeret hver gang. Specielt påregnes det, at anden fase (i første halvdel af 2002) vil omfatte en total gennemgang af alle de militære opgaveområder i samarbejde med repræsentanter for relevante kommandoer. Det er jo også en af grundideerne, at niveau-II myndighederne skal benytte materialet ved deres delkonceptarbejde, og grundlaget skulle derfor nå en anerkendt grad af fælles forståelse.
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.5_2001.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.