Log ind

Vore Reserveofficerer i 1864

#

Da man i Tidsrummet mellem de to sønderjydske Krige forberedte en Udvidelse af Hæren ved et kommende Krigsudbrud, var som bekendt Tilvejebringelsen af de fornødne Befalingsmænd en af de store Vanskeligheder. Vel fandtes i Hærplanen 1842 Bestemmelser, der tilsigtede at skabe et Reserveofficerskorps til de projekterede Reserve- og Forstærkningsafdelinger, livor iøvrigt Officerer paa Vartpenge eller pensionerede ogsaa kunde ansættes. Da Tilgangen af Reserveofficerer im idlertid viste sig utilstrækkelig, bestemtes i 1847, at der til Reserveafdelingerne skulde afgives en Del Linieofficerer. Ifølge Hærplanen 1842 krævedes for Ansættelse som Reserveofficer foruden almen Dannelse ogsaa Vidnesbyrd om god moralsk Vandel, mindst 3 Maaneders god Tjeneste paa egen Bekostning som Underofficer i Linien, og Attest for tilbørlig at kende denne Tjeneste. T illige maatte Ansøgerne godtgøre, at de var saa bemidlede, at de kunde ekvipere sig og i Fremtiden underholde sig, medens de i Fredstid gjorde den Tjeneste i Linien, som krævedes for at give dem den fornødne militære Uddannelse, og som ikke berettigede dem til nogen Gage af Staten. Naar den paagældende Aspirant derefter indsendte sin A n ­ søgning til Kongen, skulde Afdelingschefen indhente Officerskorpsets Mening om Aspirantens Værdighed til at optages i Officersstanden, hvorefter Ansøgningen fremsendtes med de fornødne A ttester. Ønskede en Løjtnant af Krigsreserven at avancere, maatte han gøre en meget betydelig Tjeneste uden Løn: For at blive Premierløjtnant i samme Reserve tjene i 2 Aar ved en Linieafdeling og derefter gøre 2 Exercertider med. V ilde han vderligere rvkke op i Grad, maatte han ligeledes mindst 2 Gange deltage i en Exercertid og 1 Gang paa fyldestgørende Maade fungere som Lærer paa en Exercerskole, for saa, om han fandtes kvalificeret til Avancement, at kunne udnævnes til Kaptajn af Reserven. Ved Kgl. Rescript af 24/12 1842 beordredes, at de antagne Aspiranter benævntes „Volontærer“ og opførtes i Kompagni-, Batteri- eller Eskadronsrullerne straks efter Underofficererne. De skulde selv sørge for deres Underhold og Uniformer samt ved Rytteriet for Hest og dens Underhold. Dog kunde de mod reglementeret Betaling faa leveret de for Underofficerer bestemte M underingsstykker, ligesom der tilstodes dem gratis Brug af Lædertøj og Armatur. Naar Volontæren var udnævnt til Løjtnant i Krigsreserven, var han pligtig at staa til Raadighed for Hæren i 16 Aar. — Men paa sadanne Betingelser, hvor man stillede saa store Krav til Aspiranterne uden til Gengæld at byde dem tilstrækkelige Fordele, kunde man heller ikke vente den ønskede Tilgang af de dygtigste Kræfter, der straks kunde være Hæren til den lorhaabede Gavn. Det kan derfor ikke undre, at der ved Krigens Udbrud *i 1848 kun stod 7 (syv) Officerer i Krigsreserven! 1 Løbet af Krigen 1848— 50 udnævntes dog paa dette Grundlag adskillige Reserveofficerer, dels takket være den almindelige Begejstring, som Fædrelandets Fare vakte i alle Folkets Klasser, og dels at der i Punkt 18 i Bestemmelserne for Avancement i Hæren af 14/5 1842 udtaltes, at „i Kr ig kvalificerer V aabendaad til Avancement udenfor de antydede Grænser.“ — For en mindre Dels Vedkommende var det im idlertid navnlig blandt det hidtidige faste Underofficerskorps og iøvrigt blandt Frivillige og andre, der under Krigen havde tjent sig op til U n ­ derofficerer, at Avancement til Reserveofficerer fandt Sted. Men deres Uddannelse har sikkert maattet være noget summarisk paa Grund af Krigsforholdene, og i hvert Fald synes Tilgangen, stort set, ikke at have været helt tilfredsstillende, selvom der fandtes udmærkede Kræfter, bl. a. mellem dem, med hvilke alle Vacancer i Hærens L in ie besattes. Efter Krigens Afslutning ophørte den rigelige Tilgang af Reserveofficerer, da nye saadanne kun antoges paa de i Planen af 1842 hjemlede ufordelagtige Betingelser, hvilket var saa meget mere beklageligt, som der med den almindelige Værnepligt (men uden Stillingstilladelse) jo vilde være skaffet Mulighed for i de første Aar efter Krigen, selv paa disse Betingelser, at tilføre Hæren mange flere intellektuelle Kræfter, som personlig vilde udføre deres Værnepligt, end senere var Tilfældet. Saaledes byggede Major A . B. Hoffmeyer i sit „Udkast til en ny Organisation for den danske Armee“, 1855, sit Forslag paa „sand Værnepligt“, d. v. s. Værnepligt uden Stillingstilladelse som det eneste M iddel, der tilstrækkeligt sikrede Hæren Raadighed over de intellektuelle Kræfter, der skulde afgive Grundlaget for en Uddannelse af det fornødne Antal værnepligtige Befalingsmænd. — Efter det mod den almindelige Lighed for Loven og imod Hærens sande Tarv stridende „Stillingsvæsen“ var det tilladt den indkaldte Rekrut at stille som Stedfortræder for sig en tjenstdygtig Mand, som definitivt var overført til Forstærkningen. — I Modsætning til Major Hoffmeyer og andre holdt den kendte Militærforfatter, Kaptajn Carl Th. Sørensen, i sit af Krigsministeriet prisbelønnede Skrift om „Reserveofficerssystemel“ 1860, paa, at Stillingsrettens Ophævelse ikke vilde være nødvendig for at opnaa en tilstrækkelig Tilgang, — det, som det gjaldt om, var blot at gøre Betingelserne for Reserveofficererne saa lokkende, at de under Forudsætning af at kunne opnaa en saadan Post, vilde spare deres Stillingssum. Denne Sum beløb sig i Aarene 1855 til 58 til henholdsvis 840, 977, 780 og 679 Rdl. pr. Nummer*). — Efter Krigen udnævntes indtil 1861 kun ganske enkelte Reserveofficerer — Genindkaldelser til større Øvelser fandt jo ikke Sted, — saa at man, da Ha'ren sattes paa Krigsfod 1863, kun raadede over ca. 100 af disse ældre Reserveofficerer, der dog havde nogen Krigserfaring. De fleste af disse udnævntes kort for Krigen til Premierløjtnanter af Krigsreserven, og en Del af dem avancerede under Krigen til Kaptajner. Dette Antal Reserveofficerer forslog im idlertid ikke til Besættelse af Officersposterne ved den tilsigtede Udvidelse af Hæren (navnlig af Fodfolket), der i betydelig Grad overskred Forudsætningerne fra 1848. Dengang gik man ud fra Oprettelsen af 1 Reservebataillon for hver 2 Liniebatailloner, medens man nu vilde etablere en Dublering af Bataillonerne, ligesom man ogsaa i væsentlig Grad vilde forøge Rytteriet og især Artilleriet ved Oprettelse af Fæstningskompagnier. Allerede i de i 1858 udsendte „Motiver til Lovudkast ang. en ny Ordning af Landmilita>r-Etaten“ bed det: „Den Udvikling, der i de senere Aar er opnaaet i den reale Undervisning lier i Landet, og hvorpaa Forholdet med Højskolen giver et saa afgørende Bevis, bar allerede i den forløbne T id ledet til en Indskrænkning af Landkadctakademiet, idet de yngre Klasser efterhaanden er blevet ophævet. Ministeriet bar nu antaget, at Tiden er kommet til at gøre det sidste Skridt paa denne Bane ved at omdanne Akademiet til en egentlig MiliUerskole. hvis Formaal maa være at bibringe de tilgaaende Cavalleri- og Infanteriofficerer den saavel teoretiske som praktiske Fordannelse, som maa ansees som en nødvendig Grundvold for deres videre Udvikling.“ — Desværre forte de altid saa vaagne Sparsommelighedshensyn til, at man fulgte den skæbnesvangre Udvej af Vanskelighederne at standse Tilgangen af Linieofficerer til Fodfolket og Rytteriet ved den 21/10 1861 at ophæve Landkadetkorpset og i Stedet at oprette Reserveaspirantskoler, idet man gik ud fra, at de mere dannede Værnepligtige vilde foretrække en Uddannelse paa saadanne Skoler fremfor at aftjene Værnepligten med den længere Tjeneste som Menig eller at betale nogle Hundrede Rdl. til en Stillingsmand.

Man var fra alle Sider klar over, at de h idtil tilgaaede Reserveofficerers Uddannelse var højst mangelfuld, men lige saa afgjort var det, at bragbare Kræfter maatte være tilstede i Fo lkets værnepligtige Masse, og at det blot gjaldt om at faa dem frem og give dem et passende Maal af militær Uddannelse. Selvfølgelig kunde Hæren ikke have alle sine for Krigstid fornødne Officerer til stadig Tjeneste i Fredstid, men de burde allerede da va're til Raadighed for Hæren paa Krigsfod. For at belyse dette Spørgsmaal fra flere Sider havde Krigsministeriet den 7/12 1858 udsat en Prisopgave med dette for Øje. I sin prisbelønnede Resvarelse af denne Opgave foreslog Premierløjtnant C. F. W . Secher (falden ved Dybbøl 28/3) i Tidsskrift for Krigsvæsen“ 1860, at Reserveofficersaspiranterne efter deres fyldte 18. Aar skulde aftjene deres Værnepligt, idet de skulde paatage sig Forpligtelse til 8 Aars fast Tjeneste som O fficer. De skulde gennemgaa deres Vaabens Rekrutskole og derefter et specielt for dem beregnet Kursus, under hvilken Uddannelse de skulde gøre Underofficerstjeneste, lønnes og munderes som U n ­ derofficerer (240 Rdl. aarlig, Mundering m. m.). Naar denne Uddannelse var tilfredsstillende fuldført i Løbet af det første Tjenesteaar, skulde de udnævnes til Løjtnanter i Vaabnet. De skulde forblive til Tjeneste, saalænge som Krigsministeriet bestemte, som Regel ca. 1 Aar, og de blev da permitterede uden Gage, men maatte møde, saa ofte Krigsministeriet indkaldte dem, og ligesaa i Krigstid. I Fredstid skulde Løjtnanterne ikke avancere i Grad, men oprykke efter Anciennetet fra 400 til 500 Rdl. aarlig Gage. Ved Udnævnelsen udbetaltes dem 60 Rdl. som Udrustningshjælp. 1 Krigstid kunde de ved Vacancer avancere til Premierløjtnanter med Gage og endda til højere Charger uden dog at indtræde i Hærens faste Cadres. Forskellige af disse Forslag kunde Krigsministeriet ikke anerkende, — vel ikke mindst fordi det nu gjaldt om hurtigst mulig under de truende udenrigspolitiske Forhold at kunne disponere over et rigeligt Antal brugbare Reserveofficerer. — Under den 3. Oktober 1860 udsendte Krigsministeriet de under 29. Sept. s. A. af Kongen approberede „Bestemmelser ang. Tilvejebringelsen af Reserveofficerer ved Infanteriet“, hvori det tillodes unge Mænd over 17 Aarsalderen i et Antal af ca. 50 at blive uddannede til Reserveofficerer. Ansøgninger, bilagt Attester om Alder, Sundhedstilstand, ulastelig Vandel og Dannelsestrin, indsendtes. Befandtes Oplysningerne fyldestgørende, skulde de Paagældende underkaste sig en Prøve. De, hvis Ansøgning bevilgedes, skulde møde i København den paafølgende 31. Marts, uddannes i Løbet af ca. 8 Maaneder og forsynes med fuldt, nyt Sæt M underingssager samt vilde indtil Officersudnævnelsen blive lønnet med 20 Rdl. maanedlig. Om Kvarter in natura ikke kunde skaffes, vilde de faa udbetalt 5 Rdl. i Kvartergodtgørelse. Efter Skolers og Øvelsers Afslutning og de derved anordnede Prøver bestaaet skulde Aspiranterne udnævnes til Reserveofficerer og modtage en Ldrustningshjælp som den af Prlt. Secher foreslaaet. Under ordinære Forhold vilde Løjtnanterne blive hjempermitterede efter de 8 Maaneders Udløb og dernæst i Løbet af deres Værnepligt eller paatagne Tjenestepligt kun blive indkaldt til 2 Efteraarsovelser. Ved hver Indkaldelse vilde der blive tilstaaet dem 15 Rdl. i Rejsegodtgørelse foruden reglementeret Officersgage. — I Krigstid vilde dc udvidede Avancementsvilkaar for Linieofficererne øgsaa komme Reserveofficererne tilgode, livorbos udmærket Tjeneste vilde give Adgang til Linien. Endelig skulde Reserveofficererne herefter ligesom L in ieofficerer have fortrinsvis Adgang til Ministeriets Embedsstillinger og til Troppeafdelingernes Intendantposter. Ligeledes blev efter Forhandlinger med Finansministeriet aabnet fortrinsvis Adgang til en Række Embeder og Bestillinger under dette Ministerium, naar de iøvrigt havde de fornødne Kvalifikationer og derhos erhvervet den nødvendige Fagdannelse, nemlig:

1. Postmesterembeder paa 600 Rdl. fast Gage samt Postexpeditørbestillinger til 4— 600 Rdl. Postskriverembeder ved Overpostmesteren i København og de Kgl. Postamter i Hamborg og Lübeck: 34 Poster til 3— 700 Rdl., samt Assistentposter under Generaldecisoratet for Postv. Regnskabsvæsen, 4 Poster å 400 og 250 Rdl.

2. Telegrafist- og Telegraf assistent bestillinger ved Statstelegrafen, 80 Poster med Lønning 4— 900 Rdl. og 2 Poster 150— 300 Rdl.

3. Toldassistentposter, naar der ikke krævedes Sømandskundskab. 580 Poster. 3— 600 Rdl.

4. Slots- og Palajforvaltere. Et indskrænket Antal.

E n ganske særlig Tiltrækningskraft havde § 11 i „Bestemmelserne“ for de vordende Aspiranter. Den lød: Ved den forestaaende Omordning af Uddannelsesmaaden for Linieofficerer vil det blive gjort til en Betingelse for Indtræden i Undervisningsanstalten, at de Aspirerende først har opnaaet Officersstilling i Reserven. — Hvor meget Reserveofficersspørgsmaalet laa Krigsministeriet paa Sinde, viser dette i sin resignerende Bemærkning til „Bestemmelserne1^ Offentliggørelse i „Departementstidende“ 1860: ,,Jo mere de finansielle lo rho ld forbyder at udvide Antallet af faste Befalingsmænd, desto mere maa det være af Vigtighed at sikre Ha ren den nødvendige Tilgang af Reservebefalingsmænd.“ — Det var jo ikke uden svære Ofre, at Krigsbestyrelsen fik Reservebefalingsmandsinstitutionen indført. Først maatte man ved Kgl. Res. af 24/4 1860 forkorte Underkorporalernes længere T jenestetid, hvilket motiveredes med, at denne havde rejst en alm indelig Uvilje hos de Værnepligtige mod at indtræde i denne nødvendige Klasse, og at det gjaldt om at fjerne de Hindringer, der modarbejdede dens bedst mulige Rekrutering. De Pengebeløb, der sparedes paa denne Konto (1 Aars Tjeneste) og tillige paa Nedsættelsen af de Meniges Tjenestetid, kunde anvendes til Uddannelse af Reservebefalingsmænd! Dernæst maatte Krigsministeriet, der jo h idtil havde haft Indstillings- og Udnævnelsesret til de ovenomtalte Embeder og Bestillinger under Finansministeriet, nu lade dem overgaa til dette Ministerium, imod at der sikredes Hærens Befalingsmænd Adgang til en Del af dem. Og endelig var Nedlæggelsen af Landkadetakademiet en Følge af Reserveofficersinstitutionen, da det bestemtes, at senest 1/1 1865 skulde de Aspiranter, der vilde indstille sig til Adgangsexamen ved en militær Undervisningsanstalt for at opnaa Ansættelse som Officer af Linien, forinden have opnaaet Officersstilling i Reserven ! Med den her na'vnle Undervisningsanstalt hentydedes til en den 9/12 1861 nedsat Commission, der havde det Hverv at give et detailleret Forslag til den Krigsskole, der skulde træde istedetfor det nu ophævede Landkadetakademi. Men da Commissionen den 9. A p r il 1863 fremlagde sin „Plan og Motiver for Krigsskolen“. forhindrede Krigen, at denne Betænkning blev gjort til Genstand for videre Behandling.

Da den første Uddannelsesskole for Reserveofficersaspiranter til Infanteriet i Begyndelse af 1861 skulde oprettes, meldte der sig i den stærkt nationalt bevægede T id straks saa mange Elever, at man ved Fodfolket kunde oprette 2 Skoler istedetfor den ene, der var paata-nkt. Den 28. Febr. approberede Kongen, at den ene Skole etableredes den 8/3 paa det Kgl. Landkadetakademi i Bredgade, hvor 93 Aspiranter optoges med Kaptajn F. W . Lund som Forstander. Den anden fik Lokaler i Helsingor, hvor den indkvarteredes paa Kronborg med 87 Elever og med Kaptajn F. S. Wildenradt som Forstander. Begge Skoler sorterede under Generalinspektoratet for Infanteriet, medens de i Jurisdiktionsforbold var underlagt Kommandantskabet henholdsvis i Københvn og paa Kronborg. Skolerne afsluttedes den 30/10 1861. Ifolge K . f. Armeen af 18/3 s. A. havde Kongen den 13/2 bifaldet, at de antagne Aspiranter til Infanteriet reglementeredes med Uniform : Vaabenfrakke af Underofficersklæde, Benklanler af Underofficerskirsey, Feltkapper af Menigklæde, Officersluie, Officers Interimcbacot med Schupper, men uden Fangsnor, Pompon og Skulderdistinktioner (2 Sølvstriber med mellemliggende rød Stribe). — Da der stadig indløb Ansøgninger om Optagelse i Uddannelsesskolerne, etableredes den 20. Maj 1861 endnu en Skole, der aabnedes paa Frederiksberg Slot den 6. Juni s. A. med 90 Elever og med Kaptajn O. A. Schøning som Forstander og iøvrigt i Overensstemmelse med de for de forrige Skoler givne Bestemmelser. Skolen ophævedes den 5/2 1862. — Efter de i de 2 første Skoler høstede Erfaringer fastsattes i K. f. Armeen af 27/9 1861 Omfanget af Undervisnmgsdisciplinerne i denne Skole saaledes ( i Resumé) :

1. E.xercits som Menig, Fløjunderofficer, Fører af Sektion og Peloton (Deling).

2. Skydning, Distancebedømmelse, Kendskab til, hvad influerer paa Træfning, og hvorledes dette modvirkes. Afstandsbedømmelse efter Reglementet.

3. Gymnastik p. p. M ilita 'r Anstand, Gymnastik, Bajonettens Brug og Sablens.

4. Feltt jenesto, Taktik: Sikringstjeneste, Patrouille, Fægtningslære. Særlige Hverv som Fouragering, Overfald, Baghold, A larmering, Angreb og Forsvar af Terraingenstande, Kommandør for en Feltvagt og for Bataillonens Marchesikringsdele, samt for en Pelotons Ildlinie.

5. Terrainhvre. Orientering. Terrainets Betydning. Kort, Krokering.

6. Fortifikation, Artilleri og Vaabenla>re. Feltværkers Indretning, Angreb og Forsvar. Terrainets Forstærkning ved fortifikatoriske M idler. Artilleriets vigtigste Nomenclatur. Den autoriserede Vaabenlære.

7. Organisation og administrativt* Bestemmelser. Hærordning, Krigsartikler, Subordination og Respekt, militær Retspleje. I)e forskellige Befalingsmænds Tjenestepligter i Bataillon og Kompagni, i Standkvarter og paa Marclie. Kendskab til Linklassernes økonomiske vilkaar.

8. Meldinger, Rapporter, militær Korrespondance. M i litær Brevform og Stil. Udarbejdelser af Emner indenfor Elevens Ressort.

Den 4. Uddannelsesskole etableredes den 10. Det. 1861 paa Landkadetakademiet under samme Forstander som i forrige Skole, Kaptajn Lund. og med 101 Elever til Uddannelse, Skolen ophævedes i August 1862. Efter denne Skoles Afslutning oprettedes paa samme Sted og med samme Forstander den .7. Uddannelsesskole med 87 Aspiranter den 2. Febr. 186,1 og ophævedes den 1. Okt. 1863, — og endelig den 8. Jan. 1864 den 6. og sidste Reserveofficersaspirantskole til Infanteriet med Major O. Sehädtler som Forstander, ligeledes paa Landkadetakademiet*). Krigen stod jo nu lige for Doren, og som Følge heraf strømmede Ansøgningerne ind efter Krigsministeriets offentlige Bekendtgørelse af 26. Nov. 1863 ang. Optagelse paa en 8 Maaneders Skøle til Uddannelse af Reserveofficersaspiranter til Infanteriet. Ansøgere fra Jylland, Fyn, Slesvig og Holsteen skulde henvende sig i Fredericia, bed det i en ny Bekendtgørelse af 11. Dec., — Ansøgere fra Sjælland og Smaaøerne paa Landkadetakademiet. Den 8. Januar 1864 meldte de første Aspiranter sig til T jeneste ved Skolen, men Indmeldelserne fortsattes belt ben i Marts, indtil Holdets Afgang til Regimenterne den 16. s. M. som Menige. idet denne Skoles Elever ikke som de foregaaende Skolers Mandskab udnævntes til Officerer ved Afgangen fra Skolen. Den 11. Marts afgik dennes første Hold, den 34. s. M. mødte det meste, og samtidig kundgjordes det, at al Tilgang hermed var spærret. Desuagtet optoges dog et Antal Aspiranter i Marts —April, Skolens sidste Tilgang. Den 19. April havde næste Hold, 183 Mand, skullet afgaa til Regimenterne, men ved Efterretningen om Dybbøls Fald fik Skolen Ordre til uopholdeligt at rømme Akademiet for at indkvarteres i Kastellet, fordi Akademilokalerne skulde indrettes til Lasaret. 1 Begyndelsen af Juni afgik de sidste 93 Aspiranter til de forskellige Regimenter, og de tilbageværende 47 Elever dimitteredes, hvis de ikke var værnepligtige, hvorom Ministeriet ventede Indberetning. Skolen havde ialt haft 467 Elever, hvoraf 394 var afgaaet til Felthæren som Officersaspiranter. 81 af disse var i Løbet af Aaret udnævnt til Sekondløjtnanter, og der gaves ved Hjempermissionen i November 106 af de øvrige Aspiranter (d. v. s. dem, der var antagne i Januar— Februar) Tilsagn om ved eventuel senere Genindkaldelser at blive anvendt til Officerstjeneste og ved dette T i lsagn at sikres de Rettigheder, der ved Kgl. Res. af 29/9 1860 forbeholdtes Reserveofficerer. De øvrige Aspiranter, der var blevet antagne senere (Marts— A p r i l) som saadanne, vilde være at anvende efter den Grad, hvori de nu forrettede Tjeneste. Da der i 1864 kun udnævntes 81 Aspiranter til Officer, skønt Regimenterne indstillede mange flere, gjordes der, som paatalt af Oberst P. F. Rist i sine Oplysninger om Skolens Elever 1864, stor Uret mod mange ved, at kun saa faa udnævntes til Officerer: „Nogle af dem ønskede maaske ikke Udnævnelse, og adskillige var i Virkeligheden uegnede til Befalingsmænd, men der kan ikke være Tv iv l om, at Udnævnelserne for en stor Del var ret vilkaarlige. Sikkert er det, at Aspiranterne blev bedømt efter en helt forskellig Maalestok ved de forskellige Afdelinger, ligesom der gjorde sig forskellig Indflydelse gældende. Dette gik ud over mange og ikke altid over de mindst dygtige, hvilket med Rette vakte en vis Bitterhed hos mange af dem, der ikke blev udnævnt.“ — Men ogsaa blandt de 106 Aspiranter, der i Slutningen af Aaret som nævnl lik Tilsagn om „ved deres senere Indkaldelser at blive anvendt til Officerstjeneste“, maalte man føle sig krænket ved at hjemsendes uden at opnaa Udnævnelsen. Flere af dem var haardt saarede, andre havde haft Lejlighed til særlig at udmærke sig. Da de i 1867— 68 fik Anciennetet fra Krigsaaret som deres Kammerater, skete dette først, efter at en Del af dem i 1865 havde anlagt Sag mod Krigsministeriet for ikke at have overholdt de i Kgl. Res. af 29/9 1860 givne Bestemmelser. A f denne sidste Skoles Aspiranter faldt 22 i Kampen for Fædrelandet, og 34 af dem var indstillede til den lovede, men aldrig udgivne Tapperhedsmedaille!

Artilleriet.

Ved Kgl. Res. af 11/3 1861 bemyndigedes Krigsministeriet til straks at lade 20 dertil egnede unge Mænd uddanne til Reserveofficerer ved Artilleriet „for ad praktisk Vej at gores duelige til at forrette Løjtnantstjeneste paa faste Batterier, ved Arsenaler, Laboratorier, Parker m. m.“ — Aspiranterne skulde stilles paa lignende Betingelser som for Infanteriet befalet, medens Uddannelsen skulde vare 1 Aar, hvoraf 9 Maaneder paa Skole og 3 Maaneder til Tjeneste som Officerer efter bestaaede Prover. Uniformen blev tilsvarende til Infanteriets, kun med de Æ n ­ dringer, som Vaabnets Farver medførte, og med Skulderdistinktioner af Guld med mellemliggende hlaa Striber. — Ved Kgl. Res. af 6/5 1862 approberedes paa Krigsministeriets Forestilling, at Reserveofficersaspiranternes Uddannelse forogedes fra 12 til 15% Maaned, idet Aspiranternes Uddannelse til Feltartilleritjeneste blev Uddannelsens Maal, samtidig med at Antallet af Aspiranter formindskedes til 6 pr. Regiment. Artilleriets Rekrutuddannelse og Tjenstturnus var den 29/4 1862 blevet baseret paa en Sondring mellem Felt- og Fæstningskonstabler, h\ilket medførte, at en lamgere Uddannelse maatte finde Sted for Aspiranterne til Artilleriet. Den 12/6 udsendte Krigsministeriet derfor „Bestemmelser ang. Tilvejebringelse af Reserveofficerer til Artilleriet“, hvorefter Aspiranternes Uddannelse skidde fuldendes paa 1 Aar og 4 Maaneder. Efter Aarets Gennemgang af de fastsatte Skoler og Prøver skidde de fortsætte Uddannelsen i 4 Maaneder som Officerer, idet de under denne Tjeneste skulde oppelnere samme Indtægter som under den første uddannelse. Under normale Forhold skulde de derefter permitteres og senere indkaldes til højst 2 Exercertider. I For hver Indkaldelse 15 Rdl. Rejsegodtgørelse samt reglementeret Officersgage). 1/4 1861 udnævntes 9 Aspiranter til Officerer, 20/1 1862 28 og 13/10 1865 17.

Rytteriet.

Den 12/6 1862 approberedes efter Forestilling af Krigsm inisteriet .,Bestemmelser ang. Tilvejebringelsen af Reserveofficerer ved Cai alleriet“. Der skulde aarligt uddannes 6 unge Mænd over 17 Aar til Reserveofficerer i Rytteriet, og Ansøgerne skulde hvert Aar inden Apr il indsende Ansøgning med Attester og fornødne Oplysninger til et af de 6 Rvtterregimenter, hvorved den \ edkommende ønskede at tjene, samt derefter personlig fremstille sig for Regimentets Chef.

Regimentet skulde da inden Maj Maaneds Udlob fremsende Ansogningerne med tilhørende Papirer til Ministeriet. Ue antaglie Aspiranter uddannedes i hobet af 16 Maaneder og lønnedes med 22 Rdl. 48 Skilling maanedlig samt frit Kvarter eller 5 Rdl. maanedlig i Kvarlergodtgørelse. Efter 1 Aars Uddannelse med tilfredsstillende Resultat udnavntes Aspiranten til Officer og forrettede Tjeneste 4 Maaneder med samme Oage som under Uddannelsen for derefter at permitteres og i hobet af sin Værnepligt indkaldes til bojst 2 Exercertider (15 Rdl. for hver Indkaldelse i Rejsegodtgørelse). Den 20/12 1861 udnævntes 3 Aspiranter til Officerer, 24/6 1863 udnævntes 7, den 27/6 1864 5 Aspiranter, og 30/12 1864 modtog 23 Aspiranter Tilsagn om ved senere Indkaldelse at skulle forrette Officerstjeneste.

Ved Bestemmelserne for Adgangen til Reserveofficersstillingen maa 2 Forbold straks springe i Øjnene, dels Aspiranternes unge Alder, dels den korte Uddannelsestid. Herved maa dog tages i Betragtning den Tids Samfundsforhold med den udprægede Forskel mellem de „dannede“ og „Underklasserne“. Det var hiberalismens Periode, der kendtegnes af Orla hehmanns Udtalelse om Grundlovens Mening: „at paalægge de begavede, de dannede og de rige den Forpligtelse og den Nødvendighed at vinde Almuen ved agtelsesfuld og kærlig Omsorg for dens Vel.“ Forskellen i Dannelsestrin var naturligvis ogsaa langt mere udpræget, end T i lfældet er nu. Underofficerernes Ku lturtrin var gennemgaaende ret lavt og kan slet ikke sammenlignes med senere Tiders, og Bønderne, der jo næsten udelukkende udgjorde den værnepligtige Mandskabsmasse, havde jo meget langtfra naaet den moderne handbostands aandelige Stade. Men selvom den dannede Klasse og dermed Officerskorpset skarpt hævdede Grænsen mellem sig og Underklasserne, saa stillede man ogsaa til Gengæld ret betydelige Krav til den vordende Officers Dannelsestrin saavel som til lians militære Anlæg, og benimod Trediedelen af Reserveskolernes Aspiranter bestod ikke Prøverne eller maatte forlade Skolen inden disse. I „Motiver til Lovudkast til Nyordning af Landmilita>r-Etaten“ 1858 gaves følgende Udtryk for de Krav, som stilledes til den vordende Officer: — „han maa være i Besiddelse af en lignende Grad af aandelig Udvikling som den, Staten i det Hele fordrer af sine tilgaaende Embedsmænd.“ — Det er det samme, en O fficer dengang mente, da lian udtalte: — „Den Officer, der kun evner at udfylde sin Charge, — han veed ikke nok!“ — I denne Sammenhæng vilde maaske et Gennemsnitseksempel paa en Reserveaspirantskoles klassevise Sammensætning være af Interesse. Nedenstaaende Skema over Eleverne i Uddannelsesskolen paa Kronborg 1861 viser i sin første Rubrik Elevernes Stilling før Optagelsen i Skolen, den første Talrubrik Elevernes fulde Antal og anden Talrubrik det klassevise Antal af Afskedigede ifølge Bestemmelse af Krigsministeriet paa Skolens Foranledning. Skolen havde ialt liaft en Tilgang af 87 Elever, hvoraf 1 afgik til Tjeneste ved det Kgl. Artilleri (C. V. B. Castenschiold, berømt fra Dybbøl, Skanse 2). 13 Elever afskedigedes hurtig af Krigsministeriet. A f de resterende 73 Elever erklærede Skolens Undervisningsraad 42 i hver Henseende brugbar til Officer, 11 ikke ubetinget brugbare som Officer og endelig 20 ikke antagelige til Udnævnelse. De 2 sidstnævnte Kategorier underkastedes et „Overskøn“, hvorefter Resultatet blev, at de 11 afskedigedes efter Krigsm inisteriets Res. af 12. August 1861, medens de 62 afgik som Officerer. Efter deres Livsstilling kunde Skolens samtlige Elever klassificeres saaledes:

Skærmbillede 2020-06-16 kl. 13.22.05.png

Naar man saaledes mente at have sikret sig, at den unge Mand, der ønskede at blive Reserveofficer, var i Besiddelse af almen Dannelse nok og dertil gode militære Egenskaber, antoges hans Overlegenhed overfor Underofficerer og Mandskab givet, uanset om ban kun var 18 Aar og saaledes ikke lielt voksen. Kaptajn Wild< nradt, Forstanderen for en af de to første Aspirantskoler i 1861, mente*), at Reserveofficeren for at kunne udfylde sin Plads som Delingsfører tillige i sin Uddannelsestid maatle have erhvervet sig saa megen Kendskab til det liele militære Apparat samt saaledes have opfattet de almindelige taktiske Grundsætninger, at Detaillerne ikke alene ved en Indkaldelse i meget kort T id vilde kunne opfriskes, men „at han fremfor alt er af en saadan moralsk Overlegenhed, at han straks ved K r igens Udbrud vilde kunne gore sig gældende overfor sine Undergivne og specielt overfor Underofficererne paa en saadan Maade, at disses større Tjenstrutine — uden i mindste Maade at stille ham i Skygge overfor Mandskabet — meget mere vil kunne tjene som et nødvendigt Komplement til hans i flere Retninger ufu ldkomne Kendskab til den mere mekaniske Del af Tjenesten.“ — Men heldigvis var det dog kun et M indretal af Aspiranterne, der var saa unge og umodne, som den 17— 18 Aarsalderen giver Udtryk for, og navnlig for Aspiranterne paa de første Skoler 1861— 62 maatte denne Fejl jo i hvert Fald være rettet, inden Krigen kom. Derimod var der blandt Aargangen 1864 naturligvis en Del, der var for unge til deres Ansvar, men i Hovedsagen naaede de heller ikke at blive udnævnt indenfor Krigens Varighed. Gennemsnitlig var Sekondløjtnanterne af Krigsreserven i 1864 i en A lder af 23— 24 Aar.

Den betydelige afkortede Uddannelsestid for Aspiranterne skyldtes im idlertid ikke alene Tidens Tyrkertro paa, al den større Dannelses Overlegenhed uden Skade skulde kunne tillade at slække paa de Krav, som ikke betingede deres Brugbarhed som Førere under Kampforhold. Den korte Uddannelsestid maa ogsaa — og navnlig — ses paa Baggrund af de Krav, som den Tids Taktik stillede. I teknisk Henseende var Fordringerne smaa, selv for A rt illeriet, og hvis for Fodfolkets Vedkommende Skvttekæder blev mere anvendt i Krigen, end den daglige Fredsuddannelse egentlig forudsaa, saa var det dog den sluttede Orden, der betragtedes som Hovedsagen, selvom Infanteriets Exercerreglement 1852 ofrede næsten en Trediedel af sin Plads paa „Den spredte Fa>gtning“. Underforerne (Delingsførerne) sktdde ved deres Eksempel forstaa at paavirke Mandskabet, selv være disciplinerede og føre en god og fast Kommando, — synderlig mere forlangtes ikke. Den praktiske Uddannelse paa Aspirantskolerne gik derfor i Hovedsagen kun ud paa Exercits i sluttet Orden samt nogen Tiraillering, d. v. s. Fægtningsøvelse. I Skoletidens sidste Maaneder stilledes Mandskab af Garnisonen til Raadiglied, men selv da kunde det, vi nu forstaar ved selvstændig Føring, kun øves i meget ringe Grad med den enkelte Aspirant og i Hovedsagen kun komme frem ved Felttjenesteøvelser i Sikringstjeneste. Nogen udpræget taktisk Forstaaelse i moderne Forstand har ikke kunnet tilvejebringes i den korte T id og er heller ikke blevet krævet — : Man var som nævnt ikke naaet væsentlig ud over at betragte den sluttede Orden som Hovedkampformation, og en egentlig Skvttetaktik fandtes ikke. Betegnende for Tidens Tanker om Taktik er den daværende Generalinspektør for Infanteriet, Generalmajor G. D. Gerlach’s Udtalelser i Rapporter til Krigsministeren i Apr il og August 1861 efter Inspektion af de 2 eksisterende Reserveaspirantskoler i K ø ­ benhavn og Kronborg. Generalen skrev i A p r il bl. a., at „begge Skoler bar fremmet Elevuddannelsen med øjensynlig Iver, skønt efter forskellige Principper, idet Skolen i København fornemmelig bar øvet Geværgreb og sluttet Exercits, medens i Helsingør den spredte Fægtning og dens Anvendelse i Marken bar været øvet daglig med Udelukkelse af al sluttet Exercits.“ — Ved Inspektion af samme Skoler i August s. A . skrev Generalen i sin Rapport følgende efter at have gentaget, at begge Skolers Uddannelse var meget tilfredsstillende: „Skal jeg sammenligne de 2 Skoler med Hensyn til det Dannelsestrin, hvorpaa jeg bar fundet dem, og tager jeg Hensyn til, at, naar Eleverne i K ø ­ benhavn svarede mindre godt paa Spørgsmaal i Felttjeneste end Eleverne i Helsingør, maa dette mere end opvejes af den Omstændighed, at Examinationen i København stillede større Fordringer til Elevernes Udvikling i det nævnte Fag, — saa maa jeg sætte København højere end Helsingør, tlii jeg bar beholdt det almindelige Indtryk, at Uddannelsen er grundigere i København, og at de ved denne erholdte Resultater var bedre end i Helsingør, hvilket im idlertid ikke gælder Uddannelsen i den spredte Fægtning, hvor Skolen i Helsingør ikke staar lidet over den i København.“ —

Disse Rapporter synes paa betegnende Vis at markere de Forskeligbeder, der i denne Brydningstid mellem gammelkendte og nyopdukkende taktiske Dogmer kunde findes indenfor Hæren. Den korte Aspirantuddannelse fandtes dog ogsaa tilstrækkelig indenfor vide Officerskredse under Hensyn til de øjeblikkelige Omstændigheder, da den politiske Situation i 1861 var blevet saa truende, at alt maatte koncentrere sig om en hurtig Uddannelse, hvor alt, der var mere eller mindre overflødigt, maatte udelades, saa at alle Kræfter kunde sættes ind paa det nødvendige. Det var derfor forlangt af Krigsministeriet, at Skolernes Uddannelse skulde anlægges saaledes, at Aspiranterne allerede efter 2 Maaneders Forløb kunde afgaa til Felthæren. I de Indberetninger, der i denne Anledning fremsendtes fra Aspirantskolerne efter de 2 Maaneder, udtalte f. Eks, Skoleforstanderen for Skolen paa Kronborg følgende, der, foruden at besvare Spørgsmaalet om den korte Uddannelses foreløbige Tilstrækkelighed, tillige gav et Svar paa den Kritik , som Generalinspektøren i A p r il ved Inspektionen havde rettet mod Skolens Opfattelse af det den tildelte Hverv, — en Kritik , der dog gentoges efter Generalens Inspektion i August s. A. Kaptajn Wildenradt skrev bl. a.: — „Da Skolen i forrige Maaned begyndte sin Virksomhed, var de politiske Forhold af en saadan Natur, at Uddannelsen udelukkende maatte baseres paa Tjeneste i Felten med foreløbig Udeladelse af saadanne Ting, der ellers maatte anses absolut nødvendige til Vedligeholdelse af Kadrenes Konsistens. Nu da et foreløbigt Kursus er tilendebragt, maa Aspiranterne antages at være saa vidt, at de, — hvis Armeen i dette Øjeblik stod ligeoverfor Fjenden, — da straks kunde afgaa til Bataillonerne, og vilde de i dette Tilfæ lde foruden nogenlunde at kende deres Tjeneste som Menige i Felten, tillige medbringe en omend overfladisk, saa dog nogenlunde sund Oversigt over de almindeligste taktiske Forhold, saaledes at A fdelingerne straks eller ialtfald efter meget kort Tids Forløb vilde kunne anvende de af Naturen bedre begavede blandt dem som Førere af Delinger. E t saadant Resultat er vel i Alm indelighed opnaaet, og jeg tør med fuld T illid udtale som m in Overbevisning, at det store Flertal af disse unge Mænd efter endt Kursus vil kunne afgive brugbare — ja, enkelte maaske særdeles dygtige Befalingsmænd.“ — De andre Skoleforstandere udtalte sig paa lignende Maade, og for at naa dette forholdsvis gode Udfald af en kort Uddannelse maatte Skolerne være ledet med A lvor og maalbevidst Pligtfole] se. Der maatte kræves sa'rdeles meget af Eleverne, men heldigvis for Resultatet viste saavel Ministeriet som Skoleforstanderne, at man fuldt vel forstod, at et Lyspunkt nu og da langtfra at slække paa Arbejdets Værdi meget snarere vil forøge Lyst og Evne til glad Opfyldelse af de Pligter, som ellers maaske nok kunde føles af unge Mænd som snærende Baand. Saaledes tillodes det Skolen paa Kronborg at stille Undervisningen i Bero den 1/7. for at Eleverne kunde deltage i en Lysttur til Kulien. Skolerne fik ogsaa alle Lejlighed til at afholde 6 Dages Marche- og Øvelsestime til Nord- eller Nordøstsjælland til samtidig Nytte og Opmuntring. T i Dages Ferie tilstodes dem ogsaa paa Tidspunkter, der passede Skolerne bedst. Kun for Skolen i 1864 blev der ingen opmuntrende Ferie, — Aspiranterne gik direkte fra Skolen ud i Krigen! 1 sin Indberetning den 7/3 1864 om Aspiranternes Afgang til Hæren fremhævede Forstanderen, Major Schådtler, at man betragtede disse unge Mænd som tilstrækkelig forberedte til ved given Lejlighed og dermed forenet velvillig Vejledning at fortsætte og befæste den Lærdom, hvortil Skolen havde givet dem Grundlaget. Hvis Hærens Afdelinger velvilligt vilde modificere de Fordringer, som de følte sig berettigede til at stille til Asp iranterne, og livis de vilde følge Skolens velmente Raad foreløbig at give A fka ld paa den Pretension at kunne yde mere, end i V irkeligheden Tilfæ ldet var, — „saa tor Skolen haabe, at Armeen om føje T id kan forøges med en Del Befalingsmænd, som med Lyst til Standen og med den rette Iver i deres Pligtopfyldelse let vil tilegne sig deres Foresattes og deres Undergivnes paa Agtelse begrundede Kærlighed.“ — Det kan vel med Rette siges om disse unge Reserveofficerer, — hvad der allerede udsagdes i 1861 fra sagkyndig Side — at selvom deres Uddannelse i enkelte Retninger lod en Del tilbage at ønske, og selvom en enkelt af dem er sluppet for let gennem Soldet, saa er det dog en Kendsgerning, at de — navnlig hvis de straks skulde bruges, i Gennemsnit vilde medbringe et betydelig bedre Grundlag, end Tilfæ ldet var med den Tilgang, som denne Klasse af Befalingsmænd fik i 1848— 50. Under alle Omstændigheder kan der ikke være Tv iv l om, at Hæren ved Reserveofficererne fik Tilgang af en Skare raske og begejstrede unde Mænd, disse „hidgjaldede Heimdals unge U d ­ valgte“, som en af dem senere i den Tids ha-stemte grundtvigske Patbos kaldte dem. Kun et ganske ringe Antal af dem blev under Krigen betegnede som „ikke egnede!“ —

A f Aspiranter i Skolerne faldt i Kampene for Fædrelandet 34 Mand, og 145 Aspiranter indstilledes til „Tapperhedsmedaillen“ . Ifølge Krigsministeriets „Statistiske Meddelelser ang. Krigen 1864“ faldt af Hærens Løjtnantsklasse:

Faste Officerer .............. 34 = 7,78 %       saarede 39 (8,9 c/b)

Reserveofficerer .............. 35 = 5,69 %        —       52 (8,5 %)

Udlændinge .................... 6 — 7,59 %          —       6 (7,5 %)

Carl v. Kohl.