Er ni-måneders uddannelsen blevet for stiv?

Kaptajn K.E. Ernsted, Jyske Trænregiment, vurderer de gældende uddannelsesmetoder og redegør for forsøg med en ændret opbygning af uddannelsessystemet.

Kravene til ni måneders uddannelsen et så store, at planlæggerne på kompagni-niveau har så meget at gøre med at følge uddannelsesbestemmelserne, at uddannelsen i sig selv har en tendens til at stivne. I den herskende stress-atmosfære er der kun lidt tid til eksperimenter, og uden eksperimenter ingen udvikling.

Den nuværende snærende ramme Med GRUKA-VIKA-systemet som hovedingredienser i den i HIS BBU opstillede kravsramme, har CHH fundet det nødvendigt at udgive et støttemateriale i form af en vejledning i uddannelsesplanlægning for underafdelinger. Såvel vejledningen som GRUKA og VIKA anviser præfabrikerede netværkssystemer, der dog kun beskrives som eksempler på et brugbart system. Som sådan er publikationerne endog særdeles anvendelige. De indregner blot ikke den menneskelige faktor, der netop i en stresset situation får planlæggerne til slavisk at udnytte forslagene som den sikre knag, hatten kan hænges på. Dette giver ganske vist et ensartet uddannelsesstade på ethvert tidspunkt af uddannelsen, med de deraf følgende muligheder for at flytte folk uden for store ulemper. Men det indebærer desværre også en stivhed, der kun vanskeligt harmonerer med den individuelle idérigdom, der betinger en udvikling og dermed mulige fremskridt. Stivheden er farlig i mere end en forstand, for på den ene side hæmmes den naturlige udvikling og på den anden side stilles udbryderne i et ubehageligt relief. Det er så nemt at gemme sig i mængden af velmenende og alvorligt arbejdende kolleger. Det er straks sværere at være udbryderen. Han bliver i dag set på og bedømt med øjebliksvirkning, og da eksperimenter oftest kræver afpudsning for at kunne kaldes fremskridt, bliver han i bedste fald dømt på det halvfærdige resultat. Ulempen ved de vel gennemarbejdede forslag til uddannelsesprogrammer er derfor, at de nemt bliver til love, der ikke bør brydes.
 
Svaghederne
Svaghederne i de foreslåede netværksstrukturer er, at eleven har vanskeligt ved at overskue uddannelsen og dermed målet. Denne svaghed er dog søgt imødegået ved at indlægge delmål, som instruktørerne skal evne at definere med en stadig stigende intensitet, fordi interessekurven i bedste fald er svagt dalende i den sidste del af uddannelsen. Svagheden ligger yderligere deri, at eleven i den fortløbende uddannelse skal bevare det indlærte stof som den basisbeholdning, der er forudsætning for den videre udvikling, men da der hverken er tid til repetition endsige overind- læring, står overskueligheden helt på planlæggernes side. Svagheden skal yderligere søges i, at fagene udenfor GRUKA-VIKA-systemet nemt bliver »stedbørn« og dermed en art »fyld« på øvelseslisteme.
 
Styrken
Styrken ved de anvendte indlæringssystemer er en stadig stigende pædagogisk tænkning hos planlæggerne, efterhånden som de lærer at beherske den teknik, der ligger bag systemopbygningen parret med en stadig voksende viden om motivationsfremmende faktorer. Det sidste ikke mindst takket være Forsvarets Kursusinstitution. Resultaterne kan tydeligt aflæses i de sidste års holdningsmålinger, hvor netop værdierne for »uddannelse« viser en jævnt stigende tendens. Samtidig viser værdierne for »forhold til foresatte« og »forsvarstanken« en stigning, men dette kan vel ikke undre, idet denne sammenhæng er symptomatisk. Samtidig viser netop denne sammenhæng, at det er vigtigt at komme videre.
 
Hvem eksperimenterer?
Selv om de nævnte faktorer er glædelige og tilsigtede, har de deres optimale værdier, der helst ikke skulle nås, før vi er parate til at gå videre. Man må passe på ikke at stirre sig blind på en god udvikling. 
Hvem arbejder i dag med udbygningen af den nuværende uddannelsesstruktur eller afløseren for denne og hvem eksperimenterer med udvikling for øje?
 
Vanetænkningen
Ved belysning af vanetænkningen i en række fag er det måske muligt at komme videre :
1) Orienteringslære: Alle kender øvelseslisteme med orienteringslære den eftermiddag, hvor ingen faciliteter er tildelt, og på tre til fire måneder får man mast sig igennem lektionerne og løbene. Hvor er motivationen, hvor er den meniges oplevelse af engagement og personligt medansvar? ?
2) Flykending og panserkending Alle kender opslagene, alle kender ideen med ugens fly og ugens kampvogn. Sådan gør man nu det, men har nogen spurgt sig selv om rigtigheden af fremgangsmåden. Hvad med beholdningskurven/glemselskur- ven, hvor stor begejstring kan den menige mobilisere, når han også femtende uge ser et nyt fly eller en ny kampvogn, og hvor meget husker han om de første?
3) Tjenestekendskab To timer til faget pr. uge de første tre uger, derefter en time om ugen til faget er slidt op. Hvor er sammenhængen, hvad med motivationen? De nævnte eksempler skulle være tilstrækkelige til at rette focus mod nogle af de svagheder, uddannelsessystemerne medfører eller indebærer.
 
Modulsystemet
Jeg skal her belyse nogle eksperimenter, der indenfor rammen af det nuværende system har vist så lovende resultater, at de måske kan vise en vej frem. Systemet vil jeg benævne modulsystemet. Grundtanken i systemet er den enkle, at de pædagogiske retningslinier bruges som udgangspunkt og ikke bare noget man skal leve op til i uddannelsesforløbet.
Engagement og følelse af medansvar er ikke noget prætentiøst. Det er i høj grad noget, man bør have for øje, inden fagene bygges op. Skal soldaten engagere sig og ikke blot leve med, må han kunne se målet og forstå formålet, og det kan han med
- en omhyggelig motivation
- overskuelige fag.
 
Hvert fag bør i videst muligt omfang tages i sammenhæng. Et fag må, hvis det facilitetsmæssigt er muligt, ikke vare mere end en til to uger og sluttes med en prøve, gerne en mærkeprøve, hvor kravene er nøje definerede og kendt hele faget igennem.
 
Eksempler:
1) Orienteringslære I begge perioder kan faget afvikles inden for en uge afsluttende med henholdsvis bronze- og sølvmærkeprøve. Det er blot nødvendigt at huske, at der må nogle dages hvile til mellem den intensive og fysisk stærkt krævende indlæring til selve prøvens afvikling, ligesom der i første periode må være det nødvendige konditionsmæssige grundlag til stede.
2) Flykending og Panserkending Koncentrerede kurser på højst to ugers varighed.
3) Tjenestekendskab Opdeling i delfag (rets- og straffe forhold, andre værn, NATO, konventioner o.s.v.), hvert delfag indenfor en til to uger suppleret med relevante besøg og ekskursioner.
 
Men dette var stadig nogle af »sidefagene«. Hvordan så med fagene i GRUKA-VIKA-sys temet ? Mange af fagene »indenfor« egner sig lige så meget til modulsystemet. De foreslåede netværkssystemer kræver, for mange lektioners vedkommende, en baggrund i enkeltlektioner i andre fag, men hvorfor dog ikke have hele faget som baggrund. ABC-tjeneste, pionertjeneste, håndgranattjeneste, al skydeuddannelse (undtagen den grundlæggende for gevær), pansemærbekæmpelse, ja, selv FUT kan ved opdeling rummes i modulsystemet. En målbevidst modulopbygning skaber gode resultater i de enkelte fag, hvor det endda er muligt at spare tid, idet genopfriskning ikke er nødvendig. Alt stof ligger jo tæt på, og indlæringen er bedre, idet et større engagement giver en bedre beholdning af det indlærte stof. Problemet består kun i at skabe sammenhæng i modulerne. Disse sammenhænge må ridses op for soldaterne ved hver fags start.
 
Resultaterne
Resultaterne af forsøg med modulsystemet har vist, at man opnår et større antal beståede mærkeprøver end normalt, og at soldaterne som helhed har opnået et dybere engagement ses tydeligst af holdningsmålin- gerne. I de afholdte forsøg lå resultaterne af holdningsmålingeme, herunder specielt værdierne for »uddannelse«, langt over referencegruppen. Den heraf følgende afsmitning på de øvrige værdier, herunder »forhold til foresatte« og »forsvarstanken« begrunder vel i sig selv forsøgenes relevans. Om soldaterne så er blevet bedre soldater end deres kolleger på samme niveau, er vanskeligt at bedømme uden relevante sammenligningsgrundlag, men en ting er givet, de har oplevet en mere meningsfyldt uddannelse, der, når den i øvrigt indeholder de samme ingredienser som normalt, kan betyde, at de skitserede ideer rummer mulighed for en udvikling.

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_104_aargang_maj.pdf

Litteraturliste

Del: