En dansk doktrin for føringsvirksomhed

Denne artikel har til formål at præsentere konklusioner på et analysearbejde gennemført af eleverne på OFU, hold 2009/2010, vedrørende national doktrin for føringsvirksomhed i rammen af fuldspektrumoperationer (FSO).Grundlaget for artiklen er et notat udarbejdet i f.m. et elevprojektarbejde. Notatet stiller forslag til en række justeringer af Feltreglement III (FR-III), kapitel 5 og Hærens Officersskoles kompendium for føringsvirksomhed, bilag 0 – det vi i daglig tale kalder for overvejelsesmodellen og de dertil hørende beskrivelser.

Foto: Forsvaret.dk

Artiklen giver som det første en indføring i baggrunden, herunder doktringrundlaget for FSO, dernæst opstilles udledte krav til føringsdoktrinen, herefter præsenteres gennemførte analyser og den deraf fremkomne konklusion. Afslutningsvis perspektiveres opgavens konklusioner.

Artiklens hovedkonklusioner er, at dansk doktrin for føringsvirksomhed i mange henseender er dækkende for anvendelse i rammen af multinationale FSO. De krav, som FSO-rammen stiller, peger dog på en række områder, hvor der er behov for videre udvikling af føringsdoktrinen således, at dansk føringsdoktrin gøres bedre egnet til anvendelse i FSO.

Baggrund
Den nuværende danske doktrin for føringsvirksomheden (FR-III) og den i FR-III beskrevne tilgang til analyse af militære taktiske opgaver hviler på en tradition, hvor militære operationer i hovedreglen sås som bipolære (dvs. at aktørerne var egne styrker overfor en modstander) og symmetriske (modstanderne var konventionelle væbnede styrker med militære kapaciteter). Kun sporadisk ses elementer af andre forhold med relevans for moderne militære operationer at være implementeret i doktrinen.

FSO dækker jf. FR-I[1] over betegnelsen for en tilgang, der fastslår, at alle operationer indeholder den samtidige og/eller sekventielle gennemførelse af kampoperationer, stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. Sammenholdes denne tilgang med NATOs doktringrundlag[2] ses betegnelsen at dække over den samtidige og/eller sekventielle gennemførelse af stabiliserende, offensive, defensive og ”enabling” aktiviteter.

FSO er indført i dansk hærdoktrin, FR-I, med godkendelsen af et opdateret 1. kapitel i 2007 og efterfølgende yderligere konkretiseret i 2. kapitel fra 2008. 9. kapitel er p.t. under revision, og forventes fremadrettet at få overskriften ”Stabilisering”. Forud herfor - og sideløbende hermed - har NATO og andre nationer indført lignende tilgange til operationer i det moderne operationsmiljø.

Forskellene på dansk og NATO-doktrin i relation til FSO-tilgangen består primært af:

  • FR-I beskriver på den ene side selvstændige operationsformer, der hver især indeholder elementer af de øvrige operationsformer, samtidig med at FSO-tilgangen ses at inkludere alle operationsformerne. På denne måde opleves en dualisme, der ses at være et udtryk for, at FR-I bevæger sig i retning af NATOs udlægning af FSO-begrebet. Dette underbygges af terminologiapparatet som anvendt i 1. udkast til FR-I, kap. 9, Stabilisering.
  • NATO ATP 3.2.1. anvender begrebet ”the full range of tactical activities” som betegnelse for FSO-tilgangen i rammen af et fremherskende kampagnetema. ATP 3.2.1. beskriver, hvorledes kampagnetemaer, og de ”operational objectives”, der er knyttet hertil, på det taktiske niveau nedbrydes til aktiviteter, der skal medvirke til at opnå de(n) ønskede effekt(ter). Heraf fremgår endvidere, at ”tactical activities” opdeles i ”offensive activities, defensive activities, stability activities” og “enabling activities” [3].

En af årsagerne til overgangen til FSO-tilgangen på det taktiske niveau er, at de moderne konflikters natur medfører, at enheder indsættes i operationsmiljøer, hvor man må adressere mellemstatslige konfliktområder og intrastatslige stridigheder, der ikke kun omfatter militære aktører. Sammenholdt med udviklingen inden for informationsteknologien har det forstærket betydningen af, at handlinger på det taktiske niveau kan få konsekvenser/betydning helt op på det strategiske. Det har således stillet øget krav til en mere balanceret tilgang til gennemførelse af operationer på det taktiske niveau, herunder inddragelse og synkronisering af ikke-militære indsatser. Afledt heraf er viften af kapaciteter, som den taktiske enhed råder over, blevet større og mere kompleks. Mange af disse kapaciteter påvirker kamppladsens dimensioner uden anvendelse af dødbringende våbensystemer.

Stabilisering er blevet et væsentligt element i taktiske operationer og samtidigt en strategisk målsætning i forhold til at involvere sig i krisehåndtering i svage og/eller fejlslagne stater. For analyse af militære operationer på taktisk niveau betyder det, at stabilisering udgør et integreret element i FSO. Stabilisering integreret i FSO er således et grundvilkår, der udfordrer vores traditionelle forståelse af taktiske operationer på kamppladsen. Denne ændring udtrykkes gennem den integrerede gennemførelse af de stabiliseringsrelaterede indsættelsesformer; sikkerheds- og kontroloperationer, reformering af sikkerhedsstrukturer, støtte til civilbefolkningen og støtte til det civile magtapparat. Disse indsættelser gør det vanskeligt at definere målbare sluttilstande og dermed definere, hvornår vi har løst den stillede opgave (End-State). Ved gennemførelse af stabiliserende indsættelser udvider man således den målgruppe, som operationen rettes imod, til ikke kun at omfatte kombattanter. Ligeledes vil der være et afhængighedsforhold til eksterne ikke-militære aktører, der normalt henhører til det operative og strategiske niveau - altså i en samtænkningsindsats. Som støtteværktøj til at anskue det operationsmiljø, hvor der gennemføres en stabiliserende indsats, er det derfor nødvendigt at redefinere og udvide opfattelsen af begrebet ”terræn”, at identificere det relevante ”terræn”, at opnå forståelse for systemet af aktører samt vurdere hvorledes det kan påvirkes. For at kunne udøve indflydelse i de forskellige ”terræner” er det nødvendigt at kunne vurdere/måle kapaciteternes muligheder og effekter heri. I forlængelse af ovenstående er det en erkendt udviklingstendens, at lavere taktiske niveauer ikke blot indsættes i operationer afgrænset i tid og rum, men tillige planlægger og gennemfører længerevarende operationer, som sikrer en generel udvikling i et anvist område.

Et element af længerevarende FSO er systemforståelsen. Den traditionelle kamp mod en konventionel modstander kan med god mening basere sig på lineære sammenhænge, som kan overskues, domineres og styres. Moderne operationer indeholdende samtænkning af indsatser i komplekse indsættelsesmiljøer, der har befolkningen som omdrejningspunkt og inkluderer en mængde forskellige aktører, kan derimod bedre anskues ud fra en systemtilgang[4]. Forståelse af indsættelsesmiljøet giver her mening, når systemet ses som et åbent adaptivt system[5]. Heroverfor står dog behovet for at samvirke de kapaciteter[6], som det militære apparat råder over. Samlet medfører denne kompleksitet, at det ikke længere er relevant udelukkende at anlægge en lineær og målbar tilgang til en given konventionel modstander.  Der bør i stedet anlægges en tilgang, der anskuer ”kamppladsen” som et konstant bevægende og udviklende operationsmiljø, hvori der er en række agerende aktører. I rammen af FSO er det således nødvendigt at anskue samtlige relevante aktører og deres målsætninger samt deres muligheder for at agere i et antal ”terræner”[7]. For at skabe et overblik over de aktører, som er relevante for operationen, og deres indbyrdes sammenhænge og muligheder for at påvirke systemet, bør der gennemføres en aktøranalyse. Aktøranalysen udmøntes i en beskrivelse af hver aktørs grundlæggende antagelser, målsætninger, ressourcer, modus operandi, forbindelser til andre aktører samt måder hvorpå aktøren kan påvirke systemet og måder hvorpå vi kan påvirke aktøren.

Informationsoperationer (INFOOPS) er i dansk doktrin beskrevet som havende ”…til formål at planlægge, koordinere og rådgive om indflydelsen på informationsmiljøet og dermed bidrage til opnåelse af den ønskede effekt på vilje, evne og forståelse hos modstandere, potentielle modstandere og andre godkendte målgrupper.”[8] INFOOPS er tillige et område, der har fået en forøget betydning. Funktionaliteten i informationsoperationer sikrer integration af virkemidlerne og deres indsættelser, således at der skabes en synkroniseret påvirkning af indsættelsesmiljøet. Derudover er kapaciteterne tilknyttet informationsoperationer særligt egnede til at påvirke informationsmiljøet og dermed skabe grundlaget for at være styrende for hvilken perception, der opstår hos aktørerne. INFOOPS begrebet er fortsat ikke defineret entydigt, hverken i dansk eller NATO-doktrin[9]. Der synes heller ikke at være en entydig tendens i opnåelse af et konkret fælles grundlag. Således ses der fortsat at eksistere tre overordnede retninger for forståelse af INFOOPS rolle. Disse tre retninger kan kort opstilles således:

  • INFOOPS er en overordnet funktion, der sikrer integration og synkronisering af alle aktiviteter og kapaciteter.
  • INFOOPS er en sideordnet, rådgivende funktion, der bidrager til integration og synkronisering af alle aktiviteter og kapaciteter.
  • INFOOPS er en sideordnet funktion, der i hovedsagen planlægger og iværksætter de aktiviteter, der skal påvirke informationsmiljøet.

Et element af kampagneplanlægning, der har udviklet sig igennem tidsrummet for kampagnerne i Irak og Afghanistan relaterer sig til effekter. Der forefindes dog fortsat ikke noget konsolideret nationalt eller internationalt doktringrundlag, men Effects Based Thinking (EBT) tilgangen synes at være fremherskende. EBT ses som en pragmatisk tilgang og som et udtryk for et mindset – eller filosofi – der er knyttet til sammenhængen mellem overordnede formål og mål, og hvad der skal til for at nå disse. Der er bred enighed om, at det er et værdiskabende mindset at anvende. Med udgangspunkt i doktrinen[10] ses den effektbaserede tilgang dog at henhøre til det operative niveau. På dette niveau defineres et antal effekter, der skal opnås og som kan have indvirkning på det taktiske niveaus føringsvirksomhed. Effekter defineres som konsekvensen af handlinger udført i det fysiske og det kognitive domæne.

Elektroniske systemer (føringsstøttesystemer) støtter militære enheder i deres planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af operationer, men systemerne er ikke integreret i beskrivelsen af stabsmetodikken i FR-III. Indledningsvist skal det fremhæves, at der ikke findes noget integreret, landmilitært NATO-føringsstøttesystem. Der har gennem længere tid været testet og udviklet en række nationale systemer, som har resulteret i implementering af NMS+ version 5.0, herunder SITAWARE. Det er besluttet[11] at implementere systemet, men også at dette ikke udvikles yderligere til den danske hær. En mere generel betragtning af karakteristika for føringsstøttesystemer viser, at disse bl.a. bidrager til, at[12]:

  • Føringsvirksomhed kan gennemføres uden stabens fysiske samplacering.
  • Teknologien giver mulighed for reach back.
  • Opnå højere tempo i ordreformidling.
  • Integrere real time data og dermed også opnå en hastigere udvikling af situationsforståelse.
  • Gennemføre og udvikle parallel planlægning mellem niveauerne.

Udviklingen inden for landoperationer fastslår entydigt, at multinationalitet er et grundvilkår, hvorunder danske enheder indsættes. Danske troppeenheder indsættes således ikke alene i en national ramme, men i en multinational ramme. Det fordrer interoperabilitet med samarbejdspartnere, hvilket stiller krav om fælles grundlag med udgangspunkt i NATO rammen. Samtidigt med dette skal troppeenheden fortsat kunne virke i den nationale ramme, hvorfor interoperabiliteten ikke må udelukke den danske doktrinramme. Sprogligt giver dette et krav om nøje synkronisering af danske termer og NATO-termer, som de er udtrykt i NATO-doktrinen. Hermed opnås en mere entydig og klar kommunikation - og dermed også professionalisering.

Krav til føringsvirksomhed
Ovenstående baggrundskarakteristika er i projektarbejdet blevet anvendt som en del af grundlaget for opgaveanalysen. Dette gav bl.a. mulighed for at udlede krav til doktrin for føringsvirksomhed. Opgaveanalysen viste, at FSO samt komplekse indsættelsesmiljøer stiller en række krav til doktrinen for føringsvirksomhed. Herunder er identificeret et fortsat krav om en fleksibel anvendelse af doktrinen, herunder tilpasning til den aktuelle situation, krav om at doktrinen kan håndtere et voksende antal af interagerende aktører i operationsmiljøet samt håndtere egne og aktørers kapaciteters indsættelse i flere dimensioner, hvor numerisk målbarhed ikke altid ses værende tilstrækkelig. Et andet krav er håndtering af den ændrede fokusering fra manøvreenheders bevægelser som det centrale element i doktrinen, til en opfattelse af, at alle aktiviteter, der kan påvirke de relevante aktører i operationsmiljøet, som udgangspunkt er ligeværdige. I tilknytning hertil viste analysen, at militære kapaciteter skal synkroniseres med andre kapaciteter inden for den samtænkte indsats under hensyntagen til de kortsigtede og langsigtede effekter.

Delanalyser
Delanalyserne blev gennemført som en metodisk gennemgang af FR III, kap. 5, med fokus på centrale problemområder, hvorunder dansk og NATO-doktrin for FSO er anvendt med henblik på at opstille krav til doktrin for føringsvirksomheden. På baggrund af de opstillede krav er engelsk og amerikansk doktrin for føringsvirksomhed komparativt inddraget i analysen. Hertil er suppleret med relevante artikler og erfaringer som studerende på OFU.  Løsningen er opstillet som et forslag til en revideret udgave af FR III, kap. 5, hvortil hører to bilag udvisende overvejelsesmetodikken.

Konklusion
På baggrund af delanalyserne kunne det i notatets afslutning konkluderes, at dansk doktrin for føringsvirksomhed i mange henseender er tidssvarende og dækkende som overvejelsesmodel - også i rammen af FSO. Der er dog identificeret behov for justering på en række punkter, herunder en opdatering af føringsvirksomhedens sammenhænge og cykliske flow. Justeringsbehovet kan i hovedtræk opgøres i nedenstående punkter:

  • Overordnet skal føringsvirksomhed principielt ses i en multinational ramme i f.m. internationale FSO. Det stiller krav om interoperabilitet, herunder et overensstemmende doktrinært og sprogligt grundlag.
  • Der er konstateret et større behov for at være eksplicit i udtryksformen, som modsvar til den forøgede kompleksitet i operationer og indsættelsesmiljø, der er karakteristisk ved FSO.
  • Der er konstateret et behov for at anspore til en mere fleksibel tilgang til anvendelsen af føringsvirksomhedens faser, herunder at føringsvirksomheden er en cyklisk proces, der ofte vil kræve tilbageløb og gentagelser. Der synes således behov for at tydeliggøre, at føringsvirksomhedsprocessen skal betragtes som en række moduler, der kan sammensættes situationsbestemt ift. den konkrete opgave, situationens udvikling og den rådige tid.
  • I lyset af den øgede kompleksitet kan det overvejes, om man ved at anvende stabsressourcer i uafhængige valideringsceller kan opnå en kost-effektiv og værdiskabende uafhængig vurdering af stabens til- og fravalg i forhold til forståelse af opgave og situation.
  • Udviklingen i retning af øget anvendelse af føringsstøttesystemer peger på, at doktrinen for føringsvirksomheden også skal understøtte anvendelse af sådanne systemer i f.m. overvejelsesmodellen.
  • Den militære operation integreres i forhold til den samtænkte, herunder tilpasses den militære operation ift. ønskede og uønskede effekter på kort og lang sigt. I denne sammenhæng kan der være behov for at anskue en række aktører som sideordnede.
  • I forhold til ”terræn” er der et krav om anskuelse i flere dimensioner. Analysen pegede på, at den geografiske tilgang fastholdes. Den geografiske tilgang suppleres dog med en række faktorer, som det ikke tidligere har været kutyme at fokusere på – herunder i særlig grad de forhold, der knytter sig til befolkningen og aktørernes indflydelsessfærer.
  • Analysen har vist, at det er nødvendigt at anføre vigtigheden af at udlede vægtningen af indsættelsesformerne.
  • Endeligt blev der i forbindelse med projektarbejdet erkendt et ikke ubetydeligt behov for opdatering af det doktrinære terminologiapparat mhp. fokusering mod ”the full range of tactical activities”.

Perspektivering
Igennem behandling af kapitlet om troppeenhedens føringsvirksomhed i rammen af FSO har der meldt sig flere interessante forhold, som ikke direkte er blevet inddraget i analyserne. Ved gennemgangen af FR-III kapitel 5 konstateredes stor fleksibilitet og potentiale, hvorfor man kunne argumentere for, at der i doktrinen er råderum, og at der som sådan ikke ligger nogen begrænsninger i anvendelsen. Dette peger på, at dele af opgaveproblematikken ikke alene relaterer sig til doktrinen som sådan; men også (og måske i højere grad) til den måde føringsvirksomhedsdoktrinen fortolkes og anvendes på. I forlængelse heraf ville det derfor være naturligt, at der i takt med udvikling af FR-III ligeledes fokuseres på udvikling af officerskorpsets føringskultur - samt officerskorpsets grundantagelser i relation til anvendelse af doktrinens fulde muligheder i fuldspektrumrammen - for derved at udvikle disse til at anvende overvejelsesmetodikkens fulde potentiale.

Som naturlig konsekvens af notatets løsningsforslag til FR-III kap. 5 ses behov for en mere gennemgribende revidering af hele FR-III. Herunder kunne det overvejes, hvorvidt der kunne præsenteres mere eksplicitte værktøjer, som kunne bidrage til operationalisering af overvejelsesmetodikken. Endvidere ses det, at doktrinen for FSO åbner diskussionen om, hvorledes befalinger, herunder særligt Pkt. 3 Udførelse, udformes, så indsættelsesformer og kapaciteter beskrives sammenhængende og vægtet i forhold til den samlede operation. I forlængelse af denne perspektivering syntes det passende at afslutte med et citat, der på mange måder afspejler den baggrund og det lys denne artikel er skrevet i.

"Neither a wise nor a brave man lies down on the tracks of history to wait for the train of the future to run over him. (General Dwight D. Eisenhower) (Notatet, der henvises til, inkl. forslaget til et nyt kapitel 5 til FR-III samt HO kompendium, kan erhverves ved henvendelse til OFU-06@fak.dk)

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra: militaert_tidsskrift_139.argang_nr.3_2010.pdf


[1] FR I, pkt. 1.1.5., pp. 108-109.

[2] ATP 3.2.1., ch. 1, pkt. 0116-0126.

[3] ATP 3.2.1., ch. 1, pkt. 0118-0120,

[4] ATP 3.2.1. p. 1-1, pkt. 0104.

[5] Militært tidsskrift, 137. årgang, nr. 2/2008, Effektbaseret tilgang til operationer og det taktiske niveau, Major Lars Nygaard.

[6] ATP 3.2.1. pp. 1-3 - 1-4.

[7] Militært tidsskrift, 137. årgang, nr. 2/2008, Effektbaseret tilgang til operationer og det taktiske niveau, major Lars Nygaard, pp. 207-208.

[8] FR I, pp. 205-207.

[9] NATO AJP 3.10, RD-1, Informations Operations, pp. 1-3 – 1-5.

[10] FR I, pkt. 1.1.5., pp. 113-114.

[11] Hærens Operative Kommandos skrivelse, 2009/004127-209808 af 2010-02-24, Modtagelse af NMS+ version 5.0.

[12] FR I, pkt. 1.1.5., pp. 231-232.

 

Litteraturliste

Del:

Emneord