(Efter Oberstløjtnant Velpry, Revue militaire française 1923).
Oberstløjtnant Velpry — under Krigen en frem ragende Fører ved de franske Kampvogne — har i Revue militaire gjort dette Vaabens Egenskaber og Frem tidsmuligheder til Genstand for indgaaende Omtale og har bl. a. givet nogle interessante Oplysninger om A rtille riildens Virkning mod Kampvogne, hentet fra Kampene paa Vestfronten i 1918. Oberstløjtnant Velpry fastslaar først, at overfor den lette Kampvogn er Artilleriild paa langt Hold ikke farlig, hvorimod Kanonen paa nært Hold er en frygtelig Modstander. Det viser sig nemlig, at alle alvorlige Uheld, som under Kamp har ramt de lette Kampvogne, og som har haft til Følge, at et stort Antal Vogne er blevet hurtigt ødelagt, aldeles uomtvisteligt skyldes Kanoner, som har aabnet liden paa kort Hold. Da forøvrigt det samlede Tab af lette Kampvogne, der er blevet ødelagt ved Artilleriild , er relativt lille, saa bliver det kun Ødelæggelsen af isolerede Vogne, der er tilfaldet Artilleriet paa langt Hold, og dette har ikke haft nogen Indflydelse paa Kampens Gang. Naar saaledes det fjernere Artilleris Virkning kan fastslaas at være ringe, saa er herved dog naturligvis underforstaaet, at det er en Forudsætning, at Kampvognene anvendes paa rette Maade, nemlig ved at sættes ind i Masse paa en bred Front. Det er klart, at hvis en lille Enhed sættes isoleret ind, saa vil den uvægerligt blive udsat for en koncentrisk Ild fra et stort Antal Kanoner og saaledes ikke undgaa at blive ødelagt. Men de Enheder af lette Kampvogne, som Oberstløjtnant Velpry kommanderede under Krigen, passerede flere Gange fjendtlig Spærreild eller blev taget under Behandling af Artilleri paa lang Afstand uden at lide nævneværdige Tab af Vogne, hvorimod Artilleri, der skød paa kort Hold uvægerligt anrettede alvorlige I Ulykker.
Oberstløjenanten belyser dette Forhold ved nedenstaaende karakteristiske Eksempler.
Den. 21’ Juli 1918.
Under Angrebet paa Landsbyen Plessier-Huleu blev en Deling Kampvogne fuldstændig ødelagt af en tysk Kanon, der var anbragt i Udkanten af en Skov nord for Landsbyen. Kanonen skød paa en Afstand af under 500 m.
Den 28’ Juli.
En Bataillon Kampvogne støtter en Divisions Angreb fra Plessier-Huleu mod llozop. Da Fremrykningen begyndei", passerer Kampvognene en tæt Spærreild uden at lide Tab, men efter at være rykket frem over en Strækning a f 1200 m indtil Landevejen Château-Thierry— Soissons bliver de beskudt a f Kanoner, der er opstillet i de omliggende Skove. 10 Vogne bliver meget hurtigt ødelagt, og Angrebet gaar fuldstændig i Staa. Da Stillingen senere var bleven erobret, fandt man baade Kampvognene, der var brændt op paa Stedet, og de Kanoner, der havde ødelagt dem. Een eneste Feltkanon, der var skjult i et Skovhjørne, havde ødelagt en Delings 5 Vogne i Løbet af et Øjeblik, thi de fandtes endnu grupperede i deres Kampformation, som om de var blevet standset af en Ildbølge.
Den 28’ September.
167’ Division, støttet af en Kampvognsbataillon, angriber den tyske Stilling paa Nordskraaningen af Sommepp-Larningeu. Ivampvognsbataillonens 5’ Kompagni, der støtter den forreste Bataillon af 171’ Rgt. med 2 Delinger i 1’ Linie, bliver straks efter Fremrykningens Paabegyndelse taget under Behandling a f 2 tyske Kanoner, der skyder aaben Skydning mod dem. Ved den ene Deling faar een Vogn sit Taarn ødelagt, to andre faar deres Larvekæder skudt over, ved den anden Deling bliver to Vogne skudt i Brand, begge Delingsførere bliver saaret. Kompagni bryder uden Vanskelighed frem til venstre for 5’ Komp., men kort efter bliver det beskudt a f de samme to Kanoner, som havde beskudt 5’ Komp., og i Løbet a f kort Tid bliver 1 Vogne gjort ukampdygtige. 2 Kanoner ddelægger saaledes meget hurtigt 9 Kampvogne og er lige ved at bringe to Fodfolksregimenters Angreb til at strande, men Uheldet bliver afbødet paa en meget interessant Maade: Artilleriets Forbindelsesofficer ved det ene a f Fodfolksregimenterne bringer ved Hjælp a f sit Forbindelseskommando en efterladt fjendtlig Feltkanon i Virksomhed mod de to ovenfor omtalte Kanoner, og det lykkes ham at bringe dem til Tavshed. Ved sin Aandsnærværelse og sit Initiativ frelste denne Artilleriofficer sikkert de øvrige Kampvogne og sikrede Angrebets Gennemførelse. Æreslegionens Kors, som han Dagen efter blev dekoreret med, var en velfortjent Belønning.
Den 14’ Oktober.
Under et Angreb ved Arméen i Flandern bliver en Deling Kampvogne sat ud a f Kamp og 4 Vogne skudt i Brand af een tysk Kanon, der var skjult i en Frug thave og skød paa en Afstand a f c. 200 m. Af den Maade, hvorpaa man bagefter fandt Vognene grupperede, kunde man slutte sig til, med hvilken Hurtighed Kanonen havde gjort det a f med dem. Tre Dage senere, den 17’ Oktober, blev atter en Deling ødelagt ved Thielt, ligeledes af en Kanon, som skød direkte og paa meget kort Hold.
Alle disse Eksempler omfatter kun et enkelt Kampvognsregiments 3 Batailloner. Det er følgelig ikke noget usædvanligt Tilfælde, at en Kanon, der er godt anbragt og tilbageholder sin Ild, til den kan skyde paa kort Hold, har været i Stand til næsten øjebliktoeligt at standse et Kampvognsangreb indenfor sit Virkningsomraade. Det lader sig let forklare, at den anvendte Fremgangsmaade i dette sidste Felttog alligevel kun har opnaaet lokale Resultater og ikke været i Stand til at fo rhindre de franske Kampvognes Held i Almindelighed, eller tilføje dem store Tab som Helhed. Tyskerne maatte nemlig til dette Formaal anvende de Kanoner, som var til Raadighed — i Almindelighed 77 mm — , og disse var ikke særlig egnede til dette Brug. Naar de først engang var paa Plads, kunde de ikke flyttes under Kampens Fremadskriden; følgelig kunde de kun virke indenfor det Skudfelt, som man havde valgt fo r dem, ofte i stor Hast og med større eller mindre Omsigt, og de var prisgivne, hvis Fjenden kom helt ind paa dem. De var kun forsynet med de almindelige Skjolde, som beskytter mod Ild forfra, ikke fra Siden, saa man maa indrømme, at deres Betjeningsmandskab var meget vanskeligt stillet, og det var meget usikkert, om det vilde være kampdygtigt, naar Kanonen skulde træde i Virksomhed. Oberst Velpry drager nu a f alle disse Forhold den Slutning, at den pansrede Kanon paa Larvekæder er det Vaaben, der vil være den frygteligste Fare for Kampvognene. Den vil kunne staa i skjult Ventestilling i Nærheden a f forud rekognoscerede Skudstillinger, kunne gribe ind i Løbet a f faa Øjeblikke, og naar den har løst sit Hverv forsvinde lige saa hurtigt og med Udsigt til at slippe godt fra det. Men paa samme Tid vil en saadan Kanon, anvendt i Forbindelse med Kampvogne, være disses bedste Sikring. Herhjemme har vi jo imidlertid ingen Kampvogne, ejheller en pansret Kanon som den foran omtalte, altsaa maa vi overfor en Modstander, som anvender Kampvogne, indtil videre bruge den samme Nødhjælp, som Tyskerne anvendte i 1918, og de foranstaaende Eksempler forekommer mig derfor at have stor Interesse ogsaa for vore Forhold, da de viser, at man dog ikke staar helt værgeløs, selv om de Resultater, man kan vente at opnaa, kun kan blive lokale.
O. H. Permin.
