Titel: War, Genocide and Cultural Memory. The Waffen-SS, 1933 to Today.
Forfatter: Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith.
Forlag: Athem Press, London; 2023.
Antal sider: 367.
Pris: 287,95 kr.
Anmelder: Claus Eskild Andersen.
Rating: 4/5.
…
Man hører ofte, at det er sejrherrerne, der skriver historien. Lige præcis med det ret populære emne Waffen-SS har det imidlertid været lige modsat. Siden 2. Verdenskrigs afslutning har det fortrinsvis været tidligere soldater fra Waffen-SS eller apologeter, der har stået for fortællingen af historien om de politiske soldater fra nazisternes væbnede formationer. Det har imidlertid skævvredet billedet af baggrunden for opstillingen af enhederne og ofte deres kampværdi i nazisternes tilintetgørelseskrig og mange har anset de evige gentagelser af disse løgne som et bevis på, at det hele var et sandt og retvisende billede af, hvad disse enheder repræsenterede og stod for. Der findes i dag et stort læsepublikum til disse udgivelser også blandt yngre læsere, og de udgør ofte, hvad den amerikanske historiker Steve Zaloga meget rammende har kaldt ”Nazi-fanboys”.
I 2015 blev Christensen, Poulsen og Smiths bog ”Waffen-SS. Europas nazistiske soldater” anmeldt bredt og begejstret modtaget i den danske fagpresse. Det blev bl.a. af anmelderne understreget, at man her stod med international forskning, som fortjente større udbredelse.
Bogen er som naturlig konsekvens heraf senere udgivet på hollandsk (”De Waffen-SS: Het Europese leger van de Nazi’s”) og på norsk ved Dreyers Forlag AS i 2019.
Det har taget over otte år, inden værket skulle komme i en engelsk udgave. En af forfatterne har oplyst over for mig, at det bl.a. skyldtes, at det engelske forlag havde fordret en delvis omskrivning og opstramning af værket. Det har afstedkommet, at bogen er skrumpet en del ift. den danske udgave, som var på 783 sider mod de nu aktuelle 367 sider, hvilket stort set er en halvering af værket. Til gengæld er værket nu i sin engelske udgave 2½ gange så dyr. Så er det jo op til læseren at afgøre, om man får tilsvarende værdi for pengene. Ikke desto mindre er værket nu tilgængeligt for en stor engelsktalende læserskare.
Bogen består af et kort indledende afsnit med Waffen-SSs krigshistorie, efterfulgt af et afsnit om ideologi, jura i SS, de europæiske frivilliges historie, fremmede ”ikke-germanske” krigsdeltagere, et kapitel omhandlende krigsforbrydelser samt forklaring af disse, overgivelse og tilfangetagelse samt efterkrigstidens Waffen-SS.
Udgiverne har været tilbageholdende med illustrationerne i denne bogudgivelse, og de er lidt en skuffelse ift. den fine danske udgivelse. Forlaget har tilsyneladende ladt forfatterne noget i stikken, hvad angår illustrationer. Den overvejende del af fotografierne stammer fra Frihedsmuseets arkiv, og der kan, i modsætning til den danske udgave, kun findes perifere fejl i underteksterne. Det skyldes nok de vage angivelser, der findes i underteksterne, samt at illustrationerne ofte er taget i en dansk kontekst. Illustrationerne i den danske udgave var langt mere dækkende for bogens emne. Spørgsmålet er, om de foreliggende illustrationer appellerer så meget til det engelsktalende publikum? Eller om den danske slagside repræsenterer et irritationsmoment for læseren?
Man kunne have undt den engelsksprogede læser at læse en en-til-en oversættelse af de tre forfatteres værk om Waffen-SS og der kan have været mange årsager til, at forlaget har foretrukket en forkortet udgave.
Forfatterne benytter beklageligvis flere gange begrebet SS-”officer” i værket kontra den egentlige og korrekte betegnelse: SS-”fører” (figur 8.1, side 164), (figur 10.1, side 204) samt bl.a. siderne 31, 52, 85, og 261. SS-fører var et begreb, der reelt blev benyttet af Waffen-SS (SS-Verfügungstruppe) før og under krigen. Der findes derfor ikke et eneste originalt tysk dokument fra perioden med betegnelsen SS-officer. At benævne SS-førere som officerer en historisk relativering af begrebet, som spiller apologeterne i kortene, og rent ud sagt er historisk ukorrekt.
I øvrigt betegnes den tyske Waffen-SS-historiker Bernd Wegner flere gange fejlagtigt som ”Wegener” bl.a. på side 3 samt i stikordsregistret (side 366). Note 12 (side 259) henviser til et kapitel ”1941”, som ikke findes i bogen. Værket af Heer og Naumann ”Vernichtungskrieg” er vigtigt, men nok ikke så vigtigt, at det behøver at gentages to gange i litteraturlisten (side 337). Mellemrumstasten har tilsyneladende svigtet mange gange i manuskriptet, hvilket har afstedkommet en stor forekomst af sammenskrevne ord og betegnelser, som burde været fanget i korrekturen.
Der anføres en fejlagtig betegnelse for den sidste af de tre typer SS-divisioner. Den sidste type divisioner hedder ikke SS-divisioner, som anført (side 222), men Waffen-divisioner, idet betegnelsen ”SS” blev udskiftet med betegnelsen ”Waffen”. En misforståelse, som er så meget mere besynderlig, da betegnelsen ”Osttürkische Waffen-Verbände” forekommer flere gange i den forudgående tekst.
I afsnittet om krigsforbrydelser nævnes Poetscke og Peiper ifm. Malmedy-massakren (side 287), men Peiper anføres her ikke som den hovedansvarlige.
Bogen fremstår som en koncentreret maggiterning om Waffen-SS, idet der er forfærdelig mange oplysninger på forholdsvis lidt plads. Som læser skal man holde tungen lige i munden for ikke at gå glip af de mange oplysninger, som forekommer i hver eneste sætning. Det er en fordel at kunne krigen og måske også historien om Waffen-SS i hovedtræk for at kunne følge med. Men man kan jo altid tage den danske udgave i hånden, hvis man vil have en lettere tilgængelig udgave af historien. Til gengæld får man så ikke de nyeste forskningsresultater med, som fremgår af den opdaterede engelske udgave.
Det bliver spændende at følge hvorledes udlandets anmeldere tager imod værket, men den foreliggende titel bebuder, at værket sikkert ikke bliver nogen kioskbasker, hvilket næppe heller har været intentionen.
Det er umuligt at slutte denne anmeldelse, uden at anføre forfatternes advarsel og afsluttende kommentar til eftertænksomhed for alle, der ønsker at beskæftige sig med begrebet Waffen-SS: ”Nevertheless, fascination of the Waffen-SS is often displayed with a view only to their supposed military qualities and without any interest in the immoral and criminal nature of their efforts. As it appears in this book, this is indeed a misunderstanding and a distortion of history. In the military SS, ideology, norms and values were fused with military action creating the arguably most brutal and criminal military organization of our time” (side 326).
De ærgerlige mangler og småfejl gør desværre, at værket ikke kan opnå det højeste antal faner i bedømmelsen; selvom det er meget tæt på. Her tænkes på de for emnet ikke helt dækkende illustrationer, den konsekvente brug af den ahistoriske SS-officersbetegnelse, og den fortsatte pegen fingre af Werner Poetscke, som ansvarlig for Malmedy-massakren, hvor den hovedansvarlige uden tvivl var Joachim Peiper. Desuden den mangelfulde korrektur, hvor man havde kunnet forvente mere af en bog i det prisleje.
Claus Eskild Andersen
Major, cand.phil.
